Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 2

agdlagartat KanoK
oxalug tupåtigut ?
onalugtupåtigut inuiagtut oitauserissavut ima soKutigiungnaer-
tigisimagivut agdlåt pakatsivfigssångorsimavdlutik
Det grønlandske
sprog må udvides
— ellers står vi en dag uden sprog, uden identitet og uden personlighed
som folk.
Det siges gang på gang, at det grønlandske sprog aldrig vil uddø. Men det
forvirrende sprogbrug i byerne er dog en kendsgerning. Det inspirerer bare
ingen til at springe op! Verden går sin gang.
nunavtine ajornartorsiutivut amer-
dlaKaut, imaKalo amerdlangårmata
angnikinerussutut issigissavut sumigi-
nartalersimavdlugit? ajomartorsiutit
uvdlumikut amerdlaKaut imailiatdlåi-
naK anigorsinåungisavut, åmåtaordle
ilanarput ajornartorsiutingoriartortu-
nik anigomeK ajornångivigsunik.
avKusineme agdlagartavut Kiviari-
artigik. tåukua OKalugtuniartugssau-
våtigut avKusineK KanoK ateKartOK,
tåssane sussoKarsinaussoK imalunit
sussoKarsinåungitsoK. agdlagartåme
tamåkuninga tikuartussissugssåuput.
imaicale uvdluinarne malugineK aju-
garput tåssa agdlagartat taukorpiåi-
taoK OKalugtungmatigut kalåtdlisut o-
Kautsivta KanoK susupagineKartigiler-
dlutigdlo ilisimaneKångitsigilersima-
ssut.
sumiginaineK?
nunarput Kimåsimarérdlugo imalu-
nit nunanarfingmit igdloKarfingmut
Det er nødvendigt at parkere for at få
tid til at læse, hvad der står på grøn-
landsk. Rammer man ikke meningen
nærmere med „uningnak"?
pivdlune taima itut nikatdluatdlang-
naKaut. igdlOKarfiup inue sule nåpi-
talersinagit takoncågagssat tåssa av-
Kusineme agdlagartat, aitsåtdlo tåu-
kuninga takungnerKåjuvdlune pakat-
sineK misiginångitsungilaK.
Kigsiminardlugit takuneKarsinauvoK
OKautsivut KanOK sumiginameKartigi-
simassut. agdlagartarpagssuit tamar-
mik Kavdlunåtut agdlangnigdlit ikig-
toralånguit kalåtdlisut navsuiautitag-
dlit tåukulo ilarpagssue namaginå-
ngitsumik „Kavdlunåtumit nugtina-
vigdlugit" OKausertaligkat.
agdlagartat amerdlanerpårtait Kav-
dlunåtuinåuput. tamånalo pissutigalu-
go apererKajånarsinauvoK, agdlagar-
tat tamåko kivfartutiginiagartik nå-
magtumik isumagineråt, nunavtame
inuisa 90 procentiat sivnerdlugo nang-
mingneK OKautsisik oKauserait. tamå-
nalo nautsorssutigalugo OKartariaKa-
lerpoK, tåssa nunap nangmineK inu-
visa oKauserissait soKutiginérutdlui-
kalåtdlisornera atuarniåsagåine kisiåne
uningarujugssuardlugo. Kavdlunåtornere
nugterniåinavigkungnaerdlugit isuma-
liortauserput tunårtariniariartigo — Ima-
Ka imailivdlugo „uningnak"?
nartut, nauk avdlanit tamanit pingår-
tineKamerujugssussariaKaraluardlu-
tik.
takornartaK
pissutsit tamåkua Danmarkimér-
dlune nunagissaK tuterKigdlugo pait-
sugagssåungitsumik tamatuminga u-
paruartulput.
imaKa aperissoKarsinauvoK: sok?
