Atuagagdliutit - 28.03.1968, Side 18

naterssuit maugårtut
nungulertorsinaussarput
Bløde tæpper kan have det hårdt
naterssuit nutåt katagtarput; tåssa
mentumernit katagartut naterssuit
Kåvine takugssaussarput. taimak pi-
ssoKartarnera pingitsorneKarsinåu-
ngilax naterssuit Kåve tåssaungmata
nuerssagagssat naitsunguåkutåt. nu-
erssagagssat ilamernge ima naitsigi-
sinåuput naterssup atdliaKutånut i-
kårtitigkamut ångusimassaratik. tai-
maingmat tamåko ilait naterssuit tug-
dlarneKarnerisigut, sanerneKartame-
risigut støvsugerimigdlunit salingne-
Kartarnerisigut katagardlutik nater-
ssuit Kanut pisinåuput. taimak pisso-
Karnera tupåtdlangnarsinaugaluar-
poK, merKumernitdlo støvsugere uliv-
kålertorsinaugaluarpåt, kisiånile ka-
tagartut amerdlavatdlåmeK ajorput.
naterssuit Kåvisa OKimåissusiånut na-
lerKiutdlugit amerdlagissagssauneK
ajorput.
naterssuaK avKutigeKåtarneKarpat-
dlårpat merKumemit katagartut aut-
dlaraåumut amerdlasorujugssusåput,
Kåumatitdle ardlanångitsut Kångiune-
risigut katagartuerutisaoK. naterssuaK
angnikinerussumik tugdlameKarpat
ukiut ardlagdlit ingerdlaneråne mer-
Kumerngit katagarsinåuput. tamåna
j ånilångatiginiaKinago. atortut ilaisa
taimatut katagartamigssåt sujumut
nautsorssutigineKarértarpoK.
naterssuit atorneKartitdlugit nuer-
ssagagssartaisa tamanut tamaunga
sårartarnerat naterssuarnik ilisima-
ssaKartut „shading“-imik taissarpåt.
taimak pissoKarångat naterssuit ilait
ilamingnit Kaumanerussunik Kalipau-
teKartutut ilertarput. igdlume ni-
ngiussut tamarmik ilisimavdluarpåt
åma utinikussat taimatut pissartut.
naterssuit atausinarmik Kalipautig-
dlit taimaisigajungneruput, Kaumane-
rulertarfé angnermik pisugtarfit ilår-
dlugit pilertardlutik. naterssuautig-
dlit ilait isumaKartarput naterssup
Kalipautaisa Karsomerat tamatumu-
nga pissutaussartOK; naterssuitdle
mana sanaussartut Kalipautait Kaxu-
■tigorssuåinaK Karsortarput. sornguna-
me naterssuit nuerssagagssartait a-
tautsimut sangmiveKalersiniarneKar-
sinåuput, sordlo naterssup kaujat-
dlangneKarneragut, „shading“-ile pi-
gissat silvinik Kagdligkat nutåt kigar-
nerisut ipoK. autdlarKåumut nuånari-
neKarneK ajorput, naterssuardle ta-
måkerdlune „shading“-imik Kagdler-
neKarångat — tamanut tamaunga
sangmi vilingnik — KivsigerKajånar-
patdlårungnaertarpoK.
naterssuit ipajanerussarput Kåve
ånorågssiagssaugångamik imalunit
merKugångamik silikiussamik (rayon)
akussat, merKunik Kågdlit ipajåineru-
ssardlutik. tamånale pissutigalugo isu-
maKartoKalertariaKångilaK naterssuit
merKunit sanåt nangminérdlutik ipit-
sutitartut.
isigkatigut atissat ipertunerat pi-
ssutigalugo naterssuit ipagtineKarsi-
magpata sornguname piårnerpåmik
evKiaissariaKarpOK. skot alue iperteri-
ssorujugssuput. skot alue Korussagdlit
angnermik ipermik katerssuissuput
naterssuarnut unerartineKartartunik.
