Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 3

Formanden...
(Fortsat fra forsiden)
landsrådsloven bor ændres, og at vi
får 17 medlemmer i stedet for de 16.
Sivert Petersen var også af den op-
fattelse, at suppleanten må træne ind
som stemmeberettiget medlem. — Jeg
er glad for, at rådet ønsker at vælge
sin iormand blandt sme egne, ud-
talte han. Derved knyttes de forskel-
lige landsdele i Grønland endnu tæt-
tere sammen. Det skal imidlertid ikke
forstås på den måde, at jeg ikke har
været glad for landshøvdmgen som
formand. Dét er udviklingen, der har
gjort det nødvendigt, at ne demokra-
tiske principper bliver indført i de
folkevalgte råd i Grønland. Når jeg
tænker på distriktsrådet i østgrøn-
land ved jeg af egne erfaringer, at et
råd kan blive undertryk! af forman-
den, når denne ikke vælges blandt
medlemmerne.
for stor indflydelse
Jørgen Olsen: Det er ikke rigtigt,
som Oluf Høegh siger, at udvalgsmed-
lemmerne har svært ved at passe deres
valgkreds. Jeg er nok det medlem, der
tejser mest, men aldrig har jeg hørt
utilfredshed fra vælgernes side af den
grund. Formanden og suppleanten kan
arbejde sammen eller modarbejde
hinanden. Der er fare for, at supplean-
ten kan udnytte situationen til fordel
for sig selv. Derved får formanden
så store vanskeligheder, at hans gen-
valg bliver usikkert.
Det kan tænkes, at formanden kom-
mer fra en lille kreds. Hvis supplean-
ten og formanden arbejder sammen,
kan man ikke udelukke den mulighed,
at den lille kreds får alt for stor ind-
flydelse i landsrådet. Der er ingen
grund til at tro, at formandens stem-
me kommer til at veje dobbelt. Når
stemmerne er lige er det altid for-
mandens stemme, der er afgørende.
Lige stemmer ved hemmelig afstem-
ning afgøres efter den nu gældende
praksis ved lodtrækning.
Flere medlemmer havde ordet under
generaldebatten. Alle talerne gik ind
for, at landsrådet vælger sin for-
mand blandt medlemmerne. Lars
Ostermann, Knud Kristiansen og An-
thon Petersen var enig med Jørgen
Olsen om, at formanden skal repræ-
sentere sin kreds, mens Anda Nielsen
delte Oluf Høeghs synspunkt om, at
suppleanten burde træde ind som
stemmeberettiget medlem.
Efter den næsten tre timer lange liv-
lige debat kom man til afstemningen,
som resulterede i landsrådets beslut-
ning om, at formanden vælges blandt
rådets medlemmer, og at formanden
selv repræsenterer sin valgkreds.
Julut.
Byerne får større
kommunal indflydelse
I samråd med samtlige kommunal-
bestyrelser har landsrådet vedtaget en
række ændringer i kommunernes valg-
kredsinddeling og i antallet af kom-
munalbestyrelsesmedlemmer.
I Nanortalik ændres antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer fra
hi til 10, idet TassiussaK gøres til selv-
stændig valgkreds.
I Julianehåb øges antallet af repræ-
sentanter fra Julianehåb by fra fem
til iseks, så kommunalbestyrelsen kom-
mer til at bestå af ni medlemmer.
I Frederikshåb Kommune nedlægges
valgkredsen Kvaneø, hvis mandat
overtages af Frederikshåb by.
I Godthåb Kommune udvides an-
tallet af kommunalbestyrelsesmedlem-
mer til 13, hvoraf de ni vælges i byen.
Et forslag om, at Fiskenæsset på
grund af sin hastige vækst skulle
have to mandater i stedet for et, blev
afvist.
I Holsteinsborg Kommune oprettes
en ny valgkreds, omfattende Søndre
Strømfjord. Samtidig mister de 30 væl-
gere på bopladsen K’errortussoK de-
res mandet, som overgår til byen.
Holsteinsborg får herefter seks af
kommunens ni mandater.
KangatsiaK Kommunes tre hoved-
steder Agto, NianornårssuaK og Ka-
ngatsiaK får hver to repræsentanter
i Kommunalbestyrelsen.
I Jakobshavn Kommune udvides an-
tallet af kommunalbestyrelsesmedlem-
mer fra fire til fem.
