Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 36

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 36
mérartavtmut s ø Vilhelms slæde En julefortælling fra Kangåmiut Det var en dejlig morgen. Vil- helm vågnede sent; han kunne ikke rigtigt blive vågen. Han lå og vendte og drejede sig, mens han halvsov. Der var så stille i huset. Lige pludselig var han lysvågen. Hvem var det, der råbte og hujede sådan udenfor? Det var en hel masse børn. Hvad mon der var i vejen? Vilhelm rejste sig op fra sove- briksen, hvor han lå sammen med resten af familien. De sov allesammen endnu: hans bedste- far og bedstemor, hans far og mor, hans to mindre søstre og hans to onkler. Han listede stille op og gik hen til vinduet. Neej! der var jo faldet sne, et ordent- ligt lag, så det var ikke så mær- keligt, at de andre børn råbte sådan. Fra vinduet kunne Vilhelm se nogle af dem. De legede med slæder og ski. Nogle af dem hav- de fine slæder og ski fra Dan- mark. Det måtte være dejligt „Bare jeg også havde en slæde", tænkte han. Men det blev der nok ikke råd til i år, for hans far havde ikke fanget ret mange sæ- ler, ikke flere end de selv skulle bruge til at spise og til at sy ka- mikker af, for de var jo en stor familie. Fiskeriet havde heller ikke givet mange penge, så der var ikke råd til at købe noget så unyttigt som en slæde. Hans far sagde tit: „Vi er fattige i år“. Pludselig fik Vilhelm en idé: Hvad med at lave en slæde selv? Der lå noget træ for enden af hu- set, det havde hans far samlet ved stranden. Det var godt at fyre med, når det blev koldt, for vinteren i Grønland er jo lang og kold. Vilhelm trak sin anorak og sine kamikker på og gik om og kik- kede ved enden af huset. Der lå alle mulige slags træ. Her var to stykker, der ville være fine til meder. Han måtte nok hellere komme i gang. Han gik ind i hu- set og fandt en økse. De andre sov stadigvæk. Han begyndte at hug- ge mederne til. Det ville have været nemmere med en sav, men sådan en havde de ikke. Måske kunne han låne en af deres nabo, Jakob. Han var lærer og præst, og han og Vilhelm havde altid været gode venner. Vilhelm gik hen til Jakobs hus og bankede på. Det var Jakobs kone, der luk- kede op: „Goddav, hvad vil du så tidligt på morgenen?". „Jeg ville gerne lige snakke med Ja- kob", sagde Vilhelm. „Lige et øjeblik, så skal jeg hente ham", sagde konen og gik ind i huset igen. Lidt efter kom Jakob ud. „Goddav, Vilhelm, hvad vil du?“, spurgte Jakob. „Jeg ville bare spørge, om jeg må låne din sav". „Ja, det må da godt, men hvad skal du lave?" ville Jakob vide. „Jeg skal lave mig en slæde, for jeg har ingen, og idag er der faldet så meget sne". „Det var sandelig en god idé, men så skal du vel også bruge søm, kom lige med ind, så skal du få både saven og nogle søm". Vilhelm tog saven i hånden, og puttede sømmende ned i den ano- raklomme, der ikke var hul i. Han nåede lige at sige tak, inden han løb ud af huset og ned mod deres eget hus. Han gav sig til at arbejde på slæden. De andre var i mellemtiden vågnet, og de var alle meget nysgerrige efter at få at vide, hvad han var ved at lave. „Hvad er det du laver?" spurg- te de. „Jeg laver en slæde til mig selv", svarede han, hver gang nogen spurgte. Hans familie var vist meget stolt over at have så dygtig en dreng i huset. Men det tænkte han ikke selv på. Han var så optaget af at save og hamre, at han glemte alt omkring sig. Det tog ham hele dagen at lave den. Men dagen er nu også meget kort i Grønland om vinteren. Da det var ved at blive mørkt, gik Vilhelm ind. Ih, hvod han glædede sig til at komme ud og prøve slæden næste dag. Det var nu også en fin slæde, han havde fået lavet. Med træ- rygstød, lige som på de rigtige hundeslæder. Næste morgen var Vilhelm tid- ligt oppe, og det første han gjorde, var at skynde sig ud til slæden. Nu skulle den prøves. Han fandt en stump snor og bandt den fast i den, og så trak han slæden efter sig op ad fjeldet. De andre børn i byen var vist ogs.