Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTSN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Biadforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinerissap
kujatdliup naiciteriviane
nauitigkat
GODTHÅB
Lad det ikke gentage sig!
H. J. Statens Skibstilsyn har uden
varsel skærpet kursen overfor skibe
i grønlandske farvande. Man har te-
legrafisk gennem politimesteren for
Grønland inddraget sejltilladelser for
fem skibe. Medmindre reglerne strengt
overholdes, bliver det ikke sidste
gang, at Statens Skibstilsyn inddrager
sejltilladelser.
Det er hårdt tiltrængt, at Statens
Skibstilsyn kræver, at reglerne over-
holdes. Under Landsrådets ordinære
samling i 1966 blev det bl. a. oplyst,
at alt for mange bådejere ignorerede
reglerne om bådssyn. En advarsels-
skrivelse til hver enkelt bådejer, der
ikke havde fået båden synet til tiden,
resulterede i, at en del af bådene blev
synet i løbet af tre måneder. I skri-
velsen stod der, at undladelse af sy-
net ville kunne medføre, at forsikring
og evt. erhvervsstøttelån blev opsagt.
Men det ser ud til, at der er for
megen usmidighed i forretningsgan-
gen. Den første aktion fra Statens
Skibstilsyn bekræfter denne antagel-
se. Statens Skibstilsyn havde bl. a.
inddraget sejltilladelser for to af
KGHs skibe — d.v.s. statens skibe.
Men Statens Skibstilsyn kunne have
kontaktet KGHs skibstilsyn, inden
ordren til politiet i Grønland blev
effektueret, og kunne der få bekræf-
tet, om de to skibe var synet eller ej.
Vi ved ikke, om det, at man foretrak
at spare prisen for en indenbys tele-
fonsamtale eller selve fremgangsmå-
den med hensyn til forretningsgangen,
vejede tungest på vægtskålen, da
Statens Skibstilsyn besluttede at give
ordren til politiet i Grønland, der i
forvejen er overbebyrdet.
Resultaterne var lidet flatterende.
KGHs skibstilsyn kunne med det sam-
me dokumentere, at „Jens Mikkel"
havde gennemgået et værftseftersyn
allerede for fire måneder siden. Det
var forsikringsselskabet, der ikke hav-
de fået underretning herom!
Efter hvad vi har fået oplyst, er et
af de såkaldte privatejede fiske-far-
tøjer, der blev frataget sejltilladelse,
GFIs togte-fartøj „Vanja". Ingen af
de fiskere, vi har kontaktet, ved no-
get om, hvilke fiskefartøjer der blev
standset. GFI mener, at det drejer sig
om en misforståelse fra Statens Skibs-
tilsyn, at sejltilladelsen for fabrikkens
skonnert blev inddraget. Fabriksle-
delsen har bedt Statens Skibstilsyn
om at få udsat hovedsyn til juni.
Vi mener, at Statens Skibstilsyn bør
have bedre argumenter, før man fra-
tager skibene sejltilladelser. Det før-
ste fremstød betyder ikke så meget,
for det første fordi så godt som alt
fiskeri ligger stille på grund af den
usædvanligt strenge vinter. Man skal
nødig opleve fiske-fartøjerne standset
på grund af misforståelser i den bed-
ste fiske-sæson. Fiskeriet gik ikke så
godt forrige år i forhold til de fore-
gående, og vinteren i år har hidtil
været det strengeste siden 1948—49.
De fleste fiskere har ikke råd til at
miste en eneste fiske-dag, hvis de
skal klare deres forpligtelser.
Derfor hilser vi med glæde forsik-
ringsselskabernes bestræbelser på at
oprette filialer heroppe og skibstil-
synets oplysninger om, at der bliver
sendt flere skibsinspektører herop i
sommermånederne.
Allerbedst ville det være, hvis man
opretter en afdeling af Statens Skibs-
tilsyn heroppe. Hvis to stats-instanser
i København ikke kunne etablere et
samarbejde for at undgå misforståel-
ser, ville det være endnu sværere at
undgå de kedelige forsinkelser og mis-
forståelser, når Atlanterhavet står
imellem.
åmalondngniaKinane!
