Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 25

H. C. Andersen lever
H. C. ANDERSEN lever — ja, gør han nu egentligt det? Han fylder
164 år i dag og er stadig det, man i sporten kalder for „fin form".
Det er ikke mange store koryfæer fra begyndelsen af det nittende
århundrede endsige før den tid, hvis navne i dag findes andre steder
end på kirkegårdenes hensmuldrende gravsten. Anderledes med H. C.
ANDERSEN. Hans navn nævnes så at sige dagligt i aviserne, han
omtales og læses af mennesker verden over, hans billede pryder ad-
skillige børneværelser. Men lever han — i den forstand, at han udfø-
rer en mission, virker for en sag?
I et dagblads crazy-rubrik
kunne man engang læse: „Hvis
H. C. ANDERSEN havde levet i
dag, ville han nu have været så
gammel, at han kunne være ble-
vet verdensberømt uden at have
skrevet et eneste eventyr". Og det
havde måske til syvende og sidst
ikke været så tosset endda, for
så havde man ude i verden om-
talt ham som den 162-årige dan-
ske olding. Hans billede ville på
hans fødselsdag løbe verdenspres-
sen rundt pr. telefoto, han ville
blive udsendt i fjernsyn til klo-
dens mest bortgemte egne, uden-
landske journalister på besøg i
Danmark ville besøge ham og i
deres blade bringe interviews,
hvor Danmarks navn ville blive
nævnt i millionoplag af dag- og
ugeblade, der dagligt læses af
mange millioner mennesker af
alle folkeslag. Man ville kort sagt
høre lidt — og det er dog bedre
end slet intet — fra et lille land,
hvorom man hidtil i bedste fald
kun vidste, at der går isbjørne
rundt i hovedstadens gader, og
at indbyggerne spiser sig gennem
bjerge af mad i løbet af fem-
seks daglige måltider.
Nu har H. C. ANDERSEN imid-
lertid skrevet så mange digte,
teaterstykker, romaner, historier
og eventyr, at de fylder femten
bind — et tal, der formodentligt
vil overrumple de fleste danskere,
der selv tror, at de kender H. C.
ANDERSEN ud og ind, men som
dog ikke kender meget mere til
vor nationale digter, end hvad
der findes i de to- eller fem-binds
udgaver, som findes i de fleste
danske hjem. Nok findes der og-
så en moderne tolv-binds udgave,
men det er vist højst tvivlsomt,
om de lykkelige indehavere af
denne omfattende udgave har læst
mere og andet, end hvad de kend-
te og elskede i forvejen. For det
er jo netop styrken og svagheden
ved H. C. ANDERSEN, at det
altid er de eventyr, vore for-
ældre læste for os i vor barndom,
som vi helst vender tilbage til.
Kun få vover sig ud på opdagel-
sesrejse i H. C. ANDERSENS
ufatteligt rige produktion, og må-
ske endnu færre har læst „Mit
Livs Eventyr", vel nok den ejen-
dommeligste og smukkeste erin-
dringsbog, der er skrevet på
dansk.
I „H. C. Andersen-Samfundet
i København" forsøgte jeg, da jeg
var foreningens næstformand, at
skaffe mig viden om, i hvor stor
udstrækning H. C. ANDERSEN
egentligt er kendt af danske og af
udændinge. Det var naturligvis
ifølge sagens natur ikke nogen
Gallup-undersøgelse, der blev fo-
retaget, men man søgte gennem
„Hvem - ved - hvad“-konkur-
rencer for danske og gennem
samtaler med særligt indbudte
udenlandske kulturpersonligheder
at skaffe sig oplysning om, hvor
meget eller hvor lidt H. C. AN-
DERSEN og hans produktion er
kendt. Og det kan desværre
straks siges, at resultatet var ret
nedslående.
Lad os først se på, hvor meget
H. C. ANDERSENS egne lands-
mænd vidste. Ved en række mø-
der, hvor „Hvem - ved- hvad“-
konkurrencen blev afholdt, og
hvor man også lavede „Spørge-
karussel", hvis idé er, at de ad-
spurgte skal fortsætte en påbe-
gyndt linie — det kan være en
del af en titel på et eventyr, eller
det kan være en del af en linie
fra et digt eller fra en historie —,
viste det sig, at folk fra næsten
alle lag (uddannelsestrin) vidste
påfaldende lidt om den digter,
der burde være kendt mere end
nogen anden afdød eller nule-
VELKOMMEN
TIL
HOTEL AVIV
med
hyggelig bar og gode senge
Colbjørnsensgade 13
1652 København V
Telf. (01) 21 66 50
200 skridt fra S. A. S.
vende dansk person. Eksempel-
vis kunne en skoleinspektør ikke
nævne titlerne på blot tre skue-
spil eller operatekster af H. C.
ANDERSEN („Liden Kirsten",
„Meer end Perler og Guld", „Rej-
sekammeraten", „Ole Lukøje",
„Den ny Barselstue"). Andre
kendte ikke hverken ANDER-
SENS fødselsdag og -år eller
dødsår, atter andre anede ikke,
om „I Danmark er jeg født" (der
hedder: „Danmark, mit Fædre-
land", hvad ingen adspurgte vid-
ste) har fire eller fem vers! Ej-
heller kunne man de berømte fire
linier af „Min Tankes Tanke",
men derimod ejendommeligt nok
komponistens navn! Man kunne
heller ikke citere første linie af
„Fyrtøjet" (Der kom en soldat
marcherende hen ad vejen) eller
oplyse navnet på hovedpersonen
i „Den uartige Dreng" (Amor).
