Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 13

at jeg måtte sove på det kolde gulv.
Så dårlige var boligforholdene den-
gang, og tuberkulosen grasserede på
grund af ae yderst ringe nygiejniske
forhold. Vor eneste skole målte ca.
8X8 alen, og flere af kateketerne var
læsere uden uddannelse. Hvordan
skulle man kunne vente, at sådanne
læsere kunne være i stand til at give
børnene kundskaber?
— Men hvorfor fik De ikke nogen
uddannelse ud over børneskolen?
— Det skyldes først og fremmest, at
jeg ikke ville være kateket. Dengang
var der jo ingen anden mulighed for
højere uddannelse i Grønland. Der
manglede ellers ikke opfordringer til
at gå på efterskole, men jeg ville
ikke. Andre bestemte for mig, at jeg
snulle være telegrafist.
Min far var en såkaldt læser. Han
blev afskediget, fordi mine forældres
første barn blev født, før der var gået
ni måneder efter ægteskabets ind-
gåelse. Så undertrykte var grønlæn-
derne dengang.
— Mener De, at den undertryk-
kelse, som De taler om, er grunden til,
at grønlænderne plages af mindre-
værdskomplekser?
— Den autoritetstro, som grønlæn-
derne i kolonitiden nærede over for
myndighederne, skyldtes også under-
trykkelse. Grønlænderne er blevet be-
røvet deres selvtillid, og de har ikke
fået noget andet i stedet.
SLØVHED OG LIGEGYLDIGHED
— Hvad er efter deres mening det
største problem i Grønland?
— Det er spiritus og gonorrhoe, som
vi også har fået udefra. Alle folke-
slag har gennem tiderne prøvet på
at finde noget, der kunne få dem til
at glemme det daglige trummerum for
en stund. Således også grønlænderne.
De havde imidlertid ikke oplivende
drikke, men fandt en anden udvej: det
rådne kød, og adskillige har måttet
bøde med livet for denne nydelse.
Men da spiritussen kom, gik det
op for grønlænderne, at det drejede sig
om et statussymbol. Spiritus var for-
budt for grønlændere, og når de så
berusede danskere, troede de, at et
menneske i den tilstand var værd at
efterligne. Grønlænderne fik den op-
fattelse, at man først var stormand,
når man var påvirket. At grønlændere
ikke kan omgås spiritus med måde,
skyldes, at der i mange år har ek-
sisteret forbud mod spiritus. Men
manglende uddannelse har også her en
hel del at sige; alle de uheldige for-
hold blandt grønlænderne kan føres
tilbage hertil.
— Grønlænderne er blevet sløve
åndeligt set, fordi de ikke har nogen
at se op til i deres midte. De er ble-
vet ligegyldige og tror, at det ikke
spiller nogen rolle, hvad man end
foretager sig. De er blevet skånet i
den grad, at de ikke mere har vilje til
at vise selvrespekt. Men hvis man vil
være med i samfundsopbygningen, må
man kende sit ansvar. Jeg er ikke
blind for, at vi savner en grundig op-
lysning, men der er for få grønlæn-
dere, som søger kundskaber på egen
hånd. Unge mennesker, som driver
uden mål og med, må tvinges til at
arbejde indtil de kan føle lykken ved
arbejdet. Det er arbejdet, som giver
glæde, og den største lykke i tilvæ-
relsen finder man i arbejdet.
— De har foreslået tvungen arbejds-
pligt for ungdommen, men forslaget
fandt ikke landsrådets fulde tilslut-
ning?
— Det er rigtigt, Og jeg kan nævne
dette som et eksempel på, at jeg i ae
fleste tiiiælde kommer i minoritet i
landsrådet. Det er meget sjæiaenl,
at jeg far tilslutning i rådet, nar jeg
fremsætter et forslag. Adskillige anser
mig vist for ac være lidt til en side.
Det kommer måske af, at jeg prøver
pa at skue ud over vor snævre Hori-
sont.
LØNFORSKELLEN MÅ FORSVINDE
— Et andet af Deres forsiag, som
heller ikke rigtigt fik tilslutning, var
indførelsen af ligeløn i Grønland?
— Mit mål i landsrådet er indførelse
af samme løn for samme arbejde. Som
meuiem ai Løn- og Prisnævnet har
jeg ikke kunnet gå ind for lønreduk-
tion for bestillingsmændenes vedkom-
mende. Dei var, da man behandlede
forsiaget om, at bestillingsmændene
skulle blive tjenestmænd. Men jeg nk
valget imellem enten at blive tjeneste-
mand med lønreduktion eller fortsat
bestillingsmand. Jeg valgte det første,
fordi det trods alt betød en frem-
gang.
