Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 18
naterssuit maugårtut nungulertorsinaussarput Bløde tæpper kan have det hårdt naterssuit nutåt katagtarput; tåssa mentumernit katagartut naterssuit Kåvine takugssaussarput. taimak pi- ssoKartarnera pingitsorneKarsinåu- ngilax naterssuit Kåve tåssaungmata nuerssagagssat naitsunguåkutåt. nu- erssagagssat ilamernge ima naitsigi- sinåuput naterssup atdliaKutånut i- kårtitigkamut ångusimassaratik. tai- maingmat tamåko ilait naterssuit tug- dlarneKarnerisigut, sanerneKartame- risigut støvsugerimigdlunit salingne- Kartarnerisigut katagardlutik nater- ssuit Kanut pisinåuput. taimak pisso- Karnera tupåtdlangnarsinaugaluar- poK, merKumernitdlo støvsugere uliv- kålertorsinaugaluarpåt, kisiånile ka- tagartut amerdlavatdlåmeK ajorput. naterssuit Kåvisa OKimåissusiånut na- lerKiutdlugit amerdlagissagssauneK ajorput. naterssuaK avKutigeKåtarneKarpat- dlårpat merKumemit katagartut aut- dlaraåumut amerdlasorujugssusåput, Kåumatitdle ardlanångitsut Kångiune- risigut katagartuerutisaoK. naterssuaK angnikinerussumik tugdlameKarpat ukiut ardlagdlit ingerdlaneråne mer- Kumerngit katagarsinåuput. tamåna j ånilångatiginiaKinago. atortut ilaisa taimatut katagartamigssåt sujumut nautsorssutigineKarértarpoK. naterssuit atorneKartitdlugit nuer- ssagagssartaisa tamanut tamaunga sårartarnerat naterssuarnik ilisima- ssaKartut „shading“-imik taissarpåt. taimak pissoKarångat naterssuit ilait ilamingnit Kaumanerussunik Kalipau- teKartutut ilertarput. igdlume ni- ngiussut tamarmik ilisimavdluarpåt åma utinikussat taimatut pissartut. naterssuit atausinarmik Kalipautig- dlit taimaisigajungneruput, Kaumane- rulertarfé angnermik pisugtarfit ilår- dlugit pilertardlutik. naterssuautig- dlit ilait isumaKartarput naterssup Kalipautaisa Karsomerat tamatumu- nga pissutaussartOK; naterssuitdle mana sanaussartut Kalipautait Kaxu- ■tigorssuåinaK Karsortarput. sornguna- me naterssuit nuerssagagssartait a- tautsimut sangmiveKalersiniarneKar- sinåuput, sordlo naterssup kaujat- dlangneKarneragut, „shading“-ile pi- gissat silvinik Kagdligkat nutåt kigar- nerisut ipoK. autdlarKåumut nuånari- neKarneK ajorput, naterssuardle ta- måkerdlune „shading“-imik Kagdler- neKarångat — tamanut tamaunga sangmi vilingnik — KivsigerKajånar- patdlårungnaertarpoK. naterssuit ipajanerussarput Kåve ånorågssiagssaugångamik imalunit merKugångamik silikiussamik (rayon) akussat, merKunik Kågdlit ipajåineru- ssardlutik. tamånale pissutigalugo isu- maKartoKalertariaKångilaK naterssuit merKunit sanåt nangminérdlutik ipit- sutitartut. isigkatigut atissat ipertunerat pi- ssutigalugo naterssuit ipagtineKarsi- magpata sornguname piårnerpåmik evKiaissariaKarpOK. skot alue iperteri- ssorujugssuput. skot alue Korussagdlit angnermik ipermik katerssuissuput naterssuarnut unerartineKartartunik. „atdlungiartordluartarniarit1- male- ruagagssiauvoK maleruardluartaria- KartoK. naterssuit atorneKardlutik nungu- j artortarput. pisoKåtårf igineKarnerat angneruj artortitdlugo, igsiavigineKa- rajungnerussune tagiussivigineKame- ruj artornere malungnarnerussarput — sujugdlermik Kåvane merKulualigtai- sa issikue avdlångortardlutik mencu- lualingnut mångertunut encainarsi- ssardlutik, kingorna