Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 16

REJSE I ET U-LAND (II)
U-landshjælp bør ikke ydes til
overproduktion af akademikere
Nordiske eksperter vurderer behovet for bistand til Tanzanias højere
undervisning.
Af Jens Jørgen Kjærgaard.
Dar es Salaam i februar (RB-special)
I 1980 vil Tanzania formentlig være selvhjulpen med uddannelsen af lærere
til gymnasier og realskoler, men indtil da er der behov for megen hjælp fra de
nordiske lande, siger bistandskonsulent Hans Erik Hillerup Jensen.
Hillerup Jensen, der er knyttet til
U-landssekretariatet med undervis-
ningsspørgsmål som sit speciale er i
øjeblikket udlånt til det nordiske Tan-
ganyika projekts styrelse. Sammen
med en lille gruppe andre eksperter
fra de øvrige nordiske lande og
UNESCO i Paris er han i Tanzania for
at planlægge en ny skandinavisk ind-
sats til gavn for undervisningen i dette
udviklingsland. En betænkning vil
formentlig være klar i marts eller
april. Et stort og grundigt arbejde
ligger bag. Ekspertgruppen har gen-
nemrejst Tanzania og har talt med
ministre, embedsmænd, skolefolk og
økonomer m. fl., også i de fjerneste
egne af landet.
Vi prøver at vurdere behovet for
uddannelse af lærerkræfterne 5 år
frem i tiden, og det har til vor store
forbløffelse vist sig, at det næppe vil
være gavnligt at forøge vækstraten i
det hastige tempo, vi oprindelig havde
forestillet os. Der er selvfølgelig brug
for mange flere højtkvalificerede afri-
kanere, men vi må på den anden side
også passe på ikke at havne i samme
situation som Indien, hvor der sker en
stor og bekostelig overproduktion af
akademikere. Det vil være dårlig sam-
fundsøkonomi at køre i den grøft.
Tanzania har så få penge, at de må
bruges med den største omtanke til
gavn for den bredest mulige del af be-
folkningen, siger Hillerup Jensen.
Der er nu gået godt et år, siden præ-
sident Julius Nyerere fremsatte sin
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorsnteKar-
tarsimavugut!

vidt omtalte Arusha-erklæring om op-
dragelse til selvhjælp.
LANGSOMT, MEN SIKKERT
I denne erklæring fremhæver præ-
sidenten, at højere uddannelse kun
kan forsvares med, at den er nødven-
dig for de få af hensyn til de mange.
Landbrugskandidater og lærere, der
skal undervise, må selv have en ud-
dannelse, der er længere end den 7-
årige folkeskole. Men målet må først
og fremmest være en almindelig ud-
dannelse af hele folket. Derfor ønsker
man at gå langsomt, men sikkert frem.
Målet er en virkelig fremgang, der
indvirker på hele folkets tilværelse,
og ikke blot en fremgang, der skaber
prægtige ting at vise frem i Dar es
Salaam og de andre byer, mens resten
af tanzanianerne vedbliver med at leve
nedsunket i fattigdom.
— Det, Tanzania ønsker, er altså en
skole for livet, siger Hillerup Jensen.
Eleverne skal ikke alene have en ud-
dannelse. De skal også indgives et livs-
syn, en ansvarsfølelse og en rodfæs-
tethed i det lokale samfund. Regerin-
gen ønsker at gøre landsbyerne til
steder, hvor folk lever godt. Og under-
visningssystemet skal lægge vægten
på samarbejdsbestræbelser i stedet for
på individuel fremgang. Ikke mindst
vil man modvirke fristelsen til den
akademiske overlegenhed.
HJÆLP UDEFRA NØDVENDIG
Jo, Tanzania vil selv. Men dette ud-
viklingsland arbejder med et så stramt
budget, at man indtil videre i høj grad
må basere uddannelsesvæsenet på
hjælp udefra. Der vil fortsat være
stort behov for bistand, ikke mindst
fra Danmark, Norge, Sverige og Fin-
land. Men det er vigtigt, at vi i vor
iver for at hjælpe ikke forfalder til
unødig konkurrence med andre natio-
ner om at yde bistand. Hvad nytter
det, at mange lande gerne vil yde
hjælp til gennemførelse af et bestemt
projekt, hvis der kun er brug for et
anlæg. Man skal lade sin hjælp be-
stemme af de behov, der består i Tan-
— Eleverne skal
ikke alene have en
uddannelse, de
skal også indgives
et livssyn, ansvars-
følelse og rodfæs-
tethed i det lokale
samfund, erklærer
bistandskonsulent
Hans Erik Hillerup
Jensen.
