Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 15

Tandlæge Leo Schlattner, Upema-
vik, som i sin fritid dyrker frømands-
sport, var til uvurderlig hjælp, da
KGH’s togtefartøj „Blåside" blev be-
skadiget under sprængning af isen i
kigutit nakorsåt Leo Schlattner,
Upernavik, sulingivfingmine anersår-
tuserdlune arKartartoK angnertoru-
jugssuarmik ikiupoK KGH-p agssar-
tutå „Blåside" Upernaviup umiarssua-
liviane sikup Kaertiterdlugo aseror-
havnen i Upernavik. Skibet fik en
slem lækage og med det resultat, at
ca. 200 liter vand strømmede ind i ti-
men. Iført sit frømands-udstyr gik
Leo Schlattner i 30 graders kulde ned
terneKarnerane putuneicarmat. angat-
dlat nal. ak. 200 literit migss. imagta-
lermat anersårtuserdlune Leo Schlatt-
ner 30-nik issigtoK angatdlatip atånut
arKarpoK, agdlunaussamik idtermigut
Kilersimavdlune, sulinermine såkug-
under skibet med en line om livet og
bevæbnet med værktøj og trækiler,
og det lykkedes ham i løbet af ca. 1
time at udbedre skaden. Her er tand-
lægen ved at dykke under skibet.
ssaminik Kissungnigdlo nagsatairar-
dlune. nalunaencutap akunerata a-
tautsip ingerdlanerane angatdlat i-
magtarungnaersipå. uvane takuneicar-
sinauvoK kigutit nakorsåt aricaralug-
tualersoK.
Indkomstbeskatning af
de rigeste i Grønland
Ministeriet for Grønland imødekommer en anmodning fra Landsrådet om
nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge mulighederne for indførelse
af indkomstbeskatning i Grønland.
I betænkningen for udvalget vedrørende økonomisk planlægning ved lands-
radssamlingen i 1967 omhandlede et afsnit indkomstbeskatning i Grønland. I
betænkningen anmoder landsrådet Ministeriet for Grønland om at nedsætte
en arbejdsgruppe. Ministeriet har netop besluttet at imødekomme anmodningen,
°g i en skrivelse til dr. polit. P. Nørgård-Rasmussen, København, anmoder man
denne om at påtage sig hvervet som formand for arbejdsgruppen.
Medlemmerne bliver i øvrigt ama-
nuensis G. Thorlund Jepsen, Århus
Universitet, fuldmægtig, cand. jur.
Johs. Herslund, Skattedepartementet,
skatteinspektør René Jensen, Nyborg,
fungerende sekretariatschef Viggo
Svendsen, Grønlandsrådets sekretariat,
og kontorchef H. Lassen, Ministeriet
for Grønland. Som sekretær er beskik-
ket sekretær Ole Olesen, Grønlandsrå-
dets sekretariat.
tidligere udvalg
Allerede 13. december 1956 nedsatte
Ministeriet for Grønland på foranled-
ning af Landsrådet et udvalg, der
havde til opgave at undersøge de
praktiske muligheder for indførelse af
en direkte beskatning i Grønland. Ud-
valgets arbejde blev imidlertid stillet
i bero, efter at Grønlandsrådet af
1960 i sin betænkning udtalte, at man
endnu ikke fandt tiden inde til at ind-
føre direkte skatter i Grønland.
Men siden er tanken altså aktualise-
ret i Landsrådets behandling af sagen,
og ifølge ovennævnte betænkning fra
det økonomiske planlægningsudvalg
var det udvalgets opfattelse, at der i
den senere tid er sket så væsentlige
stigninger i den grønlandske befolk-
nings gennemsnitsindkomster, at tiden
for så vidt er inde til at gennemføre
en indkomstbeskatning.
Det var Landsrådets opfattelse, at
en sådan beskatning skulle omfatte de
største indtægter, og at beskatningen
i en årrække bør være lempeligere
end beskatningen af tilsvarende ind-
tægter i det øvrige Danmark.
I Landsrådet var der enighed om, at
man ikke kunne træffe nogen princi-
piel beslutning, før der var foretaget
tilbundsgående undersøgelser af bl. a.
de administrative konsekvenser af et
indkomstskattesystem.
KILDESKAT
Det er meningen, at udvalget skal
tage Landsrådets spørgsmål til over-
vejelse og afgive betænkning om de
spørgsmål, der efter sin faglige over-
bevisning finder det naturligt at stille,
og det forudsættes, at udvalget i for-
bindelse med overvejelserne om op-
krævningen af indkomstskatter vur-
derer mulighederne for gennemførelse
af kildeskat. —den.
Arbejdsgiverne skal melde sig
Det menes, at over hundrede arbejdsgivere gerne vil have lærlinge. — De
opfordres hermed til at lade høre fra sig!
