Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 20

Den grønlandske skipper- og
navigatør-sammenslutning
Fem lokalafdelinger oprettet på Vestkysten, der har syv repræsentanter
i hovedbestyrelsen. — Tre medlemmer til et forhandlingsudvalg er valgt.
De grønlandske skippere har opret-
tet en forening under navnet „Den
grønlandske skipper- og navigatør-
sammenslutning". Sammenslutningen
har fået en hovedbestyrelse bestående
af syv medlemmer med to suppleanter
og et tre mands forhandlingsudvalg.
SAMMENSLUTNINGEN OPRETTET
EFTER KNAP ET ÅRS ARBEJDE
— Under forhandlingerne om en ny
overenskomst mellem GAS og Mini-
steriet for Grønland i foråret 1965
pegede GAS-hovedbestyrelsen på, at
man må skelne mellem arbejdere og
arbejdsledere (formænd, skippere og
lignende). Ministeriets forhandlere til-
sluttede sig tanken, og jeg blev ud-
peget til at arbejde for oprettelsen af
—en skipperforening, fortæller skipper
Mogens Kleist, Egedesminde, til
„Grønlandsposten" og fortsætter:
— Ikke mindst på grund af økono-
miske vanskeligheder er tanken først
blevet realiseret nu, næsten et år efter
beslutningen. Da jeg foretog en rejse
fra Diskobugten til Upernavik sidste
sommer, talte jeg med skipperne, og
det var min tanke, at vi skulle holde
en kongres, når jeg havde berejst hele
kysten, for at kongresdeltagerne kunne
vælge en hovedbestyrelse. Et sådant
arrangement var der imidlertid ikke
penge til, da det kom til stykket. Der-
for blev det besluttet, at afstemningen
skulle ske pr. brev.
— Jeg skulle have berejst hele
kysten i efteråret 1965 for at gøre rede
for planerne, men da der ikke var
penge til rejisen, måtte jeg vente til
begyndelsen af det nye år. Jeg havde
ønsket at foretage rejsen pr. fly, men
fik det svar, at jeg skulle vente på
„Kununguax". Men da alle ønskede,
at foreningen blev oprettet hurtigst
muligt, og da „Åvok" og „AgdleK" nu
foretager kystsejlads, valgte jeg at
rejse rundt nu midt i vinteren. Skip-
perne gik under samtalerne med mig
ind for at vælge en bestyrelse, og nu
er foreningen altså oprettet. Skippere
fra hele kysten har lovet at virke for
gensidigt samarbejde.
DEN NYE HOVEDBESTYRELSE
— Fra Nordgrønland foreslog man,
at jeg skulle opstilles til formands-
posten, og dette forslag blev fulgt. Fem
lokalafdelinger på Vestkysten valgte
følgende syv hovedbestyrelsesmedlem-
mer: For Umanak og Upernavik: Jør-
gen Aronsen, Upernavik, for Disko-
bugten med Egedesminde: Mogens
Kleist, (formand), og Kristian Olsen,
RflNDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
Mogens Kleist
Egedesminde, (hovedkasserer), for Hol-
steinsborg og Sukkertoppen: Isak
Nielsen, Sukkertoppen, for Godthåb og
Frederikshåb: Samuel Hard, Godthåb,
(næstformand), og John Petrussen,
Godthåb, (sekretær), og endelig for
Nanortalik, Julianehåb og Narssax:
Abel Silassen, Nanortalik. Som første
suppleant 'til hovedbestyrelsen blev
Grøndal Hansen, Frederikshåb, valgt
og som anden suppleant Frederik Niel-
sen, Julianehåb. Forhandlingsudvalget
består af Mogens Kleist, Samuel Hard
og Kristian Olsen. Denne bestyrelse er
imidlertid kun foreløbig. Der skal af-
holdes regulært valg, så snart vi kan
samles til møde.