— atuartut illniar-
tlneKåinåsångitdlat,
inQneruvdle KanoK
Ineranik, akissug-
ssåussuseKarner-
mik najugarissa-
mutdlo atanermik
misiglssuseKaler-
sltariaKarput, ikior-
sinerme sujilner-
suissoK Hans Erik
Hillerup Jensen
OKarpoK.
zania, og man må også tage skyldigt
hensyn til, hvad landet selv kan bygge
videre på, når de udenlandske eksper-
ter rejser hjem og den økonomiske
hjælp standser.
SKOLEVÆSENETS EKSPANSION
Tanzanias skolevæsen er inde i en
kraftig ekspansion. I 1948 havde kun
28 afrikanere afsluttet de første fire
år af den højere skole. I 1961, da lan-
det opnåede uafhængighed, var dette
tal steget til 1779 og i 1966 til 4677.
Ved uafhængigheden var 12.000 børn
indmeldt i den højere skole. Fem år
senere var antallet næsten fordoblet.
Samtidig er det meget store frafald
blevet mindre. Det samlede .antal men-
nesker i Tanzania med en eller anden
form for uddannelse er dog stadig
lavt. Kun 3 pct. af befolkningen har
gået i skole et år ud over folkeskolen,
og i 1962 kunne kun 14 pct. af mæn-
dene og 5 pct. af kvinderne over 15
år læse og skrive.
I 1966 uddannede Tanzanias semina-
rier 2900 lærere, og man forventer, at
tallet vil være steget til 3500 i 1970.
Universitetsuddannelsen i selve Tan-
zania startede i 1961, da der blev op-
rettet et juridisk fakultet i Dar es
Salaam på University College, som er
en del af det østafrikanske universitet,
der er fælles for Kenya, Uganda og
Tanzania.
I 1964 påbegyndtes et humanistisk-
samfundsvidenskabeligt fakultet, og
i 1965 kom et naturvidenskabeligt fa-
kultet til. Ved slutningen af den første
femårsplan i 1969 regner man med et
studentertal på 1300 og et kandidattal
CHRYSLER
marine
uvane pisiarinekarsinauvoK:
køber De hos:
motorit 3,5-nit 105-nik HK-ligtut pineKarsi'nåuput — kontantimik.akilerdlugit akiler- sugagssatutdlunlt. Motorerne leveres fra 3,5-105 HK. Kontant eller afbetaling. Kéum. amerdlåss. Antal mdr. akilØrKfirut Udbetaling kr. Kåumémut Pr. md. kr. akilersugagss. katitdl. akia Afbetalingspris ialt kr.
