Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 4

KRONIK
Har vi en opposition?
Grønland har oplevet en hektisk
politisk periode med en mængde mere
eller mindre sindsoprivende begiven-
heder på den politiske arena lige siden
det kortvarslede folketingsvalg blev
udskrevet i efteråret 1966. Valgets ud-
fald overraskede ikke, men det blev
en opvarmning til det skelsættende
landsrådsvalg i foråret 1967, og efter
at brikkerne var faldet på plads om-
kring dette valg, fik vi til overflod
endnu et såkaldt „utidigt" folketings-
valg først i dette år.
Bedømt ud fra den 14 måneders pe-
riode, disse 3 valg omfatter, vil man
måske ikke være alt for tilbøjelig til
at give de spektikere ret, der hævder,
at Grønland politisk betragtet er en
passig afkrog af det danske rige.
Tværtimod vil mange sikkert mene,
at vi har haft rigeligt med politik i
den forløbne tid; nu kan det være ti-
den at få bestilt noget i de forsamlin-
ger, som vi har valgt folk til.
Og der er da også al mulig udsigt
til, at vi igen synker tilbage i de gode,
gamle tilstande, hvor politik er en sag
for den lille flok, der befinder sig på
de politiske stole. Mens valgkampene
dog har skabt aktivitet og debat
ihvertfald mellem kandidaterne, ind-
snævres diskussionerne nu i det store
og hele til at foregå mellem de folke-
valgte.
Der er opmuntrende undtagelser fra
denne hovedregel, men undtagelserne
er for spredte og som oftest også for
lokale til at præge debatten. Det er
løfterigt, at en by opretter en politisk
diskussionsklub, og det giver visse
forhåbninger, at Inuit-partiet har talt
så meget om, at nu skal partiet gen-
nemorganiseres, så det bliver en fak-
tor af format. Der er også håb om, at
debatten vil blive mere alsidig, når
Knud Hertling med tiden får stablet
sit partiapparat på benene, men endnu
er altsammen mere løfter og udsigter
end virkningsfulde kendsgerninger
„her og nu", som det så aktuelt hedder.
Man bør nødvendigvis være skeptisk
over for folk og grupper, der især
hæfter sig ved, hvad der skal komme,
og ikke i højere grad lever op til da-
gens krav.
★
Ved landsrådsvalget stillede ca. 65
mennesker op til 17 pladser. Omkring
50 mand med mere end almindelig po-
litisk interesse er nu trådt tilbage i
dagligdagen, og der venter de fleste af
dem på det skal blive 1971, så mulig-
heden for at tone flag atter dukker op.
Til den tid skal deres politiske aktivi-
tet først og fremmest dreje sig om at
kritisere, hvad de heldige konkurren-
ter 1967 nåede og ikke nåede — de
skal fremlægge nye forjættende planer
med den alvidende bagklogskab, som
den uforpligtede har patent på. Det er
i sandhed et skyggekabinet, en kreds
af politikere, som i 4 år ikke offent-
ligt tager stilling til det dagsaktuelle,
som ikke har fremlagt egne forslag,
og som kan fremvise hvide, uplettede
hænder. Det er ikke en opposition, og
frem for alt er det ikke en ansvars-
bevidst opposition.
Forholdene vil i store træk være de
samme omkring det kommunal-poli-
tiske arbejde. Med den meget snævre
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Plejemoder
Til leder af børneplejehjemmet i Thule søges snarest en dygtig dame
med kendskab til pasning af børn.
Mad og vasketøj til hjemmet leveres fra sygehuset.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgninger vedlagt udførlige oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse indsendes snarest eller senest 8. april 1968 til landslægen,
Godthåb.
arnarsiagssamik
Thulime børnehjemimut aroamik pikorigsumik méricanik pårssinig-
ssamut ilisimassaKardluartumik pigssarsiortOKarpoK.
nerissagssat errortagssatdlo nåparsimavingme suliarineicartarput.
pisinaussat maligdlugit akigssarsiagssaK aulajangerneKåsaoK.
