Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 28. marts 1968
Nr. 7
Strengeste vinter siden 48/49
standser fiskeriet i Grønland
Alle fiskebanker og mange fjorde dækket af is. — Storm og is har skabt
store vanskeligheder for fiskerne. — Bliver der tale om katastrofe-forhold,
kan det blive nødvendigt at anmode om tilskudsordninger, siger KNAPP’s
formand.
En usædvanlig streng vinter oplever vi i disse dage. Man har ikke set stren-
gere vintre siden 1948/49, og visse fak torer har gjort deres til, at vinteren i år
virker endnu strengere end den for 20 år siden. En usædvanlig kraftig nedbør i
begyndelsen af måneden efterfulgt af nogenlunde stille og meget koldt vejr re-
sulterede i, at havet frøs til — også i områder, hvor der meget sjældent kom-
mer islæg.
Føreren af fiskeri-forsøgsskibet
»Adolf Jensen", kaptajn J. Mortensen,
der har foretaget temperatur-målinger
på forskellige lokaliteter i Godthåb-
distrikt gennem årene, oplyser til
Grønlandsposten, at han aldrig har op-
levet, at Ameralik-fjorden blev islagt.
Fjorden er islagt helt ud til Ugpik, og
i strøm-stederne er der store is-skru-
ninger, der er umulige at forcere.
ameralik-fjorden islagt
I is-vinteren 1948/49 var det meste
af Godthåb-fjorden islagt, og først i
isen. Der fanges kun lidt rejer en gang
imellem.
I Godthåb er det faktisk kun KGHs
store lineskibe, der leverer torsk i
disse dage. Leverancerne er ikke store.
Der er fisk nok ude på bankerne, men
man kan ikke komme til på grund af
isen. „Carl Egede" havde god fangst
under sin sidste tur, til trods for, at
skibet blev generet meget af is og
16-18 graders kulde. Skibet har tabt
en del liner, da isen, der er i drift,
hele tiden kapper linerne. „Carl Ege-
de“s besætning har haft glæde af ski-
bets overbygning, da de kunne ar-
bejde i læ i den stærke kulde.
med underskud, og hovedparten af re-
jefiskerne agter at tage til Diskobug-
ten til sommer.
Fiskeriet i Julianehåb er også ble-
vet meget generet af storm og storis.
Torske-indhandlingen ligger næsten
50 pct. under det relativt gode år i967.
KNAPPs formand Niels Carlo
Heilmann, Sukkertoppen, er stærkt
bekymret over udviklingen, ikke
mindst hvad angår de konsekven-
ser, årets dårlige start får for fi-
skernes evne til at bestride de øko-
nomiske forpligtelser. Han anmoder
fiskerne om at føre særligt regn-
skab for 1968, lave opgørelser over,
hvor mange fiskedage, der er gået
tabt på grund af dårligt vejr og på
grund af isvanskeligheder samt op-
stille sammenlignende udgifter. Bli-
ver der tale om katastrofe-forhold
for fiskeriet i år, kan det blive nød-
vendigt at anmode om tilskudsord-
ninger, siger KNAPPs formand.

■f fl \ r. ■■ 2

Her er nogle fiskere igang med at lave aulisartut ilait Kaertiterivdlutik aulisariu-
en rende ved hjælp af dynamit. tit avKutigssiorait uvane takunexarsf-
nåuput.
48-49-p kingorna aitsåt
taima ukiordlutigissoK
ikåncrssuit aulisarfiussut tamarmik kangcrdluitdlo ilarpagssue
sikussut — anorerssuit sikutdlo aulisartut agsut ajornartorsior-
tikait — ajutornerssuanåsagpat tapissuteKartoKarnigsså iunuti-
gissariaKåsassoK, KNAPP-ip sujuligtaissua OKartoK
uvdlune måkunane agsut ukiordlugsiorpugut. 1948/49-p ukiunerata kingorna
aitsåt taimak ukiordlutigert-dgpoK, agdlåt ukiut 20-t matuma sujornagut ukior-
dlunerussutut ilåtigut OKartOKarsinauvdlune. tcdumatip autdlartinerane nivtai-
larujugssuarnerata siagdlerneratalo kingorna sila anoraisariarmat issetcingmat-
dlo imaK sikutiterpoK — KanutigorssudinaK sikussartut agdlåt sikuvdlutik.
