Atuagagdliutit - 23.11.1967, Qupperneq 28

nunanut avdlanat tutigasswmemgit
50 års sovjetstyre
STORE ØKONOMISKE OG TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT HAR GJORT
SOVJETUNIONEN TIL EN VERDENSMAGT.
Af HANS BJØRKEGREN
Moskva (RB-special).
De mænd, der ledede revolutionen i oktober 1917, overtog et land i kaos,
Gradvis, eftersom begivenheder i Petrograd kun var begyndelsen til revolution
i hele landet, overtog de ansvaret for 160 millioner mennesker, hvoraf over fire
femtedele var landbefolkning med en foruroligende lav uddannelse. Disse men-
nesker krævede reformer og resultater omgående. Men revolutionens ledere
overtog en ødelagt industri. De overtog en katastrofal krig og en hær i opløs-
ning.
Sådan var situationen, da Sovjet-
kongressen natten mellem den 26. og
27. oktober (efter gammel tidsregning)
trådte sammen i Smolnij-instituttet
for at danne folkekommissærernes råd
(regeringen) under ledelse af Lenin og
med bolsjevikker på alle ministerpo-
sterne.
Kongressen traf to vigtige beslut-
ninger: Et dekret om fred og et om
jorden, hvorefter al jord blev erklæ-
ret for statens ejendom — det første
lammende slag mod kapitalister og
j ordspekulanter.
I de følgende uger gennemførtes lo-
ve, der skulle underminere borger-
skabets grundvold. På et tidligt sta-
dium overtog regeringen ledelsen af
statsbanken, og ved årsskiftet var alle
privatbanker blevet nationaliseret. I
begyndelsen af 1918 indførtes den så-
kaldte arbejderkontrol med industrien,
et forspil til nationaliseringen, som al-
lerede så småt var begyndt, først ved
en tekstilfabrik og derefter ved stor-
industrien i Petrograd og Ural. I som-
meren 1918 var nationaliseringen en
kendsgerning inden for en hel række
industrigrene, og udenrigshandelen
var blevet et statsmonopol.
FRED — MED NYE KRIGE
Alt dette skete, mens revolutionen
drog hen over landet og erobrede
fronten, undertiden på en kupagtig
måde, undertiden som borgerkrig.
Fredsdekretet afvistes af Ententen.
Ruslands tidligere forbundsfæller i
krigen mod Tyskland. For Lenin fand-
tes næppe noget vigtigere spørgsmål,
og han var fast besluttet på at få en
separatfred i stand med Tyskland.
Hans indstilling deltes ikke af alle,
end ikke at flertallet inden for bolsje-
vik-ledelsen. Den bekæmpedes blandt
andet af Leo Trotskij, der var chef-
delegert ved fredsforhandlingerne i
Brest-Litovsk. Forhalingen skulle ko-
ste Sovjetrusland dyrt — tyskerne
startede en offensiv og truede Petro-
grad. De kunne nu diktere endnu hår-
dere fredsvilkår. I den endelige over-
enskomst tabte Rusland enorme land-
områder mod syd og vest.
Freden betød nye krige. Oprør, in-
terventioner, hvide generaler på
march, væbnede bander, mytterier og
strejker. Sådan gik det i mange år.
Kortet over de operationer, som den
nydannede røde hær deltog i den før-
ste halve snes år efter revolutionen, er
som en myretue af fronter, angreb og
modangreb. En sabotagebølge gik over
landet. Område efter område havnede
under fremmed kontrol. Centralasien
var delvis isoleret. Der herskede hun-
gersnød. Industrien manglede råstof-
fer, hæren ammunition. Man måtte
regne med, at det ny styres dage var
talte. Men det overlevede, takket være
den røde hær. I foråret 1918 bestod
den af 150.000 frivillige. Et halvt år
senere var den i kraft af værnepligten
vokset til en million mand, en hær,
der fra menig til general fik sin ud-
dannelse ved fronten.
