Atuagagdliutit - 23.11.1967, Side 17

FORLANG NÆRMERE OPLYSNINGER OG PROSPEKT HOS
Marinsdiesel A/S . Kbhvn. . Herlev
Sønderlundsvej 218
Telegram-adresse: MARINEDIESEL
MASKINFABRIK A/S
Bygder med mere end 200 indbyggere får biografer og med tiden bliver der
oprettet en række rejsebiografer. — Filmsforsyningen bliver bedre ved ind-
førelse af tre-pulje-ordningen.
Under efterårets landsrådsmøde kom det frem, at Ministeriet for Grønland
har nedsat et udvalg til nærmere undersøgelse og overvejelse af en række
spørgsmål vedrørende oplysningsarbejdet i Grønland. Som bekendt nedsatte
landsrådet også et udvalg, der skal behandle rådets overtagelse af dette arbejde.
HALVT HUNDREDE BIOGRAFER
Man lægger bl. a. stor vægt på fil-
mens betydning i oplysningsarbejdet,
og på denne foranledning har Film-
centralens leder og oplysningsmedar-
bejder Tom Jensen berejst det meste
af vestkysten i september og oktober
bl. a. med henblik på at forberede
etableringen af filmsvirksomhed i byg-
der med mere end 200 indbyggere.
Tom Jensen siger til Grønlandspo-
sten, at Filmcentralens bestræbelser
for at udbygge og forbedre filmsvirk-
somheden i Grønland blev mødt med
megen interesse overalt. Han regner
med, at der i løbet af det kommende
år bliver oprettet en snes nye films-
forevisningssteder, således at antallet
kommer op på et halvt hundrede styk-
ker, der dækker ca. 35.000 indbyggere.
Han regner også med, at der med ti-
den bliver oprettet rejsebiografer i
Upernavik-, UmånaK-, Nanortalik- og
Angmagssalik-distrikter, og hvis De
samvirkende Fåreholderforeninger som
påtænkt anskaffer sig en rejsebiograf,
kan man dække yderligere knap 3000
indbyggere. — Det er et stort apparat,
der skal sættes i gang, hvis alle pla-
nerne skal føres ud i livet. Det bliver
nok svært at styre cirkulationen af
filmene i visse perioder af året, men
da den lokale interesse er stor, tror vi,
at det nok skal gå, siger Tom Jensen.
— Hvordan gik turen?
— Bortset fra, at vi ikke kom til
Kuvdlorssuan på grund af vejret, gik
turen godt. Vi besøgte byer og større
bygder fra Upernavik til AugpilagtoK
ved Kap Farvel. Interessen var over-
ordentlig stor alle steder. Inden vi
rejste .sendte vi en vejledning i start
af filmsvirksomhed på bygderne og et
oplæg til drøftelserne vedrørende
filmsvirksomheden. (Det sidste blev
afsendt til samtlige filmsledere og
kæmnere).
— Vejledningen i start af films-
virksomhed på bygderne havde
animeret beboerne flere steder til
at starte indsamling af penge, der
skal benyttes til anskaffelse af
filmsapparatur. Ifølge en aftale
med Ministeriet for Grønland kan
foreninger, der er godkendte som
filmsmodtagere, gennem Filmcen-
tralen indkøbe apparatur og af-
drage dette rentefrit over en 5-årig
periode.
sentlig bedre forsyning af film, en
bedre filmskvalitet og nyere film —
også i yderdistrikterne. Takket være
tre-pulje-ordningen kan vi nu udbygge
filmsvirksomheden, således at større
bygder også kan forsynes med film.
Vi havde hidtil sagt nej til flere byg-
der, der ønskede at få etableret films-
virksomhed.
— Når vi starter tre-pulje-ordnin-
gen, skal vi dække Grønland med film
på følgende måde: Filmene i pulje I
starter i Julianehåb og slutter i Fi-
skenæsset. Så har de været vist i hen-
ved en snes biografer. Pulje II omfat-
ter Godthåb-, Sukkertoppen- og Hol-
steinsborg-distrikter samt Thule og
Østgrønland. I pulje III, der omfatter
KangåtsiaK-, Egedesminde-, til og med
UmånaK- og Upernavik-distrikter, bli-
ver filmene vist i over 20 biografer.
