Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 24

Kirketugt
ilagingne anusingorsaineK
I mange sammenhænge bekræfter
det sig, at grønlandsk og dansk tanke-
gang ligger langt fra hinanden. Dette
gælder ikke mindst kirkelige spørgs-
mål. Man tænker ofte i vidt forskel-
lige baner, og en meningsudveksling
kan give et pauvert resultat. For en-
hver, der har med dobbeltsproget avis-
arbejde at gøre i Grønland, er dette
forhold årsag til stadige bekymringer.
Sigter man på at tale den ene befolk-
ningsgruppe til hjertet, føler den an-
den gruppe, at man skriver om noget
ganske ligegyldigt. At nedfælde noget,
der virkelig føjer sig smukt både til
grønlandsk og dansk tankegang, er en
såre vanskelig opgave. Som sagt ikke
mindst når talen er om kirkelige
spørgsmål. Forholdet er jo ikke det
enkle, at den ene befolkningsgruppe —
den grønlandske — interesserer sig for
kirkelige spørgsmål, den anden — den
danske — ikke. Men tankegangen er
ofte så meget forskellig, at spørgsmål
som f. eks. indtager en central plads
i dansk kirkelig debat, kan forekomme
grønlandsk tankegang underligt uved-
kommende. Eller omvendt.
Det er med dette forbehold, at jeg
fremdrager en sag fra dagens kirkelige
debat i Danmark. Den vedrører kirke-
gang. En præst i et par jyske sogne,
pastor Husum, har følt sig anfægtet af,
at en stor del af hans sognebørn viser
ligegyldighed over for den almindelige
søndagsgudstjeneste, og kun viser sig
i kirken ved de særlige højtidelige lej-
ligheder — om de overhovedet kom-
mer der — uanset det forhold, at de
selv er døbt og også lader deres bøm
døbe til at være medlemmer af folke-
kirken. Præsten har derfor selvbestal-
tet indført sin såkaldte „milde kirke-
tugt", gående ud på, at han nægter at
døbe børnene, medmindre forældrene
vil forpligte sig til at gå i kirke mindst
12 gange om året, indtil barnet har
nået konfirmationsalderen. Af samvit-
tighedsgrunde mener præsten at måtte
kræve løfte om regelmæssig kirkegang
af forældrene, for at disse ved deres
eget eksempel kan åbne deres børns
øjne for gudstjenestens centrale place-
ring i et kristent menneskeliv.
Sagen har vakt meget røre i mange
kredse i Danmark. Menighedsråd,
provst, biskop og kirkeministeriet er
indblandet i sagen med præsten, der
ikke vil lade sig knægte af nok så
mange lovparagraffer, der går ud på,
at han som præst i folkekirken er
pligtig til at døbe sine sognebørns
bøm uden betingelser. I skrivende
stund vides ikke, hvordan sagen står,
men forargelsen over den balstyriske
præst er stor, især blandt dem, hvis
skygge aldrig formørker nogen kirke-
dør, undtagen netop lige, når de brin-
ger deres børn til dåb — og så 14 år
senere til konfirmation.
Det er let nok at prøve at latterlig-
gøre præsten, der vil tvinge folk til
at gå i kirke. For naturligvis kan man
ikke det. Men man kan ikke komme
uden om, at denne sag rører ved et
ømt problem.' Hvilken præst bliver
ikke før eller siden anfægtet af at se
større eller mindre dele af menigheden
udvise stor ligegyldighed over for det,
der altid vil være den centrale funk-
tion i en kristen kirke, nemlig den al-
mindelige søndagsgudstjeneste? Jeg
understreger: naturligvis kan man
ikke tvinge folk til at gå i kirke, og
skal heller ikke. Kristendom og frihed
hører uløseligt sammen, således som
friheden aldrig må trædes under fode,
når der er tale om åndelige spørgsmål.
Men tilfældet med den „milde kirke-
tugt" kunne måske give os anledning
til at betænke, at friheden angår selve
tilhørsforholdet til kirken. Det er en
helt igennem frivillig sag, om man vil
lade sine børn døbe, ligesom det altid
er en frivillig sag, om man vil tilhøre
folkekirken eller ej. Enhver tvang vil
her være af det onde. Men når man —
altså på frivilligt grundlag — tilhører
en kirke, har man en selvfølgelig pligt
til at slutte op om kirkens vigtigste
funktion, gudstjenesten. At forlange
deltagelse i 12 årlige gudstjenester er
i virkeligheden et såre beskedent for-
langende.