Dette var krigskommunismens tid,
da hele samfundet var underlagt kri-
gens behov. I 1921 begyndte tiderne
at skifte. Krigsoperationerne aftog i
styrke, og man kunne gå i gang med
det fredelige opbygnings-arbejde. Den
udenlandske handelsblokade var
brudt, og Sovjetunionen var kommet
ind i en periode af intensivt diplomati,
som blandt andet resulterede i en han-
såkortQmik
ingerdlatiguk
tamane
apume sikumilo!
Kør den hårdt
overalt
på sneen
eller isen!
Evinrude-p scooteria aputisiut 1968
nutaK oKinenjvoK, sukaneruvoK Kajangnåinerujugssuvdlunilo
savauteKarnermik, tugtuteKarnermik, aulisarnermik piniar-
nermigdlo sangmissaKartut nalungilåt Evinrude-p „Skeeter"-
iaKanoK iluaKutautigissoK. model 1968 nakåvoK, Kajangnait-
dlune, tamasiutigssaiiingneruvdlune sujornatigornitdlo akiu-
slnauneruvdlune - piarérsimavox uvdlut tamaisa pivfigssamik
sipårutisavdiutit! „Skeeter“-ip nutåmik 16 HK-lingmik rao-
torigdlip narssat Kagtunerasårtutdlo, aputilerujugssuaK sikulo
KuasartoK ajornartorsiutiglngivigdlugit ingerdlavigisinauvai.
model ukioic månamit pissoK uteriartumik gearenarpoK, tåus-
sumalo periatårslnaunerulersipå. motore KaleKutsigavvoK,
nipåineruvdlune supissineralo pitsaunerulersineKarsimavdlune.
KaleKutsiutåta oKitsup „Skeeter" apusinersiutigssarKingneru-
lerslpå, perdlå, pcrdlåvisalo avdlaunganerussut upiåineruler-
sipåt. uigutit ingmlkut ilånguneKarsimassut „Skeeter" niorKut-
igssanik agssartutigssarKingnerulerslpåt. Kamutit ingmlkut
pineivarsinåuputaoK. „Skeeter" tamatigut nangåriångivigdlune
autdlartarpoK - misilingneKarsimavoK 45-nik issilik tikitdlugo.
gearingssystemik automatiskiuvdluinartup sulinerne sukå-
ssutsinilo nikeriarnerit crKordluinartut pisltarpait, agdlåme
sivingaiussune imalunit useicardluartitdlune autc'lartiltautitut-
dlo tatigissagssautigissumik sulissarpoK. „rkeeter" sukut-
dlunit tatigissagssarivat - Evinrude-vdlo kivfartussinera. såk-
ortåmik ingerdlatiguk - akiorslnauvå!
Evinrudes nye 1968-snescooter er
lettere, hurtigere og mere robust.
De der er beskæftiget med fårehold, rens-
dyrhold, fiskeri og jagt kender værdien af
en Evinrude „Skeeter". 1968-modellen er
stærk, robust, alsidig og endnu mere hård-
før end nogensinde - parat til at spare tid
for Dem hver eneste dag! Med den nye
16 HK motor krydser „Skeeter" uden be-
svær over både fladt og ujævnt terræn, dyb
sne og glat is. Dette års model har bakgear,
der giver meget fin manøvredygtighed. Mo-
toren er indkapslet, roligere, og udblæsnin-
gen er forbedret. Et nyt letvægtschassis gør,
at „Skeeter" klarer de høje snedriver endnu
bedre, og bred sporvidde giver den større
stabilitet. Et ekstra forlængersæt gør „Skee-
ter“ særdeles velegnet til varetransport. Se-
parat slæde kan også leveres. „Skeeter" star-
ter altid sikkert - er afprøvet helt ned til
-i- 45° C. Det fuldautomatiske gearingssy-
stem giver en korrekt udveksling under alle
arbejdsforhold og hastigheder, - selv ved
stejle stigninger eller med tung last arbejder
det lige så glat som startmekanismen. De
kan stole på „Skeeter" - og på den effek-
tive Evinrude-service. Kør den hårdt - den
kan tåle det!