— Jeg vil fortsat arbejde for, at den
lønmæssige forskelsbehandling i Grøn-
land forsvinder. Jeg vil kæmpe for, at
vi grønlændere ligestilles med andre
borgere i den øvrige del af riget. Lad
os betale skat og få den løn, som til-
kommer os. Jeg agter ikke at indgå
kompromis i den sag. Jeg har heller
ikke glemt fødestedskriteriet. Det vil
jeg også få afskaffet. Det er min agt
til sommer, når rådet samles til or-
dinært møde, påny at fremsætte mit
forslag om fødestedskriteriets afskaf-
felse, hvis jeg til den tid kan få frem-
skaffet tilstrækkeligt materiale om
denne sag.
STØRRE ANSVARSFØLELSE
— De lægger megen vægt på, at
Deres landsmænd lærer deres ansvar
at kende i det nye Grønland?
— Hvis man vil tage konkurrencen
op med andre nationer, er det uhyre
nødvendigt, at man kender sit ansvar
over for det samfund, man er medlem
af. Et af de områder, hvor grønlæn-
derne viser mangel på ansvarsfølelse
er familieplanlægningen. Det er mis-
brug af ens kone, at hun skal føde
et barn hvert år, skønt manden ud-
mærket er klar over, at han ikke
kan forsørge så mange børn på en
betryggende måde.
Når en mand elsker sin kone, må
han også skåne hende, når det dre-
jer sig om at føde børn. Det er hen-
synsløst at skaffe den kvinde, man
elsker en stor flok snavsede unger.
Det er absolut ikke med til at gøre
grønlændernes omdømme bedre. En
mand må behandle sin kone som det
bedste, han har. Derfor vil jeg op-
fordre alle til at bruge præservativer.
— Hvad er Deres ønske for Grøn-
land i anledning af Deres 50 års
dag?
Jørgen Olsen tier en stund, men
siger så med fast stemme:
— Jeg har altid ønsket, at grønlæn-
derne selv skulle varetage deres egne
anliggender, men altid med dette for
øje: Vi er en del af Danmark, vi
skal altid tænke på Danmarks ære.
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO akisungnekarpatdlångltsoK Klssungnut, savimlnernui sagfiugagssanutdlo
avdlanut lgdlup lluane allamllo atusavdlugo naleritunerpauvOK. TEMPO icallpau-
tlglumlnaKaoK — atauslålnardlugo tagiardlugo nåmagtardlune. aallpautlt åsslgl-
ngitsorpagssuit plneaarsinåuput. TEMPO sananeaartarpoK Danmarkime aalipau-
tlliorfit låkiliorfltdlo angnerssåne.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
Holsieinsborg, hvis befolkning Jørgen Olsen har repræ- Sisimiuf, Jørgen Olsenip ukiune arkanilingne landsrådime
senteret i landsrådet i de sidste 11 år. sivnissuvfigissai.
kalåtdlit sapingitdluinarput
ilmiartitåungipatdlårncrdliuna, pisatalugtitsinerssuaK nålag-
kersuinermilo kukussutaussartut pissutaussut, kalåtdlit uvagut
nikagineKartarnivtmut, landsrådimut ilaussortaK Jørgen C. F.
Olsen OKarpoK, 50-inik ukioKalerdlune aperssorneKarnermine
agdl.: Jørgen Fleischer
nunavtine uvdlune nutåne angutit malungnauteKardluartut ilåt, radioover-
assistent, landsrådimutdlo ilaussortaK Jørgen C. F. Olsen, inuvigsiusaoK aprilip
1-iåne, 50-inik ukioKalerdlune. JoruaraK, sordlo taima taineKartartoK, ilisima-
neKardlualersimavoK nunavtine Danmarkimilo, sujumut issigisinåussuseKar-
dluardlune sujunersutinik tungaveicardluartunik landsrådime sarKumiussissar-
nermigut, KunuveKaranilo isumanik ajungitsusorissaminik igdlersuissarnermi-
gut, kalåtdlime taimatut tdkordliusinaussut nalivtine KaKutigonaut.