sålissardlutik nuerssagagssartait nailissaramik; ki- salo naggatågut naterssup atånitut nuiussat erssertalertardlutik. nater- ssup KanoK sivisutigissumik piusinau- neranut sornguname KanoK pitsauti- gissusia aulajangissussarpoK, angat- dlavigineKarnerale apencutaunerpau- ssarpoK. ilaKutarit ilane naterssuaK ukiune pingasune — sisamane nungu- neKarsinaussoK avdlane ukiune 10— 15-ine pigineKarsinauvoK. naterssuit ilaKutaringnut inigssiane mikissuni- tut avKutigineKarajungneruput. na- terssuaK nungulertortikumångikåine isigkatigut atissat sunerat ilaKuta- ringnutdlo ilaussortat KanoK pisuse- Karnerat sianiginiartariaKarpoK. alut manigsut nungusautåunginerussarput. alut kumiussut, pingårtumik manitsut — angnermik isigkanit unigfeKångit- sunit atugarineKartut — nungusau- taunerpåuput. skot amitsuararssuar- nik portusunik kingmigdlit naterssuit nuerssagagssartåinut atånitunutdlo nuiussanut agsut aserorsautåuput, i- nup OKimåissusia taimak angnikitsigi- ssumitdlune taimalo „ipigtigissunik" teKerKulingmitdlune naKitsissarmat. isigkatigut atissat åssigingitsorpag- ssuit kamigpangnut peKatigititdlugit torssussamut KimåtariaKartaraluar- put. inuit tutinikåt, ilanilo isigkaming- nik uniardlutik pisugtartut mérKanit n aterssuamik nungusainerussarput. igsiavigineKaraj ugtune nungutdlarsai- neK angnerpaussarpoK. inuit isigka- mingnik unigtitsineK ajungajagtut ig- siavigineKarajugtune naterssuaK pit- saussugaluaK erninaK nungutdlartisi- naussarpåt. ajornartinago naterssuaK igdluakåtartitariaKarpoK, åssigingne- russumik tamane nungujartorKuvdlu- go. peKutit naterssuarmititat ingmå- nguardlunit igdluartineKartarnerat i- luaKutaussarpoK. peKutit — igsiavit nerrivitdlo — niulue manitsugångamik kiparigsugå- ngamigdlunit agsut nungutdlarsautau- sinaussarput. peKutit igdluartikumi- narnerorKuvdlugit „kikiagititat" sor- dlo plasticiussut pitsavit pisiarineKar- sinåuput, peKutinut akugtungitsumik igdluartineKartartunut tamanut iku- ssortariaKartut. sornguname pitsaune- russarpoK igsiaviup kivigdlugo nung- neKartarnera — kåmingnago. naterssuamineK naterssup agdlaitut itunik agdlalik tungmarfigdlunit (si- nigfiup kigdlinganitartup åssinga) na- terssup nungujartomerpauvfianltoK imaKa kussanarpatdlångikaluarpoK. taimåituvdle naterssup atorneKarsi- naunera ukiunik ardlalingnik sivisu- nerulersisinaungmago pigssarsiarinig- sså nangåssutiginartariaKångilaK. na- terssuit pingitsornagit pitsaussunik atdliaKutaKartitariaKarput, naterssui- me natit Kissugtåinit naternitdlo ma- nitsunit atimingnit nungujartortine- KarsinåuputaoK. aserfatdlagtailineK erKartomeKarå- ngat ilane OKautigineKartarpoK nater- ssuaK ukiup agfåne sujugdlerme støv- sugerimik atortoKardlune salingneKå- sångitsoK. naterssuvdle nutåjugalu- artuvdlunit ipia pisoKauvatdlålersita- riaKångilaK. naterssuaK autdlarnautå- nit ipitsutitariaKarpoK, naterssuardle nutåjutitdlugo ipeK iluamik pularu- simaneK ajormat saninameKarsinau- ssarpoK perKigsårutdlugulunit støvsu- gertariaKartardlune. støvsugerip nua nuerssagagssat sangmiviat ilårdlugo ingerdlatitariaKarpoK, sangmiviat ag- ssordlugo ingerdlatikaluaråine nuer- ssagagssat uningåinartugssaugaluit i- långutdlugit amorarneKåsangmata. naterssuarnut