GENERALAGENT: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Kalåtdlit-nunåne sumilunit tuniniaissoKarpoK iluarsaissarfeKardlunilo. Salg og service overalt i Grønland.
sevinrude skeeter
ukiune 60-ne påsissagssarsiarineKarsimassnt nakunerulersitsissarput!
60 års erfaring giver styrke!
TIL KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Evinrude-p scooterinik
aputisiutinik brochure
sisamanik Kalipautilik
uvavnut nagsiuguk.
Send mig venligst den
store 4-farvede
brochure over Evinrude
snescootere.
kinåussuseiv/Navn:
najugaK/Adresse:
igdlokarfik/By: ..
Sovjets 50-års jubilæum indledtes med
en mindehøjtidelighed ved Lenins grav
i Kreml, hvor partiets generalsekretær,
Leonid Breznev, ministerpræsident,
Alexei Kosygin, og præsident Nikolai
Podgorny, nedlagde blomster og iagt-
tog 2 minutters stilhed.
Sovjetip ukiunik 50-lngortorsiornera
Kremlime Leninip ilerfane erKainiainer-
mik autdlarnerneKarpoK, partime gene-
ralsekretære Leonid Breznev, minister-
præsident Alexei Kosygin præsidentilo
Nikolai Podgorny naussortallvdlutik mi-
nutinilo mardlungne uningaordlutik.
delsaftale med England, interventions-
magten frem for alle andre.
LENIN CHOKEREDE
I denne periode udarbejdede Lenin
sin plan om elektrificering af Rus-
land, forudsætningen for industriali-
seringen i tyverne og trediverne. Men
stemningen blandt masserne var kri-
tiks. Bønderne var misfornøjede med
statens tvangs-rekvisition af levneds-
midler og forbudet mod salg af deres
varer. Situationen karakteriseredes af
optøjer i byerne og strejker på fabrik-
kerne. Krisen nåede sit klimaks, da
matroserne i revolutionens højborg,
Kronstadt, gjorde oprør. Revolten måt-
te slås ned, men den misfornøjelse,
som var baggrunden for den, frem-
tvang nye ideer, en ny økonomisk po-
litik, NEP. Beslutningen herom blev
truffet af en partikongres i 1921. Det
var chokerende tanker, Lenin nu af-
slørede. Han ville afskaffe tvangs-
rekvisitionerne og erstatte dem med
levnedsmiddel-skatter. Han ville give
bønderne ret til at sælge deres varer
på gammeldags, det vil sige kapitalis-
tisk maner. Han krævede, at der in-
den for visse rammer skulle være mu-
lighed for frit initiativ. Denne retræte
fra socialismen var chokerende for
mange delegerede, men Lenin gennem-
trumf ede sin vilje. Resultatet blev en
kort, men intensiv periode med frit
initiativ og privatkapitalismen, under-
tiden i stor stil. Økonomien fik nyt
liv. Det politiske liv indrettedes efter
økonomien, og samtidig med, at der
dannedes en ny klasse, „de nye, rige",
sendtes tusinder af „røde direktører"
ud for at bygge ny industri. NEP blev
opgivet i 1925, da en omfattende socia-
lisering begyndte på alle områder.
Lenin døde 1924, og dermed mistede
landet en genial politiker, som forene-
de revolutionær ubønhørlighed med
realpolitik, enorm teoretisk kapacitet
med en mærkelig politisk elasticitet.
Han havde længe været syg, og i den-
ne tid havde Josef Stalin sat sig til
rette som hans efterfølger, efter at
han i 1922 var blevet valgt til par-
tiets generalsekretær.