isumaKartOKartarporme måna tikit-
dlugo, kalåleK avalagsimagune Kav-
dlunårpalugtorujugssuångordlune ti-
kitartoK. pissutsitdle tamåko uvdlu-
mikut åma avdlångorsimåput. inu-
sugtoK avalagsimassoK Danmarkimi-
titdlune ingminut ilisarilersarpoK i-
nuiaKatigingnut Kavdlunånit avdlau-
nerujugssuamut ilaussuvdlune. OKaut-
simigut, erKarsartautsimigut, amerme
Kalipautåtigut kisalo nunagissamigut
avdlapilorujugssuvdlune. Kavdlunåt-
dlo akornånititdlune avdlatut issigi-
neKarneK ajorput tåssaussoK Kavdlu-
nåjunane kalåliussoK, ilaminitdlo pi-
neKarnine Kavdlunåt pineKarnerånit
avdlaunipilugssussut nåmagissaria-
Kardlugit — pissutigalugo inuiaKati-
git tåuko akomåne takornartaugame.
Danmarkime kalåtdlit peKatigigfé
Kalåtdlit-nunåne suliniartunit ilu-
ngersuteKarnerssaugunarput OKautsi-
sik piginiardlugit. tåukuputdlo ukiut
sisamångulerput matuma sujomagut
sujugdlersauvdlutik nunavtine atuar-
feKarnerme inatsisigssatut sujunersu-
mik akerdlilisimassut, tåssane suju-
nersutigineKarsimangmat kalåtdlit o-
Kausé atuarfingne pingitsailissutau-
ssariaKångitsut.
Kavdlunårpalårtut
pingårnerutitåuput
nunavtinile kigdlormut ilungersuti-
gingnigtoKarpoK. suna Kavdlunårpa-
lårtoK tamåt Kujarutdlugo tiguneKar-
tarpoK, tåssuguinardlo kalålerpalårtu-
mit pingåmerutineKalersardlune. aju-
ngitsumigdlo isumaKardlune taimaili-
oraluaråinilunit avalangnermikut
Kavdlunånit inuiangnitdlo avdlanit ti-
kitamingnit påsitineKalisåput tåssauv-
dlutik kalåtdlit — Kavdlunåjungitsut.
Kavdlunårpalugdlune avalangniardlu-
ne pilisavå Kavdlunåtut issigineKar-
nane kisiånile kalåtdlisut, tåssa takor-
nartatut. aitsåt tåssuna inup påsiler-
tarpå kinåussutsine, ingmikut inuia-
Katigiussutut påsiiersarpoK ingmikut
nunaligtut avdlatutdlo OKausiligtut.
avdlatut OKautigalugo: påringnigtu-
ssariaKardlune nunamine eriagissari-
aKartunik pingårtitsissariaKardlunilo
OKautsiminik.
neriut piviungitsoK?
OKartoKartuåinarpoK OKautsivut nu-
ngunaviångitsut, tamånale nuname
måne amerdlanerpårtaussugut neriu-
tigiuarunarparput. ajoraluartumigdle
taima OKarérnerup kingomatigut o-
Kautsivta sångitdliartuinamerat issi-
gingitsussåginartutut iparput, OKarsi-
naugunarpugutdlo uvdlumikut OKaut-
sivut kalåtdlit eskimutdlo OKalugtua-
rissauneråne aitsåt taima sångitsigi-
lersimassut.
nalungilarput landsråde OKautsinut
tungassunik udvalgeaarmat, tåussuma
isumagissagssaisa ilagåt OKautsivta
norKitdlalinginigssåt. tåukule Karnge
matussausimassutut nipaitsigaut.
kalåtdlit inuiagtut sule eKilersimå-
ngitsutut oKautigineKartarpugut, uv-
dlumikutdlo pivfigssaK eaérfigssaK
Kångilerérsimånginerparput — åmå-
taoK OKautsivta piorsamiarneKaler-
nigssaisa tungaisigut. encarsautigeria-
rungme: OKautsivut uvdlOK atausinaK
atordlugit pingortitausimångitdlat...
chr-p.
MAMARTAK'AOK'
fima pOrtugkat lluine mfirnanut
frlmærklnik navssfigssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TEUEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
Grønlandsk har aldrig været så lidt
værd som i dag. Og med den baggrund
kommer vi nærmere til den opfattelse,
at grønlandsk i bogstaveligste forstand
må sidestilles med dansk i alle forhold,
der vedrører Grønland. Kan det ikke
lade sig gøre med sprogets øjeblikke-
lige muligheder, må det udvides, så
det kan bruges så godt som ethvert
andet sprog. Ellers står vi en dag uden
sprog, uden identitet og uden person-
lighed som folk.
