Atuagagdliutit - 23.11.1967, Side 13

døve børn. Til skolen i København
kommer børn øst for Storebælt og til
Fredericia børn vest for Storebælt.
Skolen i Nyborg er for sværttung-
høre børn fra hele landet. Der er på
alle tre skoler såvel kostskole som
dagskole. Desuden er der børnehaver
for begge grupper af elever.
Der er hørecentral i København,
Odense og Århus. Desuden er der i
forbindelse med hospitaler i Køben-
havn og en del centralsygehuse opret-
tet høreklinikker.
Grønlands tunghøre og døve:
I 1962 foretog overlæge dr. med. Chr.
Røjskjær og overlærer Marie Ander-
sen en rejse i Grønland. Rejsens er-
faringer er nedfældet i „Grønlands
Audiologi" med forslag til foranstalt-
ninger. Disse forslag er fulgt op af
Ministeriet for Grønland og lægevæse-
net.
Hørecentralen i Odense står for be-
handling af grønlandske hørepatienter,
idet Ministeriet for Grønland og So-
cialministeriet ifølge rundskrivelse fra
Hørecentralen i Odense af 11. juni
1963 har overdraget hørecentralen i
Odense dette (XXV). Centralkartote-
ket for høreapparater og høreapparat-
behandlede patienter findes der.
Høreapparater, reservedele, elemen-
ter og batterier sendes derfra rundt
til depoter på sygehusene over hele
Grønland.
Hørecentralen har udarbejdet vej-
ledning i brug af apparaterne. Disse
vejledninger er dobbeltsprogede.
Fra hørecentralen har man opsigt med
de grønlandske patienter, som er til
behandling i Danmark. Man besøger
dem en til flere gange om året. I øje-
blikket findes 20 patienter på skoler
i Danmark, en del af disse i Nyborg.
(XVIII).
I august-oktober 1963 berejste pæ-
dagogisk inspektør Arne Johansen og
tekniker Tove Fischer Grønlands vest-
kyst (XII) og instruerede lærere i au-
diologiske problemer og i behandling
af tunghøre børn. Samtidig fremstil-
ledes et vist antal individuelle øre-
fangere, og tandlæger og tandtekni-
kere instrueredes i fremstilling af
disse.
Udsendte otologiske specialister sen-
der meddelelse til hørecentralen om
patienter og behandling samt modta-
ger derfra uadiologisk behandlingsud-
styr.
Det er vigtigt, at de døve børn fin-
des så tidligt som muligt. I Danmark
er oudiometrisk undersøgelse af skole-
børnene obligatorisk. I Sverige er man
gået videre, således at man f. eks. i
Norrbotten allerede i 1963 gjorde au-
diometrisk undersøgelse af 4-årige
børn obligatorisk.
I Danmark bliver alle skolebørn med
mere end 20 db.s høretab frafiltrerede
ved den årlige audiometriske undersø-
gelse og sendt videre til nærmere un-
dersøgelse og behandling hos prakti-
serende ørelæger eller, hvor man har
skønnet det nødvendigt, til hørecentral
eller -klinik.
Det er svært for forældre med døve
børn. Overlæge Chr. Hvidt påpeger i
sit radioforedrag (X), hvor vigtigt det
er, at der i hjemmet gøres et arbejde,
inden barnet sendes på døveinstituttet.
Der findes i Danmark kursus for
forældre med døve børn. Des mere
forældrene tager sig af børnene og
underviser disse, inden de sendes på
døveskole, des lettere knyttes kontak-
ten, når barnet kommer hjem igen
efter års forløb.
Det er formentlig ud fra disse be-
tragtninger, at Ministeriet for Grøn-
land foranlediger, at døve børn på
skoler i Danmark hvert år kommer
på ferie hjemme i Grønland.