STALINTIDEN
Trods Lenins advarsler blev Sta-
lin valgt til at overtage hans plads,
og i de 29 år, han havde magten, skulle
Imialåt minutimut xalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérxat
KapOssiårxat
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
alle hans dårlige karaktertræk, som
Lenin havde nævnt — utålmodighed,
illoyalitet, ubehøvlethed o.s.v. — på
godt og ondt sætte sit præg på udvik-
lingen.
Nøgleåret var 1927 og stedet den
femtende partikongres, hvor man be-
sluttede at sætte industrialiserings-
tempoet i vejret og starte en til-
bundsgående kollektivisering af land-
bruget. Landbrugs-reformerne fandt
sted under voldsom modstand fra
mange sider, naturligvis først og frem-
mest fra de større bønders, kulakker-
nes.
Det var netop i denne urolige tid
med ubarmhjertig magtkamp inden for
partiet, med politiske processer og
repressalier, at Sovjetunionen lagde
grunden til den magtstilling, det har
i verden i dag.
Fra 1928 til 1940 — det sidste freds-
år — seksdobledes industriproduktio-
nen. Men bag disse tal skjuler sig
enorme misforhold, der er et udtryk
for stalinismens uvæsen. Produktio-
nen af produktionsmidler blev 11-dob-
let, den lette industris produktion 3—4
dobledes. Landbruget var smertens-
barnet. Dets samlede produktion var
i 1940 kun 17 procent højere end i
1928, mens befolkningen var vokset
enormt.
Krigen øgede selvsagt denne kløft,
som i efterkrigsårene og især efter
Krustjovs afgang i 1964 mindskedes
noget, men fortsat er iøjnefaldende.
Med 1913 som udgangsår med index
100 er produktionstallene i år 16.617
for sværindustrien, men kun 2.327 for
den lette industri.
Trods misforholdene tyder tallene på
en fantastisk udvikling, men de for-
tæller også, at denne udvikling er
sket og måtte ske under ufattelige
forsagelser. En sådan udvikling kunne
kun finde sted under en stærk mand.
Denne stærke mand var Stalin. Et nyt
syn på ham er på vej i Sovjetunionen
netop nu. Krustjov fremstillede ham
som et uhyre, næsten uden fortje-
nester, men den eneste væsentlige kri-
tik, der rettes mod Stalin nu, gælder
„de ubegrundene repressalier" mod
partifolk og militære ledere.
VERDENSMAGTEN
Sovjetunionens sejr — xor en pris
af 20 millioner mennesker — i den
anden verdenskrig blev begyndelsen
til dets hurtige march mod stillingen
som supermagt i dagens verden, le-
dernation i den blok af kommunis-
tiske lande, som dannedes under og
efter krigen, en nation med en over-
vældende teknologisk fremgang, hvor-
om brintbomben og rumfarts-resulta-
terne vidner. Sovjetunionen har fået
en good-will, det aldrig har drømt
om.
Men det er en modvillig good-will.
Den kolde krigs spøgelse er måske be-
gravet, men endnu findes samme dybe,
gensidige mistro mellem stormagts-
blokkene som dengang, da Sovjetunio-
en besluttede af skrinlægge tanken om
en verdensrevolution og i stedet for
„bygge socialismen i et enkelt land".
Dette er dagens verden. Sovjetunio-
en var med til at danne Forenede Na-
tioner og spiller en af de to hoved-
roller der. Sovjet har i dag diploma-
tisk forbindelse med alle de lande,
det selv anerkender — på revolutio-
nens tid kæmpede det for at blive
anerkendt.
Men dette er også et faktum: Trods
en vrimmel af diplomatvogne i Mos-
kva, trods alle højtidelige, officielle
besøg, trods alle erklæringer om sam-
arbejde udgør Sovjetunionens handel
med den vestlige verden kun omkring
tyve procent af hele dets handelsvo-
lumen.
28