H. J. nålagauvfiup angatdlatinik nå-
kutigdlissoKarfia kalerréncårane a-
ngatdlatit nunavta imartaine anga-
laortut pivdlugit piumassarineKartu-
nik sukanganerulersitsisimavoK. nu-
navtine politimestere nalunaerasuar-
figalugo angatdlatit tatdlimat anga-
larKunérusimåput. maligtarissagssat
erKordluardlugit malingneKångigpata
nålagauvfiup angatdlatinik nåkutig-
dlissoKarfia matuma kingorna åma
angatdlatinik angalarxussisaertug-
ssauvoK.
maligtarissagssat malingneKamig-
ssånik nålagauvfiup angatdlatinik nå-
kutigdlissoKarfiata piumassaKarnera
PissariaKardluinarpoK. landsrådip pi-
ssusigssamisut 1966-ime atautsimlne-
fane nalunaerutigineKartut ilagåt a-
ngatdlatinik pigissagdlit amerdlavat-
dlåt angatdlatit misigssomeKartarnig-
ssånik maligtarissagssat sumiginarta-
rait. angatdlatautigdlit pivfigssautit-
dlugo misigssuisitsisimångitsut tamar-
mik mianerssorKussumik agdlagaitar-
ftgineKarnerisa kingorna angatdlatit
ilait Kåumatit pingasut ingerdlanerå-
ne misigssorneKarsimåput. agdlautigi-
ssame oKautigineitarpoK angatdlatit
misigssorneKansimångigpata sitdlima-
sissutit inutigssarsiornerdlo pivdlugo
taorsigagssarsiniartarfingmit taorsi-
gagssarsiat atorungnaersineKarsinau-
SSUt.
periauserineKartordle eKarpatdlå-
nguatsiarpoK. nålagauvfiup angatdla-
tinik nåkutigdlissoKarfianit KanoK i-
liuseKarnerup sujugdliup taimatut
isumaKameK ugpernarsarpå. nåla-
gauvfiup angatdlatinik nåkutigdlisso-
Karfianit unigtitaussut ilagait KGH-p
— tåssa nålagauvfiup — angatdlatai
mardluk. nålagauvfiuvdle angatdlati-
nik nåkutigdlissoKarfianérsut KGH-p
angatdlatinik nåkutigdlissoKarfiane
sulissut OKaloKatigisimassariaKaralu-
arpait nunavtine politit perKussute-
Karfigitinagit, tåssanilo ugpernartu-
mik tusarsinaugaluardlugo angatdla-
tit tåuko mardluk misigssorneKarsi-
manersut misigssomeKarsimånginer-
sutdlunit. naluvarput igdloKarfiup ilu-
ane telefonemerme aningaussartutig-
ssaK sipårniardlugo imalunit inger-
dlatseriautsime periausiussartoK pi-
ssutigalugo nålagauvfiup angatdlati-
nik nåkutigdlissoKarfiup nunavtine
politit suliagssaKaréKissut perKussute-
Karfigisimanerait.
tamatuma kingunera tugdlusimåru-
tigssåungilaK. KGH-p angatdlatinik
nåkutigdlissoKarfianit erninavik ug-
pernarsarneKarsinauvoK „Jens Mik-
kel" Kåumatit sisamat matuma sujor-
nagutdle umiatsialiorfingme misig-
ssorneKarsimassoK. sitdlimasissarfing-
miut-uko tamåna nalunaerutigisimå-
ngikåt!
tusagkavut maligdlugit aulisariuti-
nik nangminerssortunit pigineKartunit
taineKartut angalantussauj ungnaertut
ilåt tåssauvoK Nungme sulivfigssup
agssartutå „Vanja", aulisartut påsini-
aivfigissavut tamarmik aulisariutinik
unigtitaussunik ilisimassaKångitdlat.
Nungme sulivfigssuarmiut isumaKar-
put nålagauvfiup angatdlatinik nåku-
tigdlissoKarfingmiut paitsomikut ag-
ssartutertik angalarKujungnaersima-
gåt. sulivfigssuarme OKartugssaussut
nålagauvfiup angatdlatinik nåkutig-
dlissoKarfia Kinuvigisimavåt misig-
ssuinigssaK junimut kinguartineKar-
Kuvdlugo.