I sommeren 1968 forlader mellem
450 og 475 elever det grønlandske sko-
levæsen for at gå ind i erhverv eller
uddannelse. Af dem udgår ca. 200 fra
7- klasserne. De andre er fordelt på
Øvrige klassetrin. Den centrale Lær-
lingeanvisning under Arbejds- og So-
cialdirektoratet i Godthåb søger at
aktivisere de læresteder, der endnu
ikke er godkendt af de faglige lær-
lingeudvalg.
—- Rundt om i landet findes der ar-
bejdsgivere, som egentlig godt kunne
tænke sig at få lærlinge, men som af
en eller anden grund endnu ikke har
fået sig taget sammen til at indsende
ansøgning til de faglige lærlingsudvalg
euer at orientere sig hos kæmneren
°m forholdene, siger socialkonsulent
Oluf Græm fra Arbejds- og Socialdi-
rektoratet.
HVAD DER GØRES
I september startede Den centrale
Lærlingeanvisning, og i oktober ud-
kom det første nummer af „Uddan-
nelse og beskæftigelse", en skrivelse
med en liste over de øjeblikkelige
ledige lærerpladser. Nr. 5 er netop
udkommet. Udover oplysninger om
ledige lærepladser gives i perioder
en orientering om uddannelsesforhol-
dene inden for de forskellige faggrup-
per. Skrivelsen er to-sproget.
— I samarbejde med Grønlands
Radio indledte vi i efteråret en ud-
sendelsesrække kaldet „Stillingen er
åben", siger Oluf Græm videre. —
Udsendelsen er et led i direktoratets
opgave om erhvervsorientering af så-
vel unge som ældre. Udsendelsen in-
deholder desuden oplysninger om le-
dige lærepladser.
Det ville være en enestående hjælp,
hvis arbejdsgiverne ville gøre sig den
ulejlighed at melde sig med det antal
lærlingspladser, de har. Yderligere
orientering kan de få lokalt hos kæm-
neren.
Fra uofficiel kilde har vi fået op-
lyst, at der i øjeblikket skulle være et
antal interesserede arbejdsgivere med
i alt 118 lærlingepladser udover det
nuværende antal.
Jo flere lærepladser, vi har kend-
skab til, jo lettere vil det være at give
de unge en læreplads i samme by, de
bor. Og det er jo et afgørende spørgs-
mål, idet der ikke er tilstrækkelig
plads på de tilstedeværende lærlinge-
hjem.
EN APPEL
Jeg vil derfor gerne benytte lejlig-
heden til indtrængende at opfordre
samtlige de arbejdsgivere, der er in-
teresserede i at tage lærlinge, og som
samtidig kan opfylde de øjeblikkelige
krav, lærlingeloven stiller for at kunne
godkende stedet til uddannelse, at
indsende ansøgning herom snarest,
slutter Oluf Græm.
—den.
Forudsætningen for
ligeløn — er skat
Jeg anser det for en vigtig opgave at give grønlænderne medansvar, her-
under også at de selv kommer til at bidrage økonomisk ved landets op-
bygning, udtaler grønlandsminister A. C. Normann.
— Vi stiler imod ligeløn, men for-
udsætningen herfor er, at grønlæn-
derne kommer til at betale skat. Det
hørte til en af mine første embeds-
handlinger at nedsætte et udvalg til
at undersøge mulighederne for at ind-
føre direkte beskatning i Grønland,
udtaler grønlandsminister A. C. Nor-
mann i et interview med „Jyllands-
posten".
Ligelønsprincippet vil blive indført,
efterhånden som flere og flere grøn-
lændere selv bliver uddannet til at
overtage arbejdet, og der bliver gen-
nemført indkomstbeskatning som her,
fortsætter grønlandsministeren. Men
foreløbig er en by som Upernavik
alene afhængig af, hvad vi sender, og
KGH’s prispolitik over for grønlæn-
derne må ses i sammenhæng med den
forpligtelse, Handelen har til at holde
den grønlandske befolkning forsynet
året rundt.
Ministeren indrømmer, at heller ikke
han kan forsvare den lønmæssige for-
skelsbehandling af grønlænderne. Men
på den anden side, kan han ikke se
bort fra den fare, som indførelsen af
ligeløn på nuværende tidspunkt ville
indebære.
— Hvis grønlænderne i dag fik så
høje lønninger som de udsendte dan-
skere, vil det grønlandske erhvervs-
liv få så store omkostninger, at det
aldrig vil kunne klare sig i konkur-
rencen, erklærer grønlandsministeren.
NORDAFAR ÅBNES FOR
GRØNLANDSKE FISKERE
På spørgsmålet, om der ikke også
diskrimineres på fiskepriserne svarer
ministeren:
— Det er sket i Færingehavn, hvor
firmaet Nordafar blev oprettet gen-
nem norsk, dansk og færøsk kapital.