å glade for sneen, for de var også tidligt oppe og lege. De kikkede allesammen beundrende på Vilhelms slæde. Han ville selv have den første tur. Han satte sig på den, og neej, sikke en fart, den havde på. Han susede ned ad fjeldet, han styrede med fødderne. Han fulg- te vejen og kom helt ned til hav- nen. Han behøvede ikke at passe på bilerne, for i Vilhelms by var der nemlig slet ingen biler om vinteren, men han vidste godt, at han skulle passe på vandet, for hvis man ikke bremsede i god tid, ville man fortsætte helt ud i vandet, og det var meget koldt. Men han var en fornuftig dreng, så han standsede et godt stykke fra vandet. Så trak han slæden op ad fjeldet igen, og nu fik de an- dre børn også lov til at prøve den. Der kunne godt sidde to på den. Hele dagen legede Vilhelm med sin slæde, han var vel nok glad for den. Der var kun en måned til jul nu. Vilhelm glædede sig altid til jul. Ikke fordi han fik store ga- ver eller god mad, for det fik han ikke. Men man oplevede alligevel altid så meget dejligt i julen. Der var faldet endnu mere sne, og det var blevet endnu koldere. En morgen, da Vilhelm som sædvanlig skulle til at tage sin slæde, opdagede han, at et bræt på den var væk. Det var da mær- keligt. Måske var nogen misunde- lige på ham, og havde gjort det for at drille ham. Han kikkede sig omkring. Han kunne måske finde et nyt bræt at slå på. Han gik om til brændestabelen. Den var også væk! Nå — nu forstod han det bedre. De havde nok brugt alt brændet i brændestabelen til at fyre med, og så havde hans far nok manglet brænde, og så havde han taget brædtet på Vilhelms slæde. Det var der jo ikke noget at gøre ved. De var jo fattige, og hans far havde ikke råd til at købe træ eller kul til at fyre med, og det kunne jo ikke gå, de frøs inde i huset, og slæden kunne jo godt bruges alligevel. Et par dage senere opdagede han, at et brædt mere var væk. Det var ganske rigtigt hans far, der havde brugt det til at fyre med. Men der var jo ikke noget at gøre ved det. Der blev mindre og mindre tilbage for hver dag, men Vilhelm bebrejdede ikke sin far noget. Der var ikke mange dage til jul nu. Vejret var koldt og klart og dejligt. Det gik pludselig lidt bedre med sælfangsten og fiske- riet nu. Vilhelms far var en flit- tig og dygtig mand, og han fik da tjent nogle penge, som de kunne holde jul for. De fik igen noget at fyre med, og alle glædede sig til jul. Lillejuleaften kom juleskibet til byen. Det havde post og juletræer med. Der var også en 'trækasse til Vilhelms far. Alle i byen så godt kassen, mens den lå på ski- bet, og de kikkede på den, da den blev hejst i land. De snak- kede allesammen om, hvad det mon kunne være. Vilhelm ville også gerne vide, hvad det var, men da han spurgte sin far, sva- rede han bare hemmelighedsfuldt: „Vent til juleaften", og så smilede han hemmelighedsfuldt. Endelig langt om længe blev méraunermit pisimassut ilait er- Karsautigalugit nuånårutigssar- pagssuarnik takordlugagssaicaler- sitsissarput. ilame taimane — sordlo måna méncat nuånarissa- tik nuånarigait — nuånersorpag- ssuit atorsimassavut pértugssau- natik pigingnigtimingne pigissag- ssaungmata. uvanga silagtorpunga nunaitar- fingme piniarnerinarmik inutig- ssarsiorfiussume. kingusinåkut aitsåt aulisagkerivinguamik auli- sagkeriveKalersumik. ukiardlua- lerneranit agparpagssuaKartarpoK måna takusavdlugit tupingnåi- narmik OKautigineKarsinaussunik. piniarnere