UDVALGET SKAL PLANLÆGGE
FLERE ÅR FREM I TIDEN
Betænkningen fra Grønlandsudval-
get af 1960 anbefalede, at der udarbej-
des en 10-års plan for landsrådets ar-
bejdsområder, bl. a. for at der kan
tages stilling til, hvorledes finansie-
ringen af de sociale udgifter bør for-
deles mellem staten og landskassen.
Det nævnte arbejde er endnu ikke
sat i gang, men det må være indlysen-
de rigtigt, at der bør sættes et plan-
læggende arbejde i værk, som kan
støtte landsrådet på lidt længere sigt
med hensyn til landsrådets og kom-
munernes drifts- og anlægsvirksom-
hed.
Landsrådet har hidtil kun lagt bud-
get for det nærmest følgende år, idet
man efter en opstilling over de for-
ventede udgifter for det kommende år
har taget stilling til nødvendigheden
af at foretage afgiftsforhøjelser for at
få dækning for de budgetterede ud-
giftsstigninger.
En sådan politik vil ikke være
holdbar for landsrådet fremover,
hvor landskassens og kommunernes
budget må forventes at stige ret
stærkt, ikke mindst som følge af
de politiske beslutninger om en
kraftigere indsats på det sociale
felt.
— Jeg har foreslået, at der blev op-
rettet lokale foreninger i hver by med
en formand og en kasserer. Men i
større byer med et større antal skip-
pere vil de lokale foreninger selv be-
stemme, hvor mange bestyrelsesmed-
lemmer de vil have. Jeg har lagt vægt
på at oprette lokale foreninger, for at
medlemmerne kan udføre et selvstæn-
digt arbejde på lokalt plan og ikke
blot iskal afvente hovedbestyrelsens
initiativ. De skulle også gerne selv
overvåge foreningsarbejdet.
DEN FØRSTE SAMMENSLUTNING
FOR ARBEJDSLEDERE HEROPPE
— Hvem kan blive medlem?
— Alle, der arbejder som skippere
og som har fuldgyldige papirer, kan
blive aktive medlemmer. Folk med
skipperpapirer, der ikke arbejder som
skippere, kan blive passive medlem-
mer, såfremt de er fastboende i Grøn-
land.
— Vor forening er den første ar-
bejdsledersammenslutning, fortsætter
Mogens Kleist. Det er vor hensigt at
samarbejde med eventuelle senere
sammenslutninger af arbejdsledere,
f eks. udstedsbestyrere, formænd og
lignende. Sammenslutningerne skal
forhandle hver for sig, men det er
tanken at danne en sammenslutning af
de forskellige sammenslutninger. Vi
vil også kontakte Den danske Skipper-
forening af 1942.
— Vi agter at holde kongres før
overenskomstforhandlinger, men på
grund af pengemangel holder vi
ikke kongres i denne omgang. Mini-
steriet for Grønland har ladet os
forstå, at vi skal forhandle til maj.
— Har De tænkt på Østgrønland og
Thule?
— Vi skal undersøge, om der findes
skippere de nævnte steder, og vi vil
spørge, om der er nogle, der kan
tænke sig at blive medlem, slutter
Mogens Kleist.
Udarbejdelse af en prognose for
landsrådets og kommunalbestyrelser-
nes arbejdsområder har været drøftet
her i Godthåb i efteråret 1965 mellem
repræsentanter for Ministeriet for
Grønland og landsrådets forretnings-
udvalg.
Ved mødet var der enighed om, at
trådene i dette arbejde bør samles i
et udvalg nedsat under landsrådet, så
at dette udvalg udarbejder og til
landsrådet fremsætter forslag om en
5-års plan for landskassens og kom-
munernes drifts- og anlægsvirksom-
hed. Man fandt det rigtigst foreløbig
at nøjes med de kommende 5 år, idet
man ikke anser det muligt at nå frem
til en realistisk planlægning for en
10-års periode.