„atdlungiartordluartarniarit1- male-
ruagagssiauvoK maleruardluartaria-
KartoK.
naterssuit atorneKardlutik nungu-
j artortarput. pisoKåtårf igineKarnerat
angneruj artortitdlugo, igsiavigineKa-
rajungnerussune tagiussivigineKame-
ruj artornere malungnarnerussarput —
sujugdlermik Kåvane merKulualigtai-
sa issikue avdlångortardlutik mencu-
lualingnut mångertunut encainarsi-
ssardlutik, kingorna sålissardlutik
nuerssagagssartait nailissaramik; ki-
salo naggatågut naterssup atånitut
nuiussat erssertalertardlutik. nater-
ssup KanoK sivisutigissumik piusinau-
neranut sornguname KanoK pitsauti-
gissusia aulajangissussarpoK, angat-
dlavigineKarnerale apencutaunerpau-
ssarpoK. ilaKutarit ilane naterssuaK
ukiune pingasune — sisamane nungu-
neKarsinaussoK avdlane ukiune 10—
15-ine pigineKarsinauvoK. naterssuit
ilaKutaringnut inigssiane mikissuni-
tut avKutigineKarajungneruput. na-
terssuaK nungulertortikumångikåine
isigkatigut atissat sunerat ilaKuta-
ringnutdlo ilaussortat KanoK pisuse-
Karnerat sianiginiartariaKarpoK. alut
manigsut nungusautåunginerussarput.
alut kumiussut, pingårtumik manitsut
— angnermik isigkanit unigfeKångit-
sunit atugarineKartut — nungusau-
taunerpåuput. skot amitsuararssuar-
nik portusunik kingmigdlit naterssuit
nuerssagagssartåinut atånitunutdlo
nuiussanut agsut aserorsautåuput, i-
nup OKimåissusia taimak angnikitsigi-
ssumitdlune taimalo „ipigtigissunik"
teKerKulingmitdlune naKitsissarmat.
isigkatigut atissat åssigingitsorpag-
ssuit kamigpangnut peKatigititdlugit
torssussamut KimåtariaKartaraluar-
put. inuit tutinikåt, ilanilo isigkaming-
nik uniardlutik pisugtartut mérKanit
n aterssuamik nungusainerussarput.
igsiavigineKaraj ugtune nungutdlarsai-
neK angnerpaussarpoK. inuit isigka-
mingnik unigtitsineK ajungajagtut ig-
siavigineKarajugtune naterssuaK pit-
saussugaluaK erninaK nungutdlartisi-
naussarpåt. ajornartinago naterssuaK
igdluakåtartitariaKarpoK, åssigingne-
russumik tamane nungujartorKuvdlu-
go. peKutit naterssuarmititat ingmå-
nguardlunit igdluartineKartarnerat i-
luaKutaussarpoK.
peKutit — igsiavit nerrivitdlo —
niulue manitsugångamik kiparigsugå-
ngamigdlunit agsut nungutdlarsautau-
sinaussarput. peKutit igdluartikumi-
narnerorKuvdlugit „kikiagititat" sor-
dlo plasticiussut pitsavit pisiarineKar-
sinåuput, peKutinut akugtungitsumik
igdluartineKartartunut tamanut iku-
ssortariaKartut. sornguname pitsaune-
russarpoK igsiaviup kivigdlugo nung-
neKartarnera — kåmingnago.
naterssuamineK naterssup agdlaitut
itunik agdlalik tungmarfigdlunit (si-
nigfiup kigdlinganitartup åssinga) na-
terssup nungujartomerpauvfianltoK
imaKa kussanarpatdlångikaluarpoK.
taimåituvdle naterssup atorneKarsi-
naunera ukiunik ardlalingnik sivisu-
nerulersisinaungmago pigssarsiarinig-
sså nangåssutiginartariaKångilaK. na-
terssuit pingitsornagit pitsaussunik
atdliaKutaKartitariaKarput, naterssui-
me natit Kissugtåinit naternitdlo ma-
nitsunit atimingnit nungujartortine-
KarsinåuputaoK.
aserfatdlagtailineK erKartomeKarå-
ngat ilane OKautigineKartarpoK nater-
ssuaK ukiup agfåne sujugdlerme støv-
sugerimik atortoKardlune salingneKå-
sångitsoK. naterssuvdle nutåjugalu-
artuvdlunit ipia pisoKauvatdlålersita-
riaKångilaK. naterssuaK autdlarnautå-
nit ipitsutitariaKarpoK, naterssuardle
nutåjutitdlugo ipeK iluamik pularu-
simaneK ajormat saninameKarsinau-
ssarpoK perKigsårutdlugulunit støvsu-
gertariaKartardlune. støvsugerip nua
nuerssagagssat sangmiviat ilårdlugo
ingerdlatitariaKarpoK, sangmiviat ag-
ssordlugo ingerdlatikaluaråine nuer-
ssagagssat uningåinartugssaugaluit i-
långutdlugit amorarneKåsangmata.
