Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 3

nunavtinut takornariat
amer dl eriangåsångitsut
Kujatånut aussaro takornariartarnigssaK ukiune kingugdlerni-
sut angnertutiginangajåsassoK
Kalåtdlit-nunåt sule iluamik takornariarfigineKarneK ajorpoK, taimåituarat-
dlåsavdlunilo. tamatumunga suna pissutausson naluneKångilaK, tåssa akunitar-
Jit inigineKarsinaussutdlo avdlat amigautaungmata, naugdlo ukiune kingugdler-
ne erKartomeKartaraluartoK angnertunik akunitar filiortoKarniartOK, sordlo Ilu-
Ussane akunitarfiliornigssaK agsut OKatdlisigineKaraluarpoK, pilerssårutit la-
marmik maungåinartarput.
Grønlands-turismen i 1968
Grønland er stadigvæk og vil fortsat være et tilbagestående område, når det
gælder turismen. Årsagen er som bekendt, at man hverken har de fornødne
hoteller eller andre underbringelsesmuligheder, og selvom vi i de senere år har
hørt om store hotelplaner, bl. a. den meget omtalte Jakobshavn-plan, er de alle
indtil videre løbet ud i sneen.
aussaro Kujatånut takornariartitsi-
nigssaK ukiune kingugdlemisut ang-
nertutigmangajåsaoK, tåssa Kalåtdlit-
nunånut takomariartitsissarneK di-
rektør fru Nina Holmimit, Aero
Lloydimérsumit, ingerdlåneKaratdlar-
matdle takornariartartutut amerdlati-
ginanga j agtut peKatåusangatineicar-
Put. fru Holm Kalåtdlit-nunånut ta-
kornariartitsisaermat — aningaussa-
nik millioninik ardlalingnik amigar-
torutigissaramigit — SAS Kalåtdlit-
nunånut takornariartitsissamialerpoK,
takornariartitsissamermigdlo inger-
dlatsinigssaK nalunaerutigineKarmat
OKautigineKarpoK takornariartitsissar-
neK ukiune aggersune angnertuseria-
ru j ugssuåsassoK.
pigingneKatigit Arctic Hotel Corpo-
ration, Narssarssuarme nangmineri-
ssamingnik akunitarfeKartugssat, pi-
lersineKarput. pigingneKatåuput SAS,
SAS Catering, Kalåtdlit-nunåne ting-
missartortitseKatigit (ilåtigut SAS-
imit aningaussalerneKartOK) Kalåtdlit-
nunåtalo landskassia.
Kujatånut takornariartamigssat —
avdlanut takornariartoKartåsångOaK
— pilerssårutigineKartut nåpertordlu-
git junip sisamane autdlamisåput. ta-
komariat uvdlune 14-ine mulussåså-
put, Københavnimit tingmissartumik
DC-8-mik Islandimut ingerdlåneKar-
Kårtåsavdlutik. tåssånganit islandi-
miut tingmissartutileKatigit Iceland-
Airip tingmissartuanik DC-6B-mik
NarssarssualiåuneKartåsåput. tåssa
Københavnimit torKåinardlugo Nar-
ssarssualiartoKartåsångilaK.
uvdlune 14-ine muluvdlune Nar-
ssarssualiarneK ingmikut årKigssussi-
nernik sisamanik ilalik inungmut a-
tautsimut 2815 kr-KåsaOK. akunitar-
fingme nutångorsameKarsimassume
takornariat ineicartåsåput, tåssångå-
nitdlo K’agssiarssungmut, Igalikumut,
Narssamut sermerssuarmutdlo anga-
laortoKartåsaoK. åma akisunerussumik
akilivdlune takornariartoKarsinauvoK,
inuk atauseK 3600 kr-nik akilivdlune
takuneKarsinaussut sisamat taigorne-
Kartut saniatigut K’aKortumut, Ag-
dluitsup pånut Agdluitsumutdlo kisa-
lo Unartumut angalaortåsaoK. åma
sukisaersautigalugo aulisartartut ta-
kornarianut ilautitdlugit angatdlåne-
nartåsåput.
SAS-ip nautsorssutigå Kalåtdlit-
nunånut takornariartarnerit septem-
ber tikingajagdlugo ingerdlåneKåsa-
ssut.
islandimiut tingmissartutileKatigit
Iceland-Air åma Kalåtdlit-nunånut
takornariartitsissåsåput. uvdluinar-
dlune Kulusungmut, Angmagssagdlip
erKånitumut, uvdlunilo sisamane mu-
lussunik Narssarssuarmut takomari-
artitsissoKartåsaoK.