KinuteKardlune agdlagaK iliniagaKarsimanermik sujomatigutdlo sulia-
risimassanik nalunaerutinik ilaKartineicartugssaK sapingisamik piårtu-
mik kingusingnerpåmigdlo 8. april 1968 nakorsaunermut Nungmut nag-
siuneKarsinauvoK.
personkreds ved folketingsvalgene
kan der ikke siges noget generelt om
de slagne kandidater, situationen vil
veksle fra valg til valg.
★
Der er al mulig grund til at beklage
denne mangel på debat. Først og frem-
mest bliver en sag nu en gang mere
alsidigt bedømt, når en større person-
kreds deltager i drøftelserne. Den
spredte murren eller den private snak-
ken ved kaffebordene ændrer ikke no-
gen politik.
For skyggeoppositionen bliver der
alt for let spil. Hvem kan ikke i dag
med let sind kritisere fødestedskrite-
riet, og hvem kan ikke om 5 år un-
dres over, at nogen endnu i 1968 var
betænkelige ved at indføre direkte
beskatning. Tiden vil jo give den tavse
ret; han kan påberåbe sig enhver me-
ning, den dag, kandidaterne mødes
igen. De siddende politikere kan ikke
være tjent med at være alene om at
diskutere.
Men heller ikke tidligere og kom-
mende kandidater kan være tilfredse
med systemet, som det virker i dag.
De folkevalgte har ganske uvilkårligt
offentlighedens øjne på sig, de nævnes
og citeres for enhver ytring, og små
hændelser med en politiker bliver til
begivenheder. De får en uforholds-
mæssig kraftig placering i helheden,
og den succesrige politiker — eller
bedre den aktive — vil efter al men
neskelig beregning at dømme være
sikret et godt forspring, allerede før
han får holdt sit første vælgermøde,
når det næste gang stunder mod valg.
Mest belastende for det grønlandske
samfund er vel fornemmelsen af, at
det politiske ikke kommer os ved,
eller rettere at vi ingen indflydelse
har på afgørelserne. Men med den
struktur, de politiske organer har i
Grønland set i relation til det lille be-
folkningstal, er der vel næppe nogen
steder indenfor den demokratiske ver-
den, hvor medindflydelse er så nem
at opnå, og hvor den aktive så direkte
kan påvirke tingenes gang.
Direkte skadeligt er det, at det bli-
ver så uoverkommeligt vanskeligt at
fastholde skyggepolitikerne på deres
udtalelser, når der er 4 år imellem
dem. Det aktuelle forløb af Inuit-
partiets zig-zagkurs op mod januar-
valget bliver en spændende sag at
følge. Partiets kandidat Jonathan
Moztfeldt rejste hjemmefra fast over-
bevist om, at den nationalistiske snak
lige præcis var — noget snak. Meget
kategorisk afviste han Ulrik Rosings
tanker om at dreje partiet for at skabe
pression eller forcere udviklingen, og
han havde ubetinget succes på den
linie. Men nu kommer ørkenvandrin-
gen, 3 år, hvor der ikke er anden sjov
end den, vi selv laver, og 3 år, hvor
en del af Jonathan Motzfeldts politiske
planer bliver ført ud i livet — uden
ham. Det må ikke overses, at Motz-
feldt ved det overståede valg havde
fordelen af at repræsentere en ganske
TORVEGADE S . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SØN A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01 )• 12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lystrupvej' 50, Risskov, tlf. (06) *17 80 77
anden „stil" end modkandidaten. Hvad
betyder en sådan ting i en anden kon-
stellation af kandidater ved det næste
valg? Risikerer man ikke meget nemt
at se en Jonathan Motzfeldt berøvet
både program og alderens fortrin i
1971? Og så er det nærliggende at
forestille sig, at de i dag forkætrede
nationalisttanker bliver hans hoved-
bastion, for med mindre partiet flæk-
ker, vil disse tanker vel fortsat blive
luftet internt i Inuit-partiet.
