Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 35

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 35
piniartup uvdlorsiutainit . . . (nup. 9-mit nangitdK) ssavtinut ångusinausimanera, au- vaKatimale OKalugtupånga av- Kutigissarput tamangajagdlui- nåt ordlussaKåtårdlunga inger- dlavigisimagiga åmalo K’ugdlu- giartut atertariåtigut ilisimajung- naencåinangajagdlunga ikiortl- nardlunga åmut ingerdlasima- ssunga. taimanikut auvaravta a- merdlajårssuarnik tugtusimavu- gut. naugdlo uvanga nåparsima- lersimanera pissutigalugo inger- dlåssisinéungitdluinaraluartu- nga auvaKatima pigssarsiagssåka tamardluinaisa ingerdlåsimavait igdloKarfingmutdlo uteravta ig- dluvta sanianut iligamikit aitsåt Kimatdlugit sumik akigssarsitine- Karnigssånguamingnik erKaissa- Kångitdluinardlutik. takussarsimassat misigissarsi- massatdlo erKarsautigileriardlugit ilåtigut augpitdliatdlangnångit- sungilaK pissarisimassat pileriar- dlugit — pingårtumik pangnerit angissutdlo iméinaK pissarissag- ssåungitsut pissarisimanere er- Karsautigileriardlugit. pissarine- Karångatalo tugdliutarpoK av- gorneKarnigssåt, — erKortumik. sujugdlerpåmigdlo maluginiarne- Kartardlune tunoKardluarnersut. pangnerit perKigsårutdluinardlu- git avgorneKartarput, tåssame mamartortavé tamardluinarmik ilångutariaKavigtaramik. sordlo inalugarssua uleriardlugo tunu- nik imerdlugo pølsiussarssuå- ngordlugo mamarunarsisivigdlu- go. tangmårsimavfingmut nagsa- taringitsugagssåungitsut ilagåt. auk, supaliarme aitsåt mamar- dluartarpoK aungmik akoKardlu- artOK naugdlo unuaK nigdleralu- artoK agsorssuaK sinigdluarnar- tardlune Kiånguarane. aua er- rortoriånitineKartarpoK, sivisu- migdlo avdlångutsailineKarsi- nauvdlune nigdlatårtumitinardlu- go. tamåkule tamaisa nåmagsine- Karérångata agsorunartua ait- såt tåkutarpoK, tåssa tangmår- simårfivingmut pissarisimassat tamaisa nangmagtornigssåt. av- Kutigissagssat takisorujugssussar- sinåuput nagsatagssatdlo OKitsui- nauneK ajormata ardlaleriardlune uteKåtårtariaKartarpoK, pingårtu- mik ardlalingnik pangnertaKartit- dlugit. uvdlut ardlagdlit ilåne nangmagtortariaKartarpoK kiag- ssup atåne asulume ipernarpag- ssuit pugsåritdlarKigtaKalutik, taima misigissaKapiloriardlune a- tausiåinarnane ingminut OKarfi- gerKajånartarpoK — å, tåssa ki- ngorna auvariandsångilanga. auvartarneK Kångiusimalersor- dlo ukiortarpoK — taimalo ukiup unuine takissaKissune aussaune- rane piniartarsimanerit enrartor- neKartalersardlutik — någdliuti- gissarsimassat Kångiutarput — ukioK ingerdlassarpoK — upernå- kut piniarneK autdlarterKingne- Kartardlune — aussaK tåkutar- Nørre Aaby Realskoles Kostafdeling (selvejende institution) Beliggenhed, m'idt i Danmark, på Nordvestfyn, 10 km fra Lillebælts- broerne. Gode, moderne skolelokaler, dygtige og interesserede lærere, eksamens- ret siden 1903, 375 elever fra positive hjem. Kostafdelingen er under op- førelse og færdig 1. august 1970. Den tilbydes i første række udlandsdan- skes børn. Der optages 28 piger og 28 drenge fra ca. 7-17 år. Kosteleverne bor to sammen. Bad og toilet til hvert værelse. Hver værelsesgang har 7 elevværelser + en lille dagligstue m. thekøkken. Hertil kommer fælles spisestue, dagligstue, bibliotek, sauna og hobbyrum samt uden- og inden- dørs sportsfaciliteter. Kosteleverne undervises i skolens bestående klas- ser. Skolen ønsker gennem en hyggelig og hjemlig atmosfære at bringe eleverne i kontakt med dansk kultur og levevis. Prospekt tilsendes: Tlf. (09) 42 15 19 — 5580 Nørre Aaby. Poul Runge. Pok sujugdlermik eKalungniar- tarnerit — tauvalo KanoK pisso- KariångitsoK auvarfigssånguler- sardlune — inussatdlo atordlu- git uvdlut kisineKalertardlutik auvartarnerup autdlartinigssåta tungånut. ukiordlo måna-åsit åma tai- måipoK, tamatumanilo ernera i- lagissugssauvdlugo. ukiune ki- ngugdlerne ArKaluk peKatautsiar- tarsimavoK auvartarnerup inger- dlassarneranik påsitiniarneKar- dlune. taimalo kangerdlukut i- lungmut autdlåinaKaugut inersi- massut arfiniliuvdluta mardlung- nik nukagpiarartaKardluta, Anca- lup igdlua Pavia åma ilagigavti- go. ukioK kingugdleK nukagpiancat tåuko mardluk tugtorngårsimå- put, ukiordlo måna nukagpiarau- tima auvaKatigissartagatorKama ilåt ilagalugo auvarpoK nangmi- nerdlo sisamarssuarnik tugtut- dlardlune — taimalo taimailiv- dlune autdlartivigpoK uvavtutdlo misigissaKartalisavdlune. uvavti- tutdle misigissaKardluartigissale- runångilaK. nunarssuavtale pi- ngortitausimanera avdlångortug- ssåusångilaK uvavtutdlo ilivdlu- ne åma auvartarneK ukiut tamai- sa nagdlersissartugssåusavå nu- narssuarmilo nipaeKissume a- ngalaortualisavdlune. Lars Svendsen. iliveKarfitorKame (tctip. 