pencigsåruneKarta- Kaut. piniartutdlo isumaKatigi- ssutåt uniordlugo — sujoncutsiv- dlune — autdlartoK, taimailisso- Kåsagpat, erKanarsilat! agpat ne- riniarterKårdlugit nuerniarneKar- tarput — „artorneråne" — . ilalo nuersissarsimaKaut! nunaicarfik tåuna tåssa NarssaK kujatdleK — nordlit Katångutigingniat „Frede- riup Korua“nik — Frederiksdal — atser.simassåt OKautsivtinik ilisi- matorssup Samuel Kleinschmidtip angutåta ajoKersuissup Kunarå- tip taimatut atsersimavdlugo... jutdlimuna Kåumatåne pisima- ssut ilåinik erKaimassama ilåinik OKalualålårniartunga. Kåumat december autdlartilår- poK apisimavdlune silagigdlui- nardlunilo. atuarérdluta kangiv- tinut savarniarpugut. tårsiarsså- lersoK tikikiartordluta savanik u- ngorsivugut. nunaKarfivta kangi- ngua tikitdlugo takulerparput u- miarssuåraK „MÅGEN" Nanor- tagdlip niuvertugssaicarfiup ti- ngerdlautåinaliutå Ikigainit ikå- lersoK pujortuarKamit „Arpår- toK“mit kalingneKardlune agger- sok. umiarssuarsiugarissaravtigo Kimagtarångavta! fimame Kularu- tiginginavtigo igfianik (tiggalia- nik, timiussanik timiussianigdlo) nagsarumårtoK, imaKalo ivingnik (KaKortuatsånik). taimanime pisi- niarféraKarpugut sitdlimateKar- fingmik pissariaKarnerpåginarnik niorKutigssaKartartumik, uvavti- nutdle mérKanut pisiniarfigssuar- tut issiginartumik — tikipugut. ukiOK tåuna 1933-p migssarpiå- nigunarpoK, sunik tamanik encai- mangnigsinåussuserma perugtu- lernerane. unukut sinilerpugut sila aju- ngitsorssuaK. sulile itertarfigput tikingitsoK anorerssup sujorssua- nit itertitauvugut. niggilitdlarne- rame! Narssame kujatdlermltar- simassut nalungilåt nigeK tikilå- rumatsagkångame måne KanoK amalisaoK tikiutartOK! ilumut anorerssuarpoK1. anorer- ssuvdle nipå Kuplnartutut iliv- det da juleaften. Vilhelm og hans familie havde bare et lillebitte juletræ, men de havde selv lavet al pynten, og det var så fint. Midt i stuen stod den store kasse. Først sang de alle de gamle, dej- lige julesalmer, og så sagde Vil- helms far: „Vilhelm, den kasse der er til dig, vil du ikke lige lukke den op"? Vilhelm fløj hen og lukkede kassen op. Og hans øjne var me- get store, da han så, hvad der var i den: En stor splinterny slæde fra Danmark. „Den skal du have, Vilhelm", sagde hans far", fordi du var sådan en stor og fornuftig dreng, da vi var fattige, og for- stod, at vi var nødt til at bruge din slæde til at fyre med". „Tak for den, far og mor", sagde Vilhelm glad, „det er den allerbedste julegave, jeg nogen- sinde har fået, og den allerbedste juleaften, jeg nogensinde har op- levet". Evald Knudsen. dlugo suaorpalugtoKarpoK: „Må- gingivasik Nunguavta itertånut tåpagpoK!" — piniartut inusug- kungnailersut ilåt Ujuånåt (Jo- han Davidsen) nukagpiararssuå- ngordlune Tunumit uiartut ilåt „Mågen" Nunguavta iterdlånut tiputoK Kularnångitsumik tima- ngerérsimavdlugo igdlut sujorå- nit suaortuatårtOK! — nakersu- minguna nipilik! unalo énåuniar- tariaKartOK takuvdlugo ånåussini- artugssanut piniartunut kalerri- sårissoK. — niperssua kisivta tu- sånago åma avdlat tusåsimavåt. atuartugssaugaluarpugut taima- ne ajoKiuneK ilisimassauvdluar- tOK Josva Kleist iliniartitsissori- gavtigo, mérånguanile inersima- ssutut tukernerssorsinåungitsune silarput åtaviungilaK, uvdlordlu- me tåuna aningilagut. „Mågen“ip lastia ulivkårsima- galuarpoK nioncutigssanik mau- nga, Augpilagtumut Sangmissu- mutdlo pissugssanik, tamarmig- dle tavagput Nunguavta iterdlå- nut tipungnermigut (tipinermi- gut) sigssamut „meriarisimang- magit". — piniartut kapitalerdlu- tik (tuvililerdlutik, Kåriarsiutiler- dlutik) agssartulput katerssor- tarfingmut ukiOK måna 2. de- cember 60-inik ukiOKalersumut. unugdlune KaujartulersoK ator- ssaroKaoK. taimanilo nal. Kulingi- luanut