Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 2

Mmmmuwm
GRØN LANDS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb Arsabonnement + porto, Danmark .. kr. 43,40
og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, NOngme .... uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 43,40
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 61,30
pisiarineKarnerane .. kr. 1,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Når englene har forladt os
„Og det skete, da englene havde
forladt dem og var vendt tilbage
til himlen, sagde hyrderne til
hverandre: „Lad os dog gå til
Bethlehem og se det, som er sket,
og som Herren har kundgjort os.“
Luk. 2, 15 ff.
Julen har altid været kaldt for
hjemmenes fest og forventningens
fest. Sådan har det da været
igennem mange år her hos os,
men der er ligesom ved at gå
skred i denne tradition. I de
store byer mærker man det sær-
ligt. For blot få år siden lå alt
dødt og stille hen, når kirkernes
klokker kimede Julen ind. Kun
kirkegængerne var ude, og når
julegudstjenesten var forbi, var
der stille i gaderne. I vore dage
er det anderledes. Hyrebilerne
har mere end nok at bestille Ju-
leaften. Mange spiser ude på re-
stauranterne for at undgå den
store travlhed hjemme.
Der er også mange, som har
fundet på at tage andre steder
hen for at fejre Jul. I flere år
har mange danske fundet på at
tage til vore nordiske nabolande
for at fejre Jul der. Også det syd-
lige udland trækker ligeledes
mange danskere til sig. Man bru-
ger juleferien til at drage til et
land, der er forskånet for regn,
sne og kulde, og som til gengæld
kan byde på solskin og varme.
En del gør det tilmed for at slip-
pe for besværet med juleforbe-
redelseme hjemme.
Når mange tænker nærmere
over disse kendsgerninger, kan
man ikke lade være med at spør-
ge, om Julen ikke mere er, hvad
den har været. I Grønland har
vi vel endnu bevaret de smukke
traditioner. Man søger dog stadig
talstærkt til kirken, og man har
også stadig indtryk af, at det er
hjemmenes fest. Man er dog ikke
her begyndt at flygte fra Julen.
Dog kan man ikke lade være med
at spørge sig selv, om den travl-
hed, der traditionelt hører Julen
til, er ved at tage Julen fra os. Er
det også hos os ved at blive så
småt med forventningen, så man
har lyst til at smyge det hele af
sig, flygte langt væk fra det?.
Julen er børnenes fest, siger
man, og endnu er det dog sådan,
at børnene ser frem til Jul med
forventning, sådan som vi min-
des fra vor egen barndom, at man
kunne glæde sig over hvert tegn
på, at Julen nærmede sig, men
for de voksne i dag kommer Ju-
len som regel overraskende i form
af en dårlig samvittighed over
de mange pakker, man skulle nå
at have pakket og sendt, de man-
ge Julekort, der skulle skrives.
Man er træt på forhånd. Og hvor-
dan er det mon med de mange
i forretningerne. Man kalkulerer
med den indtægt, som Julen kan
bringe. Man har brug for den,
men man er træt ved tanken om
de mange forberedelser, udstil-
linger, travlheden og jaget lige
til sidste øjeblik.
Hvad er der i vejen med os?
Har vi det mon så godt og kan
få det, vi peger på, så vi har mi-
stet forventningens glæde? Der er
noget i den foranstående tekst,
som taler ind i denne situation.
„Da englene havde forladt dem“.
Det var jo dem, der bragte glæ-
desbudskabet den første Jul, og
da de havde forladt dem, var det
hverdag igen, den engleløse hver-
dag, som vi kender så godt, for-
jaget, trist og ensformig.
Der står videre i teksten, at
hyrderne sagde til hverandre:
„Lad os dog gå til Bethlehem og
se det, som er sket. Det var for
dem vejen til at undgå, at hver-
dagen ikke skulle tage Juleglæ-
den fra dem. Det må også være
den samme vej for os, at gå hen
og høre det budskab igen og så
synge med på julesalmerne som
menneskets svar på det budskab.