isumaKanpugut nålagauvfiup angat-
dlatinik nåkutigdlissoKarfia angnertu-
nerussunik pissutigssaKarångame ait-
såt angatdlatinik angalantussiung-
naertåsassoK. sujugdlermérdlune Ka-
noK iliuseKarnera suniuteKarpatdlå-
ngilaK pissutigineruvdlugo ukiordlo-
Kingmat aulisarneK tamåkiussardlune
unigsimangmat. aulisarnerup inger-
dlavdlualerugtomerane paitsomerit
pissutigalugit aulisariutit unigtineKar-
tamigssåt kigsautiginångeKaoK. sujor-
na aulisarnikut pigssarsiat ukiune su-
juline pigssarsianut nalenciutdlugit
pitsåungeKaut, månalo ukiunera 1948/
49-p ukiunerata kingorna aitsåt tai-
mak ajortigaoK. aulisartut amerdla-
nerpåt akiligagssamingnik akilisinåu-
sagunik uvdlormik aulisarfigisinau-
Dødsfald
I den seneste tid har vi mistet to af
de mest kendte skikkelser i „gamle"
dages Grønland. Først var det „Sonja-
Larsen", der var kendt og skattet på
det meste af Grønlands Vestkyst. Han
døde 1. februar i København. Nu er
der kommet en meddelelse om, at dr.
Axel Laurent Christensen er død på
Århus Kommunehospital.
De to mænd var pionerer på hver
sit område. Kaptajn Johannes Larsen
fra Færøerne virkede som hvalfanger
med statens hvalfangerbåd „Sonja"
gennem mange år. Senere var han
kendtmand for Grønlands-skibe, men
de sidste to somre af sit liv var han
instruktør i fiskeri og hvalfangst ved
Angmagssalik. Hvalfangsten ved Vest-
grønland er forlængst overtaget af
den. lokale befolkning.
Dr. Axel Laurent-Christensen, i
daglig tale kaldt „Lora", virkede her-
oppe i mere end 27 år. I 1923 kom han
til Grønland som vikar for distrikts-
lægen i Egedesminde. Efter 4‘A år her
rejste han hjem til videre lægelig ud-
dannelse, og i 1930 kom han atter til
Grønland, denne gang til Julianehåb,
hvor han fungerede bl. a. som di-
striktslæge og som kredslæge i Syd-
grønland indtil afskeden i 1950. Han
var medlem af de folkevalgte råd, og
repræsenterede Julianehåbs landsråds-
kreds i Sydgrønlands Landsråd i årene
1933-1939. Han afsluttede sit Grøn-
landsarbejde som medlem af Grøn-
lands-kommissionen af 1948.
Som læge udførte dr. Laurent-Chri-
stensen et kæmpe-arbejde. Hans di-
strikt strakte sig fra SarKamiut ved
K’agssimiut til de sydligst beboede
egne ved Kap Farvel — et distrikt, der
'til dags dato er frygtet på grund af
storisen og sydost-stormene. Utrætte-
ligt passede han sin lægegerning gen-
nem årene.
Han blev beundret også af sine kol-
leger på grund af sin dygtighed i sit
fag. Under de mest primitive forhold
foretog han store operationer, ikke
alene i Julianehåb, men også i Ang-
magssalik. Under krigen rejste han
engang imellem til Østkysten med
amerikanske fly.
„Lora" blev meget afholdt overalt i
Sydgrønland. Han lærte det grønland-
ske sprog, og det fik han glæde af un-
der sit senere arbejde blandt Alaskas
og Canadas eskimoer. Ved siden af
sin lægegerning udførte han sociale
foranstaltninger — ikke mindst ved
de sydligste distrikter, hvor man en
overgang levede i fattigste armod.
Sammen med sin søster og andre dan-
skere opmuntrede han folk til at lave
husflidsarbejder, opkøbte produkterne
og solgte dem videre — under krigen
til amerikanerne, der var stationeret i
NarssarssuaK.
Efter krigen var han i Polen for at
deltage i efterkrigsårenes opbygnings-
arbejde. Da han trak sig tilbage fra
Grønlands-arbejdet, rejste han til
Amerika, hvor han foretog røntgen-
undersøgelser hos eskimoerne, der bor
langs Ishavet. I 4-5 år var han Ameri-
kas nordligste læge. Hans område om-
fattede hele Nordvestpassagen fra
Alaskas kyst til Baffinland eller ca.
3000 miles, og fra nord til syd drejede
det sig om ca. 600 miles.
