Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 37,50 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,50 kujatdliup namteriviane
pissartagaicarneK uk.........kr. 37,50 namtigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
En samling mandfolk
7. F. Landsrådet har med 15 stemmer
mod 1 vedtaget, at den kommende for-
mand skal vælges blandt rådets med-
lemmer. Den eneste, som stemte imod,
var Elisabeth Johansen, der mente, at
der ikke skulle være noget i vejen for
at bibeholde den nuværende ordning
med en født formand endnu i 10—15
år. Men hendes mandlige kolleger har
en anden opfattelse. Det er nu på tide,
at man får en valgt formand i rådet,
og tilliden til landsrådet og rådets
selvrespekt vil blive rokket, hvis man
valgte en formand uden for rådets
kreds.
Under generaldebatten om for-
mandsspørgsmålet kom der mange
kloge synspunkter frem. Landsrådets
faste holdning i denne vigtige sag vi-
ser, at rådet lægger vægt på, at de
demokratiske principper i de folke-
valgte forsamlinger også skal gælde
i Grønlands Landsråd. Det vil være en
falliterklæring over for vælgerne, hvis
formandsposten ikke kunne bestrides
af et medlem af den folkevalgte for-
samling.
Landsrådets beslutning vil betyde
Øget tillid til rådet fra vælgernes side.
Det vil gå op for vælgerne, at lands-
rådet er en folkevalgt samling, der
sætter selvrespekten i højsædet, et
råd, der er faist besluttet på at gøre
sig fri af indblanding udefra, når det
gælder rådets interne anliggender.
Landsrådet er i de senere år blevet
kritiseret for føjelighed, men i for-
mandsspørgsmålet viste rådet sig som
en samling mandfolk, der kender deres
eget værd. Dette er et glædeligt bevis
på, at grønlænderne er ved at genvin-
de troen på sig selv, og at man er fast
besluttet på at vise, at grønlænderne
kan selv, når det gælder deres egne
anliggender.
Om spørgsmålet hvorvidt formanden
selv skal repræsentere sin valgkreds,
er der ikke enighed i landsrådet. Flere
medlemmer ytrede tvivl om, at for-
manden vil kunne varetage sine
mangeartede opgaver og sit store an-
svar, når han samtidig skal repræ-
sentere sin valgkreds. De kommende
år vil vise om det vil blive nødvendigt
at ændre landsrådsloven og udvide
antallet af landsrådsmedlemmer til 17,
som Elisabeth Johansen foreslog.
Den mulighed må stå åben. Den
kommende formand, der skal prøve på
at vise, hvad grønlænderne duer til,
må ikke belastes unødigt i sit kræven-
de arbejde. Derfor må muligheden for
at udskrive nyvalg i formandens
kreds eller at indkalde suppleanten
som stemmeberttiget medlem kunne
tages op til debat, når omstændig-
hederne gør det nødvendigt.
angutit sapiutingitsut
J.F. landsrådime ilaussortat 15, atau-
seic kisime akerdliuvdlune, akueråt
sujuligtaissugssaK ilaussortat akornå-
nit KinerneKartåsassoK. atausinaK ta-
matumunga akerdliussoK, Elisabeth
Johansen, isumaKarpoK akornutauna-
viångitsoic månåkutut landshøvdingip
sujuligtaissunera sule ukiut 15-itdlu-
nit atagatdlésagaluarpat. ilaussorta-
kataile angutit avdlatut isumaKarput,
OKautigalugo mana pivfigssångorsi-
massoK Kinigkamik sujuligtaissoKa-
lernigssamut, åmale landsrådip ing-
minut tatiginera Kinersissunitdlo issi-
gineKarnera agtorneKarsimåsagaluar-
toK ilaussortat avatånit sujuligtai-
ssugssarsiortoKåsagpat.
sujuligtaissugssaK pivdlugo OKatdli-
nerme isumat silatut ardlaKartut sar-
KumiuneKarput. tamatumane lands-
rådip aulajangersumik pissuseKarne-
rata takutipå, rådip pingårtikå inuit
Kinigåinik naKisimaneKångitsumik nå-
lagkersuissoKarnerme pissusiussut
nunavta landsrådianisaoK atomeKar-
nigssåt. pisinåungissusermingne Ki-
nersissut tåkordlerneKåsagaluarput,
Kinigaussut akornånit sujuligtaissug-
ssaK inugtalerneKarsinåungikaluarpat.