Det er jo dog underligt, som
dette budskab formår at holde
een fast, og hvor er der meget i
det, man kan glæde sig over. Det
er jo da også tilfældet med hele
vor julefest. Det er næppe så
meget gaverne, maden og den
slags. Man kunne jo også godt
hengive sig til socialpolitiske be-
tragtninger og tænke på, at det
er forkasteligt at holde julefest
på vor måde, når der rundt om-
kring os er så mange, der sulter,
så mange der lider under krigen,
fattigdom og fremmedherredøm-
me. Man kan harmes over den
forskel, der gøres, den uret, der
hersker blandt mennesker. Det er
sandt altsammen, og alligevel har
man vel da lov til at glæde sig
over den moder, der iler hjem til
børnene med favnen fuld af pak-
ker, for nu skal der være fest
derhjemme, og vel også over dem,
der for en stund lader alle be-
kymringer hvile og hygger sig i
den varme og menneskelige god-
hed, som udspringer af Julen.
Hvem føler sig ikke bevæget
af en fyldt kirke og julesalmerne.
Selv de mest hårde og kritiske
længes dog ofte efter en sådan
højtidsstund. Og selv om vor Jul
kan være lovlig meget pakket
ind i vat, papirsengle og nisser,
som er med til at give det hele
et eventyragtigt skær, så kan alt
dette dog ikke forhindre Julens
egentlige budskab i at trænge
igennem. Nogle siger ganske vist,
at det er en erstatning for sol-
hvervsfesten, sådan som vore he-
denske forfædre fejrede den, og
at mennesker har brug for sådan
en fest, når lyset er ved at vende
tilbage. Selv om dette måske ikke
kan bortforklares, så er det dog
en kendsgerning, at det kristne
budskab er smeltet sammen med
Julen på en sådan måde, at det
„pivordlo ingilit Kimangmatik Ki-
langmut autdlardlutik, tauva sa-
vanik pårssissut tåuko OKaloKa-
tigilerput: „Bitdlimimut piartor-
ta pisimassoK tamåna takujartor-
dlugo Nålagkap uvavtinut nalu-
naerutigisså." Luk. 2, 15 tt.
jutdle taineKartartutOKauvoK a-
ngerdlarsimavfit nagdliutuånik,
ilimasungneruvdlo nagdliutuanik.
ukiorpagssuitdlo ingerdlarnine u-
vavtinut taimaerérsimavoK. pi-
ssartordle tamåna sordluna inar-
dliukiartulersoK, igdloKarfigssu-
arne malungnarneruvdlune. u-
kiut ardlaKångitsuinait sujorna-
gut OKalugfit sujarnisa jutdle a-
vilualårutilerångåssuk avKusini-
liane nipaerutdlunilo inuerutara-
luarpoK nålagiariat kisimik sila-
me inugsiagssauvdlutik, jutdli-
mutdlo nålagiarneK inertarångat
avKusernit nipaerutivigtardlutik.
nalivtine avdlångOKaoK. bilit å-
tartortagkat jutdliancame suliag-
ssatik sapingajagtarpaitdlunit u-
lapingårångamik. Kavsitdlo neri-
niartarfingnut neriartortarput a-
ngerdlarsimavfingmingne ulapi-
nerssuaK ingalagkumavdlugo.
ardlaKaKåutaordlo avdlanut
jutdlisioriartortarnermik navssår-
simassut. ukiune Kavsine danskit
Kavsit atugarisimavåt nunanut
europap avangnåmiuinut saniliv-
tinut autdlartardlutik tåukunane
jutdlisiorumavdlutik. åmåtaoK
nunat kujatdliussut danskerpag-
ssuarnit kajungerineKartarput.
juleferia atorneicartarpoK nuna-
mut sialoKångitsumut apineK a-
jortumut issingitsumutdlo seid-
nersuåinartumutdle kiagtumutdlo
autdlarnermut. Kavsitdlo taimai-
liortarput angerdlarsimavfing-
mingne jutdlimut piarérsamerit
ajornartorsiutait ingalagkumåi-
nardlugit.
pissartut taimåitut encarsauti-
givdluaråine aperingitsorneK a-
jornarpoK jutdle pissuserissartag-
kamisut ikungnaersimånginersoK.