naterssuarnut sanigutit mikissut,
akikitsut atoruminartutdlo inåssutigi-
narput. støvsugerimut tapertausinåu-
put imalunit kisimititdlugit atorne-
Karsinauvdlutik naterssup Kå’tungåni-
tut pujoralaup, naterssup katangneri-
sa, arssat nerissagssatdlunit seKung-
nerisa piarneKartarnerine.
Kåumatit ardlagdlit naterssuaK pi-
geréråine støvsugere atordlugo suku-
minerussumik salissoKarsinaulertar-
POK.
naterssuit anaulerdlugit salingne-
Kartarnere sornguname sapingisamik
ikingnerpautiniartariaKarput, nater-
ssuaK mumingagut såtumik anauleru-
serdlune anaulertariaKardlune, tama-
tumalo kingorna Kåva børstertaria-
Kardlune.
naggatågut taitsiåsavara naterssuit
pitsåussusé najorKutaralugit ånoråg-
ssiagssanit niorKutigssianik misilissar-
tunit ilisarnauserneKarsimassut, F-
inik sisamanik Kilemermigdlunit, pi-
siarineKarsinaungmata. naterssuit tai-
matut nalunaerKutsigkat perKigsårtu-
mik misigssomeKarsimassarput, Ki-
nigkanitdlo ingmikut påsisimassaling-
nit akuerineKarsimassardlutik — mi-
silinerne pisissartut sivnissue peKa-
taussardlutik. Kinigkanut ilaussortat
ilagait Forbrugerrådip igdlumilo ator-
tut pivdlugit sujunersuissartut nåla-
gauvfingmit atorfeKartitaussut (Sta-
tens Husholdningsrådip) ilaussortaisa
ilait.
nerissagssat pivdlugit
sujunersuissartoK.
Nye tæpper ulder, d. v. s., der lægger
sig uldtotter på overfladen, hvilket er
uundgåeligt, fordi overfladen består
af overskårne garnender. Nogle af
hårene bliver således for korte til at
nå helt ned i bundvævet, hvorfor nogle
af dem vil arbejde sig op til over-
fladen, når der gås på tæppet, og når
der fejes og støvsuges. Det kan se
foruroligende ud og fylder meget i
støvsugeren. Men i virkeligheden er
mængden ringe. Det er ikke meget i
forhold til overfladens vægt.
Hvis tæppet er udsat for megen tra-
fik, vil uldningen i begyndelsen være
kraftig, men til gengæld høre op i lø-
bet af nogle måneder. Bruges tæp-
pet mindre, kan uldningen strække sig
over flere år. Bliv ikke nervøs. Der er
regnet med dette materiale tab.
„Shading" er fagmandens betegnelse
for, at plyslaget i brug lægger sig i
forskellige retninger. Derved vil visse
partier virke lysere end andre — et
fænomen, enhver husmoder kender fra
fløjl. „Shading" viser sig tydeligst i
ensfarvede tæpper, men opstår også
i mønstrede, især i ganglinierne. Nogle
forbrugere bliver bange for, at det
drejer sig om falmning af farverne,
men det er meget sjældent nutildags
at finde dårlige lysægtheder i gulv-
tæpper. Naturligvis kan man forsøge
at børste luven i sammen retning, evt.
dreje tæppet, men „shading" i gulv-
tæppet er som ridser i nyt sølvtøj.
Man irriteres i begyndelsen, men „sha-
ding“ virker efterhånden mindre på-
faldende, når hele tæppet får varie-
rende luvretning.
Gulvtæpper bliver lettere snavsede,
når overfladen er bomuld eller rayon-
uld end, hvis overfladen er af uld.
Dette må dog ikke foranledige nogen
til at tro, at uldne tæpper holder sig
selv rene.