I et års tid var han i Mexico og Mel-
lemamerika for at studere indianernes
gamle og nye kultur. Derefter var han
læge i otte år i USA i nærheden af
Baltimore, bl. a. tre år på et tuberku-
losehospital for ca. 300 negre. Sin sid-
ste lægelige gerning udførte han i 1964
på Haiti i et lille års tid.
Sine oplevelser i Amerika og Canada
fik han dublikeret og fordelte dem til
sine venner. Hans „Dagbogsblade"
rummer mange interessante ting.
Hans livsindstilling får man, når
man hører, hvad han selv sagde til
A/G’s medarbejder for to år siden: —
Jeg har det sådan, at jeg føler mig
bedst tilpas ved at være på samme
side af plankeværket som de menne-
sker, der uanset race lider ilde.
Som han selv sagde, blev Grønland
hele hans liv, og han havde håbet at
gense landet, men han nåede det ikke.
Een af hans venner.
mingnik atautsimigdlunit ånaissaxar-
tariaKångitdlat.
taimaingmat nuånårutigårput sit-
dlimasissarfit pilerssåruteKarmata nu-
navtine ingmikortortaKalerumavdlu-
tik angatdlatinigdlo nåkutigdlissoKar-
fik nalunaermat aussaunerane angat-
dlatinik misigssuissartugssatut nu-
navtinukartineKartartut amerdlineKé-
sassut.
pitsaunerpåusagaluarpoK nålagauv-
fiup angatdlatinik nåkutigdlissoKarfia
nunavtine ingmikortortaKaleraluar-
pat. nålagauvfiup atorfeKarfé mar-
dluk Københavnimltut paitsornernik
pingitsuiniardlutik suleKatigilersinåu-
ngigpata ajoraluartumik kinguåutor-
tarnerit paitsortameritdlo pingitsor-
nigssåt sule ajomamerusaoK Atlanti-
koK avigsårutautitdlugo.
erKainiut
Kåumatit kingugdlerpåt ingerdlane-
rine inuit „Kanga" nunavtine ilisarisi-
maneKarnerpåt ilait mardluk ånaiva-
vut. sujugdliuvdlune „Sonja-Larsen"
nunavta kimut sineriå tamåkiussar-
dlugo ilisarisimaneKardiunilo nuåna-
rissaussoK februarip autdlancautåne
Københavnime toKuvoK. måna tutsiu-
poK katsorsaissoK Axel Laurent-
Christensen Århusip kommuniata nå-
parsimaviane tOKUsimassoK.
angutit tåuko tamarmik suliamikut
maligagssiuissuput. umiarssup nålagå
Johannes Larsen, SavalingmiunérsoK,
nålagauvfiup arfangniutånik „Sonja"-
mik ukiune ardlaxaxissune arfangni-
artuvoK. kingorna umiarssuarnut nu-
navtinukartartunut ilisimassortau-
ssarpoK, ukiutdle inuvfigissame ki-
ngugdlit aussåine mardlungne auli-
sarnermik arfangniarnermigdlo Ang-
magssagdlip erKåne ilitsersuissuvoK.
Kitåne arfangniarneK Kangale kalåt-
dlinit ingerdlåneKalerérpoK.
dr. Axel Laurent-Christensen uv-
dluiname „Lora“-mik taigomeKartoK
ukiut 27-t sivnerdlugit nunavtine su-
livoK. 1923-me Ausiangne nakorsamut
kingorårtauvoK, ukiutdlo tatdlimag-
ssåt Kiterxutdlugo sulerérame avalag-
poK nakorsatut iliniarKigkiartordlune.
1930-me nunavtinut uterpoK, tamatu-
muna K’aKortumut ilåtigut Kujatånut
tamarmut nakorsauvdlune 1950-ime
soraernine tikitdlugo. inuit Kinigåinut
ilaussortaussarpoK, sordlo K’axortup
landsrådexarfiane 1933-mit 1939-mut
Kujatåta landsrådiane ilaussortauvoK.
nunarput pivdlugo sulinine naggatår-
på Grønlands-kommissionimut 1948-
mérsunut ilaussortaunermine.
dr. Laurent-Christensen nakorsatut
angnertoru j ugssuarmik suliaxarpoK.