landsrådip aulajangernera tamåna
Kinersissut tunganit tatigingningner-
mik angnerussumik kinguneKartug-
ssauvoK. Kinersissut påsisavåt lands-
råde ilaussortaKartoK inungnit Kinig-
kanik ingmut tatiginigssamik pingår-
titsissunik, landsrådilo aulaj anger -
dluinarsimassoK avatånit sunivfigine-
KarneK anigorumavdlugo, rådip nang-
mineK iluane suliagssat pineKarånga-
ta.
ukiune kingugdleme landsråde
issornartorsiorneKartarsimavoK nå-
kåinaj anerardlugo, sujuligtaissugssav-
dle oKatdlisigineKarnerane ilaussortat
angutitut sapiutingitsutut tåkordliu-
put, nangmingneK pingåruteKarner-
mingnik ilisimåringnigtutut. tamåna
nuånårutigssauvoK takussutigssauv-
dlune kalåtdlit ingmingnut tatigiar-
torKilernerånik, aulaj angerdluinarsi-
maneranigdlo nivtåsavdlugo kalåtdlit
sapingitsut akunermingne suliagssat
isumagfsavdlugit.
sujuligtaissup Kinigauvfingmine i-
laussortaussarnigssånik aperKUt piv-
dlugo landsrådime isumaKatigingne-
KavigsungilaK. ilaussortat ardlagdlit
KularnartoKartipåt sujuligtaissup su-
liagssane åssigingitsorpagssuit aki-
ssugssauvfinilo angisoK nåkutigisi-
nåusanerai, tamåna peKatigalugo Ki-
nigauvfingmine ilaussortåusagune. u-
kiut aggersut takutikumårpåt pissa-
riaKalerumårnersoK landsrådimik
inatsisip avdléngortineKarnigsså ilau-
ssortatdlo 17-ingortineKarnigssåt, sor-
dlume Elisabeth Johansen taimatut
su j unersuteKartoK.
såriarfigssaK tamåna angmassaria-
KarpoK. sujuligtaissugssap nivtamiar-
tugssauvå kalåtdlit sapingitsut, tai-
maingmatdlo suliamine pissariussume
artorssininartariaKångilaK. sujuligtai-
ssup Kinigauvfiane nutåmik Kinersi-
ssoKarsinaussariaKarneranik imalunit
kingorårtigssåta taiseKatausinaussu-
tut ilaussortångorsinaunigssånik aper-
Kut OKatdlisigerKingneKarsinaussaria-
KarpoK, tamåna pissutsit pissariaKar-
tilisagpåssuk.
70 år
Pioneren inden for det grønlandske
telegrafvæsen, tidligere telegrafbesty-
rer Thorkild Wodschow, Johan Mant-
ziusvej 26, Birkerød, fylder 70 år den
10. april. Han kom herop i forbindelse
med oprettelsen af radiostationen i
Godthåb i 1925 og passede sit job som
telegrafbestyrer og tekniker til han
trak sig tilbage i 1952. Da den grøn-
landske radiofoni startede under kri-
gen, var det ham, der stod for det
tekniske. Han samlede forskellige
apparater sammen og fik på den måde
skabt den første radiofonisender i
Grønland. Der eksisterede ingen mi-
krofoner i Grønland på det tidspunkt.
Også dette tilbehør måtte Wodschow
selv klare.
Det var Wodschow, der uddannede
det første hold grønlandske telegra-
fister. Da radioskolen i Godthåb i sin
tid startede, var han selvskreven til
leder, og i mange år passede han sko-
len med stor dygtighed ved siden af
sit egentlige job.
Siden trak han sig tilbage, har Wod-
schow boet i Birkerød.
Navnlig navne - ukupungoK
Maskinmester Peter Thaarup Høegh og
hustru Birgithe, Godthåb, fejrer sølvbryl-
lup den 6. april.
maskinmester Peter Thaarup Høegh, nu-
lialo Birgithe, NQk, ukiut 25-ngordlugit ka-
tivfigsiusåput aprilip C-iåne.
Nationalpark på Østgrønland?