sanigutit mikissut, akikitsut atoruminartutdlo inåssutigi- narput. støvsugerimut tapertausinåu- put imalunit kisimititdlugit atorne- Karsinauvdlutik naterssup Kå’tungåni- tut pujoralaup, naterssup katangneri- sa, arssat nerissagssatdlunit seKung- nerisa piarneKartarnerine. Kåumatit ardlagdlit naterssuaK pi- geréråine støvsugere atordlugo suku- minerussumik salissoKarsinaulertar- POK. naterssuit anaulerdlugit salingne- Kartarnere sornguname sapingisamik ikingnerpautiniartariaKarput, nater- ssuaK mumingagut såtumik anauleru- serdlune anaulertariaKardlune, tama- tumalo kingorna Kåva børstertaria- Kardlune. naggatågut taitsiåsavara naterssuit pitsåussusé najorKutaralugit ånoråg- ssiagssanit niorKutigssianik misilissar- tunit ilisarnauserneKarsimassut, F- inik sisamanik Kilemermigdlunit, pi- siarineKarsinaungmata. naterssuit tai- matut nalunaerKutsigkat perKigsårtu- mik misigssomeKarsimassarput, Ki- nigkanitdlo ingmikut påsisimassaling- nit akuerineKarsimassardlutik — mi- silinerne pisissartut sivnissue peKa- taussardlutik. Kinigkanut ilaussortat ilagait Forbrugerrådip igdlumilo ator- tut pivdlugit sujunersuissartut nåla- gauvfingmit atorfeKartitaussut (Sta- tens Husholdningsrådip) ilaussortaisa ilait. nerissagssat pivdlugit sujunersuissartoK. Nye tæpper ulder, d. v. s., der lægger sig uldtotter på overfladen, hvilket er uundgåeligt, fordi overfladen består af overskårne garnender. Nogle af hårene bliver således for korte til at nå helt ned i bundvævet, hvorfor nogle af dem vil arbejde sig op til over- fladen, når der gås på tæppet, og når der fejes og støvsuges. Det kan se foruroligende ud og fylder meget i støvsugeren. Men i virkeligheden er mængden ringe. Det er ikke meget i forhold til overfladens vægt. Hvis tæppet er udsat for megen tra- fik, vil uldningen i begyndelsen være kraftig, men til gengæld høre op i lø- bet af nogle måneder. Bruges tæp- pet mindre, kan uldningen strække sig over flere år. Bliv ikke nervøs. Der er regnet med dette materiale tab. „Shading" er fagmandens betegnelse for, at plyslaget i brug lægger sig i forskellige retninger. Derved vil visse partier virke lysere end andre — et fænomen, enhver husmoder kender fra fløjl. „Shading" viser sig tydeligst i ensfarvede tæpper, men opstår også i mønstrede, især i ganglinierne. Nogle forbrugere bliver bange for, at det drejer sig om falmning af farverne, men det er meget sjældent nutildags at finde dårlige lysægtheder i gulv- tæpper. Naturligvis kan man forsøge at børste luven i sammen retning, evt. dreje tæppet, men „shading" i gulv- tæppet er som ridser i nyt sølvtøj. Man irriteres i begyndelsen, men „sha- ding“ virker efterhånden mindre på- faldende, når hele tæppet får varie- rende luvretning. Gulvtæpper bliver lettere snavsede, når overfladen er bomuld eller rayon- uld end, hvis overfladen er af uld. Dette må dog ikke foranledige nogen til at tro, at uldne tæpper holder sig selv rene. Slæber man med sit fodtøj snavs ind på tæppet, bør det naturligvis fjernes snarest. Man bringer iøvrigt meget snavs ind med skosålerne. Riflede så- ler har en særlig evne til at opsamle snavs, der afsættes på tæpperne. „Brug måtten" er et godt råd, der bør følges. Tæpper slides i brug. Jo