Vajgat Kommune, der kun består
af K’utdligssat, får fem kommunalbe-
styrelsesmedlemmer mod hidtil fire.
I UmanaK oprettes en ny valgkreds
og kommunalbestyrelsen udvides til
ialt 10 medlemmer.
Valgkredsen Skjoldungen i Angmag-
ssalik Kommune nedlægges og man-
datet overføres til Kungmiut, som der-
med har tre mandater.
Angmagssaliks nye repræsentant i
landsrådet, tanger Harald Ignatius-
sen, Kap Dan.
Angmagssagdlip landsrådime ilau-
ssortartåva, piniartoK Harald Igna-
tiussen, Kuiusungme najugalik.
sujuligtai-
ssugssaK
(Klip. sujugdl. nangitax)
ilerKutoKaussumut akerdliussumik.
tamåna pivdlugo isumaga nukigtorti-
neKarpoK mana sujuligtaissup nav-
suiauteKarérneratigut. ilaussortarc
ingminut tatigingitsoK kisime inung-
nit ninigkat avatånit sujuligtaissug-
ssarsiorsmauvoK.
Peter Jensenip nuånårutiginerarpå
Oluf Høeghip sujunersune tunuarting-
mago. — ånilånganartoKartlngilara
sujuligtaissoK Kinigåusagpat ilaussor-
tat akornånit, OKarpoK. piukuneicar-
tut pitsaunerpåt kisimik landsrådimut
Kinigaussarput, 1967-imisaoK taimåi-
kumårpoK. rådip avatånit sujuligtai-
ssugssarsiusagåine tamåna landsrådip
ingminut tatigineranut nikanarsau-
taussugssauvoKv
ånilånganartoKångilaK
Jørgen Olsen: uvavnut nalundngit-
dluinarsimavoK landsrådip sujuligtai-
ssune ilaussortat akornånit kinerta-
riaxarå. isumaxarpungdtaoK sujulig-
taissup Kinigauvfine nangminek ilau-
ssortauvfigissariaKarå. sivnissugsså
aitsåt KaerKuneKartåsaoK sujuligtai-
ssoK pissariaKavigsortumik perxute-
Kardlune landsrådime suliaminik
ingerdlatsismaussdngikångat.
uvdlumikut angatdlånerme avKutit
ima pitsångorsimatigiput sujuligtai-
ssup ajornartorsiuteKarpatdlårane Ki-
nersissine atåssuteKarfigislnångorsi-
mavdlugit. suliagssaKarpatdlårtinago
sujuligtaissoK periarfigssaKardluar-
tugssauvoK Kinigauvfingme angatdla-
vigissarnigssånut.
Erik Egede: uvanga tamatigut au-
la jangiusimavara sujuligtaissoK Ki-
nerneKartåsassoK ilaussortat akornå-
nit. sujuligtaissup navsuiauteKarnera-
tigut sule tamåna ersserKaringneru-
lerpoK. Jørgen Olsen isumaKatigåra
sujuligtaissoK Kinigauvfingminit ilau-
ssortaussariaKarmat. måna angatdla-
tit taima pitsångortigingmata akornu-
tigssaKångilaK sujuligtaissup Kini-
gauvfine angatdlavigissåsagpago.
Oluf Høegh: oKarérpunga sujulig-
taissoK åssigingitsunik suliagssarpag-
ssuaKåsassoK angnertumigdlo aki-
ssugssauvfeKardlune. suliame nåma-
ginartumik ingerdlånigssånut ajorna-
kusortorsiutigssaKåsaoK peKatigalugo
Kinigauvfine ilaussortauvfiginiaru-
niuk. Kinigauvfingminit maKaissine-
KåsaoK, Kinersissuisalo ajornakusorti-
tugssauvåt atåssuteKarfiginiarnigsså.
uvdlumikut landsrådime udvalginut
ilaussortat tamåna ajornartorsiutigåt.
landsrådip suliagssai taimatutdlume
sujuligtaissup sujunigssame angner-
tusiartuinartugssåuput. tamåna er-
Karsautigalugo landsråde takutitsissa-
riaKångilaK ungåinaK issiginermik,
nautsorssutigissariaKarporme sujulig-
taissoK suliagssane isumagiumavdlu-
git akugtungitsunik Danmarkimukar-
tariaKartåsassoK.
isumaga nåpertordlugo pissariaxar-
dluinartugssauvoK sujuligtaissup Ki-
nigauvfiane ilaussortagssamik avdla-
mik KinerserKigtarnigssaK, ajungine-
rutingikdine sivnissugssåta taisexa-
tausinaussutut ilaussortdngortamig-
sså. landsrådime ilaussortat 16-iuput.