Det voldte også uoverstigelige
vanskeligheder at besvare spørgs-
målet om, i hvilken gade i Kø-
benhavn, der findes et hus med
en mindeplade for digteren (Ny-
havn) — eller spørgsmålet om,
hvor der findes statuer (buster)
af H. C. ANDERSEN. I reglen
lød svaret her: „Joh, der er da
vist én i Odense!" En enkelt (da-
me) kunne ikke besvare spørgs-
målet om, hvor mange gange H.
C. ANDERSEN havde været gift!
Og i spørgekarussellen, der syn-
tes meget let, kom man ikke me-
re end 22 spørgsmål igennem, før
alle otte deltagere havde givet
fortabt. Der er her ikke plads til
at opremse alle 67 spørgsmål på
listen, men det kan dog nævnes,
at det første lød: „Den grimme..“
(Ælling) og det 22.: „Historien
om..“ (en moder). Så lette var
spørgsmålene, og endda blev fire
gange ud af fem spørgsmålet:
„Ole.." besvaret med „sad på en
knold og sang" i stedet for „Luk-
øje". Den gamle digter havde nok
nogle urolige aftener i sin himmel
og har vel fornærmet vendt Aa-
kjær ryggen! Det er ikke uden
bekymring, at jeg slutter denne
omtale af spørgekarussellen med
at oplyse, at „De røde.." altid
blev til „Heste" i stedet for
„Sko". Har det ærgret ANDER-
SEN, så må det da have glædet
hans landsmand Morten Korch!
Hvad nu angår de udlændinge,
der blev interviewet ved møder-
ne, da må det desværre siges,
at resultatet her var lige så rin-
ge. Ganske vist blev det oplyst,
at H. C. ANDERSEN læses en del
her og der, men det synes kun
at være i højere intellektuelle
kn.*dse, at man kender mere end
et fåtal af eventyrene, mens den
bredere befolkning ikke kender
ret meget til HANS ANDERSEN,
som hans navn lyder i de angel-
saksiske lande. Den første gæst
var en italiener, der havde taget
doktorgraden i sit hjemland på en
afhandling om H. C. ANDERSEN.
Han erklærede, at ANDERSEN
må siges at være meget lidt kendt
i Italien. Den næste var forfat-
terinden Signe Toksvig, der har
skrevet en ypperlig Andersen-
biografi. Hun var bosat i Ame-
rika i en årrække og oplyste, at
vel er H. C. ANDERSEN kendt
i Amerika, men også dér kun i
snævrere kredse, og man har i
hvert fald næppe almindeligt
kendskab til, at han er dansk.
En anonym dansk journalist, der
har levet mange år i østen, Syd-
Amerika og Mexico har konstate-
ret, at ANDERSEN er på det nær-
meste ukendt i disse lande. Her-
fra må dog undtages i hvert fald
enkelte lande i østen, idet det vi-
des, at H. C. ANDERSEN næ-
sten forgudes i Japan, og ifølge
oplysninger fra en kinesisk læge
også læses med iver i dele af Ki-
na. Dette land er imidlertid af et
så enormt omfang, at man har
lov til at slutte, at H. C. ANDER-
SEN ikke er folkeeje hos dette
gamle kulturfolk — endsige kendt
som dansker. Kun i England sy-
nes HANS ANDERSEN efter de
hidtil indhentede oplysninger at
være kendt som dansker. Herom
har oversætteren R. P. Keigwin,
der også oversætter H. C. AN-
DERSEN til engelsk, givet oplys-
ninger.
Det må vist desværre anses for
sandsynligt, at H. C. ANDERSEN
ikke er den internationalt berøm-
te forfatter, som vi så gerne vil
gøre ham til. Og hvorfor skulle
han egentligt også være det, når
han ikke engang er videre kendt
af den jævne dansker? Ganske
vist dyrkes han som ovenfor
nævnt på et guddommeligt plan
i Japan, lige som man i New York
hvert år på hans fødselsdag over
radioen udsender en dramatise-
ring af et af hans eventyr til
skolerne. Men der skal meget
mere til, før det lykkes at gøre
H. C. ANDERSEN til det store,
det alt overstrålende litterære
navn, som hvermand kender som
den danske eventyrdigter. Det er
derfor et spørgsmål, om H. C.
ANDERSEN lever i dag.
Vore turistfolk må her træde
til. En tidligere leder af vort tu-
ristkontor i Paris fortalte engang
forfatteren af disse linier, at hun
benyttede H. C. ANDERSEN i
sin turistpropaganda i Frankrig.
Det er storartet! Men også vore
andre turistledere, der sidder ude
i de store verdenscentre, må tage
ANDERSEN „på programmet" og
benytte ham i deres propaganda-
arbejde. Han er taknemlig at ar-
bejde med, fordi hans eventyr
trods alt ikke er helt ukendte,
de læses, omend ikke nok, så dog
i så stor udstrækning, at navnet
HANS ANDERSEN eller HANS
CHRISTIAN ANDERSEN betyder
noget.
Det gælder nu blot om at få
fastslået, at H. C. ANDERSEN
er dansk. Så vil han kunne ud-
føre en mission — virke for en
sag. Og så kan man med sand-
hed sige, at H. C. ANDERSEN
lever!
Ernst Philipson.
SE HVILKE FORDELE DE OPNAR VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>.
-4- 20 »/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
12 M - 12 M STATIONCAR - 12 M VAN - 17 M - 17 M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS
FORD
“\C Ato I ADAM
AUTORISERET FORD-FORHANDLER
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vi! få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 50% i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
}CAhllADAM
H. C. Andersens Boulevard 18
1 553 Kobenhavn V.
Telegramadresse: Scaniadam
ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM
26