De færreste døve børn på Grønland
kommer på skole i Danmark før skole-
pligtig alder. I årene før nedrejsen
ville det være af stor betydning, om
forældrene kunne undervise disse
børn. Endnu findes der ikke kursus på
Grønland beregnet på dette, og det
er i Danmark også noget forholdsvis
nyt. For de gamle betyder det meget,
at de kan følge med i, hvad der fore-
går i omgivelserne hvad enten det er
i sluttet kreds på alderdomshjemmet,
eller det er i foredragssalen, i kirken
eller foran radioen.
Forstander G. Poulsen-Vad (XIX)
skriver herom, at det ofte har vist sig,
at høresvage, syge og måske multi-
handicappede, gamle mennesker, der
er blevet antaget for senile, er blom-
stret op, når kontakten til omgivel-
serne blev forbedret gennem tilpas-
ning af et høreapparat under tålmo-
Direkte skatter, men tidligst om jto år
Det ser ud til, at indkomster op til 20.000 kr. om året ikke skal beskattes.
For udsendte vil der fortsat være store skattefordele at hente i Grønland.
Hvis nogen frygter skattens ind-
førelse i Grønland, kan de trøste sig
med, at den i hvert fald ikke kommer
det første par år. Så lang tid vil der
mindst gå, inden grønlænderne får en
slags ligestilling på dette område. —
Ligestilling bliver der nu under ingen
omstændigheder tale om, for skatten
i Grønland vil blive meget mildere end
skatten i Danmark. Grønland skal ikke
betale statsskat — kun kommuneskat,
og den vil kun blive pålignet de højere
indkomster.
Så meget kan man sige allerede nu,
selv om det skatteudvalg, der skal ned-
sættes efter landsrådets anmodning,
endnu ikke er gået i arbejde. I den
sidste uge har der været ført forhand-
linger om sagen i Ministeriet for Grøn-
land. Formanden for landsrådet, Erling
Høegh, og landsrådets forretningsud-
valg havde anmodningen om indførel-
sen af skat med til København, og på
de indledende møder enedes man om
at udpege professor Nørregaard Ras-
mussen som skatteudvalgets formand.
Udvalget er endnu ikke sammensat,
men det vil komme til at bestå af re-
præsentanter for grønlandsministeriet,
landsrådet, finansministeriet og måske
andre skatteinstitutioner.
Når det kan forudsiges, at skatten
ikke indføres det første par år, skyldes
det den kendsgerning, at man ikke
ved ret meget om indkomstfordelingen
i Grønland. Ganske vist er der indført
bogføringspligt for grønlandske fir-
maer, men regnskaberne forelægges
kun offentlig myndighed, hvis firmaer-
ne vil søge erhvervsstøttelån. Foreløbig
er det altså rent private bogholderier
man fører, hvis man i det hele taget
fører bogholderi.
UNDERSØGELSER AF
INDKOMSTFORDELINGEN
For at få et indtryk af indkomstfor-
delingen må man gennemføre en
række undersøgelser i et par af de
større grønlandske byer. Man vil anta-
gelig udpege Godthåb og måske Hol-
steinsborg til formålet. Problemet er
jo bl. a., hvor man skal sætte den så-
kaldte bundgrænse, d.v.s. fastsætte
hvor meget folk må tjene uden at
skulle betale skat. I øjeblikket ser det
ud til, at indkomster op til 20.000 kr.
om året ikke skal beskattes. Det bliver
altså højere indkomster, man vil be-
skatte, men hvor meget vil man få i
kassen, og hvor meget vil det koste at
gennemføre beskatning? Jo højere man
sætter bundgrænsen, desto lettere bli-
ver det at administrere skatteopkræv-
ningen.
Det må understreges, at der ikke fra
den danske stats side er fremsat ønske
om indførelse af skat i Grønland, og der
vil derfor ikke blive tale om statsskat.
Kun om en skat, der direkte tilfalder
det grønlandske samfund gennem
kommunekasserne og måske også
landskassen. Skattebyrden i Grønland
vil ikke blive tilnærmelsesvis så stor
som i Danmark. For udsendte vil der
således fortsat være store skattefor-
dele at hente i Grønland.
selv
det er
lettere
end De
tror ...