taisinerme akerdliussut isumaKatau-
ssutdlo amerdlaKatigigkångata, suju-
ligtaissup taisinera mardloridumik
naleKartartugssauvoK.
sujuligtaissup suliagssai
Elisabeth Johansenip Oluf Høegh
isumaKatigå OKardlune sujuligtaissup
sivnissugsså tafseKatausinauvdlune
ilaussortångortariaKartoK. — sujulig-
taissup suliagssai sanigdliuneKarsi-
nåungitdlat måna udvalgine ilaussor-
tat suliåinut, Elisabeth Johansen o-
KarpoK. OKalugtut ardlagdlit taivåt
måna angatdlatit pitsångoKissut, ki-
siåniliuna nunavtine angalaniarner-
mut sule sila aperKutaujuartoK. tai-
maingmat isumaKarpunga landsråde
pivdlugo inatsit avdlångortitariaKar-
toK, landsrådilo 17-inik ilaussortaKa-
iersariaKartOK.
Sivert Petersen isumaKarportaoK
sivnissugssaK ilaussortångortariaKar-
toK taiseKatausinauvdlune. — nuånå-
rutigåra landsrådip akunermine suju-
ligtaissoKalernigssane kigsautigingma-
go, OKarpoK. tamatumunåkut nunav-
ta ingmikortue åssigingitsut sule ing-
mingnut kåtunerussugssåuput. tamå-
na ima påserKungilara landshøv-
dingip sujuligtaissunera nuånårutigi-
simångikiga ineriartornerumuna pi-
ssariaKartilersimagå inuit Kinigåinik
naKisimaneKångitsumik nålagkersui-
ssoKarnerme periausiussut åma nu-
navtinut erKuneKarnigssåt. Tunume
distriktsrådeKarnera erKåisaguvko
påsissåka tungavigalugit OKartaria-
Karpunga rådip sujuligtaissuminit na-
KisimaneKarnera malungnartartOK,
sujuligtaissoK ilaussortat akornånit
torKagåungikångat.
suniuteKarpatdlålisaoK
Jørgen Olsen: eraungilaK Oluf
Høegh OKarmat udvalgimut ilaussor-
tat ajornakusortikåt Kinigauvfingmik
nåkutiginiarnigsså. ilaussortanit av-
dlanit tamanit uvanga angalanerssau-
gunarpunga, taimåikaluartordle ta-
måna pivdlugo Kinersissima akornå-
nit nåmagigtaitdliutinik tusagaKarsi-
mångisåinarpunga. sujuligtaissoK siv-
nissugssålo suleKatigigsinåuput åma-
le akornusersoKatigigsinåuput. uloria-
nauteKarpoK sivnissugssap sujuligtai-
ssoK ima angnertutigissunik ajornar-
torsiutigssaKartilersinaugå, sujuligtai-
ssup Kinigaoi'Kingnigsså nalorninarto-
Kalersitdlugo agdlåt.
åma imdisinauvoK ilaussortax ki-
nersivingmit inukitsunguamingånér-
sok sujuligtaissumut torxagausinauv-
dlune. sujuligtaissoK sivnissugssålo
landsrådime suleKatigisagpata dnilå-
nganartOKdngitsungila k Kinersiviup
inukitsungup tåussuma landsrådime
suniuteKarpatdlålernigsså. isumaxar-
toKartariaKdngilaK sujuligtaissup tai-
sinera mardloridumik nalexartdsassoK.
taisinerme akerdliussut isumauatau-
ssutdlo naligigkångata, sujuligtaissup
taissinera tamatigut aulajangissussar-
poK. issertortumik taisinexartitdlugo
akerdliussut isumaKataussutdlo nali-
piniarneK, aulisarneK
sukisaersérueK
Jagt, fiskeri, sport
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmlk
pisåsautlt, UusilerdluagauvoK, ilev-
kårtok, angatdlatikumlnartOK ukiu-
nutdlo mardlungnut KularnavérKU-
sigaK, Evlnrudeliortartut ukiune 59-
ine mlsiligtagaKarput. tamånalo ta-
tiginarslnauvat.
katalogerput plniaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennem-
tænkt konstruktion, økonomisk,
driftsikker sejlads og 2 års garanti,
for bag Deres Evinrude ligger 59
års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer. Det giver styrke og
sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6—8, København 0.
