Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 6

formand i landsrådet
Den valgte
En formand udpeget uden for landsrådets kreds er ikke valgt som den
bedste blandt ligemænd, udtaler formanden N. O. Christensen i sin
redegørelse i landsrådet, som vi her bringer:
Landsrådet har overordentlige vigtige opgaver inden for lovgivning og
aministration for Grønland. Regeringen skal indhente landsrådets betænkning
om alle lovforslag, som alene vedrører Grønland, før de forelægges folketinget.
Alle love eller administrative bestemmelser der har særlig betydning for det
grønlandsk samfund, skal landsrådet have forelagt til udtalelse, før de sættes i
kraft for Grønland, uanset at de allerede er gældende i Danmark. Endelig skal
regeringen i sager, som har betydning for Grønlands velfærd, indhente lands-
rådets udtalelse, før der træffes afgørelse.
Landsrådet kan selv tage initiativ
til at fremsætte forslag — herunder
bevillinger — over for vedkommende
minister; man kan stille forespørgsler
og fremsætte besværinger i alle of-
fentlige grønlandske anliggender, hvor
landsrådet ikke selv har den beslut-
tende myndighed. Jeg sagde vedkom-
mende minister. Det er ikke alene over
for Grønlandsministeren, men nu også
over for den pågældende fagminister,
for eksempel justitsministeren, hvis
det drejer sig om politiet, kulturmini-
steren, hvis det er radioen, som er
emnet o.s.v.
Landsrådet har under et vist til-
syn fra statsmagtens side vidtgående
adgang til at disponere over de penge-
midler, som landsrådet tilvejebringer,
for tiden ved omsætningsafgifter på
forskellige luksusvarer.
Alle disse mange vigtige opgaver —
og jeg gav ikke en udtømmende op-
regning — giver landsrådet en afgø-
rende indflydelse på den politiske ud-
vikling i Grønland, derunder på for-
holdet imellem Grønland og Danmark.
Når vi ser tilbage på de år, hvori
landsrådet har virket i sin nuværende
form, kan vi konstatere, at regering
og folketing i meget vid udstrækning
følger de grønlandske ønsker og den
politiske linie, som Grønlands Lands-
råd går ind for.
Det bør her tilføjes, at landsrådet har
tre repræsentanter ud af i alt 11 med-
lemmer i det nye Grønlandsråd, hvor
igennem landsrådet har et nært sam-
arbejde med både de grønlandske fol-
ketingsmænd og repræsentanter for
folketingets største partier. Landsrå-
det har også herigennem en afgørende
indflydelse på udviklingen.
FORMANDENS OPGAVER
Formanden for landsrådet leder
landsrådets forhandlinger og udfører
dets beslutninger. Han skal efter for-
slaget være formand for dets vig-
tigste udvalg, forretningsudvalget, som
træffer beslutninger på landsrådets
vegne imellem samlingerne, og som i
øvrigt — fordi landsrådet lider under
et meget stort arbejdspres — ofte må
træffe vidtgående beslutninger på
landsrådets vegne.
Formanden må ofte selv træffe af-
gørelse i vigtige spørgsmål, som ikke
kan afvente landsrådets eller forret-
ningsudvalgets møder. Formanden teg-
ner udadtil landsrådet over for offent-
ligheden både her i Grønland og i
Danmark — det gør han allerede i dag,
selv om det er en født formand, som
er embedsmand. Med en politisk valgt
formand vil dette forhold træde stær-
kere frem. Den valgte formand vil
være nødsaget til på en helt anden
måde end den nuværende formand har
behøvet eller har kunnet tillade sig,
at. træde frem for offentligheden på
landsrådets vegne.
Den nye landsrådsformand har altså
en fremtrædende position i det offent-
lige liv såvel politisk som på anden
måde, og både indadtil og udadtil. Det
er et centralt politisk spørgsmål, hvor-
ledes formanden skal vælges.
NORDISK TRADITION
Diskussionen har her drejet sig om
to muligheder:
Om landsrådet alene skal kunne
vælge sin formand inden for kredsen
af landsrådsmedlemmer eller om
landsrådet skal kunne vælge sin for-
mand både inden for kredsen og uden
for medlemmernes rækker.
