Atuagagdliutit - 28.03.1968, Blaðsíða 10

Vedrørende M/S »Tugdlik«
Som måske bekendt skal KGHs faste
navigatører for fremtiden føre såvel
Tugdlik som Av6k. I første omgang
har jeg fået M/S Tugdlik. Den 4/2
overtog jeg skibet i Godthåb.
Nu har jeg efterhånden sejlet med
skibet i ca. 14 dage og været ude med
det under næsten alle forhold og ken-
der således nu mit skib. I samme tids-
rum har jeg desværre hørt en del om
al den kritik, der har været rettet mod
skibet samt mod KGH fordi man efter
kritikernes mening har sat et så dårligt
skib til at udføre vinterbeofrdring af
passagerer.
Nu er forholdet jo det, at kritik altid
er god sålænge den er saglig og vel-
begrundet, og når man nu hører hvor-
fra kritikken kommer, vil jeg ikke
ulejlige mig med at debatere med kri-
tikerne i sig selv.
Vedrørende det rent sikkerhedsmæs-
sige vil jeg gerne stærkt understrege,
at der næppe i dag på Grønland findes
et skib kraftigere konstrueret. Skibet
er bygget af meget svært egetømmer
og dertil kommer, at overalt på vejr-
dækket er det udstyret med vandtætte
jerndøre og luger. Dets sødygtighed er
bedst tænkelig. Selvfølgelig arbejder
skibet en del i søen — det skal det
gøre i særdeleshed i disse farvande.
Men dets bevægelser er bløde og beha-
gelige, som vi siger på sømandssprog.
Og det er klart, når skibet er beregnet
til befordring af passagerer på Grøn-
land og specielt, når det om vinteren
er sat i fart, har man netop vedrørende
det sikkerhedsmæssige taget de for-
holdsregler, som det nu er muligt at
tage. Bl. a. er beregninger gennem
flere instanser foretaget, og skibet op-
fylder selvfølgelig alle de forskrifter,
som er bestemt af de ansvarlige myn-
digheder. M/S Tugdlik er da også så-
ledes et meget fint søskib. Men hvor-
vidt det er gældende, vil altid være
svært for en usagkyndig landkrabbe at
afgøre.
I disse farvande vi sejler i, vil alle
skibe rulle og duve særligt på denne
årstid. At skibet arbejder i søen, som
det gør, kan kun betragtes som en for-
del. Men har man tilløb til søsyge, da
vil selv den mindste rulning og duv-
ning føles ubehagelig.
Vi søfolk har nu engang også vort
liv kært — af samme grunde som
landkrabberne. — Hvis noget er galt
med det sikkerhedsmæssige, da skal
vi nok råbe gevalt. løvrigt er vi, der
er fører af skibene jo netop ansvarlig
for, at det vi fører er i god sødygtig
stand — intet overlades til tilfældig-
heder. Efter mange års sejlads i de
grønlandske farvande kender vi nøje
vort ansvar.
Hvad angår at skibet skulle være
for lille og for dårlig indrettet til be-
fordring af passagerer i vinterhalvåret
skal siges:
Vedrørende det første skal blot un-
derstreges at større skibe nødvendig-
vis ikke betyder større sikkerhed.
Dette grundet flere årsager og netop
om vinteren, hvor man har megen is
og dårlige vejrforhold. Det må derfor
anses for givet, at mindre skibe om
vinteren er bedre egnet end de større
til befordring af passagerer, selvom det
derved kan gå udover komforten. Men
at dette er tilfældet, vil usagkyndige
nok næppe ejheller kunne forstå. Selv-
følgelig kan man indrette mindre skibe
anderledes og bedre end Tugdlik, og
Lige en kommentar til Elinor Bryld
Det er ganske sandfærdigt, des-
værre, den udtalelse Chr. P. Lynge
kom med i Grønlandsposten forrige
gang, om alle de løse piger, der kom-
mer med de udsendte håndværkere
hjem, og deres skæbne bagefter. Det
ved De jo meget bedre end mange
andre, så hvorfor benægte kendsger-
ningerne. Som forhenværende udsendt
fra 60-66 har jeg fulgt Deres og hr.
