Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 12

Grønlænderne kan godt selv
Del er manglende uddannelse, manglende teknisk udbygning og fejl-
tagelser i landets administration, der er skyld i, at man sommetider ser
ned på os, udtaler landsrådsmedlem Jørgen C. F. Olsen, der fylder 50 år.
Af Jørgen Fleischer
En af de mest fremtrædende mænd i det nye Grønland, radiooverassistent og
landsrådsmedlem Jørgen C. F. Olsen, fylder 50 år den 1. april. Jørgen Olsen,
alias „Lumumba fra Holsteinsborg", er kendt i Grønland og Danmark. Som hans
navn de guerre antyder, er han en farverig personlighed, der ikke er bange for
at sige sin mening og modigt forfægter sine synspunkter. Hans klarsynede og
indsigtsfulde forslag har sat deres præg på landsrådsarbejdet gennem de sidste
11 år. Han er en grønlandsk politiker af format, og kun få af hans landsmænd
kan måle sig med ham.
Jørgen Olsen er i besiddelse af troen
på sig selv, en egenskab, der er ka-
rakteristisk for en eskimo. Denne selv-
tillid gør, at andre fatter tillid til
ham. Derfor er der også kun få ud-
valg i landsrådet, som han ikke er
medlem af. Han betegnes med rette
som landsrådets klareste hjerne. Den,
der gennem de sidste tre valgperioder
har fulgt landsrådet i dets arbejde,
kan ikke benægte hans evne til klart
at skue problemernes kærne og hans
smidighed, når det gælder forhand-
ling. Hvor stor en tillid, Jørgen Olsen
nyder blandt sine kolleger i lands-
rådet, viste sig før valget i 1963, da
det samlede landsråd opfordrede ham
til at lade sig genopstille.
Jørgen Olsens arbejde indskrænker
sig imidlertid ikke til landsrådet. I
mange år har han udført en betydelig
indsats som telegrafist og kommunal-
politiker. Under krigen var han den
eneste telegrafist i Holsteinsborg, hvor
han udførte vigtige observationer for
amerikanerne. Han havde så meget at
lave, at man måtte arbejde i døgn-
drift. På det tidspunkt var han både
formand for kommunerådet, dommer,
tolk, meteorolog, regnskabsfører, re-
daktør af Holsteinsborgs første lokal-
blad, som han iøvrigt selv havde star-
tet og sit eget bud.
Jørgen Olsen kom ind i det poli-
tiske arbejde, da han i 1942 som
26-årig blev valgt som formand for
kommunerådet i Holsteinsborg. Han
beholdt denne post, til han af hel-
bredsmæssige grunde måtte trække sig
tilbage i 1950. Ved valget til lands-
rådet i 1955 blev han repræsentant
for Holsteinsborg. Siden har han uden
afbrydelse repræsenteret Holsteins-
borgs valgkreds i landsrådet, og han
er således det medlem af det nu-
værende landsråd, der længst har
siddet i rådet.
Som så mange andre grønlændere
har Jørgen Olsen også måttet igen-
nem lungetuberkulosen. I den travle
periode i de unge år begyndte han
pludselig at spytte blod. Efter et sy-
gehusophold heroppe rejste han til
Danmark, hvor han gennemgik en
meget kompliceret operation, der nær
havde kostet ham livet. Han var så
svag, at han i syv måneder var bun-
det til sygelejet ude af stand til at
røre et lem.
I dag står Jørgen Olsen som en
typisk „selfmade" mand. Kun med en
yderst mangelfuld børneskolelærdom
i ryggen, har han kunnet hævde sig,
Der er skef en vældig udvikling på def undervisnings-
mæssige område, siden Jørgen Olsen gik i skole. Her ses
en del af Holsteinsborgs nye skolekompleks.
afuartifaunerup tungafigut ineriartorneKarsimaKaoK Jørgen
Olsenip afuarfunerafa kingornagut. fåssa Sisimiune atuar-
figtarssup ilå.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneitarsinauvoK motorifut 80-nik, 120-nik, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-xartifdlugo, 2-nIk, 3-nik imalunif
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.

q r
C ji
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujorfulérKamut nufåmut.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Der er mange pæne huse i Holsteins-
borg. Her er et af dem, hvis væg er
tapetseref med sælskind, der er hængt
op til tørring.
Sisimiune igdlut kussanartorpagssuput.
tåssa taméko ilåt, silatå ungalitsersor-
simassoK amernik panersianik.
takket være sin umættelige hunger
efter kundskaber. Gennem årene har
han prøvet lidt af hvert, men hans
store interesse samler sig om arbej-
det i det grønlandske landsråd.
TILLIDEN TIL LANDSRÅDET
— Af alle de ting, jeg har haft med
at gøre, er landsrådsarbejdet det, jeg
er mest glad for, udtaler Jørgen Ol-
sen. Tilliden til landsrådet er imidler-
tid blevet rokket i de senere år. Der
har været megen kritik af dets ar-
bejde. Det er ikke morsomt for os,
der er med i arbejdet. Formålet er
ellers det bedste for Grønland og grøn-
lænderne.
— Hvad tror De er årsagen til, at
landsrådet kritiseres så meget?
