Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 2

En fiskerifagskole i Grønland
på fællesnordisk initiativ?
De statslige skolemyndigheder har
nu i den forløbne vinter afholdt et
fiskerifagligt kursus i Godthåb. Der
har her været tale om en forsøgs-
undervisning omfattende en fælles
grundundervisning for fiskere og an-
satte på produktionsvirksomhederne i
land samt en separat undervisning af
hver 2 kategorier. Undervisningen har
i særlig grad hentet inspiration fra
tilsvarende norske kurser, og indtryk-
kene fra forløbet af kurset må siges
at være lovende.
Alle, der har haft med dette kursus
at gøre, erkender vel, at der her kun
har været tale om en spæd begyndelse,
men dog en begyndelse på noget, som
gerne skulle videreudvikles til gavn
for det grønlandske fiskerierhverv.
Der er jo ikke delte meninger om,
at der er et meget stort behov for, at
de grønlandske fiskerierhververe dyg-
tiggøres fagligt, så de bliver i stand
til at tage konkurrencen op med andre
fiskerinationer.
Dette spørgsmål melder sig da be-
standigt:
Når man erkender, at fiskeriets for-
skellige led savner faglig undervis-
ning, hvorfor gøres der da ikke en
kraftigere indsats for problemets løs-
ning?
„Fiskerifagskole“ i Grønland er et
spøgelse, som i mange år har rumste-
ret i den offentlige debat, men mon
der snart mere er nogen, der tror på,
at et sådant projekt vil blive realiseret
af den danske stat i en overskuelig
fremtid?
Selv om sådanne pessimistiske be-
tragtninger måske en dag om nogle
år skulle blive gjort til skamme ved
et statsligt dansk initiativ, så må man
Af
JENS KREUTZMANN
dog stadig befrygte, at projektet vil
få så „små sko på“, at alle de store
forhåbninger alligevel ikke bliver ind-
friet på tilnærmelsesvis tilfredsstil-
lende måde.
Når alle er klar over, at et frem-
stød her kunne få så enorm stor be-
tydning for fremme og rationalisering
af vort hovederhverv, så mener jeg, at
man burde kunne samles d én stor
indsats.
Men hvordan?
I den forløbne vinter blev ikke alene
de danske sind, men også norske og
svenske sind på baggrund af fjern-
synsudsendelserne om Grønland fyldt
med ønsker om at udrette noget større
og bedre her i Grønland, så vi kunne
få bedre levevilkår heroppe. Flere
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarinexarsfnaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Atlas Supergraphip maligaussainit xuleriéu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip sékor-
tusautånik xernertoK-xasseriumik titarnernik erssarigsautilik.
aulisagkat xaumassume xernerfungordlugit takuttnarténgilai
åmåtaordle aulisagkat eximanerit summere nalunaertardlugit.
pitsangorsautai ardlaliuput, Ggtufssutigssat éssigTngitsut sisa-
mat silatånit nålagkersornexarsfnaussut, pépiarap sukéssusig-
ssai sisamat, xernersaut avdlångorarfox naterigsumilo Ggtor-
tautigssarxigsox. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
aviser, heriblandt en svensk, pegede
på det naturlige i, at visse opgaver i
Grønland blev løst ved fælles nordisk
initiativ.
Det ville efter min opfattelse være
nærliggende at prøve disse gode tan-
kers bærekraft, om der ved fælles
nordisk indsats kunne oprettes en
fiskerifagskole i Grønland.
Der kan anføres mange andre end
rent grønlandsegoistiske grunde for, at
vi er flere lande om det.
Spørgsmålet vil dernæst være, hvad
det ville være en fornuftig disposition:
Jeg ved, at der såvel i Danmark som
i de andre nordiske lande — og for
den sags skyld også i det øvrige ud-
land — eksisterer en stor interesse for
at foretage havbiologiske studier ved
Grønland.
De grønlandske farvande og fjorde
byder på enormt rige og varierende
muligheder for havbiologisk forskning.
Især området omkring Godthåb vil
byde på mulighed for udforskning af
næsten alle eksisterende fjord- og
kystformer.
Godthåbsf jorden er et kæmpef jord-
kompleks.
Det ene løb strækker sig over ca. 80
km og har åben forbindelse til det
oceanske vand; størstedelen af løbet
har en dybde på 630 meter. Fiske-
bestanden og den øvrige dyrebestand
er som følge heraf præget af oceanske
arter. I fjordbunden yngler udprægede
kystfugle, som ellers kun opholder sig
i skærgårdsområder.
Et andet fjordløb kan på basis af
dyreforekomsterne beskrives nærmest
som en mellemting mellem et fjord-
agtigt og et kystagtigt miljø.
Et tredje løb på ca. 100 km har
karakter af et typisk fjordmiljø på
grundlag af dyrelivet.
Endnu et spændende fjordmiljø fin-
der vi langt inde i Godthåbsfjorden,
INDUSTRI
Køb virksomhed til rimelig pris.
Industrier og forretninger til salg
gennem fagmand med 50 års er-
faring Anbefalet af flere grøn-
landsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 19, Fredericia (059) 2 06 66