maj forsvandt vinterisen. Også i år er
Godthåb-fjorden islagt, men der er
betydelig mere vest-is ude på ban-
kerne end hidtil. Alle fiske-banker ud-
for Godthåb — også Fiskenæs-banken
— er dækket af is; kun få mil mellem
Kook-øeme og fiske-bankerne er der
isfrit.
Havtemperaturen er ellers normal.
Ud for Kook-øerne er der plus 1 grad
i mere end 150 meters dybde, og fra
150 meters dybde og op til overfladen,
svinger temperaturen mellem minus
og 1 grad Celsius.
„Adolf Jensen" har forsøgt at sejle
ud til Fyllasbanke to gange i den se-
neste itid, men måtte opgive hver gang
På grund af isen.
— Vi skal have en rigtig sydvest-
storm, før vi kan gøre os håb om, at
is-situationen forbedres. En sådan
storm plejer at resultere i, at varmere
vand bliver blandet med det kolde
overflade-vand og smelter isen, slutter
kaptajn J. Mortensen.
kun to store lineskibe
fisker torsk
Efter, hvad vi erfarer, er fiskeriet
så godt som standset både i Sukker-
toppen- og Godthåb-distrikter. I Suk-
kertoppen er udenskærs torske- og
havkatfiskeri umuligt på grund af
aulisarnerdliorneK
erKartorneKasaoK
angussat Kanganit mingneroKissut.
kalåtdlit aulisarnikut månamut pig-
ssarserKarnerat aulisarneK pivdlugo
uhiumortumik atautsiminigssame
Christiansborgime aprilip 22-dne aut-
dlarnertugssame oKatdlisigineKartut
Pingårnerssarisavåt.
Handelip KUtdlersaKarfianérsut au-
lisagkanik misigssuissut oxaloKatige-
rérsimavait, måna ajutorneK atautsi-
minerme oKatdlisigineicartugssaK er-
Kartorsimavdlugo.
månamut angussat ajutorujugssuar-
nertungajak issigissariaicarput. Kitåne
sikut aitsåt taimak amerdlanårtigalu-
tik Kåumatine kingugdleme tåkusi-
mårsimåput, aulisarneK sulivfigssuit-
dlo unigtingajagsimavdlugit, tunissat-
dlo ikileriarujugssuarput.
ajornartorsiutit tamåko saniatigut
kalåtdlit aulisagartaisa tuniniarnerat
ajornartorujugssuångorsimavoK, tuni-
ssagssiat akikitdliartuinardlutik. u-
nangmigdlerncK såkortoru j ugssuvoK.
tamåna ilåtigut takuneKarsinauvoK
Ganadame aulisagkanik nionoitigssi-
onfit angnerssåta sujoma angnertoKi-
ssumik nagdliutorsiutigineKardlune
autdlarnerneKartup matuneKamera-
Sut; unangmigdlemeK pissutigalugo
sapilerame.
„Jens Mikkel", der ikke har nogen
overbygning, er blevet generet en del
af kulden, oplyser Handelsinspekto-
ratet.
Godthåb Fiskeindustri ligger næsten
stille. Driftleder M. Nedergaard oply-
ser, at kun KGHs store lineskibe har
leveret torsk. De andre kuttere leverer
lidt rejer engang imellem. Fabrikken
har 80 mand gående. Man forsøger at
holde dem beskæftiget ved at lade dem
møde på skift. Arbejderne lider ingen
nød, da de fleste bor i fabrikkens ind-
kvarteringslej r.
KNAPPs FORMAND STÆRKT
BEKYMRET OVER UDVIKLINGEN
Ifølge oplysninger til Radio-avisen
ser det heller ikke godt ud i de syd-
igste distrikter. I Frederikshåb kon-
centrerede man sig om reje-fiskeri.
