Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 12
Nordvietnams general Giap vor tids »Røde Napoleon« Den 54-årige general, der er hjernen bag Vietcongs offensiver, horer til guerillakrigens teoretikere i klasse med Mao Tse-Tung og Ernesto „Che“ Guevara. Af Henrik Decker. København (RB-special). Vietcong-styrkernes store offensiv i begyndelsen af februar skyldtes en nøje planlagt taktik, først og fremmest præget og udtænkt af Nordvietnams militære øverstkommanderende, general Vo Nguyen Giap. Både nu og under Vietminh- styrkernes befrielseskamp mod franskmændene har han fra Hanoi dirigeret styrkerne mod „de fremmede“. Trods Vietnam-krigens udstrakte internationale implikationer er det ham, der —- så vidt vides — nogenlunde suverænt dirigerer Vietcongs og Nordvietnams troppebevægelser. Der hviler et vist skær af mystik over den lille 54-årige, ofte smilende mand. Han viser sig sjældent offent- ligt, men det betyder ifølge ameri- kanske eksperter ingenlunde, at hans indflydelse er i dalen. Han er frem- deles en af den nordvietnamesiske præsident Ho Chi-Minhs nærmeste fortrolige — og desuden, hvad der især spiller en rolle nu under den store blodige styrkeprøve med Sydvietnam, USA og de øvrige allierede — en in- ternationalt anerkendt militærtaktiker, hvis værker om guerilla-krigsførelse nævnes i samme åndedrag som Mao Tse-Tungs og Ernesto „Che“ Guevaras teoribøger om dette emne. Flere frem- trædende amerikanske militæreksper- ter sætter ham i klasse med den tyske feltmarskal Erwin Rommel — „Ørken- ræven". At Giap har fået den position som tilfældet er, er bemærkelsesværdigt, fordi han aldrig har modtaget nogen teoretisk militæruddannelse — som han sagde efter franskmændenes smer- telige nederlag ved Bien Bien Phu: „Det eneste militærakademi, jeg har frekventeret, er kratskoven ....“. Han kom selv til verden i denne kratskov som søn af en fattig, men oplyst ris- bonde i den lille nord-annatitiske landsby An-Cha i Quang Binh-provin- sen. Faderen hadede de franske frem- medherrer af et ærligt hjerte — og intet under derfor, at det gik sønnen ligesådan. Allerede som 14-årig var han medlem af en anti-fransk, kom- munistisk undergrundsorganisation „Det ny Annams revolutionære parti". Han udmærkede sig tidligt ved sine glimrende evner, først i skolen i Hue, siden på universitetet i Hanoi — men måske ikke mindst inden for det kom- munistiske parti. EKSPERT I NAPOLEON Inspirationen fik han fra den indo- kinesiske revolutionsfilosof Pam Boi Chau. Snart efter immatrikulationen begyndte han at organisere studenter- strejker, siden udgav han en lille håndskreven avis „Tieng Dan" („Fol- kets røst") — de første led i den langvarige uafhængighedskamp mod franskmændene. 19 år gammel arreste- redes han af franskmændene for poli- tisk agitation og idømtes tre års fæng- sel. Efter løsladelsen tog han eksamen i historie fra Hanois universitet og blev lærer på et gymnasium i byen. Lektor Giap fik som tiden gik navn for at være noget af en ekspert på Napo- leon. Det siges således, at han på stående fod kunne gøre rede for slag- planerne for ethvert af Nanoleons slag indtil mindste detalje. Han nærede også stor begejstring for den franske revolution, samtidig med at han be- varede sit had til de franske under- trykkere. Hans venner spurgte ham spøgende om han ikke selv inderst inde ønskede at blive en Napoleon — og meget tyder på, at det netop var tilfældet. I 1933 meldte han sig ind i det viet- namesiske kommunistparti — og kun tre år senere var han leder af dette partis lovlige dækorganisation „Den demokratiske Front", samtidig med at han skrev til det revolutionære blad „Folket". I 1939 blev partiet for- budt af franskmændene, og Giap måtte flygte. Han drog til Kina, hvor han for første gang mødte Ho Chi- Minh og deltog i oprettelsen af Viet Minh-bevægelsen i 1941. Denne bevæ- gelse hvilede på et nationalistisk grundlag, men anvendte kommunis- mens metoder — og dens ideer skulle hurtigt brede sig som ild i tørt græs. Ho gav sin unge medarbejder til op- gave at organisere en guerilla-krigs- førelse i det nordlige Vietnam. „Den røde Napoleon“s karriere var begyndt. På grund af