landsrådime tåussumalo forret-
ningsudvalgiane ilaussortatut taima-
tutdlo akigssautit pivdlugit atautsimi-
titaussune peKataussarnermigut Jo-
ruaraK nunavta nutåp ineriartortine-
Karnerane malungnartumik suniute-
KarsimavoK. ingminut ilisimårineK
kalålitorKap ilisarnautigisså Joruar-
Kap pigå. issertuångitsumik pissuse-
Karnermigut pissortanutdlo nåkåina-
rumassånginermigut nunarput tamå-
kerdlugo tatigineKalensimavoK, Ki-
nersissartunit pinarnane åmale lands-
rådime ilaussortaoKatime akornåne,
erKortumigdlo OKautigineicartarsima-
vok tåssaussoK landsrådip Karasa-
ringnersså. 1955-imit kipunago lands-
rådime ilaussortausimavoK, ukiunilo
tåukunane landsrådip suliånik ma-
ligtaringnigsimassut agssortorumana-
viarsimångilåt JoruarKap taimatut
OKautigineKartamera. JoruarKap tati-
gineKarneranut erssiutauvoK kingug-
dlermik KinersineKartugssångormat
landsrådip tamarmiussup kåmagtor-
simangmago KinigagssångorterKUv-
dlugo.
landsrådime pinarnane ukiutdle
ingerdlaneråne JoruaraK telegrafisti-
tut kommunimilo sivnissutut Sisimiu-
ne angnertorujugssuarmik suliaKarsi-
mavoK. sorssungnerssup nalåne Sisi-
miune kisivingme telegrafistiuvoK.
amerikarmiunut silasiortugame nalu-
naerutit issertortut sorssungnermut
pingåruteKardlulnartut akissugssauv-
figalugit, unuaKarane agdlåt ulapi-
tarsimavoK tamatuma nalåne Jorua-
raK Sisimiune kommunerådime suju-
ligtaissuvoK, erKartussissuvdlune,
nugterissuvdlune, avisérKame aut-
dlarnigkamine årKigssulssuvdlune ta-
måkule saniatigut åma telegraminik
nautsorssuserineK åtsissarnerdlo
nangmineK isumagissagssaralugit.
nunavtine nålagkersuinermik su-
liaKarneK JoruarKap putdlavigå 26-
nik ukioKardlune 1942-me Sisimiu-
ne kommunerådimut sujuligtaissu-
ngorame, atorfigdlo tåuna tigumivå
1950-ime perKigungnaemine tikitdlu-
go. 1955-ime landsrådimut Kinersine-
Karmat JoruaraK Sisimiunit sivnissu-
tut KinigauvoK. taimanemit ukiut ar-
Kanilmgortut sule avdlamik taorser-
neKångilaK, taimalo måna ilaussor-
taussunit landsrådime sivisunerpåmik
atasimavdlune.
kalåtdlit poKersut nångutigissarta-
gåt tuberkulose, JoruarKap avKutigi-
ssariaKarsimavåtaoK. inusugdlune u-
lapitalerugtorfingme nalåne tåsså-
ngåinaK agsilerpoK nunavtine unl-
ngasinardlune Danmarkimut peridg-
sariartorpoK suliaritmerminilo ånar-
Kavigdlune. tamatuma kingorna sivi-
sumik peridgsarpoK, Kaumatit sujug-
dlit arfineK-mardluk nerfalåinardlu-
ne, sånikarsmaunane tatdlinilunit au-
latlsinaunagit.
JoruaraK inuit ingmingnut iliniar-
tisimassut ilagåt, tamåna erssersitsiv-
dlunisaoK piumåssuseKardluarnera-
nik. ukiut ingerdlaneråne åssigmgit-
sunik misiligtagaKardlunilo suliaKar-
(kup. tugdl. nangisaoK)
Enkelt- eller dobbeltvirkende med benzin-, diesel- eller el-motor. Uovertruffet til kloak- og
grundudgravninger, tømning af slambeholdere ved kloakrensningsanlæg samt for pumpning på
sugespidser ved grundvandssænkning.
benzinatorfut, dieselit imalunif ingnåfdlaglssamik Ingerdlassut, enkelt åma dobbeltvirkende. na-
leKéngilsut ervngup avKutigssainik agssainermut, ericagkat kaferssflvfinik lmaersinermut åmale
imaersaivdlune pumpernermut.
Forlang prospekt og tilbud,
åssinginik akinigdlo piniarif.
København - Herlev - Sønderlundsvej 218
Telegramadresse: CEMENTINDUSTRI - Telex: 5565
PEDEI SH r: f i 1=J
MASKINFj 1BR IKA/S /\
13