Som vores biskop har udtrykt sig i
denne debat: den kristne dåb er be-
tingelsesløs, men ikke forudsætnings-
løs. At praktisere dåb af spæde for-
udsætter, at disse børn bliver opdraget
i den kristne „børnelærdom". Til en
sådan opdragelse hører, som noget af
det vigtigste, at børnene ved deres
forældres eksempel bliver ledet ind i
menighedens gudstjeneste. Dette burde
være helt selvfølgeligt.
Og det er det også stadigvæk for
den største del af den grønlandske be-
folkning. Og dermed er vi tilbage til
det, vi skrev til indledning om for-
skellen mellem danske og grønlandske
problemstillinger. For den „alminde-
lige" grønlænder er den regelmæssige
deltagelse i søndagsgudstjenesten det
selvfølgelige, for den „almindelige"
dansker er det undtagelsen. Men
eksporten af dansk ukirkelighed sæt-
ter sine spor også i Grønland, og den
løbende debat i Danmark om den na-
turlige pligt for medlemmer af menig-
heden til at slutte op om gudstjenesten
kan være en udmærket anledning også
for os til at besinde os på de ord af
en af de første lutherske biskopper i
Danmark, Peder Palladius, som brin-
ges som „dagens ord“ på denne side:
„du skal have dette hus, Guds hus,
kærest over alle andre steder i verden
og gerne søge det."
Den skik at døbe børn bygger på den
forudsætning, at børnene oplæres i
den kristne tro, bl. a. ved gennem
deres forældres eksempel at blive ført
ind i menighedens fællesskab, der fin-
der udtryk i gudstjenesten.
ser.
---------------------------------
Dagens ord
„Derfor bør I have dette sted og
denne kirke kærest over alle andre
steder i verden, dette hus kærest
over alle andre huse i verden: fordi
det er Guds hus. Søg gerne til dit
sognekirkehus, om du vil få Gud at
se i himmeriges hus; for hvis du
ikke vil høre Ham her, så får du
Ham aldrig at se dér.“
PEDER PALLADIUS.
uvdlormut
erKarsautigissagssat
„taimåitumik najugau måna, o-
Kalugfik, ilivsinut najugkanit si-
larssuarmitunit avdlanit tamanit
asanarnerussariatcarpoK, igdlo må-
na silarssuarme igdlunit avdlanit
asanarnerutitdlugo: Gutip igdlu-
gingmago. nunanarfingne Nålag-
kap igdluanukartåinarit Gåte id-
laup inåne takujumagugko, måni-
me tusarusungikugko tagpavani-
saoK takunaviångilat."
Peder Palladius.
■--------------------------------
kalåtdlit Kavdlunåtdlo isumalior-
tausiata ingmingnut åssigingissuteKå-
ssusiat Kavsitigut malugineKautigssa-
KartarpoK. tamåna mingnerungitsu-
mik aperautitigut ilagingnut tungå-
ssutesartutigut pissarpoK. »avsinik
erKarsautit åssigingitdluinartunut
sangmiveKaraluartitdlugit onatdlise-
KatigingnerugaluaK malungnangå-
ngitsumik kinguneicartarmat. kimut-
dlunitdlo Kalåtdlit-nunåne avisimik
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo oaausi-
lingmik suliagssaKartumut pissut tåu-
na isumakulutigssaKartitsiuartarpoK.
inuiangne ingmikortut ilåt Kamånga
pissumik OKaloKatiginiaråine, ardlåta
(pissåungitsup) misigismaungmago
soKutåungivigsumik agdlautigissaKar-
nertut. kalåtdlit Kavdlunåtdlo isuma-
liortausiånut nalencutdlune kussagi-
nartumik puiuikiussagssaKartitsiniar-
nigssaK suliagssauvoK ajornartoru-
jugssuaK, pingårtumik OKautigineKa-
rérsutut apericutit ilagingnut tunga-
ssut pineKarångata. pissut unåinå-
ngungilaK inuiait ardlåt — kalåtdlit
— ilagingnut tungassut tungånut so-
KutigingnissuseKarmata, ardlåtdle —
Kavdlunåt — soKutigingnigdluåsana-
tik. tåunåinåungilaK, ajornartorsior-
namerussarpordle isumaliortauseK
Kavsitigut åssigingipatdlårtarmat
sordlo åssersutiginardlugo apensut
Kavdlunåne ilagingne pingårtitdlugo
agssortunikut oKatdlisigineKartoK ka-
låtdlit isumaliortausiånut erKumit-
dlunilo sussagssarinångitsorisinaung-
mat, akerdlianigdlunit kalåtdlinut so-
KutiginartoK Kavdlunånut soKutiginå-
ngitsutut isinauvdlune.