' ■
tænk, at noget,
der smager så
godt, kan være
ft så sundt! *
fifllll
liflii
<•

* . "

g** —p*1

tupigåra taimak mamartigissuf talmak perxing
nartigisinaungmafal
De vidunderligt velsmagende SOLGRYN indeholder
en rigdom af kalk, Jern, fosfor, protein og B-vitamin.
Derfor er SOLGRYN rigtig ernæring for både born
og voksne.
SOLGRYN mamardlufnartut kalklmlk, savlminermlk,
fosforimik, proteinimik B-vltamlnlmlgdlo akulerujug-
ssuput. taimaingmat SOLGRYN mSrxanut inersima-
ssunutdlo nerissagssåuput pitsaussut.
LEG FAR OG MOR OG BØRN MED SOLGRYN.
FAR, MOR, SØREN & SUSANNE med en masse dejligt
tøj.
SOLGRYNip åssiliartai iluaKutlgaluglt atåta, anSna
mérailo pinguautigikit.
atåta, anåna, Søren & Susanne kussanartunik atissar-
pagssuagdlit.
SPIL FIRKORT MED
SOLGRYN — sports-
stjerner — flotte biler
— sjove dyr.
SOLGRYNip entoml-
alsitslnerane pexatau-
niarit timersso rtartut
pikoringnerlt — billt
kussanartut — åma-
ssutdlo åsslnge.
hvor fjordarmen altid er fyldt med is,
og her lever højarktiske dyrearter.
I nærheden af Godthåb-området
træffer man endelig på en udpræget
såkaldt „tærskelfjord", Ameralikfjor-
den, der kun er ca. 100 meter dyb ved
indsejlingen, men som længere inde
når ned til ca. 900 meters dybde.
Kystformerne i Godthåb-området er
således yderst varierende, med steder,
hvor landet ligger åbent ud mod havet
og andet steds med skærgård. Inden
for skærgårdsområdet finder vi vade-
havlignende ler- og sandstrandsområ-
der og små fjordlommer med brak-
vand.
Landfaunaen byder også på rige
studiemuligheder, således at der også
er meget af interesse for andre end
netop havbiologistuderende.
I det hele taget kan man vist uden
at prale sige, at lignende rigt varieren-
de og spændende studiemateriale
næppe findes i hele Norden, og det
har kun i ganske ringe grad været
gjort til genstand for videnskabelige
studier.
Der findes ganske vist havbiologiske
kurser forskellige steder i Norden bl. a.
i Helsingør, men studiemulighederne
de pågældende steder vil slet ikke
kunne måle sig med, hvad der ved
Godthåb tilbyder sig i den omgivende
natur.
Jeg kunne forestille mig et fiskeri-
fagskoleprojekt virkeliggjort på føl-
gende måde:
Der ville selvfølgelig blive flest kur-
sister fra de nordiske lande og øvrige
udland om sommeren, idet de i som-
mertiden ved siden af det egentlige
kursus kunne foretage værdifulde og
berigende studier ude i naturen.
Om vinteren har de grønlandske
kursister bedst tid til kurser, og loka-
lerne kunne da stå til rådighed for
lokale kurser om vinteren. På denne
måde ville skolen ikke stå ubrugt en
del af året.
Begge kursuskategorier kunne ud-
nytte fælles bibliotek m. v.
Man kunne kombinere fiskerifaglig
undervisning med anden uddannelse
af grønlændere, f. eks. savner vi her
meget en kokkeuddannelse, så jeg vil
foreslå denne mulighed udnyttet på
den måde, at maden på skolen blev
forestået af en uddannet kok, som
kunne oplære grønlandske kokke-
elever.
Penge og arbejdskraft til byggeriet
og driften?
Pengene skulle tilvejebringes på
fælles nordisk basis, og mon man ikke