Slæber man med sit fodtøj snavs ind
på tæppet, bør det naturligvis fjernes
snarest. Man bringer iøvrigt meget
snavs ind med skosålerne. Riflede så-
ler har en særlig evne til at opsamle
snavs, der afsættes på tæpperne. „Brug
måtten" er et godt råd, der bør følges.
Tæpper slides i brug. Jo mere der
gå’s på dem, jo mere der gnubbes ved
de faste siddepladser, jo hurtigere vil
sliddet vise sig — først ved at plys-
laget ændrer karakter og bliver mere
filtagtig, senere ved, at luven bliver
kort, og endelig ved, at bundtrådene
skinner igennem. Tæppets holdbarhed
retter sig naturligvis efter selve tæp-
pets kvalitet, men allermest efter tra-
fikken. Det samme tæppe kan i et
hjem nedslides på 3-4 år — og i andet
være pænt i 10-15 år. Tæpper i små
lejligheder blivet let trafikerede. Vil
man skåne sit tæppe mod slid, bør
man være opmærksom på fodtøjets
beskaffenhed og familiens bevægelses-
vaner. Glatte lædersåler slider mindst.
Værre er gummisåler og -hæle, især
de uregelmæssige, kreppede og ril-
lede — særlig på urolige fødder. Stilet-
hæle er hårde både mod luvlaget og
bundtrådene, fordi de koncentrerer
personens vægt på en lille og skarp-
kantet flade. Der er mange slags fod-
tøj, der burde efterlades i entreen —
sammen med støvler. Folk, der går
tungt — ja, undertiden slæbende, sli-
der mere på tæppet end børn. Værst
er vel nok sliddet ved de faste sidde-
pladser. Her kan folk med urolige
fødder slide et godt tæppe i stykker i
løbet af ganske kort 'tid. Slid kan for-
deles ved, at man jævnlig drejer tæp-
pet. Hvis det er muligt, er det også
klogt at forskubbe tæppe noget, såle-
des at sliddet fordeles bedre. Selv små
forskubninger af møbler eller tæppe i
forhold rtil hinanden er nyttige.
Møbelben — på stole og borde —
kan slide slemt, hvis de er ru eller
skarpkantede. Der findes udmærkede
glidesøm — bl. a. af plastic, som bør
sættes på alle møbler, der jævnligt
flyttes omkring. Men naturligvis er
det bedre at løfte stolen end at skubbe
den.
Et stykke tæppestof evt. i tæppets
mønster — eller en forligger der, hvor
tæppet slides mest — ser nok mindre
pænt ud. Men da det kan forlænge
tæppets brugstid flere år, er det nok
værd at overveje. Et godt tæppeunder-
lag bør være reglen — ikke undtagel-
sen — da tæpper nemlig også kan sli-
des fra vrangen af gulvbrædder og
ujævne gulve.
Om vedligeholdelse hører man un-
dertiden, at et gulvtæppe ikke må
støvsuges det første halve år. Men —
lad det aldrig blive for gammel skal
være identiske med — snavset — hel-
ler ikke i begyndelsen. Et gulvtæppe
skal holdes rent fra begyndelsen, men
da snavset jo ikke er gået til bunds
i et nyt tæppe, kan problemet ofte
klares med tæppefejning eller næn-
som støvsugning. Mundstykket skal
følge tæppets luv, ikke gå imod luven,
derved kan man nemlig trække luv
op, der ellers ville blive i tæppet.
De små billige bekvemme tæppema-
skiner anbefales enten som supplement
'til støvsugeren, eller som eneste mid-
del til at fjerne overflade-støvet eller
uldning, trævler, aske eller krummer.
I løbet af nogle måneder kan må
gå kraftigere til værks med støvsuge-
ren.
Tæppebankning skal naturligvis be-
grænses til det absolut nødvendige og
bør ske med en flad tæppebanker på
vrangsiden med efterfølgende børst-
ning på retten.
Til slut skal lige nævnes, at der fin-
des kvalitetsmærkede tæpper, som bæ-
rer textilprøvenævnets mærker, de 4
F’er eller knudemærket. Disse tæpper
er grundigt undersøgte og godkendte
af et sagkyndigt nævn, hvor forbru-
gerne selv er med til bedømmelsen.
Repræsentanter for såvel Forbruger-
rådet som Statens Husholdningsråd er
medlemmer af nævnet.