Lynges udtalelser med største inte-
resse, men nu De begynder at gøre
hans udsagn til usandheder i folkets
påhør, så synes jeg De burde standses,
inden De går for vidt. Undertegnede
har arbejdet sammen med mange slags
håndværkere, både gode og dårlige,
mest de sidste.
I 61 arbejdede jeg sammen med en
arbejdsmand her i Julianehåb (han
var udlært skrædder). Han rejste hjem
efter endt overvintring her i byen,
sammen med sin pige fra Frederiks-
håb. Vi andre kom hjem nogen tid
efter, vi var tre, der rejste sammen og
vi tog ind på hotel „Norden", på Halm-
torvet i København. Efter en ferie på
Mallorca kom vi tilbage igen og den
første vi traf på en bar i Istedgade var
skrædderens pige fra Frederikshåb.
Hun fortalte det som det var. Erik
havde ingen arbejde og så måtte hun
jo skaffe penge til mad og spiritus og
husleje, fordi han ikke var i fagfor-
eningen mens han arbejdede for GTO.
Vi fulgte så med hende hjem for at
få en sludder med skrædderen. De
boede på et lille kammer oppe under
kvisten. Der sad allerede et par af
hans kammerater, da vi kom. Der blev
serveret øl og spiritus i lange baner og
der blev talt om alt muligt. Det blev
også oplyst, at „damen" tjente 100,00
kr. pr. aften i snit, så de klarede det
meget godt synes han.
Da vi så skulle rejse tilbage til
Grønland igen ville vi lige hilse på
skrædderen, men kunne ikke finde
ham. Igennem fælles bekendte fik vi
oplyst, at sædelighedspolitiet havde
sendt pigen hjem på statens regning,
og han havde fået en bøde på 800 kr.
for alfonseri, men året efter var han i
Angmagssalik, hvorfra han blev sendt
hjem på grund af druk. Året efter var
han i Thorshavn og sendte penge til
pigen så hun også kom derop.
Det er ikke den eneste pige heroppe
fra som jeg har set gå og trække på
gaden, foruden alle dem jeg har været
i selskab med sammen med deres da-
værende kavalere. Det er sket lige op
til 65 og der kommer flere og flere
piger med hjem til Danmark. Jeg har
også rejst sammen med en der havde
en pige her fra byen med hjem. Han
havde betalt hendes billet til flyveren,
og hun skulle bo hos en søster i Kø-
benhavn, så han kunne besøge hende
når han havde lyst, uden at hans dan-
ske hustru opdagede noget som helst.
Det gik fint tre måneder, så rejste han
til Grønland og hun fulgte med.
Nu kan Elinor Bryld jo bare prøve
at tilbagevise denne udtalelse. Der er
muligvis flere af bladets læsere der
har gjort lignende oplevelser der-
hjemme som man må skamme sig
over som dansker. Lad bare sandheden
komme frem selv om den er slem.
Poul Erik Mortensen,
Karolines Boghandel,
Julianehåb.

anGlI
ANGLI llugdleic pltsaussox
Hvad turisterne har i vente...
det vil da også blive forsøgt. Men da
vinteren begyndte at sætte ind havde
vi jo ikke andet skib, der passende
kunne sættes ind. Og det med at be-
fordre passagerer om vinteren langs
kysten pr. skib var sådan set noget
nyt. Nu skal der selvfølgelig bygges
videre på de erfaringer man indhøster
i denne vinter. Men et nyt skib får
man jo iøvrigt ikke fra den ene dag til
den anden.
Nu har jeg haft vel små hundrede
passagerer om bord og ingen af dem
har beklaget sig tværtimod, mange
har givet udtryk for tilfredshed. Ski-
bet er forholdsvis nyt og er behæftet
med en del „Børnesygdomme", men
skibet vil snarest blive helbredt for
disse.
Tugdlik er beregnet til befordring
af passagerer, der betaler for dæks-
klasse og ikke for andet. Ser man på
dette forhold, må man vel nok sige,
at skibet som sådan byder på betydelig
bedre service end hvad man normalt
er vant til og får som dækspassager
såvel her i Grønland som i det øvrige
Danmark. At så nogen foretrækker
eller kræver en køje til at sove i frem-
for en sofa en enkelt nat eller to er
der ikke noget at gøre ved i øjeblik-
ket. Og grundet den omstændighed at
Grønland ligger hvor det ligger og er
det, det er, kan da noget i det
hele taget blive ideelt her og da i
særdeleshed befordringsmulighederne?
og da særlig i forhold til vore livs-
vaner.