Vi må kunne forvente af Motzfeldt
— og de øvrige politikere med ham —
at de ytrer sig så hyppigt og i de
valgløse år fremtræder så ofte, at de
ikke den dag valget kommer, kan
indrette programmet blot ud fra hen-
sigtsmæssighedsbtragtninger. Partier-
ne vil nok en dag skabe mere end
sikre rammer for debattens udsving,
men indtil da og under alle omstæn-
digheder for de ubundne må der være
tale om en vis fasthed og forpligtelse
overfor tidligere standpunkter.
★
Det vil selvfølgelig blive hævdet, at
de fortvivlede kommunikationsforhold
umuliggør en frugtbar drøftelse af
tingene. Men det er vist sådan med
den megen sukken over forholdene, at
kritikken ligefrem har begrænset troen
på de muligheder, der trods alf ligger
i de bestående medier og forhindrer
den maksimale udnyttelse af dem. Når
lokalbladene vitterligt ikke er alt for
sindsoprivende læsning, skyldes det
jo netop, at de ikke udnyttes efter
hensigten — dette sagt i meget bred
almindelighed. Det er vel kun mang-
lende indlæg, der forhindrer A/G i at
være politisk forum for hovedparten
af Grønland hovedparten af året. Ten-
densen i nedadgående retning er selv-
forstærkende, men det er den sandelig
også i apadgående, og det kunne være
forfriskende om ikke mindst de, der
føler for Grønlands-politikken, be-
sluttede sig for at demonstrere deres
interesse her omkring årsdagen for
landsrådsvalget.
Selvfølgelig har vi en opposition,
men den burde føle sig forpligtet til at
være den aktive og meningsdannende
faktor, som englænderne betegner som
den „loyale" opposition. En hæderfuld
glose til erstatning for den forslidte
„passive".
Ebbe Schiøler, Julianehåb.
Skærpet tilsyn af
grønlandske skibe
Statens Skibstilsyn inddrog ved fejltagelse sejltilladelserne af to skibe, til-
hørende staten.
Statens Skibstilsyn har uden forvar-
sel skærpet kursen overfor skibe i
grønlandske farvande. Man vil ikke
længere tolerere, at skibene ikke gen-
nemgår de obligatoriske værftsefter-
syn og i fem tilfælde har man nu tele-
grafisk gennem politimesteren i Godt-
håb inddraget sejltilladelser for fem
skibe. Det er første gang, skibstilsy-
net har inddraget sejltilladelser i
Grønland, men det bliver ikke sidste,
medmindre reglerne strengt overhol-
des. Skibe forsikres gennem såkaldte
klassifikationsselskaber, men det for-
udsætter, at skibene gennemgår regel-
mæssige eftersyn, og hvert fjerde år
skal skibene synes af Statens Skibs-
tilsyn. Når et skib ikke har gennem-
gået det syn, det skal indenfor en be-
stemt periode — perioderne afhænger i
nogen grad af hvilken slags skib det er
— meddeler forsikringsselskabet Sta-
tens Skibstilsyn, at „klassen ikke er
opretholdt" hvilket i praksis betyder,
at skibets sejltilladelse skal inddrages.
SEJLFORBUDENE
To af de fem foreliggende tilfælde i
Godthåb var der det pikante ved sa-
gen, at det var to af statens fartøjer,
man var ude efter, nemlig KGHs „Jens
Mikkel" og „Kaskelot", men begge
sejlforbud beroede på en misforståelse.
KGHs eget skibstilsyn reagerede om-
gående, da man fik at vide, at sejl-
tilladelserne var inddraget, og for
„Jens Mikkel“s vedkommende kunne
man dokumentere, at skibet havde
gennemgået et værfteftersyn den 8.
november, men forsikringsselskabet
havde ikke fået underretning herom.
Sejlforbudet blev herefter omgående
ophævet. Det andet forbud gjaldt „Ka-
skelot", som manglede et maskinefter-
syn, men her har forbudet ingen be-
tydning i praksis. „Kaskelot" er lagt
op og skal sælges.