I folkevalgte forsamlinger svarende
til landsrådet er der fast tradition
for, at formanden vælges blandt for-
samlingens medlemmer. Det er fast
tradition i nordisk demokrati. Det er
lidt vanskeligt at forklare, hvorfor
man i Norden har denne tradition,
som set med danske øjne forekommer
indlysende rigtig. Årsagen er vel nær-
mest, at mandatet for en sådan for-
mand bliver et andet end medlem-
mernes. Det forekommer ikke rigtigt
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat lluine méricanut
frlmærkinlk navssSgssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
N. O. Christensen
demokratisk, hvis formanden ikke li-
gesom de øvrige medlemmer ved at
blive valgt af en betydelig vælger-
gruppe har påvist, at han kan akcep-
teres som landsrådsmedlem.
Hans grundlag for at sidde i for-
samlingen er ikke det samme som de
andres, han er ikke deres ligemand,
og han er ikke valgt som „den bedste
iblandt ligemænd". At være valgt
som den bedste iblandt ligemænd
anses netop efter demokratisk tanke-
gang som en væsentlig forudsætning
for, at han på naturlig måde kan del-
tage i og lede forsamlingens arbejde.
Den formand, som vælges uden for
medlemmernes kreds, skal være fuld-
gyldigt medlem og altså have stem-
meret. Det vil altså sige, at ét medlem
af rådet ikke er valgt ved direkte
valg. Valgmåden for dette medlems
vedkommende er indirekte valg. Det
var ved indirekte valg, man før 1951
valgte de gamle landsråd, og det er
ikke ønskeligt at vende tilbage til en
sådan ordning, selv om det kun er for
et enkelt medlems vedkommende.
Den valgte formand vil have et
sekretariat til sin rådighed, som ude-
lukkende skal beskæftige sig med
landsrådets affærer. Den saglige bi-
stand, som er nødvendig, henter for-
manden i sekretariatet, som er uaf-
hængig af statsmagten.
Man tænker sig, at den valgte for-
mand skal kunne hellige sig lands-
rådsarbejdet fuldstændigt, eller i hvert
fald så meget, som det er nødvendigt.
Lovforslaget forudsætter, at der kan
ydes ham et vederlag.
LOVTEKNISKE VANSKELIGHEDER
Spørgsmålet om eventuelt valg af
formand også uden for medlemmernes
kreds har af Ministeriet for Grønland
på min foranledning været forelagt
indenrigsministeriets eksperter.
Disse har udtalt, at det vil volde
store lovtekniske vanskeligheder at
gennemføre en sådan ordning. Man
mener nemlig, at vælgerne allerede
forud for selve landsrådsvalget må
have klart rede på, om formanden
skal vælges inden for medlemskredsen
eller uden for denne. Hvis der ikke
før valget er truffet afgørelse herom,
vil vælgerne ikke være klar over,
hvilke beføjelser de giver den kandi-
dat, de stemmer på, De ved ikke, om
han eventuelt kan blive formand, eller
om han blot skal være med til at
vælge en formand uden for kredsen.
Det må altså forud for landsrådsval-
get være bestemt, enten at formanden
skal vælges iblandt de valgte med-
lemmer, eller at han skal vælges uden
for kredsen.
Begrundelsen herfor er vanskelig at
forklare, men forholdet har sine rød-
der dybt i selve den demokratiske idé
og må nærmest betragtes som ind-
lysende.
Men endnu mere indlysende er det,
at det vil være yderst vanskeligt —
for ikke at sige umuligt — forud for
et landsrådsvalg at bestemme, om den
ene eller den anden formandsvalg-
metode skal anvendes. Hvem skulle
træffe en sådan bestemmelse? Hvis
beslutningen ikke skulle henlægges til
regeringen, måtte det vel være det af-
gående landsråd. I så fald måtte altså
dette landsråd, inden vi skilles til ef-
teråret, bestemme om det kommende
landsråd skal vælge sin formand i el-
ler uden for medlemskredsen.