mere der gå’s på dem, jo mere der gnubbes ved de faste siddepladser, jo hurtigere vil sliddet vise sig — først ved at plys- laget ændrer karakter og bliver mere filtagtig, senere ved, at luven bliver kort, og endelig ved, at bundtrådene skinner igennem. Tæppets holdbarhed retter sig naturligvis efter selve tæp- pets kvalitet, men allermest efter tra- fikken. Det samme tæppe kan i et hjem nedslides på 3-4 år — og i andet være pænt i 10-15 år. Tæpper i små lejligheder blivet let trafikerede. Vil man skåne sit tæppe mod slid, bør man være opmærksom på fodtøjets beskaffenhed og familiens bevægelses- vaner. Glatte lædersåler slider mindst. Værre er gummisåler og -hæle, især de uregelmæssige, kreppede og ril- lede — særlig på urolige fødder. Stilet- hæle er hårde både mod luvlaget og bundtrådene, fordi de koncentrerer personens vægt på en lille og skarp- kantet flade. Der er mange slags fod- tøj, der burde efterlades i entreen — sammen med støvler. Folk, der går tungt — ja, undertiden slæbende, sli- der mere på tæppet end børn. Værst er vel nok sliddet ved de faste sidde- pladser. Her kan folk med urolige fødder slide et godt tæppe i stykker i løbet af ganske kort 'tid. Slid kan for- deles ved, at man jævnlig drejer tæp- pet. Hvis det er muligt, er det også klogt at forskubbe tæppe noget, såle- des at sliddet fordeles bedre. Selv små forskubninger af møbler eller tæppe i forhold rtil hinanden er nyttige. Møbelben — på stole og borde — kan slide slemt, hvis de er ru eller skarpkantede. Der findes udmærkede glidesøm — bl. a. af plastic, som bør sættes på alle møbler, der jævnligt flyttes omkring. Men naturligvis er det bedre at løfte stolen end at skubbe den. Et stykke tæppestof evt. i tæppets mønster — eller en forligger der, hvor tæppet slides mest — ser nok mindre pænt ud. Men da det kan forlænge tæppets brugstid flere år, er det nok værd at overveje. Et godt tæppeunder- lag bør være reglen — ikke undtagel- sen — da tæpper nemlig også kan sli- des fra vrangen af gulvbrædder og ujævne gulve. Om vedligeholdelse hører man un- dertiden, at et gulvtæppe ikke må støvsuges det første halve år. Men — lad det aldrig blive for gammel skal være identiske med — snavset — hel- ler ikke i begyndelsen. Et gulvtæppe skal holdes rent fra begyndelsen, men da snavset jo ikke er gået til bunds i et nyt tæppe, kan problemet ofte klares med tæppefejning eller næn- som støvsugning. Mundstykket skal følge tæppets luv, ikke gå imod luven, derved kan man nemlig trække luv op, der ellers ville blive i tæppet. De små billige bekvemme tæppema- skiner anbefales enten som supplement 'til støvsugeren, eller som eneste mid- del til at fjerne overflade-støvet eller uldning, trævler, aske eller krummer. I løbet af nogle måneder kan må gå kraftigere til værks med støvsuge- ren. Tæppebankning skal naturligvis be- grænses til det absolut nødvendige og bør ske med en flad tæppebanker på vrangsiden med efterfølgende børst- ning på retten. Til slut skal lige nævnes, at der fin- des kvalitetsmærkede tæpper, som bæ- rer textilprøvenævnets mærker, de 4 F’er eller knudemærket. Disse tæpper er grundigt undersøgte og godkendte af et sagkyndigt nævn, hvor forbru- gerne selv er med til