UDVALGETS ARBEJDE
Det nødvendige arbejdsmateriale til
brug for udvalget skulle udarbejdes
dels af ministeriet, dels af regnskabs-
inspektøren. Det blev aftalt, at mini-
steriet påtog sig at udarbejde
en beregning over investeringer og
driftsudgifter for sociale institutio-
ner,
en beregning over landskassens
indtægter ved direkte og indirekte
skatter,
et oplæg om i København forelig-
gende materiale vedrørende over-
vejelser om at indføre direkte skat-
ter i Grønland,
en redegørelse om mulighederne for
långivning til landskassen og kom-
munerne.
Regnskabsinspektøren påtog sig at
udarbejde en beregning over lands-
kassens og kommunernes udgifter,
bortset fra de sociale udgifter.
Endvidere var det tanken, at resul-
tatet af arbejdet i „udvalget om en
kommunéingeniørordning" skulle dra-
ges ind i planlægningsudvalgets ar-
bejde. En eventuel kommuneingeniør-
ordning vil dels få betydelige udgifts-
mæssige konsekvenser, dels må den
prioriteres i forhold til andre opgaver.
Som det vil forstås af den oprems-
ning af materiale, der er tænkt ud-
arbejdet til brug for udvalget, er det
betydelige problemer, der skal tages
stilling til og fremlægges forslag om
i landsrådet. Af disse problemer er
det sikkert mest vanskeligt at tage
stilling til spørgsmålene om dels an-
lægs- og driftsopgavernes fordeling
mellem staten og landskassen og kom-
munerne, dels under hvilken form og
i hvilket omfang der iskal tilvejebrin-
ges indtægter til landskassen og kom-
munerne.
Da det tidligere nævnte materiale
endnu ikke er tilvejebragt, og spørgs-
målet ikke er drøftet igennem i det
samlede landsråd, har det ikke været
muligt at udarbejde forslag til et kom-
missorium, der nøje afgrænser, hvilke
problemer udvalget skal tage op til
behandling.
HVILKE KONSEKVENSER FÅR
INDFØRELSEN ÅF SKÅT HEROPPE!
Vi har imidlertid drøftet dette
spørgsmål i dagsordensudvalget, hvor
der var enighed om, at det vil være
rigtigst at udforme kommissoriet iså
bredt som muligt for ikke at afskære
udvalget fra at tage stilling til even-
tuelt uforudsete problemer, der måske
dukker op under udvalgsarbejdet.
Jeg skal herefter stille forslag om,
at landsrådet nedsætter et udvalg for
Formandens forslag om drøftelse af
spørgsmålet om at sende 8. og 9. skole-
klasser til undervisning i Danmark
efterfulgtes af en livlig debat i lands-
rådet. Et privat arrangement med at
sende knap 100 skolebørn fra 4. og 5.
klasse fra Holsteinsborg til et års op-
hold i Danmark blev til dels draget
ind i debatten.
8. OG 9. KLASSER UNDERVISES
FORELØBIG I DANMARK
Formanden oplyste, at oprettelsen
af frivillige 8. og 9. klasser i Grøn-
land, som er forudsat i den kommende
skolelov og anbefalet af landsrådet,
ikke kan ske foreløbig på grand af
manglende teknisk og økonomisk
kapacitet. Skoledirektionen var gået
ind for, som midlertidig løsning, at
sende 8. og 9. klasse til undervisning
i Danmark. Ordningen, der sker på
frivillig basis, skal snarest muligt af-
løses af normed skolegang i Grønland.
Under hensyn til sagens perspektiv
ønskede man det samlede landsråds
tilslutning til planerne. De fleste med-
lemmer tilsluttede sig. Elisabeth
Johansen udtrykte dog håbet om, at
skolerne heroppe bliver udbygget
hurtigst muligt, for at undervisningen
i 8. og 9. klasse også kan foregå i
Grønland. Hun var bange for, at alt
for mange unge fra de små steder
ville tabe interessen for fanger- og
fiskerierhvervet, når de havde set,
under hvilke forhold man lever uden
for de mindre steder.