taima itunik ajornartorsiutigssaKå-
sangavdlunga Danmarkime uvdlune
måkunane ilagit tungånit OKatdlisao-
KissoK sarKumiuniaipara. tamatuma
nålagiartameK pivå. Jyllandime pala-
seKarfingne mardlungne palasiussoK
Husum artorssauteKardlune misigi-
ssarsimavoK palaseKarfingmine inug-
tame ilarparujugssuisa sapåtåiname
nålagiarnigssamut soKutigissaKångi-
ssusiånik. aitsåt OKalugfingmut tåku-
tarmata ingmikut itunik nagdliutor-
siorneKartitdlugo. — aggersimåsagu-
nik, — nauk nangmingnøK kuisima-
galuardlutik Kitornatigdlo kuisititara-
luardlugit folkekirkemut ilaussussug-
ssatut. taimåitumik palasip nangmi-
nérusiaralugo pilersisimavå „ilaging-
ne anusingorsainermik sagdlaitsumik"
taissane imåitoK: mérKanik kuissiu-
manane angajoncåve ukiumut 12-
eriardlutigdlunit nålagiartamiångig-
pata, méraap aperssortivfigssåta tu-
ngånut. nalungeKatigingnissune piv-
dlugo palase angajorKåt nålagiatdlag-
tårnigssånik piumassaKartariaKarso-
raoK, tåukua maligagssiuinermikut
Kitornamik issåinik angmaisinaor-
Kuvdlugit nålagiarnerup kristumiutut
inunermut pingåruteKåssusianik.
pissoK tamåna Danmarkime ilagit
avgornerine Kavsine aulagsagtitse-
KaoK. ilagit sivnersait, provste, bi-
skorpe, ilagingnutdlo tungassunut rni-
nistereKarfik akuliutitåuput palasi-
mut inatsisit ingmikortuinik Kavsinik
folkekirkerne palasip palaseKarfing-
mine inugtame Kitomainik ingmikut
piumassaKarKårane kuississugssåussu-
sianik imalingnik sunemeKarumå-
ngitsumut. måna agdlautigititdlugo
nalunarpoic pissoK Kano« ingerdlaner-
sok. palasivdle nålagtikuminaitsup a-
juatdlautigineKarnera angeKaoK, pi-
ngårtumik kuisitsisatinatik nålagia-
juitsunit, ukiutdlo 14 Kångerpata a-
perssortitsisagunik aitsåt nålagiarsi-
naussunit.
palase inungnik nålagiarnigssamut
pingitsailiniartoK igdlaruautigissag-
ssångortiniåsavdlugo ajornarunångi-
laK. taimailiortoKarsinåungingmåme.
Kularutigissagssåungilardle a j ornar-
torsiut ånerissaa agtorneKarsimassoK.
kiname palase sujornagut kingorna-
gutdlunit ajornartorsiuteKalersångila
ilagigsime ilarparujugssuisa ikingne-
russutdlunit ilagit kristumiut suliniu-
taisa pingåmerssarissånut tåssa sapå-
tåiname nålagiarnernut soKutigingni-
nginermik angivatdlåmik takutita-
Kartitdlugo? pingårtitdlugo tikuarpara
sorun ame inuit nålagiarnigssånut
pingitsailineKarsinåimgitsut taimåi-
tugssaunanilo! kristumiussuseK kiv-
fåungissuserdlo ingmingnut avigsår-
titagssåungitsumik atåput, anersakut
itumik aperautit pineKaraluarångata-
lunit kivfåungissuseK tugdlårinagag-
ssaunane. imaKale „ilagingne anusi-
ngorsainermik sagdlaitsumik" taissaK
isumaliutigssisinaussoK kivfåungissut-
sip ilagingnut nangminemut atéssu-
seK pigå. kivfåungissuseKarfiuvdlui-
nardlune mérartanik kuisitsinigssaK,
sordlutaoK kivfåungissuseKarfiuvdlui-
nartoK folkekirkemut atanigssaK atå-
nginigssardlunit. tåssuna pingitsaili-
niarneK tamarme ajortumit pisaoK.
kivfåungissuseKarnermigdle tungave-
Kardlune ilagit ilaussuvfigigåine so-
runame pissugssåussuseKarfigissaria-
KåsaoK ilagissutsip sulivfisa pingår-
nerssåt nålagiarneK kåtuvfigissåsav-
dlugo. ukiumut 12-inik nålagiaicatau-
nigssaK piumassarisavdlugo piuma-
ssaa angisorssungivigpoK.