I øvrigt er sagen ikke afgjort med
valg af formand. Der må jo også være
en næstformand. Skal han også kunne
vælges uden for kredsen, og skal han
i så fald ikke deltage i alle møderne?
Ellers får han svært ved at overtage
formandsskabet i tilfælde af forman-
dens forfald.
EN ANDEN ORDNING
Men selv om de nordiske demokra-
tiske traditioner går ud på et vælge
formanden iblandt rådets menige
medlemmer, så kunne den grønland-
ske befolkning jo meget vel tænkes
at have traditioner for noget andet
eller have særlige grunde til at fore-
trække en anden ordning. De prakti-
ske vanskeligheder derved lod sig vel
så overvinde.
Hvilke argumenter er da ført i mar-
ken for at kunne vælge formanden
både inden for og uden for de folke-
valgte medlemmers kreds?
Hovedargumentet er, at formands-
posten — som jeg før redegjorde for
— er meget vigtig, og at det ikke er
sikkert, at den bedst egnede mand,
som størstedelen af landsrådsmedlem-
merne kunne samles om, findes iblandt
de valgte. Han har måske slet ikke
været opstillet, men det ville være
forkert, om en sådan særlig egnet
mand, hvis han var villig til at på-
tage sig opgaven, ikke skulle kunne
udpeges.
Det er også anført, at det ikke er
sikkert, at der overhovedet iblandt de
valgte medlemmer er nogen, som er
egnet som formand.
Det har også været nævnt, at man
kunne tænke sig den situation, at alle
medlemmer ved et valg var blevet ud-
skiftet, og at man derfor ikke havde
noget medlem, som havde kendskab til
eller erfaring i landsrådsarbejde.
Det har endelig været anført, at
formandshvervet bør varetages af en
mand med en god uddannelse og ad-
ministrativ baggrund. Man bør derfor
have den mulighed at kunne vælge
formand iblandt fremstående grøn-
landske tjénestemænd, som ikke har
deltaget i landsrådsarbejdet, men som
har en god uddannelse og administra-
tiv træning.
Jeg har hermed trukket de argu-
menter frem, som er anført for at
kunne vælge formand både i og uden
for medlemskredsen, og jeg skal af-
holde mig fra at forsøge at imødegå
dem, før medlemmerne har haft lej-
lighed til at udtale sig.
Jeg skal blot tilføje, at såfremt
landsrådet ønsker at få indenrigsmi-
nisteriets eksperter til at foretage en
nærmere undersøgelse, har jeg et til-
sagn om, at en sådan vil blive frem-
met mest muligt, så at resultatet kan
være landsrådet i hænde til den or-
dinære samling.
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
■ //
vejr
Del ei i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
ior en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
irisk og behagelig ånde
A S GALLE & JESSEN
Lev. lil del kgl. danske hof
CHRYSLER
QUTBOARD CORP.
[Uiest'BencC]
Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor,
der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste
karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend
motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser - til enhver båd
Wesf Bend umiafsiåmuf atoruk, taimalo pitsaunerpåmik mofore-
Késautit. West Bend pifsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag-
ssaungitsoK, imavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West
Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut KularnavérKusigéuput.
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Forhandling i Grønland.
KØBENHAVN
3V2 HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK
A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI
afholder ordinær generalforsamling onsdag den 27. april 1966 kl. 15,00 på
Børsen, mødeværelse nr. 5, indgang B, Slotholmsgade under Børstårnet,
København K.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det for-
løbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling.
4. Valg af medlemmer -til bestyrelsen.
5. Valg af revisorer.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.
Adgangskort udleveres til aktionærer på selskabets kontor Ny Øster-
gade 12, København K, fra onsdag den 13. april daglig i tiden kl. 9,00 til
kl. 12,00, søndage undtaget, mod legitimation i overensstemmelse med
vedtægternes § 8.
Dagsorden for generalforsamlingen samt årsregnskabet for 1965 er på
samme tider fremlagt til eftersyn for aktionærer fra onsdag den 13. april
på følgende steder:
A/S Godthåb Fiskeindustri, Ny Østergade 12, København.
Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals.
Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen.
A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb.
L/F Grønlandsfelagid, Thorshavn.
6