aitsåt atualertaravta atu- alernigssavta tungånut umiuv- fingmut ilåtigut ingerdlagavta ila uvavtinut mérKanut nuåneKate- KéngilaK! imåikamiå: Nunguavta iterdlåne tuapåluit akornåne ila perpagssuit, sing- nagtorisimångisåinagkavut: su- kut mångertut, igfiat puatdlarni- kut, értat, kavfit, suaussat il. il. umiarssuårKamuna nålagato- Karssua Jens Kleist (IjansikulOK) nålagaussoK. erKaimavdluarpara sule KåumångitsoK — tåssa umi- uvfiup aKaguane — uvavtinut i- sersimassoK atåtaga paortugssa- mut åipiutdlugo Kinuvigiartor- dlugo. encaimavara Matise (Ma- thæus Enoksen) KajavigssuaK åi- paralugo umiarneK pivdlugo Na- nortalingmut paortut. niggencé- mersimagame imaK magdleKissoK. — Kaungmago tikiput. taimaniuna „Mågen“ip umiar- nera inersimassunut „nålagarssu- arnutdlo" (K’alianut) nuåningit- dluinaraluartoK uvavtinut mérKa- nut agsut nuånersoK. asuåsit aju- nårutit sussusinik sule Kautusima- ssaKaratalo silarssuarme inune- rup tårnerussortainik sule ara- jutsisimassugut. — encaimassat nuånersut taimane pisimassut i- lagåt umiarnerup lastianérsut a- muneKartalermata, sordlo måko: KardligssiaK (klæde, grovere) i- luitsorssuaK, Kardlit merssorigkat (taimanime atissagssat Kavdlu- nårtat tamangajagdluinarmik u- ssersartariaugatdlarmata) kingor- nalo KississoKardlune agdlåt Ka- Korsåumik aKitsumik (brun sæ- be) nåpartamik kilorpagssuarnik imalingmik. — inunguit pivdlu- arKussat, taimane taimatut isu- maKarpugut. taimane mérauvdluta agpani- lernera peKatigalugo agpåraKar- tarsimaKingmat (agpaliarssuit, kutsulat) atåtat nuersimassaming- nik tikiussitdlagtåleriartut uva- gut méncat pinagtarpugut erisa- gagssavtinik. merKungue iluati- galugit portortarpavut jutdliler- pat „niuvertarférKamut" akig- ssavut (tunissagssavut). merKume tunissaungmata. tåssalo jutdlimut uvagut méncat aningaussat tu- ngåtigut isumavdlutigssavut. tu- nivdlugit aningaussarsiånguavut paornarssuaminernik taimaeKa- tåinigdlunit akigssarissaravtigik. ilanile nukaralo ajutungajavigpu- gut. tåssauna taimane måkuni- nga Kalutautikunik (alugssauti- nik) niuvertarféraK nioncutigssa- Kartångingmat Augpilagtumut Kavdluniat ilånut nagsitsisimassu- gut pisiniardluta Kalutautinik (taimane aluminiunik) agsut na- piassunik. påvtinutdlo ilissiving- mut torKortaralutigik inugssåta åipåta — anånavta — navssåring- magit nuånårpatdlårsimångika- luartugut jutdliancame aitsåt tu- niuniardlugit takussortikavtigik, ajortugssamigdle isumaKåuneKå- ngingmata ajortumik kinguneKar- tineKéngitdlat, ila ilångitdlat! jutdlip nuånersua — sordlo å- ma OKartartugut jutdlip tipait- sungnartua — avdlångusångitsoK agtungikaluardlugo ilisimarner- me — silagtornerme encaimassat ilamernge atuagagsslssutigåka. Thorvald Simonsen, NarssaK kujatdleK. Skal der På grund af sygdom er vor forretning luk- ket. Når vi åbner, vil det stå her i annoncen. nåparsimanerup kinguneranik niuvertarfig- være put matusimavoK. angmaruvta annoncip ilåne uvane sarKumiumårpoK. Vi kan levere alt, om det er forenings-, havne- eller anden fest. De kan købe Æt g næsten, hvad De har lyst til. test F. eks. har vi alle slags varer til TOM- BOLAER. Disse kan bestilles efter vore specielle tombolalister. så skriv ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE, RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM og dertil hørende varer. til os! Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG og SKÆMT til nytårsfester. Leverandør til Skal De have basar i vinter? Set. Georgs Gilderne. Bestil varerne til basaren i god tid. Skriv efter brochure! For foreninger afregning efter festen. Ballin & BADSTUESTRÆDE 15 København k. jutdlip Kåumatåne erKaimassat 37

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.