Selvfølgelig skal der være plads til
os alle, men alle burde så også ind-
ordne sig efter forholdene. Netop de
grønlandske klimatiske forhold tåler
ingen sammenligning — her må skibs-
farten i hvert fald tage sine forholds-
regler. Og da stadig en stor del af be-
fordringen sker ad søvejen, må vi lære
os at denne så bekendte grønlandske
vej næsten altid er fyldt med såvel
huller som buler og da ikke mindst
om vinteren. Dette fænomen bevirker
bl. a. at de ansvarlige i første instans
må stille større krav til sikkerhed end
til komfort.
Men ser man hvorfra kritikken kom-
mer vil man notere sig, at den i de
færreste tilfælde kommer fra grøn-
lænderne, som forøvrigt vel nok ud-
gør den største part af Tugdlik’s pas-
sagerer. At de ikke kritiserer eller
sjældent gør det må enten skyldes det
faktum, at de er mere beskedne end
visse danskere her eller, at de er så
intelligente, at de ved at Rom ikke
blev bygget på een dag. Ydermere
fornemmer de måske i højere grad, at
der bliver gjort, hvad det er muligt
inden for de rammer, der af de bevil-
gende myndigheder bliver lagt.
At kritikken kommer fra en bestemt
retning er ikke noget ukendt fænomen.
Dog beklagelig, at man der har de
mindste forudsætninger for at dømme
og udtale sig sagligt og velbegrundet.
Ser man således på de særlige grøn-
landske forhold skal man heller ikke
tage en sådan kritik for andet end det
den er. Desværre skader usaglig kri-
tik altid mere end den gavner i mod-
sætning til positiv kritik, der skaber
fremskridt.
Til sidst — alle, der stadig har no-
get imod Tugdlik er velkomne ombord.
En kop kaffe har vi altid at byde på
medens vi forhåbentlig får en hygge-
sludder sammen.
Chr. Haldan,
fører af M/S Tugdlik.
Spiritus og kystskibe
Man hører tit om, at vi grønlændere
har et meget stort spiritusforbrug. I
den forbindelse vil jeg gerne spørge,
om myndighederne finder det rigtigt
at udskænke spiritus ombord på kyst-
skibe. Man kan købe alle de pilsnere,
man vil ombord på „KununguaK". Var
det ikke bedre, om man kun fik pils-
nere i forbindelse med maden?
Vi får snart et nyt kystskib, og man
må regne med, at salget af spiritus
ombord på kystskibe ikke bliver min-
dre derved. Derfor vil jeg anmode de
ansvarlige myndigheder om at ind-
føre restriktioner vedrørende salg af
spiritus på kystruterne.
Før der sker en ulykke, må myndig-
hederne tænke på dette spørgsmål. Vi
har jo en sørgelig erfaring for, at der
først træffes foranstaltninger når man
har fået en alvorlig lærestreg.
Dahl, Godthåb.
Med nutidens moderne samfærdsels-
midler er afstandene mellem landene
og kontinenterne svundet ind, så man
med bare tre ugers ferie kan nå, hvad
man i gamle aage måtte have halve
år til.
Vor nordlige landsdel, Grønland, er
således blot 4Va times flyvning fra
Kastrup Lufthavn, og så er man endda
nået et godt stykke op ad den lange
kyststrækning, nærmere betegnet til
Sdr. Strømfjord.
For den mor eller tante, som ved
sparsommelighed har været i stand tii
at købe SAS' 3 ugers billigbillet til ca.
1100 kr. synes gensynet med sønnen
eller datteren på Grønland, at være
umiddelbart forestående. Men med slig
optimisme gør hun sig skyldig i en
grov og ofte dyr fejltagelse, idet hun
ikke er blevet (tilstrækkeligt infor-
meret om, hvad såkaldte „grønlandske
forhold" dækker.