Kostkonsulenten.
arferup neitå karrylik
arferup nexå 1—l'U kg, alugssautéricat ^
taratsut, Kasilitsut, alugssautéricat 2 karry,
sujatslssut 100 gr. (soralo måkarlna), 1 dl.
Kajussat, 1 liter supe imerdlunit, 1 dl.
imuit panertut, citrone atauseK, ribssatt
imalt. -gele, Kalipak panertoK, miserKa-
mut Kernersaut.
neKe piarérsarneKåsaoK, taratsunik, Ka-
silitsunik karrymigdlo akulerigsitanik ta-
nineKåsavdlune.
igainititdiugo sujåkåine: sujatsissut ki-
ssaguk, neKe ikiuk sanerailo tamaisa ka-
jortisåkit. supe imerdlunit (V* liter migss.)
akuiiuguk, neKilo sujaguk kissarpatdlå-
ngitsumik minutit 20-t migssiliordlugit, iga
matuvdluarsimatitdlugo. imuit panertut
Kajussatdle supip ervnguvdiunit sivnera-
nik akuvdlugit aulaterdiuåkit. neKe KaKi-
guk — sujatavdlo Kaj ua miserKiariuk
lmungmit Kaj ussanitdlo imilerdlugit aula-
tigkanit akuvdlugo, aulaterdluardlugo. mi-
seraK saitimik gelemigdlunit kisalo Kali-
pangmik panertumik miserKamutdlo Ker-
nersaumik akujuk. neKe miserKamut iki-
neKasaoK, ingmårånguardlo kissarnilerdlu-
go minutine 20—30-1 migssiliortune sujar-
KingneKåsavdlune. misentap iligtunginig-
sså sianigiuk.
kissarssutip iluane sujåkåine: neKe su-
jatsivingrnut pugutarssuarmutdlunit ing-
nermit aserorneKarsinåungitsumut ikiv-
dlugo kissarssutip iluanut 100 gradinik ki-
ssåssusUingmut IkineKåsaoK, kajorsarne-
Kåsavdlune. supe Imerdlunit kissangneaå-
saoK. kissagtigpat imuit panertut akuliu-
neKåsåput auiaterdluardlugit. Kajussat su-
jatsissutdlo auiaterdluardlugit akulerigsi-
neaåsåput imermutdlo supimutdlunit Ka-
lagtumut akuliuneKåsavdlutik, aulaterdlu-
ardlugit. miseraa saftimik gelemigdlunit
akuneKåsaoK KernersarneKåsavdluniio. mi-
seraK neKimut kajorsarnera inersimassu-
mut KajuliuneKåsaoK. neKe aKiliorpat —
nal. ak. 2 migss. sujåneKarnerme kingor-
na — miseraK sujatsivingmit kissarssutip
iluanitumit niuguk. sujatsivik imermik
kuissivigilåriardlugo minutine mardlug-
sungne kissarssutip iluanitineKåsaoK,
imerdlo sujatsivingmitoK nåkartitsivikor-
titdlugo miserKamut kuineKåsaoK, pissa-
riaKarpat taratsut Kasilitsutdlo akuliune-
Kåsavdlutik.
arferup neKå avgugan
arferup neKå 1 kg, måkarina alugssautit
2, uvanitsoK seKugtigaK 1, Kajussat alug-
ssautit 2, supe imerdlunit 4 dl., chilly-sauce
alugssaut 1, tomatpure alugssaut 1, tarat-
sut Kasilitsutdlo.
neKe errortorneKåsaoK panertorneKåsav-
dlunilo, sileKatigiånik amitsunguåktitår-
dlugo avgorneKåsaoK. måkarinap agfå iga-
me sujatsivingme augtineKåsaoK, uvanit-
sutdlo sujariardlugit niuneKåsåput. måka-
rinap sivnera igamut ikineKåsaoK, neKit-
dlo sanerait tamåkerdlugit kajortisapat-
dlangneKåsåput.
Kajussat nåkalagtemeKåsåput (supimut
imermutdlunit), chillysauce tomatpurelo
akuliuneKåsåput. iga matuneKåsaoK, iga-
mitut Kalariarteriardlugit pissariaKarpat
taratsunik Kasilitsunigdlo akuneKåsåput,
igåtdlo minutinit 30-nit 45 tikitdlugit Ka-
lårussåsåput — imalunit neKit aKiliornerat
tikitdlugo.
nerissagssatigut
sujunersuissoK.