Eske Brun foreslår, al landsrådet bør tage initiativ til oprettelse af en
nationalpark i de områder i Østgrønland, hvor nordmændene hidtil har
haft rettigheder til at drive fangst.
Til næste år udløber den norsk-
danske overenskomst om Østgrønland.
I april i år skal der føres forhandlin-
ger mellem Danmark og Norge om
en eventuel fornyelse af overenskom-
sten fra 1924. 1 den forbindelse fore-
slår fhv. departementschef Eske Brun
i tidsskriftet „Grønland", at landsrådet
bør tage initiativ til oprettelse af en
nationalpark på Østgrønland. Her
bringer vi et uddrag af Eske Bruns
artikel:
Tanken om oprettelse af en grøn-
landsk nationalpark har lige siden kri-
gen af og til været luftet i interes-
serede kredse. Sålænge 1924-overens-
komsien var i kraft, var den dog van-
skelig gennemførlig, da den selvfølge-
lig ville være ensbetydende med et
betydeligt indgreb i nordmændenes
ved denne traktat sikrede ret til fangst
i Østgrønland, uanset hvad denne
fangst i øvrigt var værd. Men med
overenskomstens bortfald vil tanken
melde sig på ny med stor styrke.
Man kunne tænke sig en sådan na-
tionalpark oprettet omiattende de ube-
boede dele af Østgrønland og Nord-
grønland, der ligger mellem Kong
Oscar Fjord og Humboldt Bræ. Den
vil da omfatte ca. 400.000 kvadrat-
kilometer, hvoraf omtrent en fjerde-
del ville være de isfri områder langs
en ca. 2000 km lang kyst. Denne ud-
strækning ville ikke gå ud over nogen
som helst etableret interesse og ikke
forhindre nogen fremtidig reel mulig-
hed for saglig udnyttelse af økonomi-
ske muligheder. Minedrift ville ikke
være berørt deraf, ej heller selvfølge-
lig de andre nu etablerede virksom-
heder såsom vejrtjeneste.
Inden for nationalparkens grænser
skulle al jagt og fiskeri være forbudt,
undtagen måske sportsmæssigt udøvet
fiskeri på fjeldørred, hvorved denne
kut isumaKatigissut atortoK
titauvfiåne
norskit danskitdlo isumaKatigissutåt
Tuno pivdlugo åipågo atorungnåisaoK.
aprilime ukioK mdna Danmarkip
Norgivdlo akornåne atautsimineKå-
saoK isumarcatigissutip 1924-mingå-
nérsup nutarterneKarsinaunigsså piv-
dlugo. tamatumunga atatitdlugo Eske
Brun atuagagssiame „Grønland“ime
sujunersuteKarpoK landsrådip suli-
ssutigissariaKarå Tunup ildne avdlå-
ngutsailiuivfeKalemigssaK. Eske Bru-
nip agdlagå ilåinarsiordlugo mauna
ilånguparput:
Kalåtdlit-nunåta ilåne nunamik
angnertumik avdlångutsailiuivfeKa-
lemigssanik encarsaut sorssungne-
ruvdle kingorna sarKumiuneKartarsi-
mavoK tamatuminga soKUtigingnigtu-
nit. norgemiunigdle isumaKatigissut
1924-mingånérsoK atatitdlugo tamåna
ajornakusorsimavoK, isumaKatigissut
maligdlugo norgemiut Tunume pini-
arsinautitaunerat tamatumunåkut ag-
torneKartugssaungmat, måssa norge-
miut Tunume piniartarnertik iluanå-
rutigingårtångikaluaråt. isumaKatigi-
ssutdle atorungnaerpat encarsaut ta-
måna såkortunerulerdlune santumer-
sugssauvoK.
erKarsautigineKarsinauvoK taimatut
avdlångutsailiuivfeKalernigsså Kong
Oscars Fjordip åma Humbolt Bræp
akornåne inoKångitsume. tamåna
angnertussuseKarpoK 400.000 kvad-
ratkilometerit migssiliordlugit, sine-
rissap 2000 km migss. isorartutigissup
kuartiata encå sikoKarane. taimailior-
nikut aningaussarsiornikut soKutigi-
nauteKarsinaussut agtorneKartugssåu-
ngitdlat, tåssa augtitagssarsiornermut
månalo siliasiorfeKarnernut tunga-
ssut.