At man i det noget overbelagte hotel
i Sdr. Strømfjord må vente et par dage
eller en uge p. g. a. dårligt vejr, kan
alle forstå. SAS betaler hotelophold
og tre måltider uden drikkevarer. Tre-
ugersfristen kan dog allerede give an-
ledning til en smule nervøsitet. Hel-
digvis kommer tanten og moderen
samt en familie med tre børn på vej
hjem ira juleferie relativt hurtigt af
sted til NarssarssuaK, Sydgrønlands
flyveknudepunkt. Efter en vellykket
tur med en god gammeldags flyvema-
skine er man klar over, at rejsens mål
nu næsten er nået. Tilbage står biot
fra NarssarssuaK at blive fordelt til de
respektive byer, NarssaK, Frederiks-
håb, Julianehåb og Nanortalik. Des-
værre er der ingen flyvning samme
dag, så alle bliver indkvarteret på ho-
tellet, såvidt gørligt således at pårø-
rende deler samme værelse.
Hotellederen forkynder, at såvidt
han overhovedet ved, bliver der ingen
flyvning de første par dage. Opmærk-
somheden henledes på, at priserne pr.
nat er:
20 kr. i værelse med 3 senge.
27 kr. i værelse med 2 senge.
35 kr. i værelse med 1 seng.
For 3 måltider skal betales 25 kr.,
børn under 4 år halv pris. For at ingen
skal være i tvivl om betalingsforhol-
dene, er et stort skilt opsat:
„KREDIT GIVES IKKE".
Endvidere oplyses, at hvis man vil
have noget at spise, må man indfinde
sig i kantinen til morgenmad mellem
klokken 7,30 og 8,00. Middagsmad mel-
lem klokken 12,00 og 12,30. Aftensmad
mellem klokken 18,00 og 18,30.
Blandt passagererne er der endnu
almindelig enighed om at indordne sig
så godt som muligt, da et selskab som
„Grønlandsfly", der ejes af bl. a. SAS
og KGH, sikkert hurtigt må kunne
skaffe erstatning for den helikopter,
som siges at være blevet beskadiget
under en storm for et par dage siden.
Men efterhånden som dagene går, og
ingen kan give nogen besked, begyn-
der uroen at brede sig. For moderen
og tanten skrumper de tre uger bety-
deligt ind og familien med de tre børn,
hvoraf den ene er spæd, har store
vanskeligheder med at få mad til
den lille. I kantinen oplyses det nem-
lig, at mad til spædbørn kan man selv
lave i personalets thekøkken, dog så-
fremt man selv medbringer kasserol-
ler etc.
Det hele begynder at blive en dyr
affære. For familien med børnene og
de to ældre damer beløber det sig for
kosten og senge til ialt 329,00 kr. pr.
dag. Flere af passagererne begynder at
tvivle på at de i det hele taget har
penge til at bo på et så „fint" hotel,
især når de ikke selv kan bestemme,
hvornår de skal derfra. Ventetiden
begynder at gå de fleste på nerverne
og mulighederne for adspredelse er
kun få. Selvom man har råd, er det
ikke engang muligt at købe forfrisk-
ninger imellem måltiderne, da der
ikke sælges noget nogetsteds på hotel-
let. Et opslag forkynder, at der er the
kl. 15,00, men kun for personalet.
Der er to opholdsstuer, men den ene
er aflåst og åbnes kun, hvis antallet
af ventende passagerer overstiger 35.
Hotellederen udtaler, en af de få gange
han er til at træffe, at man ikke skal
regne stedet for et egentligt hotel og
aerror heller ikke må forvente, at der
findes bøger, aviser, racno el. lign.
adspredelse, ivlan prøver efter Dedste
evne at holde numørei oppe. En ringe
trøst er det, at en herre kan lortælie,
at da hans søn rejste herop i sommers
iik de ingen mad i 10 urner, idet de
efter landingen i NarssarssuaK blev sat
til at vente lVs time i et træskur, kal-
det „ankomsthallen". Da bussen
„Skramlef axe", som iøvrigt svarer
ruldstændigt til sit navn, efter biot tre
minutters kørsel — svarende til 10 mi-
nutters gang — havde bragt de ven-
tende til hotellet, kunne man med et
„beklagende" smil oplyse at kantinen
nge var lukket.
De tre ugers ferie er ved at være
brugt op. De 1100 kr. til billetten har
faet lagt en regning oveni pa et til-
svarende beløb.