verdenskrigen var det imidlertid japanerne man i første om- gang vendte sig imod. Som for så mange andre unge asiatiske nationa- listbevægelser skulle denne militære kraftanstrengelse blive spiren til en organiseret kamp mod de europæiske imperialister. FRANKRIG VAR HOVEDFJENDEN I 1942 havde Giap den store sorg at miste sin hustru — en professordatter, som han havde ægtet i 1938. Hun blev arresteret af franskmændene for kom- munistisk virksomhed og døde som følge af mishandlinger og manglende pleje i en fransk interneringslejr i Vinh. Denne begivenhed skærpede selvsagt Giaps had til franskmændene, der for ham — under hele krigen mod japanerne — vedblev at stå som den egentlige fjende. Da Japan overgav sig i 1945 havde han et større arsenal af ubrugte våben, han havde lagt til side til det efterfølgende opgør, han vidste ville komme. Efter at have fjernstyret kommunisternes aktivitet i selve Vietnam var han i 1944 efter ordre fra det indokinesiske kommu- General Giap planlægger krigstaktikken med sin stab. nistpartis centralkomite vendt tilbage til sit hjemland for at samle de spredte grupper til en regulær national be- frielseshær. I spidsen for denne ryk- kede han da i august 1945 ind i Hanoi, hvor han på Ho Chi Minhs vegne pro- klamerede oprettelsen af „Vietnams demokratiske Republik". Snart efter vendte franskmændene tilbage til deres gamle pladser i det daværende indokinesiske kolonirige, og Ho Chi Minh beordrede Giap til i sin egenskab af chef for Vietnams mi- litærstyrker at modtage den franske general Jacques Ledere i Hanois luft- havn. Giap brast imidlertid i krampe- gråd — og ville ikke. Her havde han i årevis smedet det våben jern, der skulle fordrive franskmændene — kun ventende på timen og dagen for op- gøret, og så skulle han gøre gode mi- ner til slet spil. Men Ho gav ham to timer til at undertrykke sin stolthed, og da Ledere ankom, stod Giap i luft- havnen i spidsen for modtagelseskomi- teen. Ingen kunne dog hindre ham i at fremsætte en skarp antifransk me- ningstilkendegivelse — der sent skulle blive glemt. BEDRE TAKTIKER Da Ho rejste til Frankrig for at del- tage i selvstændighedsforhandlinger vedrørende Vietnam, overtog Giap, der også havde fået titel af indenrigs- minister, midlertidigt magten. Han be- nyttede Ho’s fravær til at foretage en gennemgribende udrensning i partiet. Han veg ikke tilbage for at bruge de mest brutale metoder, deriblandt snig- mord. Han fandt, at tiden var inde til at formere styrkerne til uafhængig- hedskampen, og for ham var intet middel for lavt til at stabilisere den militære nationale front. Ho kom hjem med uforrettet sag, og deri var intet at beklage set fra Giaps synspunkt. For ham stod uafhængighedsfjenden som noget uafvendeligt. Han havde organiseret sin hær i stil med de kom- munistiske landes hære, hvor politiske kommissærer sørgede for politisk in- doktrinering, som var en lige så selv- følgelig militær disciplin som bajonet- general Giap sorssungnerme KanoK iliortoKarnigssånik suleKatine ilagalugit aulajangersaissoK. fægtning. 1946 affyredes de først skud i uafhængighedskampen mod Fran- krig, som skulle komme til at våre otte år. I det lange løb viste Giap sig som en betydelig bedre taktiker end Ho, og det var da også Giap der kom til at udforme traktater om „Republikken Vietnams uafhængige stilling inden for den franske union". I de første fa- ser af kampen mod franskmændene led Vietminh-styrkerne mange ne- derlag, især fordi Giap manglede ar- tilleri. I 1951 besluttede han at trække sig tilbage til Nordvietnams bjerge med sine partisaner for at spare kræf- ter til en storoffensiv på rette tids- punkt. Chancen kom tre år senere, da franskmændene landsatte faldskærms- tropper i dalen omkring jungle-fæst- ningen Dien Bien Phu. Hvad de ikke vidste var, at Giap i mellemtiden havde modtaget over 100 amerikanske haubitsere, smuglet igennem junglen fra det kommunistiske Kina. Franskmændene led et knusende ne- derlag i Dien Bien Phu — et nederlag der dog først og fremmest var af psy- kologisk art, eftersom kun 4 pet, af de franske styrker i Vietnam omkom un- der Indokina-felttoget — også ibe- regnet Dien Bien Phu. Men