mm i 1-nik cylir, ierilik silårnarmik nigdlusautilikatavigsumik2,8 liternik tankilik. aKumut 22"- nlk portiissusilingmut. 1 cyl. luftkølet. Indbygget tank 2,8 liter. Kan leveres til 22" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 1120,- 6 176,- 166,- 1172,-
S ijpflg i# |||| |i||| |l| -1 | y&sfåtøi/.st&v''sw'v'Z ' '' % '' r , 3.5 HK ■fåk axumut 15'-nik ^ portussusilingmut </; Til 15'-spejl 12 182,- 86,- 1214,-
18 189,- 60,- 1269,-
24 197,- 46,50 1313,-
/dh 2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilikingmikOrtitamik 17 literimik tankilik. aKumut 20"-nik 30"-nigdlo -portuv- ssusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 17 liter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 2480,- 6 391,- 367,- 2593,-
j S~Ty3^’,"r* u hk \ [(Trak aKumut 15'-nik \ Itil portiissusilingmut Til 15'-spejl 12 408,- 191,- 2700,-
18 423,- 132,50 2808,-
24 439,- 103,- 2911,-
yant-p‘-|J|| rini 9 2 HK akumut 15’-nik \ portiissusilingmut cfejg] Til 15'-spejl 2-nlk cylinderilik Imermik nigdlusautllik. ingmikartita- mik 17 literimik tankilik. aku- mut 20"-nik 30"-nigdlo por- tussusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 17 liter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3110.- 6 489,- 459,- 3243,-
12 <n o « 240,- 3389,-
18 535,- 165,- 3505,-
24 549,- 129,- 3645,-
2-nik cylinderilik imermik ’nigdlusautilik. Ingmikflrtita- mik 23 literimik tankilik. aKU- mut 20" -nik porttissusiling- mut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 23 liter. Kan leveres til 20" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3685,- 6 579,- 546,- 3855,-
20 HK aKumut 15'-nik \ \ wy portiissusilingmut 12 602,- 283,- 3998,-
Til 15'-SDeil 18 627.- 197.- 4173,-
24 648,- 153,- 4320,-
akit tamarmik Kålåtdlit-nunåne ttiniuneKarnerine akiussugssåuput. Alle priser er frit leveret Grønland.
Generalrepræsentation: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S. KØBENHAVN 0. .
på 400. Hovedvægten er lagt på under-
visningen af lærere til den højere
skole. Dem er der også hårdt brug for.
En undersøgelse for et lille års tid
siden viste, at der var 1075 lærere i
realskoler og gymnasieskolerne, og
heraf var kun 300 tanzanianere. Resten
kom fra andre lande. Og det er alt for
få til at klare den store opgave.
STIPENDIER OG STAVNSBÅND
Da University College i Dar es Sa-
laam blev indviet, tilbød regeringen et
antal stipendier i medicin, jura, inge-
niøruddannelse og fil lærere i den
højere skole. Stipendierne, der i antal
er afpasset efter Tanzanias behov på
disse områder, dækker fuldtud om-
kostningerne i studietiden. Men til
gengæld må stipendiemodtagerne un-
derskrive en kontrakt, hvori de for-
pligter sig til at tjene regeringen i fem
år efter endt uddannelse. På denne
måde undgår Tanzania den såkaldte
Brain Drain, det vil sige unge intel-
lektuelles „flugt" til andre og rigere
lande, hvor de kan tjene flere penge.
Det er en højofficiel politik, der ikke
er lige populær blandt alle studerende,
men ud fra et samfundsmæssigt syns-
punkt er den naturligvis forståelig.
— Den uddannelse, der gives i Tan-
zania, må tjene Tanzanias formål, si-
ger Nyerere. Den må støtte de socia-
listiske værdier, vi går ind for. Den
må være med til at skabe et stolt, uaf-
hængigt folk, der arbejder for sin egen
udvikling, og som kender fordelene og
problemerne ved samarbejde. Den må
sikre, at de uddannede ved, at de er
en del af nationen, og at de erkender
deres pligt til at yde større tjenester
til gengæld for de større muligheder,
de har fået.
Uddannelsen må være i overens-
stemmelse med vore behov, siger præ-
sidenten videre. Det, der betyder noget
for størsteparten af folket, er at lære
at læse og skrive swahili, at kunne
regne og at have kendskab til vort
lands historie og værdinormer og re-
geringens arbejdsform.
Princippet om deltagelse i fælles-
skabet og forståelsen af dets behov
må ikke alene gælde i folkeskolen,
men også på uddannelsens højere trin,
fortsætter Nyerere. Der er ingen grund
til at studerende ved universitetet og
andre højere læreanstalter ikke skal
tilbringe i det mindste en del af deres
ferie med at udføre et arbejde for
samfundet. Helst skal det være et ar-
bejde, der har forbindelse med deres
studier.
Arbejde af denne art burde tælle
med i de studerendes eksamensresul-
tat. Den, der viger udenom, eller ikke
gør arbejdet tilfredsstillende, ville da
opdage, at det havde to konsekvenser.
For det første kunne det være, at kam-
meraterne lastede ham for mangler i
velfærdsarbejdet. For det andet kunne
det føre til, at hans embedseksamen
blev tilsvarende dårligere.
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine modemiussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
16