— Det er ikke alle i landsrådet, som
i dag er i stand til at stride imod
strømmen. Det skyldes, at vi grøn-
lændere har fået en meget mangel-
fuld uddannelse. Af den grund har vi
ikke kunnet hævde os over for myn-
dighederne. Som eksempel herfor kan
jeg nævne, at landsrådets fødte for-
mand blev valgt ind i Grønlandsrådet,
da han ytrede ønske herom. Lands-
rådsmedlemmerne udpegede ham,
skønt der blandt de grønlandske med-
lemmer af rådet fandtes adskillige
gode emner.
Det er disse medlemmer, som ikke
kan klare sig over for myndighederne,
der har været med til at undergrave
tilliden til landsrådet, fortsætter Jør-
gen Olsen. Man siger, at landsrådet
er en samling nikkedukker. Det er så
meget sagt, men jeg skal ikke benægte,
at der er for mange medlemmer, der
ikke kan forfægte deres synspunkter.
Hvis man er medlem af en folkevalgt
samling, må man ikke misbruge væl-
gernes tillid til personlig fordel. Som
landsrådsmedlem må man kun have
ét for øje, og det er grønlændernes
ve og vel. Men som sagt er der for
mange i landsrådet, der ikke kan se
dette, på grund af manglende uddan-
nelse og deraf følgende mangel på
fremsyn.
DEN VALGTE FORMAND
— Diskussionen om landsrådets
valgte formand er nu i gang. Hvad
mener De om dette spørgsmål?
— Jeg har selv foreslået, at lands-
rådet får valgt formand, og jeg tviv-
ler ikke på, at man i dag kan finde
adskillige gode emner til formands-
posten blandt grønlændere. Vi grøn-
lændere må vokse fra tanken om, at
vi ikke kan. Når en smed eller blik-
kenslager kan blive minister i Dan-
mark, må man ikke gå og tro, at
grønlænderne skal være ringere end
andre. Formanden får en jurist som
medarbejder, og jeg er slet ikke bange
for, at formanden må kunne varetage
sine pligter tilfredstillende, når han
ser som sin fornemste opgave at ar-
bejde for grønlændernes bedste og til
ære for Danmark.
— Jeg vil slet ikke høre på røster
om, at man ikke kan finde et vær-
digt grønlandsk emne til formands-
posten, siger Jørgen Olsen med vægt.
Allerede på nuværende tidspunkt kan
jeg overskue fordelene ved en valgt
formand. Den valgte formand skal
ikke tjene to herrer, og der er ingen
tvivl om, at en grønlandsk formand
får lettere ved at viderebringe sine
landsmænds ønsker. Derfor har vi ved
valg af chef til det nye sekretariat
lagt vægt på egenskaber som dygtig-
hed og grundighed. Sekretariatschefen
skal jo have ansvaret for den del af
formandens opgave, der vender ud-
adtil.
— Men formanden får trods alt
vanskeligheder?
— Det er rigtigt, og det skyldes, at
han bliver den første valgte formand.
Men hvis han får de helt rigtige
folk som medarbejdere, tror jeg ikke,
at man skal være bange for, at for-
manden bliver en grønlænder.
BEGAVEDE, MEN UNDERTRYKTE
— Hvorfor er man tilbøjelig til at
tro, at grønlænderne ikke kan?
— Efter min erfaring skyldes det,
at vi grønlændere har fået en for
ringe uddannelse og at vi har følt
os undertrykt. Men sandheden er den,
at grønlændere er uhyre begavede og
dygtige folk. Indtil slutningen af den
anden verdenskrig var grønlænderne
undertrykt og isoleret mod al påvirk-
ning udefra på grund af formodninger
om, at de ikke kunne tåle ændringer
i deres primitive livsførelse. Men grøn-
lænderne kan udmærket hævde sig,
også når det gælder deres egne anlig-
gender. I århundreder har grønlæn-
derne kunnet eksistere i verdens mest
ugæstfrie egne. Hvorfor så tro, at de
ikke kan? Det er manglende uddan-
nelse, manglende teknisk udbygning
og fejltagelser i landets administra-
tion, som er skyld i, at man somme-
tider ser ned på os.
— Som et eksempel kan jeg nævne,
at jeg er vokset op i en simpel tør ve-
hytte. Det kneb så meget med plads,
SE HER!
Personbiler.
Varebiler, kassevogne og pick-upper.
Taxaer med/uden taxameter.
Motorcykler og knallerter.
DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEPLADER
Entreprenørmateriel! Traktorer, læsse- og gravemaskiner.
Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt.
Kort sagt alt inden tor det mekaniske sælges,
nyt og brugt til billigste dagspris.
bilit, usissautit, kassevognit ama pick-upit.
taxat, akianut nautsorssutitagdlit-xangitsutdlo.
lastvognit tankvognitdlo.
motorcyklit knallertitdlo.
bilif fériautigssat akikifsut.
entreprenørit atortugssait! traktorit usilersutit agssautiidlo.
kingorårtigssat, motorit tamarmiussut, nutåt atorsimassutdlo.
tåssa sut tamarmik mekanikimut tungassut niorKutigineicarput,
nutåt atorsimassutdlo akikinerpåmik.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
12