avdlångutsailiuivfigssap iluane iner-
terKutigineKåsåput piniarneK aulisar-
nerdlo, imaKa nuånarinardlugo eKa-
lungniartarneK kisiat pinago, Kagssu-
time atornenångigpata eKaluit nungu-
sarneKarnigssåt pingitsortineKarsi-
naungmat. tingmissat piniarneKåså-
ngitdlat, tamånalo pingåruteKarpoK
tingmissanut tamane erniortartunut
nerdlernut, kigssaviarssungnut ug-
pingnutdlo. sagdliutdlugule soKutigi-
nardluåsaoK Tunup avangnåne nunap
milumassuisa isumangnaitdlisaivfigi-
neKarnigssåt. umingmait silarssuarme
tamugartortut erKuminerssait isu-
mangnaitdlisaivfigineKåsåput inung-
nit nunguneKarnigssamut nånut er-
KigsisimaorfeKåsåput imaKalo Tunup
avangnåne aorfit nungutitauvdluinar-
nigssåt pitsailineKarsinåusaoK.
fisk stadig ville være beskyttet mod
udryddelse ved garnfiskeri i dens
yngleelve. Fuglelivet ville være be-
skyttet, hvilket især ville have interes-
se for yngleområderne for gæs og for
den nordgrønlandiske rovfuglebestand,
falke og ugler. Og først og fremmest
ville den uhyre interessante nordøst-
grønlandske pattedyrbestand være sik-
ret. Moskusoksen, verdens mærkelig-
ste drøvtygger, som finder sin eksi-
stens på den absolutte grænselinie for
så store planteæderes muligheder, ville
være sikret imod menneskelige bidrag
til deres udryddelse. Isbjørnen ville
have et fristed, og måske ville det
kunne lykkes at redde den nordøst-
grønlandske hvalrosbestand fra dens
totale udryddelse.
For Grønland ville en sådan natio-
nalpark kunne frembyde interessante
opgaver. Unge grønlandske politifolk
ville her kunne få nogle interessante
år som tilsynsførende. Man kunne
tænke sig, at de først fik en uddan-
nelse hernede f. eks. på Kalø, omfat-
tende rationel vildtpleje, noget som
også ville være nyttigt for dem efter
tilbagekomsten til deres hjemegne.
Måske kunne der opnås uddannelses-
muligheder ved et internationalt sam-
arbejde f. eks. med Sverige. Der kunne
da også etableres den rationelle pleje
af moskusoksebestanden, som har væ-
ret efterlyst fra forskellig side, med
udskillelse af de overflødige og måske
skadelige udlevede tyre.
For en kommende turistmæssig ind-
sats i Nordøstgrønland ville en sådan
nationalpark være overordentlig gavn-
lig.
Hvis landsrådet vil tage initiativet
til en lovgivning om en sådan natio-
nalparks oprettelse og drift, vil det
være et skridt, som vil give genlyd
over verden. Det har efter krigen, med
taimatut avdlångutsailivfeKarnig-
ssaK Kalåtdlit-nunanut soKutiginar-
tunik suliagssaKartitsisaoK. kalåtdlit
politit inusugtut nåkutigdlissuvdlutik
soKutiginavigsortumik suliagssaKåsa-
galuarput. imaKale imåisinaussoK po-
litit tamåko nékutigdlissulersmatik
Danmarkip ilåne umassunik ermgsi-
simatitsivingme Kaløme umassunik
nujuartanik paoridngningnermik su-
ngiusartåsagaluartut, tamånalo ilua-
Kutigissåsagaluardlugo Tunumérér-
dlune nunaKarfigissamingnut uter-
nermingne. imaKa iliniarfigssamik pi-
lersitsissoKarsinaugaluarpoK nunat
tamalåt sordlo Sverigip suleKatigine-
Karneratigut. åmåtaordle umingmait
amerdliartortineKarnigssåt nåkutigi-
neKarsinåusagaluarpoK, imaKa angu-
tivissat ajoKutauginartut pérsineaar-
tardlutik.
takornariartoKartalernigsså entar-
sautigalugo taimatut avdlångutsai-
liuivfeKarnigssaK iluaKutaussorujug-
ssusaoK.