Anlægget drives kun i sommerhalv-
året, uden de udgifter, som den grøn-
landske vinter kræver. Derfor har
Nordafar kunnet betale mere end
KGH. Da koncessionen blev givet, var
der ingen grønlændere i nærheden af
Færingehavn, men siden har de, også
af geografiske grunde, vist stigende
interesse for at indhandle her, men
Nordafar har kun kunnet modtage
grønlændernes landinger i kommission
for KGH, og altså til KGH’s priser.
Det anser jeg for forkert, og derfor
vil forbudet mod, at grønlænderne ind-
handler fisk til selve Nordafar, også
blive ophævet fra 1. januar 1969.
GRØNLÆNDERNE SKAL
NOK KOMME MED
Om mulighederne for at nedbringe
statens udgifter i Grønland, udtaler
grønlandsministeren:
— Et af midlerne er at investere i
retning af færre, men større bysam-
fund, hvor grønlænderne på én gang
kan få bedre uddannelse, højere leve-
fod og rigere adgang til sociale og kul-
turelle institutioner.
En anden mulighed for at gøre
Grønland billigere i drift ligger i ud-
nyttelsen af landets mineraler. Der
ligger i finansudvalget en plan om at
udvide de geologiske undersøgelser i
Grønland meget stærkt med henblik
på at få udarbejdet kort over mineral-
forekomsterne, som kan tilskynde pri-
vate firmaer til at undersøge mulig-
hederne for rentabel udnyttelse.
løvrigt tvivler grønlandsministeren
ikke på, at grønlænderne kommer
med.
— Den dag kommer sikkert, da
grønlænderne i højere grad selv bliver
kapitalstærke nok til at være med.
Men det bliver et spørgsmål om un-
dervisning og uddannelse, og det er en
kendsgerning, at grønlændernes livs-
tradition hæmmer dem i alt for hur-
tig omstilling.
Men grønlænderne skal komme med,
og jeg anser det for en vigtig opgave
at give grønlænderne medansvar, her-
under også at de selv kommer til at
bidrage økonomisk ved opbygningen
af landet, slutter grønlandsminister
A. C. Normann.
Programsekretær til Grønlands Radio
Med tiltrædelse ca. 1. juli 1968 søges en programsekretær til Grønlands
Radio i Godthåb.
Programsekretæren må kunne forestå tilrettelæggelsen af radiofoniens
danske programmer herunder udvælgelse af egnet stof fra Danmarks
Radio.
Han må endvidere i samarbejde med den grønlandske programsekretær
kunne yde bistand ved tilrettelæggelsen og produktionen af programmer
til den grønlandske afdeling.
Ansøgeren må have godt kendskab til radioarbejde i almindelighed,
løvrigt vil der i særlig grad blive lagt vægt på at finde en programsekre-
tær med særlige forudsætninger inden for oplysnings- og aktualitetsstof-
fet, idet arbejdet inden for disse områder vil få en central placering i
radiofonien.
Det vil endvidere være ønskeligt, at ansøgeren er alsidigt orienteret
inden for det musikalske område.
Stillingen vil, såfremt forudsætningerne er til stede, blive aflønnet i
henhold til overenskomsten mellem Ministeriet for Grønland og Dansk
J ournalistf orbund.
Der ydes programsekretæren og hans familie fri rejse og fragt til og
efter udløbet af en periode på 2 år tillige fra Grønland.
Under tjenesten i Grønland vil der blive anvist bolig.
Skriftlig ansøgning med udførlige oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse fremsendes til radiostyrelsen, Godthåb, senest 15.
april 1968.
Mekanikere søges
Til byerne Upernivik, Christianshåb og Thule søges dygtige mekani-
kere, der foruden selv at deltage i det daglige arbejde også kan påtage
sig at lede arbejdet, idet der på grund af værkstedernes ringe størrelse
ikke er ansat en egentlig formand.
Aflønning og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.
Telegrafisk ansøgning bedes snarest tilsendt grønlandteknik, Køben-
havn.
mekanikerigssarsiorpugut
igdloKarfingne Upernivingme, K’asigiånguane Thulemilo bililerissug-
ssanik pikorigsunik pigssarsiorpugut. sulissorineKartugssat uvdluiname
sulinerme pikorigsuginanatik åmåtaoK sulinerme pissortausinaussaria-
Karput, igdloKarfit taineicartut bilinik iluarsaissarfisa angnertujungine-
rat pissutigalugo formandinik atorfinigtitsissoKarsinåungingmat.
aningaussarsiagssat atorfiningnermilo pissagssat avdlat isumaKatiging-
nikut aulajangerneKåsåput.
atorfiningniardlune Kinutigissat nalunaerasuardlune unga nagsiuneKå-
såput: grønlandsteknik, København.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20, 1127 København.
15