TABT TERRÆN
I et land med så specielle problemer
som Grønland kan man ikke se bort
fra, hvad der sker og er sket. Det
gælder i særlig grad for en ung grøn-
lænder, der befinder sig uden for sit
hjemland.
Unge grønlændere, der er under ud-
dannelse i Danmark, prøver at følge
med i den rivende udvikling i Grøn-
land. Men det er ikke altid let at over-
skue hele udviklingssituationen, især
den kulturelle og sproglige. Derimod
hører man meget om de „gode sider",
den tekniske udvikling.
Men når man efter nogle års fravær
er kommet hjem igen, ser man med det
samme, hvor meget Grønland har tabt
terræn på det kulturelle og sproglige
område. Før man møder befolkningen,
bemærker man skilte og plakater,
som alle er lige nedslående. Der kan
man konstatere den — ikke forventede
— store fordanskning.
Alle plakater, alle skilte er på dansk.
Kun få har en grønlandsk forklaring.
SPROGMÆSSIGT EN KOLONI
X Grønland er modersmålet grøn-
landsk. Over 90 procent af landets be-
folkning taler det. Og man skuffes ved
synet, dels på grund af, at man havde
Der spares ikke på grønlandske bog-
staver. Teksten burde være kort og
koncis!
for mange forventninger om sit folk,
og dels, at man i udlandet har erfaret,
at folkeslagene har respekt for deres
land, sprog og oprindelse.
Grønland er sprogmæssigt endnu en
koloni!
IDENTITET
Man skulle næsten tro, at en grøn-
lænder, der har været i Danmark,
ville blive mere fordansket end de
landsmænd, der bliver hjemme. Men
den tid er forbi!
Han har under sit ophold i Danmark
identificeret sig selv som hørende til
en anden befolkningsgruppe. Han har
identificeret sig som grønlænder —
med et andet sprog og en anden tanke-
gang end danskerens. Han har identi-
ficeret sig som én, der bor et helt an-
det sted. Derfor må han acceptere at
blive behandlet som en fremmed i et
fremmed land.
Grønlandske foreninger i Danmark
gør en større indsats for deres sprogs
bevarelse end nogen forening i selve
Grønland, og de var først til for tre
år siden at fornægte det nye skolelovs-
forslag, der gik ud på, at grønlandsk
skulle være et valgfrit fag. Erfarin-
gerne fra andre „undertrykte" sprog
har lært os betydningen af at befolk-
ningsreaktionen mod sprogets opløs-
ning indtræffer så tidligt som muligt.
Landsrådet har et sprogudvalg, som
bl. a. har til opgave at sørge for „ved-
ligeholdelse" af sproget. Men vi hører
aldrig noget.
Grønlændere går den modsatte vej
i Grønland end i Danmark. Alle sejl
sættes ind på at komme det danske så
nært som muligt. Det er også en god
ting. Alligevel opdager man under
opholdet i Danmark, at man stadig er
grønlænder — fremmed.
kalåtdlisut naKlnerit sipårniarneKångit-
dlat. agdlagartaK naitsumik påsigssau-
ssumigdlo imaKartugssauvoK.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
m. s. „EDITH NIELSEN“ i K’duatOKaK.
Dampskibs-Aktieselskabet »Progress«
København
I grønlandsfarien Ira 1938
Kalåfdlit-nunåne umiarfortifslpul 1938-imit
Grønlands-
pakning
fin« tynde
ud«n reservoir
lllngnut uvgOtlgsslor-
navérsArnlari! —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit otcdinar-
tdsautit „vanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Knud Rasmussenip Højskolia
ukiunerane 1968/69 højskolime atuaKataujumaguvit agdlagkatigut Høj-
skole atåssuteKarfigisinauvat imalt. palase OKaloKatigisinauvat.
H. C. PETERSEN,
sujuligtaissoK.
chr-p.
7