11-mit nangitan) russarait arnat. måne silarssuår- Kame teknikimut tungassutigut atortorigsårtume, arnatdlo kisisa pinagit tamanik peKartume, ki- serdliornarsinauvdluni lo ilaginar- neKarsorinarsinauvoK. KåKap Kå- ne soKångitsume ivertineKarsima- vok naussoK ikutagssiaK sujuar- simassorujugssuaK sordlai åmut norKaissut nuname nauvfigisi- naussamingnik ujardlerdlutik. uvdlune kingugdlerne stationip pissortå inugtarissaminik ilagsu- giungnaerneKartutut misigisima- vok, KutdlersaKarnerme pissusiu- ssartut nåpertordlugit inatsisait- suliornerungitsumik såkugssatu- artik atorsimangmåssuk. nikat- dlorsimavoK ilumigutdlo åniaute- Kardlune. malerutinarnigssane su- jorKutdlugo sivisumik akiusima- galuarpoK, nalungikaluarpålo ti- kerårtitsineK tåuna soraersitåu- ssutigisinauvdlugo. tarnime nalu- ngissusiata åniautå nipaitdlisar- niardlugo aliasungninilo Kånger- niardlugo uvdloK autdlarnersima- vå maligtuinarnik imaivdlune. naggatåtigut igsiavingmine artu- lersimavoK, tåssanilo Kilalerug- tordlune silatimine hurrartupa- lungnernit itertitausimavoK. sule aulakordlune tikiupoK. tikitdlu- arKussissutinik Kujåssutinigdlo o- KalugiartOKarpoK isumaKartoKa- Storfamilien på . . . (Fortsat fra side 11) i det mere jordnære interesseom- råde, der startede ved pigernes bare knæ og vurderende fortsatte opover. Når blikket mødte mod- partens, der enten indladende stirrede igen eller sky undveg, kunne man i mændenes ansigter læse deres sejre og nederlag. Pa- radoksalt, men vel ganske natur- ligt dreje samtalen og interessen her i det lille kvindeløse samfund sig mest netop om kvinder. Her En jægers . . . (Fortsat fra side 8) ge aftener begynder, og man be- gynder at mindes sommerens jag- ter — trængslerne er glemte — vinteren går — forårsjagten be- gynder — sommeren kommer med laksefangst — og pludselig føler man, at tiden er ved at være inde, og man begynder at tælle på fingrene til dagen kommer, og man tager afsted igen. Sådan blev det også denne gang, og gutten skulle med. ArKaluk, som de sidste somre havde fået lov at vandre lidt med for at lære at gå i terrænet, skulle med. Jol- len blev stuvet og vi stod fjorden ind 6 voksne og 2 drenge foruden ArKaluk hans fætter Pavia. Det var sidste år, og drengene fik hvert deres dyr, men i år fik drengene lov til at tage med en af mine gamle jagtkammerater og fik sine fire dyr, så nu er grund- stenen lagt til at han engang som jeg her kan lade minderne rulle. Kun en skam er det at han an- tagelig ikke får de store ople- velser i indlandet, som vi, med alle de dyr der er. Nu er det jo at gå i dyrehaven. Men naturen ændres ikke. Han vil som jeg op- leve al længes efter eftersom- meren for at få lov til at vandre i stilhedens land. Lars Svendsen. midt i en teknisk højtudviklet lilleverden, hvor man med und- tagelse af kvinder havde næsten alt, kunne man føle sig både en- som og tilsidesat. På en øde fjeld- top havde man plantet en stik- ling af en højt udviklet kultur, hvis rødder higende søgte nedover for at finde grobund i naturen selv. Stationschefen havde i den sid- ste tid ligesom følt sig frosset ud af det øvrige mandskab, der, vel- kendt med rangfølgens hakkeor- den, brugte deres eneste lovlige middel. Det :tog på humøret og sved i mavesåret, men længe holdt han stand, førend han gav sig, velvidende at dette besøgs- arrangement kunne koste ham hans stilling. For at dulme sam- vittigheden og komme mismodet til livs, havde han begyndt dagen med at skylle drink efter drink i sig. Til sidst var han sovende sunket sammen i stolen, hvor han sad og gabte