— Distributionsvanskelighedeme bli-
ver nok mindre, når nyordningen kom-
mer i gang, men da der kommer flere
bygder med, hvorfra filmene vil blive
videreekspederet fortrinsvis pr. hun-
deslæde om vinteren, vil byerne fort-
sat få første prioritet i filmsforsynin-
gen.
35 MM FILM I STØRSTE BYER?
— Der klages en gang imellem over
svigtende filmsforsyning og kvalite-
ten af filmene.
— Som sagt håber vi, at filmsforsy-
ningen og kvaliteten af filmene bliver
bedre, når tre-pulje-ordningen kom-
mer i gang. Rent teknisk kan filmene
ikke blive bedre end de er for øjeblik-
ket, sålænge vi kun får 16 mm kopier
herop. Biograffilmene i Danmark er
35 mm, men alle film, vi får herop,
bliver nedkopieret til 16 mm. Det er
en kostbar affære, der er medvirkende
til, at vi får et begrænset antal film.
De direkte udgifter til indkøb og be-
arbejdelse af film er i indeværende
finansår beregnet til ca. 700.000 kr.
for ca. 48 titler. Dertil kommer ud-
gifter til personale, afgifter til forlæn-
gelse af licensperioderne, forsendel-
ser m. v.
— Filmenes kvalitet kan forbedres
ved at gå over til 35 mm. I overvejel-
serne om forbedring af filmsforsynin-
gen vil der indgå en eventuel over-
gang til denne filmsbredde i hvert fald
i de største byer. Hvis man går over
til 35 mm film, bliver der måske også
mulighed for Grønlands-afdelingen af
Statens Filmcentral, at øge antallet af
de udsendte film, og utilfredsheden
med kun at kunne se én film ugentlig
ville dermed blive formindsket.
— Det er muligt, at det vil blive dy-
rere at gå i biografen, når man skal
se en 35 mm film. Man skal bl. a. an-
skaffe nyt apparatur og uddanne ope-
ratører. Men jeg tror, at mange vil
foretrække at se en film med god kva-
litet og betale merprisen. Men en 35
mm film får man også større mulighed
for at lave grønlandske undertekster.
Som bekendt afbrydes nu filmene, me-
dens en speaker forklarer handlingen.
16 mm filmenes billedfelter er så små
(smalle), at det har været umuligt at
lave undertekster.
— Jeg vil gerne tillade mig at pege
på én ting, jeg savner:
En anmeldelse af filmene i lokal-
bladene. En del lokalblade fremkom-
mer med en foromtale af filmene, men
en kritik eller ros af filmene vil jeg
gerne efterlyse.
FLERE BØRNEVENLIGE FILM
— Hvilke ønsker har Filmcentralen?
— Flere film, der ikke er forbudt for
børn. Efter min mening er der for
mange film, der ikke må ses af bør-
nene heroppe. Det er synd, fordi en
meget stor del af det grønlandske
filmspublikum er børn. Jeg ved ganske
vist, at der kun fremstilles få danske
film, der egner sig for børn, men man-
ge lande har en stor produktion af eg-
nede kortfilm. Dem mangler vi her-
oppe.
— Det er muligt, at nogle af pro-
blemerne kan løses ved at starte
børnefilmsklubber. Hvis man har
dem, kan man bedre få flere kort-
film herop, og hvis biograferne i de
største byer går over til 35 mm
film, bliver mulighederne for at få
fat på film, der er tilladt for børn,
også større.
— Da udvalgene, der er nedsat af
Ministeriet for Grønland og Grønlands
Landsråd for at finde ud af, hvordan
man kan intensivere oplysningsarbej-
det heroppe, også skal behandle films-
virksomheden, håber vi, at filmsfor-
syningen af de grønlandske biografer
bliver bedre i de kommende år, slut-
ter Tom Jensen.
Hans Janussen.
LISTER BLACKSTONE
MARINEDIESEL MOTOR
Lister type SR 3 MG/R, 3 cyl. luft-
kølet 4-takts marinedieselmotor,
der udvikler 19Va bhk ved 2000
o/m kontinuerlig ydelse.
Der er en Lister dieselmotor for
enhver bådtype.
Etagehuskvarteret i Christianshåb. —
Yderst til venstre ser man facaden af
KGH’s store selvbetjeningsbutik.
ligge med plads til losning. Den nu-
værende kaj frigøres til rejefiskerne,
når det nye kajanlæg tages i brug
til sin tid.