En dag finder 29 af passagererne
(deriblandt undertegnene) endelig pa,
at man let kan forlade hotellet ved
at leje hesteslæde, snescootere og trak-
torer og dermed nå et nærliggende ud-
sted. Herfra kan en båd seije dem til
Julianehåb, hvor den ordinære rute-
båd overtager den videre transport.
Når man således er havnet i Narssar-
ssuaK, med udsigt til at vente på ube-
stemt tid, med udsigt til at skulle
bruge en formue på de daglige for-
nødenheder for sig og sin familie og
bevidstheden om at hver dag betyder
tabt arbejdsfortjeneste, begynder man
som enhver anden frihedsberøvet at
overveje „flugt“-mulighederne. Når
dertil kommer at man skal betale i
dyre domme for at leve på halvmilitær
vis, korte, nøje afgrænsende spisetider,
aflåste rum, hvortil kommer en ual-
mindelig arrogant behandling fra fly-
veledelsens side, hører alting op og
selv gamle hårdtprøvede grønlands-
farere mister tålmodigheden.
En liste med 29 navne afleveres til
„hotellets" ledelse, et hastigt opbrud
og af sted. Hjem for i Grønlands Radio
at høre at man er blevet anmeldt til
politiet for at løbe fra en hotelreg-
ning, bedrageri, helt igennem suspekt.
For nu at sætte tingene på rette
plads skal jeg oplyse at INGEN af de
29 har nægtet at betale for det, de har
fået i NarssarssuaK. Hotelledelsen
kunne efter omtalte liste, have frem-
sendt regningen til hver enkelt, i ste-
det for at ulejlige politiet med incasso
og retsforfølgelse. Grønlandsfly har
med denne episode, som selskabet selv
har gjort alt for at bringe til offentlig-
hedens kendskab, tabt ansigt, tilbage
står spørgsmålet, om man nu omsider
vil tage konsekvensen og ændre de
utålelige forhold man byder rejsende
i Grønland.
Malermester Per Sonberg,
„hotelbedrager",
Nanortalik.
En salmesang,
som har skuffet folk
I Grønlandsposten nr. 4 1968, side 15,
beklager Knud Olsen, Holsteinsborg,
sig med støtte fra sine landsmænd og
ganske berettiget over den måde,
„Guterput Kutsingnermio" blev sun-
get på som afslutning på juleudsen-
delsen denne vinter i Radiohuset i Kø-
benhavn, der blev indspillet på bånd.
Jeg kan sige, at vi, som var med i
salen den aften, kunne høre, hvor dår-
ligt vi sang, men vi kunne ikke andet,
vi blev nødt til det. Når vi synger
denne salme, bliver vi grebet af rø-
relse i sindet, og denne følelse mang-
lede ikke, da vi sang salmen denne
aften, men blandet med ærgrelse og
ulykkelig erkendelse af, at det ikke gik
som det skulle, fremkaldt ved samti-
dig at høre en melodi, som var os
fremmed. Det kunne dog ikke ændres,
selvom man kunne have lyst til at
sætte sig på organistens plads.
Hele miseren skyldes, at organisten
spillede melodien korrekt efter no-
derne, hvormed salmens melodi er
skrevet i den grønlandske melodibog,
hvad grønlænderne netop ikke gør, og
at vi sang salmen på den kendte måde,
når den synges uden musikledsagelse.
Det lød uden tvivl rædsomt, da det
blev spillet på bånd, og den spilledes
så langsomt.
Det ville sikkert lyde kønnere, om
organisten, der havde et orkester til
musikledsagelse, som for os lød noget
så kønt, spillede melodien efter no-
derne uden salmesang. Der var dog en
grønlandsk medarbejder i denne ud-
sendelse, som kunne have gjort op-
mærksom på, at grønlænderne ikke
sang den salme efter noderne, hvis
medarbejderen i forvejen vidste, at
der skulle musik til. Så kunne den må-
ske have været sunget uden musikled-
sagelse. I juleudsendelserne er der
altid mange grønlændere til stede, og
der vil ikke være mangel på folk til
at synge salmen uden musikledsagelse.
Peter Nielsen.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os
leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i
Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader
til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe
til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne.
Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail,
et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
10