Den forestående turistsæson i Syd-
grønland bliver af nogenlunde samme
omfang som i de senere år, da Grøn-
lands-turismen blev forestået af direk-
tør, fru Nina Holm fra Aero Lloyd.
Da fru Holm måtte opgive Grønlands-
rejserne — hun havde sat millionbe-
løb til på dem — overtog SAS Grøn-
lands-turismen, og i en proklamation
efter overtagelsen bebudede man en
betydelig udvidelse af rejserne i den
kommende sæson.
Der blev stiftet et nyt selskab, Arc-
tic Hotel Corporation, som skal drive
det private hotel på basen i Narssar-
ssuaK. Selskabets indskydere er SAS,
SAS Catering, A/S Grønlandsfly, der
også selv delvis er SAS og så den
grønlandske landskasse.
Turistsæsonen for Sydgrønland —
rejser andre steder hen med turister
bliver der ikke tale om — skal efter
planen begynde den 4. juni. Der bliver
arrangeret fjorten dages rejser, og tu-
risterne flyves først fra København til
Island i en DC-8. Herfra skal man
videre med en Iceland-Air-maskine,
en DC-6B til NarssarssuaK. Der bliver
altså ikke tale om direkte flyvninger
København — NarssarssuaK.
En fjorten dages tur til Narssar-
ssuaK koster med fire sær-arrange-
menter 2815 kr. pr. person. Man ind-
kvarteres på det moderniserede hotel,
og herfra går så ture til Kagssiarssuk,
til Igaliko, til NarssaK og til indlands-
isen. Der arrangeres også en dyrere
Grønlands-rejse, til 3600 kr. pr. person,
og den omfatter foruden de nævnte
fire ture en rejse til Julianehåb, til
Sydprøven og Lichtenau med udflug-
ter til de varme kilder. Og så er der
selvfølgelig lystfiskerture til de steder,
hvor ørrederne nu måtte befinde sig,
langs kysten eller i elven.
SAS regner med en grønlandsk tu-
ristsæson til hen i september.
Det islandske flyveselskab, Iceland-
Air, arrangerer også turistrejser til
Grønland. Man har en endagsrejse til
Kulusuk ved Angmagssalik, og en fire
dages rejse til NarssarssuaK.
B-52 pivdlugo naggatåmik
nalunaerutigineKarsimassut
Sidste ord om B-52
48-49-p kingorna
(Kup. sujugdl. nangitan)
ssumut akuliukajugpoK sikulo augti-
tardlugo, umiarssup nålagå J. Morten-
sen OKanpoK.
ningitagarssutit angisut mardlui-
nait sårugdlingniartut
tusagkavut maligdlugit Manitsup
Nuvdlo pigissåine aulisarneK unissa-
vigsimavoK. Manitsup pigissåne ava-
tåne sårugdlingniameK Kéramiarner-
dlo ajornaKaoK siko pissutigalugo. Ka-
Kutigut rejertoKatsiartarpoK.
Nungme KGH-p ningitagarssutai a-
ngisut mardluk kisingajagdluinarmik
uvdlune måkunane sårugdlingnik tu-
nissaKartarput amerdlångitsunik. ikå-
nerssuarne aulisagaKardluaraluarpoK,
sikutdle pissutigalugit tikitagssåungit-
sunik. „Carl Egede“ kingugdlerméra-
uie pissaKardluarsimavoK, nauk 16—
18-inik issingnera aulisarnermut akor-
nutaugaluartoK. ningitagkat ardlagdlit
ånaineKarsimåput, siko ingerdlaugi-
uardlune kivdlumarsimagame. ;,Carl
Egede“-p inugtaisa sulivfingmik Kuli-
ssaunera iluarusutigisimavåt, issigka-
luaKissoK Kiavatdlåratik sulisinauga-
mik.
„Jens Mikkel“ angmåinartumik Kå-
Ek issimik akomuteKartarsimassoK
Handelip KutdlersaKarfiata nalunae-
rutdgå.
Nungme sulivfigssuaK uningajag-
dluinarpoK. pissortå M. Nedergaard
°KarpoK KGH-p ningitagarssutai a-
ugisut kisimik sårugdlingnik tunissa-
uartartut. aulisariutit avdlat ilåné-
riardlutik rejenik tunissaKartarput.
sulivfigssup inuit 80-it sulissorai, ta-
fnaisalo suliagssaKartiniaraluardlugit
uikitåutitdlugit sulisineKartarput. su-
hssartut ajorssalersutut OKautigineK
ajornarput, amerdlanerit sulivfigssup
sulissuinut inigssiane najugaKaramik.