KARRY — HVAL
(6 personer).
1—1 ‘/. kg hvalkød, 2 tsk. salt, peber, 2 tsk.
karry, 100 gr. fedtstol (eks. margarine), 1
dl. mel, 1 liter suppe eller vand. 1 dl. mæl-
kepulver, 1 citron, ribssaft eller -gele, flø-
depulver, kulør.
Kødet gøres i stand og gnides med en
blanding af salt, peber og karry.
VED STEGNING I GRYDE: varm fedt-
stoffet, læg kødet i og brun det på alle
sider. Hæld suppe eller vand ved (ca. ‘/i 1.)
og steg kødet ved svag varme ca. 20 min.
under tætsluttende låg. Pisk mælkepulver
og mel med resten af suppen eller vandet.
Tag kødet op — og pisk jævningen i skyen.
Smag sovsen til med saft eller gele, fløde-
pulver og tilsæt kulør. Kødet lægges i sov-
sen og steges yderligere ca. 20-30 min. ved
ganske svag varme. Pas på sovsen ikke
brænder på.
VED STEGNING I OVN: kødet sættes på
bradepanden eller i ovnfast fad i en 160°
varm ovn, hvor det brunes. Suppe eller
vand sættes over ilden. Når væsken er
varm piskes mækepulveret i. Mel og fedt-
stof røres til en „smørbolle1*, hvorefter den
piskes i den kogende væske. Sovsen sma-
ges til med saft eller gele og kulør tilsæt-
tes. Sovsen hældes over kødet når dette er
brunet. Når kødet er mørt — efter ca. 2
timer — hældes sovsen af bradepanden.
I.idt vand hældes i bradepanden, den stil-
les i ovnen et par minutter, og afkoget
hædes gennem en sigte i sovsen, som sma-
ges til evt. med salt og paber.
HVALRAGOUT
(6 personer).
1 kg hvalkød, 2 spsk. margarine, 1 hakket
løg, 2 spsk. mel, 4 dl. suppe eller vand, 1
spsk. chillysauce, 1 spsk. tomatpure, salt
og peber.
Kødet vaskes og tørres, skæres ud i ens-
artede strimler. Halvdelen af margarinen
smeltes i en stegegryde og løbet svitses —
tages derefter op. Resten af magarinen
kommes i gryden og kødet brunes hurtigt
på alle sider. Melet drysses over suppe eller
vand, chilisauce og tomatpure tilsættes. Låg
lægges over og det hele gives et opkog,
saucen smages til og ragouten småkoger
‘/i til s/* time — eller til kødet er mørt.
Kostkonsulenten.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
it ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Skonnert til salg
Motorskonnerten „Klapmydsen", der er bygget i 1915, og som laster cirka
140 tons, udbydes til salg, som den henligger i Godthåb med motor (140
HK NORMA-semidiesel årg. 1960), spilanlæg, ekkolod m. v., men uden
radioanlæg.
Betingelser: Kontant betaling ab Godthåb og „as is-where is“. Tilbud
bedes inden 4/5 1968 fremsendt til Den kongelige grønlandske Handel,
Handelsinspektoratet, Godthåb.
Det bemærkes, at Handelen ikke er forpligtet til at antage nogen af de
eventuelle indkomne tilbud.
umiarssuåraK tuniniagaK
umiarssuåraK motorilik „Klapmydsen" 1915-ime sanåK 140 tonsinik usi-
sinaussoK tuniniarneKarpoK Nungmmeratut ititdlugo motoria (NORMO-
semidiesel 140 HK-lik 1960-imérsoK), sipilé, ekkolodia, il. il. atatitdlugit
radiuale ilautinago.
piumassarineKartut: akia tamåt atautsikut Nungminerane akilemeKå-
saoK — angatdlatip måna pissusiatut sumineratutdlo ititdlugo. pisiaring-
nigkumavdlune nalunaerutit kingusingnerpåmik 4.5.1968 tikitinago unga
nagsiuneKåsåput: Den kongelige grønlandske Handel, Handelsinspek-
toratet, Godthåb.
OKautigineKåsaoK pisiaringnigkumanermik nalunaerutit akueringitsor-
nigssånut Handele pissugssautitOK.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet".
18