Men reje-fiskeriet blev også generet
af is. Torskefiskeriet er gået stærkt
tilbage også i Frederikshåb. I Arsuk
har de større kuttere opgivet torske-
fiskeriet og driver i stedet for reje-
fiskeri ved Frederikshåb. De mindre
bådes torskefangster dækker kun be-
folkningens daglige forbrug.
I NarssaK har storm, islæg og storis
generet fiskeriet. Alle kuttere sejler
aulisagkanik misigssume „Adolf
Jensen“-ime nålagaK J. Mortensen
Nup encåne ardlalingne ukiut inger-
dlanerine imap kissåssusianik nigdli-
ssusianigdlo ugtortaissamemik ma-
lingnausimassoK Atuagagdliutinut o-
KarpoK Ameralik sikutitdlugo aitsåt
takugine. Ugpik tikitdlugo sikusima-
vok, sarfaringnerne siko Kalerigsiter-
simanermit avKutigineK ajornardlune.
1948/49-p ukiunerane Nup kanger-
dlua tamåkiussardlune sikuvoK aitsåt-
dlo majime isikuerdlune. ukioK månå-
taoK Nup kangerdlua sikuvoK, ikåner-
ssuitdle Kanganit angnertuneroKissu-
mik kitåta sikuanik sikoKarput. ikå-
nerssuit Nup avatånitut K’eKertar-
ssuatsiait avatånltordlo siko pissutiga-
lugo tikineK ajornaKaut; Kitsigsut i-
kånerssuitdlo akornéne sømilinik ar-
dlaKångitsunik isorartussusilik kisime
imauvoK.
imap kissarnera nigdlerneralunit
Kangatut ikaluarpox. Kitsigsut avatå-
ne 150 meterinik itinerussoK gradimik
atautsimik kissåssuseKarpoK, 150 me-
terinik ititigissumit imap Kånut gradip
agfånit grade atausex tikitdlugo nig-
dlissuseKardlune.
uvdlune kingugdleme „Adolf Jen-
sen" mardloriardlune Fyllasbankimu-
kariartarsimagaluarpoK utertarsimav-
dlunile sikuvatdlåmera pissutigalugo.
— aitsåt niggerujugssuarpat sikue-
rutiminigsså neriugisinauvarput. tai-
matut anordlerångat imaK kissame-
russoK imap Kånitumut nigdlerneru-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Fiskeri-krisen i
Grønland til debat
KATASTROFALE BUNDREKORDER
Den krise, det grønlandske fiskeri er
inde i, vil blive hovedemnet på det
årlige fiskerimøde, som holdes på
Christiansborg den 22. april. Den kon-
gelige grønlandske Handel har allerede
talt med fiskeribiologerne om proble-
met, som skal under debat på mødet.
Den nuværende situation må nær-
mest betegnes som katastrofal. Is i
mængder, som sjældent er set i Vest-
grønland, har de sidste måneder næ-
sten lammet fiskeriet og fabrikkerne,
og nedgangen i indhandlingen er
enorm.
Samtidig med disse problemer kæm-
per det grønlandske fiskeri med al-
vorlige afsætningsvanskeligheder på
verdensmarkedet og faldende priser.
Konkurrencen er hård. Det ses bl. a.
af, at Canadas største fiskeriindustri-
anlæg, der blev indviet sidste år med
pomp og pragt, er lukket. Man kunne
ikke klare sig i konkurrencen.
w. ... ug
Det meste af Godthåb Skibshavn er dækket med is. Selv NQp umiarssualivia tamåkiussardlune sikåvoK. nauk angat-
om kutterne jævnligt bryder isen, fryser flagerne til i løbet diatit sikumik aserorterissåinaraluartut pugtåt unuaunerane
af natten. Fabriks-kajen kan ikke benyttes, da isen i vigen sikuterxigtarput. sulivfigssåp sånttoK sigssiugaK atornex
er blevet for tyk.
ajornarsivoK kangerdliumanerup sikua ivssuvatdlålerame.