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte, 'h års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmine« nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginasavat
nipilerssQtit tamalårpagssuit nuånarineicar-
tut pigåvut — 3ma atomikut. nipilerssOtit
tamarmik ukiup Kerkanut Kularnavérku-
sigåuput — tåssa ukiup senta KångingitsOK
aseroraluarpata akekångitsumik iluarsar-
tinekarsfnåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertdk, akekångitsok åssiliartakakissor-
dlo ilnga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
dig vejledning og forstående hensyn
fra pårørendes eller plejepersonalets
side.
Litteratur — najorKutarineKartut:
I. Andersen S. og Håhr J.: Audiologi
og Otologi Angmagssalik. Lægemø-
det i Godthåb 1967.
II. Andersen S. Audiometri på Dron-
ning Ingrids Hospital. Ikke publi-
ceret.
III. Bentzen O.: Hvad gøres for at hjæl-
pe døve og tunghøre børn. Arhus
Stiftstidende 15. marts 1953.
IV. Bentzen O. og Stadil P.: Ugeskr.
Læg. 1961: 123:663.
V. Bentzen O., Kronholm A., Lebel H.
og Hansen N. J.: Ugeskr. Læg. 1964:
126:1677.
VI. Bertelsen A.: Meddelelser om Grøn-
land. Bd. 117: nr. 3. side 159.
VII. Clausen E.: Vi ødelægger hinanden.
Politiken 18/9-66.
VIII. Grant J. C. B.: An Atlas of Ana-
tomi. Third Edition.
IX. Holmgren L.: Hørselsproblem. Thu-
les Skriftserie. Vår Halse nr. 24.
X. Hvidt C.: Om døve børn og deres
forældre. Radioforedrag. Forældre-
foreningen Bonaventure. Køben-
havn 1/11-1950.
XI. Jepsen O. og Thomsen K. A.: Øre-
Næse-Mund- og Halssygdomme.
XII. Johansen A.: Beretning om audio-
logisk rejse i Vestgrønland 1963.
Nordisk Audiologi nr. 3. 1964.
XIII. Jordan O.: Rapport om otologisk
knsulentrejse i Nordgrønland juni-
juli 1964.
XIV. Jordan O.: Det grønlandske Selskab
nr. 6 juni 1965.
XV. Lebel H.: Ugeskr. Læg. 1961: 123:645.
XVI. Littauer J. og Elms M.: Skoleaudio-
metri og Otitis i Umanak distrikt.
Nordisk Audiologi nr. 1. 1964.
XVII. Lundsgård E.: Fysiologi 5. Udgave
1948.
XVIII. Ministeriet for Grønland: Fortegnel-
se over institutioner hvor Grønlæn-
dere pr. 27. juni 1967 er til behand-
ling.
XIX. Poulsen-Vad G.: Tidsskrift for Sy-
geplejersker nr. 9. 1967 side 384.
XX. Røjskjær C.: Grønlands Audiologi
1962.
XXI. Rørdam-Holm R.: Oversigt over bo-
ligforholdene i Angmagssalik di-
strikt 1957. Indberetning til Grøn-
lands sundhedsvæsen.
XXII. Statens Hørecentral Odense: Brugs-
anvisning for Oticon model 370
(kropsbåret).
XXIII. Statens Hørecentral Odense: Almin-
delig vejledning i brug af høre-
apparat.
XXIV. Statens Hørecentral Odense: Rund-
skrivelse til sygehuse og skoler i
Grønland af 11. juni 1963.
XV. Tegnér C. A.: Hur Hørseln miltes.
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine modemiussume na-
lunaerKutårxat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
Det Grønlandske vejrer...
GA-JOL VEJR
- det er derfor, De mere end nogensinde har brug for
en pakke Ga-Jol. Kalåtdlit-nunåta silå tåssauvoK
GA-JOL-ip silå taimåitumik sule sujornatigornit
GA-JOL-it portugårkat atorfigssakartineruvatit.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt mi arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
rpmicURjnss
13