De tre andre forbud har ramt
private grønlandske fisker-fartøjer.
I det ene tilfælde mener man, at
værfteftersyn har fundet sted, men
at selskabet ikke er blevet under-
rettet, i det andet tilfælde har der
været et haveri, og et skib må ikke
sejle efter haveri, uden at det har
været synet.
I det tredje tilfælde er der ingen
særlige forklaringer, udover at skibet
altså ikke har været på værft i tide.
REGLERNE SKAL FØLGES
Den fungerende direktør for Statens
Skibstilsyn, Arne Raff, oplyser, at man
har skærpet kursen overfor fartøjerne
i Grønland. Man mener, at man i
Grønland måske ikke altid har taget
reglerne så højtideligt, men det går
ikke mere.
Skibstilsynet kræver reglerne over-
holdt, og udover de to skibsinspek-
tører, man har i Grønland i årets otte-
ni måneder vil man nu søge at få flere
sendt op.
Ellers kan der gå op til fjorten dage,
hvor et skib må vente på en skibs-
inspektør. Hvis han f. eks. er i Hol-
steinsborg og et skib kommer på bed-
ding i Julianehåb, kan det godt tage
sin tid, inden han når til Julianehåb.
Forsikringsselskaberne har også pla-
ner om at være repræsenteret i Grøn-
land. Selskabernes folk kan aflaste
statens ved at foretage de krævede
syn indenfor fire års perioden, så
skibstilsynet kun skal syne hvert skib
hvert fjerde år. Der forhandles om sa-
gen i øjeblikket.
Med hensyn til bemandingsreglerne
skal de også overholdes, men man kan
jo kun skride ind i de tilfælde, hvor
man får kendskab til, at reglerne ikke
overholdes.
Investeringsplanerne
for 1968-72 drøftes
. .j
Departementschef Erik Hesselbjerg forelægger planerne i Godthåb 29. april.
— Forhandlingernes deltagere er Landsrådets forretningsudvalg, landshøv-
dingen og landslederne.
Fra Ministeriet for Grønland er det
netop meddelt, at det planlagte møde
vedrørende de grønlandske investe-
ringsplaner for 1968-72 indledes i
landsrådssalen i Godthåb 29. april i år.
Investeringsplanerne vil blive fore-
lagt af departementschef Erik Hessel-
bjerg, der under besøget i Godthåb
ledsages af vicedirektør Ølgaard fra
GTO samt fungerende sekretariatschef
Viggo Svendsen, bygningsinspektør O.
Himmelstrup og sekretær Arne Kri-
stiansen fra Ministeriet for Grønland.
I forhandlingerne deltager Landsrå-
dets forretningsudvalg, og fra statens
side landshøvdingen og landslederne.
Når udkastet til investeringsplaner-
ne er drøftet i Godthåb, forelægges det
i juni måned Grønlandsrådet og der-
efter landsrådet ved den ordinære
samling i august. Ministeren tager
først stilling til udkastet, efter at
landsrådet har behandlet planen.
Det har været hensigten at forhandle
investeringsplanerne med kommunal-
bestyrelserne inden anlægsmødet i
Godthåb. Det er imidlertid forhindret,
idet den politiske situation har forsin-
ket planens udarbejdelse.
Imidlertid søger man inden anlægs-
mødet kontakt med så mange kommu-
nalbestyrelser som muligt.
Således vil Skretariatschef Viggo
Svendsen og en repræsentant fra GTO
den 19. april tage til Egedesminde for
at kontakte kommunalbestyrelserne i
Diskobugten. Endvidere vil en delega-
tion, bestående af departementschef
Erik Hesselbjerg, vicedirektør Ølgaard
og fuldmægtig Anker Knudsen, be-
søge Holsteinsborg indenfor perioden
23.—26. april og Sukkertoppen fra den
26.—29. april.
Efter påske rejser landshøvdingen
og teknisk konsulent sydpå for at for-
handle med kommunalbestyrelserne i
Frederikshåb, NarssaK, Julianehåb og
Nanortalik.
4