Såfremt Ministeriet for Grønland
kan sikre de nødvendige bevillin-
ger, den påkrævede skolekapacitet
og ansættelsen af nødvendigt per-
sonale — bl. a. lærere til undervis-
ning i det grønlandske sprog, vil
planerne blive søgt iværksat i be-
grænset omfang allerede i år.
SKOLEDIREKTIONEN BETÆNKELIG
I forbindelse med forelæggelsen af
sit forslag oplyste formanden, at skole-
direktionen er kommet i en vanskelig
situation, fordi skolen i Holsteinsborg
i samarbejde med forældrene arbejder
med at sende 70—90 skolebørn i 4. og
5 klasse (10—12-årige) til et års skole-
gang i Danmark. Lærerne i Holsteins-
borg skriver i deres henvendelse til
skoledirektionen bl. a., at den nuvæ-
rende skolegang ikke giver tilstrække-
lige danskkundskaber, og da man har
erfaringer for, at skolebørn, der har
opholdt sig i Danmark ved private
arrangementer, har bedre forudsæt-
ninger for at klare orienteringsfag, har
man bedt skoledirektionen og Ministe-
riet for Grønland om på forskellige
måder at være behjælpelige ved ud-
sendelsen af børnene til Danmark. På
Vestfyn er man klar til at have 70
børn, ét til hver familie, vederlagsfrit
i et år.
Formanden nævnte, at skoledirek-
tionen fraråder arrangementet, bl. a.
fordi man mangler erfaringer for føl-
gerne af miljøskifte i yngre aldre end
økonomisk planlægning, der får til op-
gave at udarbejde en plan for lands-
kassens og kommunekassernes anlægs-
og driftsvirksomhed for tiden indtil
1970, samt at udarbejde en plan for,
hvorledes de fornødne midler til at
bestride de med den planlagte drifts-
og anlægsvirksomhed forbundne ud-
gifter skal bringes til veje. Udvalget
skal herved bl. a. overveje anlægs- og
driftsopgavernes fordeling mellem på
den ene side staten og på den anden
iside landskassen og kommunerne;
foretage prioritering af ønskelige an-
lægs- og driftsopgaver herunder en
kommunéingeniørordning og overveje
under hvilken form cg i hvilket om-
fang landskassens og kommunernes
indtægter skal tilvejebringes gennem
beskatning.
Den anden forslagsstiller, Erik
Egede, sagde bl. a., at landsrådet un-
der sidste samling havde anmodet
Ministeriet for Grønland om at under-
søge, hvilke konsekvenser det vil få at
indføre skat i Grønland. Hidtil har
man ikke hørt noget om, hvilke resul-
tater ministeriet er nået frem til. Erik
Egede ønskede, at ministeriet udfær-
diger et svar så hurtigt som muligt,
da vælgerne er interesseret i sagen.
— Vi i landsrådet kan ikke gå ind
for, at der bliver indført skat i Grøn-
land, før vi er blevet klar over, hvilke
konsekvenser ordningen får, sagde
Erik Egede.
Dette forslag behandledes sammen
med formandens forslag.
6. og 7. klasse (13—14-årige). Undervis-
ningen i det grønlandske sprog, der
først begynder i 3. klasse, får afbræk.
Lærerne i Holsteinsborg mener ganske
vist, at grønlandskundervisningen kan
koncentreres i de første skoleår eller
senere, men i skoledirektionen ved
man endnu ikke, hvordan man kan
koncentrere denne undervisning. Pla-
nen går også på tværs af skolelovs-
forslaget, der er ved at blive vedtaget
i folketinget, sagde formanden og bad
rådets medlemmer om at udtale sig
om sagen.