bedømmelsen. Repræsentanter for såvel Forbruger- rådet som Statens Husholdningsråd er medlemmer af nævnet. Kostkonsulenten. arferup neitå karrylik arferup nexå 1—l'U kg, alugssautéricat ^ taratsut, Kasilitsut, alugssautéricat 2 karry, sujatslssut 100 gr. (soralo måkarlna), 1 dl. Kajussat, 1 liter supe imerdlunit, 1 dl. imuit panertut, citrone atauseK, ribssatt imalt. -gele, Kalipak panertoK, miserKa- mut Kernersaut. neKe piarérsarneKåsaoK, taratsunik, Ka- silitsunik karrymigdlo akulerigsitanik ta- nineKåsavdlune. igainititdiugo sujåkåine: sujatsissut ki- ssaguk, neKe ikiuk sanerailo tamaisa ka- jortisåkit. supe imerdlunit (V* liter migss.) akuiiuguk, neKilo sujaguk kissarpatdlå- ngitsumik minutit 20-t migssiliordlugit, iga matuvdluarsimatitdlugo. imuit panertut Kajussatdle supip ervnguvdiunit sivnera- nik akuvdlugit aulaterdiuåkit. neKe KaKi- guk — sujatavdlo Kaj ua miserKiariuk lmungmit Kaj ussanitdlo imilerdlugit aula- tigkanit akuvdlugo, aulaterdluardlugo. mi- seraK saitimik gelemigdlunit kisalo Kali- pangmik panertumik miserKamutdlo Ker- nersaumik akujuk. neKe miserKamut iki- neKasaoK, ingmårånguardlo kissarnilerdlu- go minutine 20—30-1 migssiliortune sujar- KingneKåsavdlune. misentap iligtunginig- sså sianigiuk. kissarssutip iluane sujåkåine: neKe su- jatsivingrnut pugutarssuarmutdlunit ing- nermit aserorneKarsinåungitsumut ikiv- dlugo kissarssutip iluanut 100 gradinik ki- ssåssusUingmut IkineKåsaoK, kajorsarne- Kåsavdlune. supe Imerdlunit kissangneaå- saoK. kissagtigpat imuit panertut akuliu- neKåsåput auiaterdluardlugit. Kajussat su- jatsissutdlo auiaterdluardlugit akulerigsi- neaåsåput imermutdlo supimutdlunit Ka- lagtumut akuliuneKåsavdlutik, aulaterdlu- ardlugit. miseraa saftimik gelemigdlunit akuneKåsaoK KernersarneKåsavdluniio. mi- seraK neKimut kajorsarnera inersimassu- mut KajuliuneKåsaoK. neKe aKiliorpat — nal. ak. 2 migss. sujåneKarnerme kingor- na — miseraK sujatsivingmit kissarssutip iluanitumit niuguk. sujatsivik imermik kuissivigilåriardlugo minutine mardlug- sungne kissarssutip iluanitineKåsaoK, imerdlo sujatsivingmitoK nåkartitsivikor- titdlugo miserKamut kuineKåsaoK, pissa- riaKarpat taratsut Kasilitsutdlo akuliune- Kåsavdlutik. arferup neKå avgugan arferup neKå 1 kg, måkarina alugssautit 2, uvanitsoK seKugtigaK 1, Kajussat alug- ssautit 2, supe imerdlunit 4 dl., chilly-sauce alugssaut 1, tomatpure alugssaut 1, tarat- sut Kasilitsutdlo. neKe errortorneKåsaoK panertorneKåsav- dlunilo, sileKatigiånik amitsunguåktitår- dlugo avgorneKåsaoK. måkarinap agfå iga- me sujatsivingme augtineKåsaoK, uvanit- sutdlo sujariardlugit niuneKåsåput. måka- rinap sivnera igamut ikineKåsaoK, neKit- dlo sanerait tamåkerdlugit kajortisapat- dlangneKåsåput. Kajussat nåkalagtemeKåsåput (supimut imermutdlunit), chillysauce tomatpurelo akuliuneKåsåput. iga matuneKåsaoK, iga- mitut Kalariarteriardlugit pissariaKarpat taratsunik Kasilitsunigdlo akuneKåsåput, igåtdlo minutinit 30-nit 45 tikitdlugit Ka- lårussåsåput — imalunit neKit aKiliornerat tikitdlugo. nerissagssatigut sujunersuissoK. KARRY — HVAL (6 personer). 