biskorperput agssortunermut tåssu-
nga imåitunik OKauseKarpoK: kristu-
miutut kuisitsineK piumassaKarKår-
dlune aitsåt kuisitsinerussugssåungi-
laK, taimåitordle nåmagsiniagagssa-
KångitsungilaK. mérånguanik kuisit-
sigåine namagsiniagagssartauvoK
méraat tåukua kristumiutut „ajojcer-
sorneKarnermik" perorsarneKamig-
nigssåt. perorsameKarnermut taimåi-
tumut pingårnerpåt ilåtut atåssute-
KarpoK méraat angajorKåmingnit ma-
ligagssineKardlutik ilagit nålagiame-
rånut sujulerssorneKartamigssåt. ta-
måna pissusigssavigtut issigissaria-
xarpoK.
tamånalume åma taimåituarpoK
inuiait kalåtdlit amerdlanerssanut. tå-
ssunalo autdlar-Kautåne OKautigissa-
mut kingumut uterpugut Kavdlunåt
kalåtdlitdlo aj ornartorsiutigissarta-
gaisa åssigingisinåussusiånut. kalåt-
dlimut „kinaussumutdlunit" sapåme
nålagiarnernut ilaugajungnigssaK pi-
ssusigssamisortutut issigineKarpoK,
Kavdlunåmutdle „kinaussumutdlunit"
taimåinane. Kavdlunåtdle nålagiara-
jungissusiat ericussatut Kalåtdlit-
nunånisaoK misingnarsiartorpoK. Dan-
markimilo ilagingnut ilaussussut pi-
ssusigssaK erKusagåine nålagiarnernut
pissugssåussuseKarnerånik OKatdlineK
pissutigssauvdluarumårpoK uvagu-
taoK isumisavdluta Danmarkime bi-
skorpit lutherikussut sujugdlit ilåta
Peder Palladiusip OKausinik tåssane
„erKarsautigissagssatut" ilånguneKar-
simassunik: „igdlo måna, Gutip ig-
dlua, najugkanit silarssuarmitunit ta-
manit angnermik asanarnerutisavat
ornigkusugtardlugo."
mériranik kuisitsissarnermik iler-
kok imåitumik nåmagsiniagagssarta-
KarpoK mérsat kristumiut ugperisså-
nik iliniartineKarnigssånik, ilåtigut
angajontåmik maligagssiuineratigut
ilagit peKatigingnerånut nålagiami-
kut nalunaerneKartartumut ingerdlå-
neKartardlutik.
ser.
ADAX havemanus
VÆGOVNE fra el-materialer en gros
Ovnene leveres
med 1,5 m ledning
og stikprop eller
til fast montage
ADAX-ovne har
patenteret ophængning
af elementet,
hvilket forhindrer
generende
elementknitren.
ADAX VARMEOVNE
Sikrer effektiv, behagelig og økonomisk opvarmning
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
Mosedalsve] 11 - København - Valby ■ -Telefon 30 71 11
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
------------------------------1
Udvalg sendes uden forbindende
afgiffsfrlf fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjdlds Alle 36,
København 0
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
Jesu
lignelser
Det tabte får
(Lukas evang. 15, 1—6)
Jisusip
åssersutai
sava tåmaissaic
(Låk. ivang. 15, 1—6j
„Hvis en af jer skulle eje hundrede får, og ét af dem
bliver borte, hvad gør han så? Han forlader virkelig de ni
og halvfems dér midt ude i ørkenen for at finde det, der er
blevet væk."
„Ilarse 100-nik savauteicarune ilåtdlo atauseic tåmarpat
tauva nanoK iliusava? savat 99-it inoKajuitsumitut Kimåsa-
vai tåmartOK ujariartordlugo."
„Og han bliver ved med at lede, til han har fundet det,
og så løfter han det op og lægger det over sine skuldre, og
han bærer det tilbage til de andre, og han er mere end
lykkelig, fordi han har fået det tilbage."
„tåmartOK nanitserdlugo ujardlertuåsaoK, naniguniugdlo
erssugkiutdlugo ilainut ingerdlatisavå. tåmartordlo utertl-
kamiuk nuånåKaoK."
„Når han er kommet hjem om aftenen, kalder han venner
og naboer sammen og får dem til at glæde sig med ham.
Tænk jer — siger han til dem — jeg har fundet det får, der
var blevet borte, og nu har jeg det igen!"
„angerdlardlune unukut tikikame ikingutine erKåmiunilo
KaerKUvai nuånåKatiginiåsagamigit. oKarfigailo sava tåma-
raluartoK nanivara pigilerKigparalo!"
24