KNAPP-ip sujuligtaissua
agsut isumakulugtoK
Radio-avisimut nalunaerutigineKar-
tut maligdlugit kujasingnerussume
uajugagdlit åma ajomartorsiorput.
Påmiune rejemiameK angnermik
sangmineKarpoK, sikutdle åma akor-
uutaussarsimåput. Påmiune sårug-
dligtat ikileriarsimaKaut. Arsungme
aulisariutit angnerit sårugdlingnia-
rungnaerdlutik Påmiune rejemialer-
simåput. aulisariutit mingnerussut så-
rugdligtarissartagait arsungmiut nu-
ugoråinarsimavait.
Narssame anorerssuartarnera, ka-
ugerdlup sikunera sikorssuitdlo auli-
sarnermut akornutausimåput. aulisa-
riutit tamarmik amigartortarput, a-
merdlanerssaitdlo aussaro K’eKertar-
ssup tunuanut rejerniagssamårput.
K’aKortume aulisarneK åma anorer-
ssuarnit sikorssuarnitdlo akomuser-
sorneKarsimavoK. sujorna sårugdlig-
tat agfåinangajait pigssarsiarineKarsi-
Uiåput.
KNAPP-ip sujuligtaissua Niels
Carlo Heilmann aulisarnerup tai-
mak ajortiginera pivdlugo isuma-
kululersimavoK, pingårtumik auli-
sartut taimak autdlartinerdliorti-
galutik akilersuinermikut ajornar-
torsiulersinaungmata. aulisartut m-
nuvigai 1968-ime ingmikut naut-
sorssuteKarKUvdlugit, uvdlut auli-
sångitsorfit kavsiunersut — silar-
dluk sikutdlo pissutigalugit —■ na-
lunaerssorKuvai, åmalo ukiunut
sujugdlernut nalerKiutdlugit ani-
ngaussartutit nalunaerssortcuvdlu-
git. aulisarnikut ukioK måna aju-
tårnerssuaKåsagaluarpat tapissute-
KartOKarnigsså KinutigissariaKale-
rumårtOK KNAPP-ip sujuligtai-
ssuata OKautigå.
måna erssernigsumik påsineicarsi-
mavoK tingtnissartorssup brintinik
Kaertartulianik nagsataicardlune Thu-
lep ernanut nåkarnera inungnut, u-
massunut naussunutdlo navialissu-
tåusångitsoK.
amerikamiut tingmissartuat ikuat-
dlagdlune navianaKissunigdlo useKar-
dlune nåkarmatdle — brintinitdlo
Kaertartuliat sisamat sikumut tung-
nermingne aserormatale — danskit
amerikamiutdlo ilisimatuisa iluamik
oKautigiumasimångilåt ajutornerup
KanoK kinguneKarnigsså, sivisoKissu-
migdle misigssuinerit kingorna måna
KularinérupoK ånilånganigssamut pi-
ssutigssaKångitsoK.
atomip nukingata iluaKutigineKar-
nigsså pivdlugo kommissionime de-
partementschefiussoK H. H. Koch Kut-
dlersaralugo ilisimatutdlo ingmikut
påsisimassagdlit Thuleme tingmissar-
tup nåkarneranik misigssuisimassut
ilagalugit danskit autdlartitaisa Wa-
shingtonime påsiniarsimavait misig-
ssuinerne pigssarsiarineKarsimassut
tamaisa amerikamiut ingmikut påsisi-
massagdlit peKatigalugit.
tingmissartup nåkarfia nåkutigine-
Paggivigtap erKåne puissiniarneK
autdlarnerpoK. — norgemiut puissi-
niutinik umiarssuautigdlit sujunersu-
tigisimagaluarpå ukiume atautsime ta-
måne puissiniartoKångikatdlåsassoK,
inuiaKatigitdle ardlaliussut autdlarti-
taisa Hamborgime atautsimineråne ca-
nadamiut akerdliungmata isumaKati-
gissutigineKarpoK puissiniarnerup aut-
dlartinigsså uvdlunik Kulinik kinguar-
tineKåsassoK.