gigkdngata måna ilerKussoK nåper-
tordlugo tamåna aulajangivfiginexar-
tarpoK makitsinikut.
sujuligtaissugssaK pivdlugo OKat-
dlinerme ilaussortat ardlaKartut o-
Kalugtutdlo tamarmik akuerssorpåt
landsrådip akunerminit Kinigkamik
sujuligtaissoKalernigsså. Lars Oster-
mann, Knud Kristiansen Anthon Pe-
tersenilo tapersersuiput sujuligtaissup
Kinigauvfingminit ilaussortaussarnig-
ssånik, Anda Nielsenile isumaKardlune
sivnissugssaK taiseKatausinaussutut i-
laussortångortariaKartoK.
akunerit pingasungajait eKérsimår-
tumik OKatdlineKarérmat taisineKar-
poK, tamatumalo kingunera landsrå-
dip aulajangemera sujuligtaissup
ilaussortat akornånit KinerneKartar-
nigssånik sujuligtaissuvdlo Kinigauv-
fingmine ilaussortaussarnigssånik.
Jdlut
kommunalit
amerdlissut
kommunalbestyrelsit tamaisa suju-
nersueKatigisimavdlugit landsrådip
akuerå kommunine Kinersivit avgor-
nerisa kommunalbestyrelsinutdlo ilau-
ssortat amerdlåssusisa tungaisigut
Kavsitigut avdlångortitsineKåsassoK.
Nanortalingme kommunalbestyrel-
simut ilaussortat atautsimik ilåput
Kulingordlutik, TasiussaK ingmikut
KinersivingortineKardlune.
K’aKortup igdlOKarfiane ilaussortat
atautsimik ilåput arfinillngordlutik,
taimalo ilaussortat tamarmik Kulingi-
luångordlutik.
Påmiut kommuniåne Kangilinerme
Kinersivik taimaitineKarpoK Påmiunut
nungneKardlune.
Nup kommuniåne ilaussortat 13-
ingorput, igdloKarfingme nangminer-
me ilaussortat Kulingiluauvdlutik.
K’eKertarssuatsiait agdliartordluar-
nertik pivdlugo mardlungnik ilaussor-
taKalernigssånik sujunersutaugaluaK
tunuartineKarpoK.
Sisimiut kommuniåne nutåmik Ki-
nersiveKalerpoK tåssa Kangerdlug-
ssuaK ilångutdlugo. peKatigalugo
K’errortussup Kinersivia atorungnaer-
poK Sisimiunut nungneKardlune.
kommunip ilaussortainit Kulingiluau-
ssunit arfinigdlit Sisimiunit ilaussor-
taulerput.
Kangåtsiap kommuniåne Agto, Nia-
Kornårssuk Kangåtsiardlo tamarmik
mardlungnik ilaussortaKalerput.
Ilulissat kommuniåne ilaussortat
atautsimik amerdlineKarput tatdlimå-
ngordlutik.
Vajgatip kommuniåne ilaussortat
sisamausimagaluartut atautsimik ilå-
put.
Omånap kommuniåne Kinersiving-
mik atautsimik pilersitsineKarpoK tå-
ssa Uvkusigssane, taimalo ilaussortat
tamåkerdlutik Kulingordlutik.
Skjoldungenime Kinersivik taimai-
tineKarpoK Kungmiunut nungneKar-
dlune, taimalo ilaussortat pingasu-
ngordlutik.
Herrearmbåndsur
1. Vandtæt kasse i double.
2. Moderne skive og visere.
3. Automatisk PUV-værk, 25 stene,
INCABLOC.
4. Dato med hurtigskift og -korrektion.
5. Uret leveres i smukt gaveetui.
6. Uret leveres med DOUBLELÆNKE.
7. GARANTI 1 år. (8 dages returret).
Undertegnede, der er fyldt 21 år, bestil-
ler herved: (Sæt ><)
□ Kr. 170,00 i udbetaling, 50,00 i 2 mdr.
□ Kr. 270,00 kontant (-1- 10 pct. rabat).
Navn:
Adresse:
By:
Dato / 19 Fødselsår:
Underskrift:
Til: CHRISTIAN EGERTSEN
Postboks 96 . Godthåb
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet fil bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OM A margarine!
OMA margarine kultiussarialik akungnaifsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpo«! OKaufigiuk aleic:
O M A margarine!
\
3