Kalåtdlit-nunåne kinguårit iler-
Korissartagait kussanartut sule
pårineKardluaratdlarput. jutdli-
kune nålagiariakåssoKartaKaoK,
sulilo malungnartuardlune jutdle
angerdlarsimavfit nagdliutorigåt,
måne autdlarnersimångingmat
jutdlimik Kimarratigingning-
neK. taimåitordle ingminut ape-
ringineK ajornartarpoK ulapine-
rup jutdlimut ilaujuartartup jut-
dlimik arsålingineråtigut. åmå-
taoK uvavtine ilimasungneK mig-
dliartulnarnerdlune malugitina-
vérsårdlune tamaisa ingalagku-
sulersisavdlugit, ungasigsumut
Kimarratigalugit?
OKartOKartarpoK jutdle mérKat
nagdliutorigåt. sulilo taimåipor-
taoK mérKat jutdlernigssånut ili-
masugdlutik utandssarmata, sor-
dlo méraugatdlaravta isimassoK,
jutdlip Kanigdliartorneranut na-
lunaerKutausinaussut tamarmik
tipaitsungnartardlut i k. inersima-
ssunutdle jutdle nalivtine Kavsi-
nik uipatdlersimanåinangajagtar-
poK portugarpagssuit portordlu-
gitdlo nagsiussordlugitdlo ångu-
tortinavérsågagssat pivdlugit.
jutdlimutdlo inuvdluancussuter-
pagssuit agdlagagssat suliareriar-
nagit Kasutangnarserérsutut itar-
put. Kanorme tauvalo itarpa niu-
vertarfigpagssuarne. jutdlimut
niuvernerme isertitatik nautsor-
ssortarpait, atorfigssaKartikami-
kik. kisiånile piarérsauterpag-
ssuit, niorKutigssanik sarKumer-
ikke mere kan adskilles. Vi bli-
ver dog alle i denne højtid min-
det om, at Gud kom herned, fat-
tig, hjælpeløs og foragtet, men
alligevel Gud. Det er et forarge-
ligt budskab for den stærke og
den settvkloge, men et lykkeligt
budskab for de små og fattige.
K. L.
siterinerit, naggaterpiånutdlo ag-
dlåt ulapinigssarssuit erKaiginar-
dlugit Kasunartorissarpait.
sunamiuna akornutigigigput?
pigigsårpatdlålernerpugut tiku-
agkavut pinarsinångordlugit tai-
malo ilimasungnerup nuånårnera
ånaisimavdlugo? najorKutame
autdlarKautånitume pissutsimut
taimåitumut nalencutoKarpoK: „i-
ngilit Kimangmatik." tåukumiuko
jutdlime sujugdlerme nalunaeru-
mik tipaitsungnartumik åtsissu-
ssut. Kimagungmatale uvdluinå-
ngoncigpoK. uvdluinaK ingileKå-
ngitsoK nalungitdluagarput: ula-
pitoK avångunartoK åssigiginar-
patdlårtoK.
åmåtaoK najorKutame agdlag-
simavoK pårssissut ingmingnut
OKaloKatigilersut: „Bitdlimimut
piartorta pisimassoK tamåna ta-
kujartordlugo". tamåna tåuku-
nunga avKutingorpoK uvdluinait
jutdlip tipaitsungnartuanik piai-
nigssåt ingalagsinångortitdlugo.
tåssalo åma uvaguvtfne tamatu-
munga avKutigssaK. nalunaerut
tusariartorKigtardlugo jutdlisiuti-
nigdlo tugsiardluta, nalunaeru-
mut inup akissutåtut.
tupingnaKaorme nalunaerutip
tamatuma inungmik aulajaitdli-
sitsisinaunera, ilalo tipaitsutig-
ssaKarnåssusia. jutdlisiortarner-
putdlume tamarme taimåipoK.
tunissutit nerissat tamåkulo åssi-
nge pissugunångitdlat. åmame so-
cialistit nålagkersuinerme isu-
magissartagait isumaKatiginarsi-
nåuput imåitut: uvavtitut jutdli-
siortarneK pissusigssåungitsoK a-
vativtine kågtut, sorssungnerup
någdliugtitai, pitsut, takornarta-
nik nålagaKarnikut Kunutitau-
ssut, taima amerdlatigititdlugit.