den nord- vietnamesiske indeslutning, der endte med fæstningens overgivelse, blev det vendepunkt, som bragte Frankrig til forhandlingsbordet. Fra da af stod Giap i de asiatiske befolkningers øjne som manden, der fordrev franskmæn- dene fra Indokina. VULKANEN OG SNEEN General Giap er en discipel af Mao Tse-Tung, når det gælder partisan- krigsførelse, men hans bog om denne krigs taktik: „Folkekrig — Folke- armee" kommer op på siden af Mao’s lærebog i guerilla-krig, der er obliga- torisk læsning for alle ledende militær- personer i Nordvietnam. Giap opererer med tre „faser" i en national befriel- seskrig: 1. Organisering af politiske modstandsceller i landsbyerne. 2. Ter- ror- og sabotagevirksomhed, gående over til guerilla-krig (guerilla betyder egentlig „lille krig"). 3. Større træf- ninger med fjenden for virkelig at til- føje denne tab. Den sidste storoffensiv mod Saigon og omegn må antagelig betragtes som en overgang til fase 3. Selv om Vietcongs slagkraft er stor — som den seneste tid har vist — be- tyder det naturligvis meget, at Viet- cong sammen med de indsatte nord- vietnamesiske enheder kun råder over en fjerdedel så mange folk end Syd- vietnam. USA og de øvrige allierede. Giap siges at være en tålmodig mand, og af en nylig offentliggjort redegø- relse i det nordvietnamesiske kommu- nistpartis hovedorgan hedder det, at han er forberedt på at fortsætte krigen i fem, ti, måske tyve år. Giap selv er en asket, som hverken ryger eller drikker. Den fordums hi- storiker og intelektuelle er blevet en krigens mand med hud og hår — efter sigende ganske hensynsløs og med en fuldstændig foragt for værdien af det enkelte menneskeliv. „Hver dag dør tusinder af mennesker over hele ver- den .... den enkeltes liv betyder in- tet", skal han engang have sagt til sine officerer. Tilsyneladende er han kølig og nøgtern i al sin færd, men ind imel- lem løber hans temperament af med ham. Dette har givet ham tilnavnet „Vulkanen og sneen". Politisk står han kun på 6. pladsen i hierakiet — og i øjeblikket tyder intet på, at han har udpræget politiske ambitioner. Skal der være fest så skriv til os! Leverandør til Set. Georgs Gilderne Skriv efter brochure! Ballin & Co. Vi kan levere alt, om det er forenings-, havne- eller anden fest. De kan købe næsten, hvad De har lyst til. F. eks. har vi alle slags varer til TOM- BOLAER. Disse kan bestilles efter vore specielle tombolalister. Yderligere har vi ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE, RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM og dertil hørende varer. Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG og SKÆMT til nytårsfester. Skal De have basar i vinter? Bestil varerne til basaren i god tid, Afregning efter afholdelse af basaren. For foreninger afregning efter festen. BADSTUESTRÆDE 15 KØBENHAVN K. -men samme store succes Nu kommer Succes’en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes - fløde eller letbitter...lige til at spise! nutåmik pulik - succes-ile angisdK avdlångorsimångitsoKl mana nagdli- utisaoK succes Galle & Jessen-imit pissoK nutåmik kajungernartumigdlo sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit Succes piumaneKarpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK Fartøj til salg Nybygning, der ikke tidligere har været anvendt, sælges på grund af dødsfald. Bygget af eg på eg 1967 ved første klasses bådebyggeri. 8,28 br. tons. Dimensioner: 34,7’X 10,7’X4,2’. Lukaf forude med plads til 2 køjer. Lasten overdækket med lille luge. 65 HK. BUKH diesel, fabriksny. Ferro- graaph ekkolod. 12 volts lysanlæg, SP-radio. Egnet for ombygning til rejsebåd eller lignende. Prisidé kr. 110.000,—, men forelægger bud. Alle nærmere oplysninger ved henvendelse til: P. MEYENDORFF & CO., H. C. Andersens Blvd. 48, København V. Telegram-adresse: „Felixship", Telex 2445. Telefon: (01) 11 98 80. FLYTNING til og fra GRØNLAND Brdr. Rosendahl g - det gamle firma Islands Brygge 81-83 København S. Telex 9543 Specialister i flytning Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring Adresser Deres gods til vort firma - for god service 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.