atuagagssiaK „Fiskaren" maligdlugo
norgemiut sujunersutigissamingnut
tungaviginiarpait ukiune kingugdler-
ne piniartautsit umiarssuitdlo puissi-
niutaussartut pitsångoriartuinarnerat,
taimaingmatdlo puissit pissarineKar-
tartut Kanganit amerdlanerujugssuå-
ngomerat. norgemiut isumaKarput pi-
niartarneK pilerssårusiortariaKartoK
sivikitsoK encarsautigalugo aningau-
KartuåsagaluarpoK, Kingomernigdle
ulorianartugdlit sikut aputdlo tamå-
kiussardlutik pémeKarsimåput, dan-
skitdlo amerikamiutdlo nalunaerutåne
taineKarpoK matuma kingorna inuit,
umassut naussutdlo navialinigssåt å-
nilångatigissariaerutoK.
tingmissartup nåkarfiane tamatu-
malo erKåne siko tomminik arfiniling-
nik dvssussusilik piameKarsimavoK,
tingmissartuvdlo asencukue tamanga-
jangmik navssårineKarsimåput. ka-
terssorneKartut 68.000 literinik ang-
nertussuseKartut portuneKarsimåput,
aussarulo umiarssuarmik USA-liåu-
neKåsåput Savannah Riverime, Syd-
carolinamitume, agssåuneKåsagamik
nåpartat 1827-t ivssumik Spaniame
nunaKarfingup Palomaresip encånltu-
mik imagdlit agssåuneKarfiåne. ilisi—
maneKartutut amerikamiut tingmi-
ssartorssuat brintinik Kaertartulianik
usissoK nunaKarfingup taineKartup
erKånut nåkarpoK.
Avanerssuarme årKitagssatuauli-
saoK tingmissartup nåkarfiata encå-
talo Thuleme kommunalbestyrelsip
Kalåtdlit-nunåtalo ministereKarfianit
inåneKardlune tikenuijungnaigå.
ssarsivdluarnigssaK kisiat anguniar-
nago, puissitdle ikiliartunginigssåt i-
nutigssarsiutivdlo atåinarnigsså angu-
niardlugo.
norgemiut 1966-ime 249.000-it mig-
ssiliordlugit amerdlåssusilingnik pui-
ssiput, 1965-ime 40.000-it migss. pissa-
Karamik — ajoraluarpoK sujorna pui-
ssitat KanoK amerdlatiginere nalunae-
rutigisinåunginavtigik. akitdle åpari-
artornerat ukiut mardluk matuma su-
jornagutdle malungnarserérpoK, uma-
ssunigdlo sernigssuiniat peKatigigfisa
puissit aminik atuerKussinatik ilig-
ssarsiornerisa — puissit någdliugtit-
dlugit toKorarneKartarnerinik oKar-
tarnertik pissutiginiardlugo — puissit
amisa aké sule mingnerulersipait. nor-
gemiut puissinit niorKutigssiaisa nu-
nanut avdlanut tunineKartut nalingat
1966-ime 42,6 mili. kr-uvoK 1965-ime
41,7 miil. kr-ugame.
Det kan nu med sikkehed fastslås,
at brintbombe-ulykken i Thule ikke
vil indebære nogen fare for menne-
sker, dyr eller planter.
Siden den amerikanske maskine
styrtede brændende ned med sin uhyg-
gelige last, og de fire brintbomber
knustes i isen, har danske og ameri-
kanske videnskabsmænd været meget
forsigtige med at udtale sig om ulyk-
kens følgevirkninger, men efter lang-
varige undersøgelser føler man sig nu
sikker på, at der ikke er grund til
frygt.
Under ledelse af departementschef
H. H. Koch fra Atomenergikommissio-
nen og med deltagelse af en række
videnskabelige eksperter, som har un-
dersøgt sagen i Thule, har en dansk
delegation været i Washington og har
gennemgået hele undersøgelsesmate-
rialet sammen med amerikanske eks-
perter.
Man vil ganske vist fortsat overvåge
nedstyrtningsområdet, men så godt
som al radioaktiv is og sne er fjernet,
og der er — fastslår en dansk-ameri-
kansk erklæring — herefter ikke no-
gen fare for mennesker, dyr eller plan-
ter.
Man har skrabet seks tommer is af
området, og næsten alle stumper af
den knuste maskine er fundet. Det
hele er nu anbragt i 68.000 liters be-
holdere, som til sommer skal sejles til
USA og begraves i Savannah River i
Sydcarolina ved siden af 1827 tromler
jord fra den spanske landsby Paloma-
res, hvor USA også havde et brint-
bombe-uheld.
Tilbage af uløste problemer er den
spærrezone, som kommunalbestyrelsen
i Thule oprettede efter anbefaling fra
Ministeriet for Grønland.
Spærrezonen vil blive opretholdt,
indtil isen bryder op til foråret. Så
forsvinder også den side af sagen.