som en tørstig ruge- høne, indtil han blev vækket af hurraråbene udenfor. Fortumlet og ør kom han til stede, og der blev holdt velkomst- og takke- taler, så man til sidst troede, at en ny og bedre verden var blevet grundlagt. Da det var overstået vrimlede man indenfor, og hvad der videre skete den dag har in- gen fortalt mig. Blot ved jeg, at min gamle ven næste morgen næ- sten bar fanevagten, der var hans søster, den lange vej hjemover. Nu lå den strøet med nederlagets bristede illusioner, og ingen af dem har nogen sinde betrådt den siden. Da vi næste gang mødtes, hav- de man drejet tiden en snes sol- omgange tilbage, og solbrændt og smilende kom han padlende imod land med fem sæler på slæb efter kajakken. Stor og ægte var gen- synsglæden, og vi var de første besøgende på stedet, inden for de sidste elleve måneder. Mens kvin- derne med skarptslebne uloer tog sig af fangsten, gik vi sammen ilaKutarissuit . . . lersitdlugo silarssuaK nutåK pit- saunerussordlo tungavilerneKar- simassoK. tamåko Kångiungmata inuit isålerput, uvdluvdlo sivne- rane sussoKarsimanersoK OKalug- tuneKarsimångilanga. taimågdlåt ilisimavara ikingutitorKama aKa- guane uvdlåkut Katångune arnaK erfalassulissartussoK avKutikut sivisoKissukut erssuinangaj agdlu- go angerdlåusimagå. manalo av- Kut tåuna takordluisimagaluarne- rup ajorssarneranik siaruarteriv- figisimavoK, ardlåinåtalunitdlo kingorna avKutigendgsimångilå. tugdligssåne nåpikavta uvdlut ardlaligpagssuarnik uteriartisi- mavai, palersimavdlune Kungu- julavdlunilo paordlune tikikame puissit tatdlimat Kåinaminik ka- ligdlugit. takorKingnerput nuå- nerdluinarpoK, Kåumatitdlo ki- ngugdlit arKanigdlit iluéne nu- naKarfingme tikerårtit sujugdler- saråtigut. arnat sulivdluarsima- ssunik ululerdlutik pissai pilang- nialerugtorait majuarpugut ig- dlorujugssuarmut ivssunik ujar- Kanigdlo sanaussumut inungnut 30 migssånut ukivfigssiaussumut. igdlup iluane puissip neKånik nerikutsorsinardluta titorfivut ai- lartut tigumileravtigik kigdlisåu- me igsiavdluta isumaKarnarpoK uvdlut avdlångorsimångitsut. Kanga Gibeonime seKineK Aj- jalonivdlo Koruane Kåumat Jos- vap unerKungmagitdle kingorna åssinganik iliortOKarsimångilaK. Kanga pisimassut OKaluserineKå- ngitdlat. Kialinerme avingarusi- maKissume ilaKutarissuit måna pingårutigåt inunigssavigtik nav- ssårisimagamiko. påsiuminåika- luarnersoK inuit tåuko inuniar- nermik artornarnerpåmik taiu- massarput iluarnerutilersimavåt. kisiåne inuniarnertut artornar- nerpåtut misigingilåt. tamåne nå- magtunik nerissagssaKarpoK i- nuvdluarnardlunilo, tåssa tamar- mik suleKatauvfigisinaugamik. si- nerissame soKångitsume sermi- nigdlo igartartulingme kiserdlior- nartume najugartåvat Kimåvfigi- simassanit Kimarnuvigtut issigi- neKångilaK. Kangale naluneKångilaK ukiut ilåne énaissaKartarneK, tåukunu- ngalo inuneK KanganisarpalårtoK, nåmagigtartOK artornartordlo, tå- ssauvdlunile pisussut, tåssaung- mat nangmingneK inunerissåt. Niels L. Underbjerg. 1 op til fælleshuset, der var rejst af græstørv og sten som helårs- bolig for henved 30 mennesker. Indenfor hvor vi sad på brikse- kanten med vore dampende te- krus efter et overdådigt måltid sælkød, syntes man, at tiden al- tid havde stået stille. Ikke siden Josva bød solen stå stille i Gibeon og månen i Ajja- lons Dal havde nogen før nu kun- net gøre ham kunststykket efter. Om fortiden blev der ikke talt, og det, der gjaldt for storfamilien her midt i Skrækkenes Bugt fjernt fra alverden, var, at man på ny havde fundet sig selv. Selv om man har svært at forstå det, fo- retrækker disse mennesker den- ne tilværelse på det, vi ville kal- de et eksistensminimum. Men for dem er det ikke sådan, og her er mad nok at leve for, fordi de selv kan være aktivt med i det hele. Deres nye bosted her i ensomhe- den på den bræsprængte og øde kyst er ikke et tilflugtssted for noget, man er flygtet fra. Det er noget gammelkendt, man i en periode havde mistet, og for dem livet, primitivt, nøjsomt og hårdt, men en rigdom, fordi det er deres eget. Niels L. Underbjerg. 36

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.