nakorsauvfigisså SarKamiunit, K’ag-
ssimiut erKånitunit, Nunap Isuata er-
Kåne inulingnut kujatdlerpånut iso-
rartussuseKarpoK — nunarujugssuaK
uvdlumimut agdlåt angatdlavigiumi-
nåitartoic sikorssuaKartarnine nigge-
rujugssuartarninilo pissutigalugit. u-
kiut ingerdlanerine nakorsatut sulia-
ne Kasusuituardlune ingerdlåpå.
nakorsatut pikorissutsine pivdlugo
nakorsaKåminitaoK nersualårnexar-
tarpoK. atortulugkaluaKalune angner-
toru jugssuarnik pilagtaissarpoK, K’a-
KortuminåungitsoK åmale Angmag-
ssalingme. sorssungnerup nalåne ilane
Tunuliartarame amerikamiut tingmi-
ssartuinik.
„Lora" Kujatåne tamarme nuånari-
neKartorujugssuvoK. kalåtdlisut OKa-
lugtarpoK, tamåna kingorna Alaska-
me Canadamilo eskimut sulivfigilera-
migit iluaKutigissardlugo. nakorsatut
sulinerme saniatigut inungnik ikiui-
niarnermik ingerdlataKarpoK — ming-
nerungitsumik nunaxarfingne kuja-
singnerpåne najugalingnik, ukiut i-
ngerdlaneråne tarKavane pitsussuseK
angnertoruj ugssugaluarame. Katångu-
ne arnaic KavdlunåKatinilo avdlat pe-
xatigalugit inuit sanalugdlutik mer-
ssordlutigdlo nioi-Kutigssiortarnigsså-
nik kajumigsårtarpai, suliait pisiari-
ortortardlugit tuniniarxigtardlugitdlo
— sorssungnerup nalåne amerikamiu-
nut Narssarssuarmltunut.
sorssungnerup kingorna Poleniml-
poK ajornartorsiuteicartut ikiomeKar-
nerine pexatauvdlune. nunavtine su-
liungnaerame AmerikaliarpoK eski-
mut sikuiuitsup erKåne najugagdlit
Kinguartartardlugit misigssortardlu-
git. ukiune sisamane-tatdlimane Ame-
rikame nakorsat avangnardlersaråt.
nakorsauvfia 3000 milesit migss. taki-
ssuseKarpoK avangnånitdlo kujåmut
600 milesit migss. silissuseKardlune.
ukiOK atausex migss. MexicomipoK
Amerikamilo Kiterdlermitdlune india-
nerit kulturitoxåt kulturiatdlo nutåx
misigssugaralugit. tamatuma kingorna
ukiune arfineK-pingasune USA-me
nakorsauvoK igdloKarfiup Baltimorip
erKåne, ukiut tåuko ilåine pingasune
negerit nåparsimaviåne 300-t migss.
nåparsimassulingme sakiagdlugtunut
nakorsauvdlune. 1964-ime kingugdler-
mérdlune nakorsatut sulivoK Haitime
ukioK atausingajak.
Amerikame Canadamilo misigissar-
tagkane uvdlorsiutiminut agdlagtorsi-
massane duplikererdlugit ikinguminut
nagsiussortagai soKutiginartunik a-
merdlaKissunik imaKarput.
inunermine anguniagå sunersoK på-
sissariaKarpoK ukiut mardluk matuma
sujornagut Atuagagdliutit suleKatånut
oKausé uko tusaråine: — iluarusung-
nerussarpunga inuit KanoK itumig-
dlunit åmimikut Kalipautigdlit någ-
dliuteKartut najusavdlugit.
nangmineK OKarnera maligdlugo i-
nunera tamarme nunavtinut tungaler-
poK, nunavtalo takorKingnigsså neriu-
tigigaluarpå, takorKingilåle.
/ikingutaisa ilåt.
mianerssorKussut
angut inusugtOK avanerssuarmio u-
lorianaKissumik nåparsimavoK spriti-
nik panertunik nerisimagame. taimai-
lissoKarsdmanera nakorsaunerup agsut
ajussårnarnerarpå, ersserKigsarpålo
spritit panertut nerivdlugit aulakoru-
tigssåungitsut ulorianaKissumigdle nå-
parsimalernermik kinguneKartartut.
nakorsaunerup avdlanut såkortumik
mianerssorKiissutigå spritit panertut
nerineKångitdluinarnigssåt.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarneresait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABI. 1879
11