Problemet vedrørende overflyvnin-
gerne er forsåvidt allerede løst. Efter
ulykken i Thule har USA besluttet
ikke mere at flyve med atomvåben i
de strategiske fly, hvorefter man har
grund til at formode, at krænkelser af
dansk område ikke mere vil finde
sted.
r-
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
nakuaK isumangnalt-
sok OllatungltsoK
IkussQkumlnartoK
BlvlsUmik plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Blkunlk ajornartorsluteicar-
slnaunea pissutigalugo mo-
torlt åsslglngltsut tamar-
mik plslarltineKarslnåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
pineicarsinauvoK 30-nlt 360 hestlllngnut 1—2 fima 3
cyllndereicardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Seml-Dlesel lngnfltdlaglssamlk autdlartartok ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersomeKarstnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1-. 2- og S-cyllndret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Skibsl'ømrerformand
Til landskassens bådebyggeri i Egedesminde søges til snarlig tiltræ-
delse en dygtig skibstømrer- og beddingsformand i moden alder, der med
myndighed og erfaring kan lede en arbejdsstyrke. Ansøgere med erfa-
ring i betjening af bedding, der kan tage fartøjer på op til 200 tons død-
vægt, vil blive foretrukket.
I uddannelsesøjemed vil der eventuelt være mulighed for et par må-
neders ophold ved tilsvarende værft i Danmark.
For en skibstømrerformand, der er hjemmehørende i Grønland og som
har de fornødne kvalifikationer, vil der være mulighed for aflønning på
kontraktbasis med en løn svarende til 10. lønningsklasse i lov nr. 168
af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland, hvor begyndelses-
lønnen inclusive stedtillæg for tiden andrager kr. 1.858,80 og slutlønnen
kr 2.208,05 pr. måned.
Overarbejde vil blive honoreret.
Stillingen kan også besættes med en ikke-hjemmehørende, som lønnes
efter derom gældende regler.
Familiebolig kan stilles til rådighed.
Skriftlig eller eventuelt telegrafisk ansøgning bedes sendt til både-
byggeriet, Egedesminde. Ansøgningsfristen udløber d. 1. maj 1968.
umiarssualiorfmgme nålagaussaK
landskassip umiatsialiorfianut Ausiangnitumut erninaK atorfinigtugssa-
mik pigssarsiariniarneKarpoK umiarssualiorfingme amutsivigtånilo nåla-
gaussagssaK inerdluarsimassoK nålagkersuisinåussuseKardlune misiligta-
gaKardluardlunilo sulissunik sujulerssuisinaussoK. kigsauteKartut amut-
siviup angatdlatit 200 tons anguvdlugit OKimåissuseKartut anguvd'lugit
KaKitsisinaussup atomigssånik påsisimassaKartut sagdliutineKarumårput.
sungiusarnigssaK erKarsautigalugo imaKa pissariaKarsinauvoK Kåuma-
tine mardlugsungne Danmarkime amutsivit taimåitut ilåne sulitsiamig-
ssaK.
umiatsialiorfingme nålagaussamut Kalåtdlit-nunåmiussumut åmalo
piumassarineKartutut pisinåussuseKartumut akigssarsiarineKarsinaussut
isumaKatigissuteKarnikut aulajangerneKarsinåuput Kalåtdlit-nunane tje-
nestemandit akigssausersorneKamigssånik inatsime nr. 168-ime 27. maj
1964-ime uvdloKartume lønningsklasse 10-me akigssautigssatut pineKar-
tut amerdlaKatåinik, tåssalo autdlarKåumut akigssautigssai sumiussutsi-
mut tapisiaK iléngutdlugo månåkut angissuseKésavdlutik 1858,80 kr-nik
akigssauteKarfingmilo tåssane kigdligfigssarisavdlugit 2208,05 kr. Kåu-
måmut.
Kångiutomerit akilemeKartarumårput.
atorfik tåuna åma Kalåtdlit-nunåmiungikaluartumik inugtalerneKarsi-
nauvoK akigssauserneKarumårdlunilo taméko akigssausemeKartarnerat
maligdlugo.
ilagissaringnut igdlugssaKartitsineKåsaoK.
piumasinaussut KinuvigineKarput agdlagdlutjk ajornångigpatdlunit te-
legramerdlutik piumanertik nalunaerutigerKuvdlugo landskassip umiat-
sialiorfiutånut Ausiangnut, nalunaerutdlo tamåna tiguneKarérsimassa-
riaKåsaoK 1. maj 1968.
norgemiut puisslniat
i