— og vel ikke mindst fra norsk og
svensk side — gerne ville gribe en
lejlighed til at være med i et initiativ
i Grønland? Jeg tror det.
Jeg vil mene, at man skulle dimen-
sionere efter i første omgang det for-
ventede grønlandske behov for skole
til formentlig en kursuskapacitet på
omkring 20 kostelever. Man skulle så
mene, at det er overkommeligt, når
man skal bygge, og hvor man får ar-
bejdskraften fra. Vi ved jo, at den
tekniske kapacitet i Grønland er an-
spændt.
Vi må finde på noget, der ikke be-
laster GTO’s kapacitet, og som ikke
bliver alt for dyrt, så vi kan bruge de
gode penge på en fornuftig måde.
I Norge bygger man f. eks. element-
skoler meget billigt i klimatiske ud-
satte områder. Disse byggemetoder har
vel ikke grønlandsadministrationens
bevågenhed, men vi har dog her i
Grønland set enkelte eksempler på
denne norske byggeskik, og vi be-
undrer og misunder både æstetisk og
økonomisk, hvad der her er præsteret.
Jens Kreutzmann
Norges bidrag — eller en del af det
i bedste fald — kunne meget vel tæn-
kes at bestå i at stille elementbygge-
riet til rådighed.
Og den arbejdskraft, som vil være
nødvendig, kunne tænkes at bestå af
frivillige studenter og lignende fra de
nordiske lande, og man kunne vel
også regne med nogle idealistiske
grønlændere på holdet.
Landskassen ville måske vise sin
velvilje f. eks. i form af hjælp til
indkvartering under byggeriet, så vi
også heroppe selv kunne være med i
projektet og ikke blot være tilskuere
til andres initiativ. Det ville i det mind-
ste være godt for vor selvagtelse, selv
om det måske skulle koste 1/10 øre pr.
cigaret et lille, års tid.
Driften af skolen kunne man tænke
sig arrangeret på den måde, at de nor-
diske universiteter i fællesskab dæk-
kede udgifterne ved sommerkurserne,
mens den danske stat betalte for de
rent grønlandske vinterkurser, ligesom
landskassen og KNAPP kunne give et
ekstra tilskud til rejser og ophold for
økonomisk dårligt stillede kursister.
Jeg begyndte med at udtrykke min
glæde over det nu i Godthåb over-
ståede fiskerifaglige kursus, selv om
det kun har været et forsøg og en be-
gyndelse. Vi ved ikke, om der bliver
flere kurser af denne art. Lokale-
forholdene er håbløse, og der eksiste-
rer ingen indkvarteringsmuligheder
(bortset fra hotellet). Vi trænger så
meget til dygtiggørelse af vort hoved-
erhvervs udøvere; og pengene vil være
givet godt ud, hvis den danske stat af
sig selv vil gå i gang med det samme
med at starte en fiskerifagskole af den
art, som jeg her har omtalt. Men vi
må jo alvorligt befrygte, at der ikke
sker noget foreløbig fra statens side.
Hvorfor så ikke her prøve bære-
kraften af et fælles nordisk initiativ?
Det kunne måske få en så stor succes,
at man fik lyst til at fortsætte med
fælles nordiske initiativer på andre
områder.
Forhåbentlig bliver de udmærkede
tanker om fælles nordiske initiativer
på Grønland ikke stille og roligt hen-
lagt, bl. a. fordi man i grønlandsadmi-
nistrationen „nok selv skal klare pro-
blemerne" uden indblanding fra
norsk-svensk side.
Jens Kreutzmann.

2