landsråde inatsisiliornikut sulissu-
teKarniartugpat taimatut avdlångut-
sailiuivfeKalernigssap piviussungorti-
neKarnigsså ingerdlåneKamigssålo i-
sumangnaitdlisarniardlugo, sujumut
avdloriarneKåsagaluarpoK silarssuaK
tamåkerdlugo tutsiukumårtumik. sor-
ssungnerup kingorna Kanga nunasiau-
simagaluit inungmingnit nålagkersor-
neKalermata erKortumik erKungitsu-
migdlunit OKartoKartarsimavoK av-
dlångutsailivfiorérsut nunane tåuku-
nane nåkariarsimassut, tamånalo isu-
makulutigineKalersimavdlune. aker-
dlianik iliuseKartugpat tamåna silar-
ssuaK tamåkerdlugo soKutigingnigtu-
nit iluarisimårneKåsagaluarpoK.
taimailissoKarnigssånut apencutau-
ssok tåssa 1924-ime isumaKatigissutip
atorungnaerneratigut tamatumunga
akornutausinaussumik norgemiut isu-
maKatigissuteKarfigineKånginigssåt.
avdlångutsailiuivfeKalemigssK månå-
kut landsrådimit kigsautigineKåsångi-
kaluarpatdlunit, sujunigssaK erKar-
sautigalugo ptngitsortiniartariaKarpoK
taimailiornigssap akornuserneKarnig-
sså.
rette eller urette, ofte været hævdet,
at oprettelse af nationale regeringer
i de gamle koloniområder har været
fulgt af forringelse af vilkårene for de
allerede eksisterende nationalparker,
og der har været bekymring herover
i internationale interesserede kredse.
Et skridt i den modsatte retning vil
bevirke en anerkendende reaktion i
de samme kredse.
En forudsætning for gennemførlig-
heden af et sådant projekt er det selv-
følgelig, at der ikke ved opgørelsen af
boet efter traktaten af 1924 træffes
blokerende aftaler med nordmændene.
Selv om der ikke for tiden måtte være
ønsker i landsrådet om oprettelse af
en nationalpark, bør det dog derfor
med fremtidige udviklinger for øje
undgås, at en sådan blokering etable-
res.
70-inik ukioKalersoK
nunavtine radioKarfeKalermat su-
lencårtussut ilåt, telegrafbestyreriusi-
massoK Thorkild Wodschow, måna
Birkerødime Johan Mantziusvej 26-
me najuganartoK, 70-inik ukiOKali-
■saoK aprilip 10-åne. Wodschow mau-
nga pivoK Nungme radioKarfeKaler-
mat 1925-me radioKarfingmilo pissor-
tatut teknikeritutdlo suliane inger-
dlåsimavdlugo 1952-ime tunuarnine
tikitdlugo. nunavtine radiukut aut-
dlakåtitsissameK sorssungnerup nalå-
ne autdlarnermat åntigssussissuvoK
autdlakåtitsissutigssamik. nålaoruti-
nut tungassut åssigingitsut katiter-
dlugit autdlakåtitsissutigssaK suliarå,
taimane nunavtine mikrofoneKå-
ngingmatdlunit tamåko tamaisa isu-
magissariaKarsimavdlugit.
Wodschow kalåtdlinik telegrafistig-
ssanik iliniartitserKårtuvoK, Nungmi-
lo radioskoleKalermat pissortångor-
poK ukiut ingerdlaneråne pikorigdlu-
ne tåuna sujulerssorsimavdlugo.
soraerningornerme kingorna Wod-
schow Birkerødime najugaKarsima-
VOK.
GUMMIREDNINGS FLÅD ER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 7
Hav nødsignaler parat til brug. Men
brug dem kun, når De ved, at de kan
ses. Brug ikke alle på én gang.
énangniut gumiussoK - ilitsersussut
NR. 7
ajunålernerme kalerrisårutit piarérsi-
matikit. takuneKarsinåusangatikukitdle
taimågdlåt atukit. atautsikut tamaisa
atoKinagit.
ALFRED'RAFFEL7A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
tuberkulose akionlardlugo suliniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -ft ft
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Tunume avdlångutsai-
liui vf enalisa va ?
Eske Brun sujunersuteKartOK landsrådip sulissutigissariaKarå
avdlångutsailiuivfingmik pilersitsinigssaK Tunup ilåne, manå-
maligdlugo norgemiut piniarsinau-
11