1—1 ‘/. kg hvalkød, 2 tsk. salt, peber, 2 tsk. karry, 100 gr. fedtstol (eks. margarine), 1 dl. mel, 1 liter suppe eller vand. 1 dl. mæl- kepulver, 1 citron, ribssaft eller -gele, flø- depulver, kulør. Kødet gøres i stand og gnides med en blanding af salt, peber og karry. VED STEGNING I GRYDE: varm fedt- stoffet, læg kødet i og brun det på alle sider. Hæld suppe eller vand ved (ca. ‘/i 1.) og steg kødet ved svag varme ca. 20 min. under tætsluttende låg. Pisk mælkepulver og mel med resten af suppen eller vandet. Tag kødet op — og pisk jævningen i skyen. Smag sovsen til med saft eller gele, fløde- pulver og tilsæt kulør. Kødet lægges i sov- sen og steges yderligere ca. 20-30 min. ved ganske svag varme. Pas på sovsen ikke brænder på. VED STEGNING I OVN: kødet sættes på bradepanden eller i ovnfast fad i en 160° varm ovn, hvor det brunes. Suppe eller vand sættes over ilden. Når væsken er varm piskes mækepulveret i. Mel og fedt- stof røres til en „smørbolle1*, hvorefter den piskes i den kogende væske. Sovsen sma- ges til med saft eller gele og kulør tilsæt- tes. Sovsen hældes over kødet når dette er brunet. Når kødet er mørt — efter ca. 2 timer — hældes sovsen af bradepanden. I.idt vand hældes i bradepanden, den stil- les i ovnen et par minutter, og afkoget hædes gennem en sigte i sovsen, som sma- ges til evt. med salt og paber. HVALRAGOUT (6 personer). 1 kg hvalkød, 2 spsk. margarine, 1 hakket løg, 2 spsk. mel, 4 dl. suppe eller vand, 1 spsk. chillysauce, 1 spsk. tomatpure, salt og peber. Kødet vaskes og tørres, skæres ud i ens- artede strimler. Halvdelen af margarinen smeltes i en stegegryde og løbet svitses — tages derefter op. Resten af magarinen kommes i gryden og kødet brunes hurtigt på alle sider. Melet drysses over suppe eller vand, chilisauce og tomatpure tilsættes. Låg lægges over og det hele gives et opkog, saucen smages til og ragouten småkoger ‘/i til s/* time — eller til kødet er mørt. Kostkonsulenten. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit it ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland Skonnert til salg Motorskonnerten „Klapmydsen", der er bygget i 1915, og som laster cirka 140 tons, udbydes til salg, som den henligger i Godthåb med motor (140 HK NORMA-semidiesel årg. 1960), spilanlæg, ekkolod m. v., men uden radioanlæg. Betingelser: Kontant betaling ab Godthåb og „as is-where is“. Tilbud bedes inden 4/5 1968 fremsendt til Den kongelige grønlandske Handel, Handelsinspektoratet, Godthåb. Det bemærkes, at Handelen ikke er forpligtet til at antage nogen af de eventuelle indkomne tilbud. umiarssuåraK tuniniagaK umiarssuåraK motorilik „Klapmydsen" 1915-ime sanåK 140 tonsinik usi- sinaussoK tuniniarneKarpoK Nungmmeratut ititdlugo motoria (NORMO- semidiesel 140 HK-lik 1960-imérsoK), sipilé, ekkolodia, il. il. atatitdlugit radiuale ilautinago. piumassarineKartut: akia tamåt atautsikut Nungminerane akilemeKå- saoK — angatdlatip måna pissusiatut sumineratutdlo ititdlugo. pisiaring- nigkumavdlune nalunaerutit kingusingnerpåmik 4.5.1968 tikitinago unga nagsiuneKåsåput: Den kongelige grønlandske Handel, Handelsinspek- toratet, Godthåb. OKautigineKåsaoK pisiaringnigkumanermik nalunaerutit akueringitsor- nigssånut Handele pissugssautitOK. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet". 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.