åssigingisitsineK erKungitsulior-
nerdlo inungne atugaussoK umit-
sangnartarmata. tamarmik ilu-
moraluarput. taimåikaluartordle
nuånårutiginartarpoK anånaK
portugkanik méreame pigssåinik
ulivkårdlune tuaviordlune anger-
dlartOK takuvdlugo, angerdlarsi-
mavfingmingne nagdliutorsior-
niåsagamik, ukutaorme ilångut-
dlugit: sivikitsuinarmigdlunit i-
sumakulutitik tamaisa puiorat-
dlardlugit inuit ajungisårneråne
jutdlimit autdlåveKartume Kasu-
ersårdlutigdlo nuånissårtut.
kia kivdlingnaringitarnerpå o-
Kalugfik ulivkårtoK jutdlisiuti-
nigdlo tugsiarneK? agdlåme misi-
gigtåinerpåt issorajungnerpåtdlo
nagdliutorsiomeK taimåitoK ki-
pitsavigisinaussarpåt. jutdlisior-
tamerputdlo nauk imaKa piner-
sautinik tamalånik (ingiliussanik
påpiaranik, nisiancanik avdlanig-
dlo) piviussorpalårungnaerutau-
ssunik åkoKartaraluaKissoK tai-
måitOK tamåkua jutdlip nalunae-
rutivia nangmineK inangerdlugo
akornusersinåungilåt. OKartoKar-
taraluarpoK seKernup Kutdlariar-
tulemeranut nagdliutorsiortar-
fingmut sujuaissavta Gutimik na-
lussussut nagdliutorsiortaganut
jutdle taortaussoK, inuitdlo nag-
dliutorsiomeK taimåitoK atorfig-
ssaKartikåt Kaumarnup uteriartu-
lernerane. tamåna imaKa taimåi-
nginerarninarneKarsinåungika-
luarpatdlunit taimåitoK nalune-
KångilaK misigineKartarpordlo
kristumiussutsip nalunaiautå
jutdlilo ingmingnut ima katugu-
simatigissut avigsårtineKarsinau-
natik. nagdliutorssuarme tåssane
tamavta erKaisineKartaravta Gu-
te arKarsimassoK pitdlune, ikior-
tigssaKarane, asigssugauvdlune
taimåitordle Gutiuvdlune. naku-
ssumut ingminigdlo sianisutitu-
tumut nalunaiaut mamiatsautig-
ssaK, sungissutsimigdle pitsu-
ssutsimigdlo misigissartunut na-
lunaiaut pivdluarnartoK.
sule jutdlime tugsiarneKarta-
KaoK „jutdlime ivangkilio“p ilå
(kalåtdlisortåne erssingitsoK) Kav-
dlunåtortåne imåitoK: „uvdlume
ånåussissunguarput inungorpoK
paratisimutdlo avKut nanissau-
vok.“ OKarumassoKarsinauvoK:
tåssame mérarsiut. méråinåungit-
sunutdle, mérKatutaordle kisimi-
savdlutik ersissunut tamanut na-
lerKutoK. jutdlip tåuko oKarfigai
paratisimut avKutip nanissaune-
ranik. savanik pårssissut avKutåt
tåssauvortaoK inup uvdlumikut
avKutå, Kavdlunåt tugsiutåta ima
OKautigissånut:
isumåkut nipaitdluta
pårssissutut iserdlata,
tipaitsumit Kujavdluta
såimåuneranut Gutivta.
K. L.
Jakobshavn kirke — llulfssat OKalugfiat
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTEH ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
ingilit Kimåkångatigut
2