HOLSTEINSBORG-FORÆLDRENE
FIK STØTTE FRA LANDSRÅDET
Lars Ostermann sagde bl. a., at Hol-
steinsborg-forældrenes indsats er af
yderste vigtighed. Personlig har han
aldrig været betænkelig ved, at bør-
nene blev undervist udelukkende på
dansk, og han udtrykte sin forbav-
selse over skoledirektionens betænke-
ligheder. Udsendelsen af skolebørnene
fra Holsteinsborg til Danmark var ud-
tryk for forældrenes frie ret til at be-
stemme deres børns undervisning,
mente han.
Peter Heilmann sagde bl. a., at han
fuldt ud forstod Holsteinsborg-foræl-
drenes bevæggrunde. På den anden
side kunne han også godt forstå skole-
direktionen, fordi den ikke måtte
glemme sit ansvar, selv om den havde
sympati for tanken. Han tvivlede ikke
på, at de fleste forældre i Grønland
ville ytre samme indstilling som for-
ældrene i Holsteinsborg, hvis man
lavede et rundspørge.
Jørgen Olsen pegede bl. a. på, at de
grønlandske børn ikke ville glemme
deres sprog, selv om de blev under-
vist udelukkende på dansk. Han ad-
varede imod, at skoledirektionens
uvilje mod at gå ind for tanken ville
fremkalde en kraftig reaktion, der
ville sætte sig spor flere år fremover.
— Det bliver tit sagt om os grøn-
lændere, at vi blot sidder med hæn-
derne i skødet, og at vi blot er til-
skuere til alt det, der sker heroppe i
disse år. Forældrene i Holsteinsborg
er villige til at betale langt over
100.000 kr., for at deres børs kan få
undervisning i Danmark. De har ikke
ret mange penge tilovers. Mange af
dem må spare og er villige til at und-
være en del af deres daglige for-
nødenheder. Vi hører også tit om) at
grønlænderne bruger deres penge ude-
lukkende til spiritus og nydelsesmid-
ler. At denne påstand ikke er rigtig,
viser borgerne i Holsteinsborg nu. De
burde have moralsk støtte fra skole-
direktionen.
Formanden konstaterede, at skole-
direktionen har fået politisk støtte til
at videresende sagen til Ministeriet for
Grønland. — Det er tankevækkende og
interessant, at så mange forældre i
Holsteinsborg agter at sende deres
børn til et års undervisning i Dan-
mark, sagde han.
nåpautipilungnut igdlersorit!
put pitsaunerpåt isumangnångitsutdlo
HYM0 LUXUS
36-t afaufsimortut akexarput taimågdlåf kr. 14,-
kr. 14,80 (nagsiunexarnerata akigsså ilénguterérdlugo)
uvavtinut nagsiuguk postgirokonto 4018-imut.
SPECIAL-IM PORTE N A/S
Landemærket 7, København K.
Landsrådets nye udvalg
for økonomisk planlægning
Udvalget skal udarbejde og fil landsrådet fremsætte forslag for lands-
kassens og kommunernes drifts- og anlægsvirksomhed.
Landsrådet har uden afstemning nedsat et udvalg for økonomisk planlægning.
Udvalget består af forretningsudvalgets medlemmer: Peter Heilmann, Jørgen
Olsen, Hans Lynge og formanden, suppleret med Erik Egede og Oluf Høegh.
Udvalget skal bl. a. udarbejde forslag til landsrådet om en 5-års plan for lands-
kassens og kommunernes drifts- og anlægsvirksomhed. I sin forelæggelsestale
sagde formanden bl. a.:
Et års Danmarks-ophold
for knap 100 skolebørn
Skolen i Holsteinsborg i samarbejde med forældrene sender 70—90
skolebørn fra 4. og 5. klasse til et års skolegang i Danmark. — Skole-
direktionen, der ellers havde betænkeligheder, fik politisk støtte fra
landsrådet.
20