Der findes en række private mestre,
som i stor udstrækning letter arbejdet
i kommunalbestyrelsen. Det gode sam-
arbejde mellem de private mestre og
kommunalbestyrelsen har bevirket, at
kommunens dispositionsbeløb i dag
udnyttes bedre end, da GTO forestod
arbejdet.
Det kniber lidt med at skaffe vinter-
beskæftigelse i Christianshåb. Ud over
det sæsonprægede rejefiskeri findes
der ingen andre erhverv af betydning.
Der er lidt vinter-fiskeri på isfjorden
og noget sælfangst. Men christians-
K’asigiånguit nutårtåt etagehusinik ig-
dluliorfigisimassoK. såmerdliuvdlune ta-
kugssauvoK KGH-ip pisiniarfigssuata
sarKå.
håberne er kendt for deres sparsom-
melighed. Pengene fra rejesæsonen
kan man få til at slå til i vinterhalv-
året, og det er meget små beløb, kom-
munen anvender til socialhjælp.
Tidligere havde Christianshåb tre
udsteder, men i dag er der kun et
depotsted tilbage. Udstedet Akugdlit
blev nedlagt for nogle år siden. Claus-
havn er nu flyttet til Jakobshavn kom-
mune efter beboernes eget ønske. —
Ikamiut, der er nedlagt som udsted, er
nu depotsted. I de seneste år har der
været god sælfangst i Ikamiut. I dag
bor der ca. 80 mennesker på stedet,
der som ganske få beboede pladser i
Grønland måtte savne en kateket.
Jålut.
Varehuset „UiloK", der tilhører en privat pisiniarfik „UiloK" privatimik pigineKar-
købmand, er meget moderne. toK nutåliaoKaoK.
Bedre tilmforsyning af
de grønlandske biografer
kopier og ca. fem film i enkeltkopi.
Dette åbner en mulighed for en væ-
Håndværkerbyen i Christianshåb
K’asigiånguane sulissartut aggersitat
ineKarfiat,
TRE-PULJE-ORDNINGEN
— Ifølge en skønsmæssig beregning
forevises en film, som også egner sig
til at forevises for børn; gennemsnit-
lig 230 gange, inden den returneres til
Grønlands-afdelingen af Statens Film-
central. Det er ikke underligt, at nogle
af filmene er slidt op efter så mange
forevisninger. For at gøre slidtagen,
der vil blive endnu større, når biogra-
fernes antal stiger, mindre, har vi pla-
ner om at lave tre kopier af filmene.
Der har været udsendt en del film i tre
kopier. De første forsøg blev gjort i
1964 i håb om, at en ordning kunne
gennemføres i 1965. Denne såkaldte
tre-pulje-ordning har af økonomiske
grunde måtte vente på sig. Men nu er
der truffet en aftale med Grønlands-
afdelingen om, at der i indeværende
finansår udsendes ca. 42 film i tre
Dansk træ
i danske hjem
Bøgen - det danske nationaltræ -
skaber også hygge og skønhed inden-
døre når det ligger i hjemmet som
JUNCKERS BØGEPARKET.
Der er fire typer Junckers Bøgepar-
ket - alle i det stilrene langstavsmøn-
ster. Rummets funktion og Deres per-
sonlige smag er afgørende for hvilken
sortering De skal vælge: Prima,Stan-
dard, Flammet og Extra flammet.
Gulvene er BLITSA-behandlede, når
de lægges, og uhyre nemme at holde.
JUNCKERS BØGEPARKET er det
ideelle gulv i alle danske hjem.
danskit igdluine
Kissuit danskinit pissut
orpiup xissugssiagssap — danskit orpiu-
talsa plngåmerssåt — pilersltarpal alia-
nålssusex kussanåssuserdlo lgdlup llua-
ne atomeKarångame JUNCKER-ip na-
tigssialsut.
Junckerlp natlgsslautal åsslglngltsut sl-
samåuput — tamarmlk lluserlgdluardlu-
tlk amlllmassut tåkajåt. lnlp sumut
atorneKamigsså ivdlltdlo kussanarneru-
tltslnerit aulajanglssugssåuput sumik
ardlBnlk xlnersinigssangnut: Prima,
Standard, lammet Sma Extra flammet,
natigssiat Ikiissorneicartut BLITSA-mlk
lakigaussarput agsutdlo pflriumlnardlu-
tlk. Junckerlp natlgsslautal danskit lg-
dluine tamane altsåt tåssa natigssat.
JUNCKERS BØGEPARKET
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
17