Atuagagdliutit - 24.12.1969, Síða 35

piniartup uvdlorsiutainit . . .
(nup. 9-mit nangitdK)
ssavtinut ångusinausimanera, au-
vaKatimale OKalugtupånga av-
Kutigissarput tamangajagdlui-
nåt ordlussaKåtårdlunga inger-
dlavigisimagiga åmalo K’ugdlu-
giartut atertariåtigut ilisimajung-
naencåinangajagdlunga ikiortl-
nardlunga åmut ingerdlasima-
ssunga. taimanikut auvaravta a-
merdlajårssuarnik tugtusimavu-
gut. naugdlo uvanga nåparsima-
lersimanera pissutigalugo inger-
dlåssisinéungitdluinaraluartu-
nga auvaKatima pigssarsiagssåka
tamardluinaisa ingerdlåsimavait
igdloKarfingmutdlo uteravta ig-
dluvta sanianut iligamikit aitsåt
Kimatdlugit sumik akigssarsitine-
Karnigssånguamingnik erKaissa-
Kångitdluinardlutik.
takussarsimassat misigissarsi-
massatdlo erKarsautigileriardlugit
ilåtigut augpitdliatdlangnångit-
sungilaK pissarisimassat pileriar-
dlugit — pingårtumik pangnerit
angissutdlo iméinaK pissarissag-
ssåungitsut pissarisimanere er-
Karsautigileriardlugit. pissarine-
Karångatalo tugdliutarpoK av-
gorneKarnigssåt, — erKortumik.
sujugdlerpåmigdlo maluginiarne-
Kartardlune tunoKardluarnersut.
pangnerit perKigsårutdluinardlu-
git avgorneKartarput, tåssame
mamartortavé tamardluinarmik
ilångutariaKavigtaramik. sordlo
inalugarssua uleriardlugo tunu-
nik imerdlugo pølsiussarssuå-
ngordlugo mamarunarsisivigdlu-
go. tangmårsimavfingmut nagsa-
taringitsugagssåungitsut ilagåt.
auk, supaliarme aitsåt mamar-
dluartarpoK aungmik akoKardlu-
artOK naugdlo unuaK nigdleralu-
artoK agsorssuaK sinigdluarnar-
tardlune Kiånguarane. aua er-
rortoriånitineKartarpoK, sivisu-
migdlo avdlångutsailineKarsi-
nauvdlune nigdlatårtumitinardlu-
go. tamåkule tamaisa nåmagsine-
Karérångata agsorunartua ait-
såt tåkutarpoK, tåssa tangmår-
simårfivingmut pissarisimassat
tamaisa nangmagtornigssåt. av-
Kutigissagssat takisorujugssussar-
sinåuput nagsatagssatdlo OKitsui-
nauneK ajormata ardlaleriardlune
uteKåtårtariaKartarpoK, pingårtu-
mik ardlalingnik pangnertaKartit-
dlugit. uvdlut ardlagdlit ilåne
nangmagtortariaKartarpoK kiag-
ssup atåne asulume ipernarpag-
ssuit pugsåritdlarKigtaKalutik,
taima misigissaKapiloriardlune a-
tausiåinarnane ingminut OKarfi-
gerKajånartarpoK — å, tåssa ki-
ngorna auvariandsångilanga.
auvartarneK Kångiusimalersor-
dlo ukiortarpoK — taimalo ukiup
unuine takissaKissune aussaune-
rane piniartarsimanerit enrartor-
neKartalersardlutik — någdliuti-
gissarsimassat Kångiutarput —
ukioK ingerdlassarpoK — upernå-
kut piniarneK autdlarterKingne-
Kartardlune — aussaK tåkutar-
Nørre Aaby Realskoles Kostafdeling
(selvejende institution)
Beliggenhed, m'idt i Danmark, på Nordvestfyn, 10 km fra Lillebælts-
broerne.
Gode, moderne skolelokaler, dygtige og interesserede lærere, eksamens-
ret siden 1903, 375 elever fra positive hjem. Kostafdelingen er under op-
førelse og færdig 1. august 1970. Den tilbydes i første række udlandsdan-
skes børn. Der optages 28 piger og 28 drenge fra ca. 7-17 år. Kosteleverne
bor to sammen. Bad og toilet til hvert værelse. Hver værelsesgang har 7
elevværelser + en lille dagligstue m. thekøkken. Hertil kommer fælles
spisestue, dagligstue, bibliotek, sauna og hobbyrum samt uden- og inden-
dørs sportsfaciliteter. Kosteleverne undervises i skolens bestående klas-
ser. Skolen ønsker gennem en hyggelig og hjemlig atmosfære at bringe
eleverne i kontakt med dansk kultur og levevis.
Prospekt tilsendes:
Tlf. (09) 42 15 19 — 5580 Nørre Aaby.
Poul Runge.
Pok sujugdlermik eKalungniar-
tarnerit — tauvalo KanoK pisso-
KariångitsoK auvarfigssånguler-
sardlune — inussatdlo atordlu-
git uvdlut kisineKalertardlutik
auvartarnerup autdlartinigssåta
tungånut.
ukiordlo måna-åsit åma tai-
måipoK, tamatumanilo ernera i-
lagissugssauvdlugo. ukiune ki-
ngugdlerne ArKaluk peKatautsiar-
tarsimavoK auvartarnerup inger-
dlassarneranik påsitiniarneKar-
dlune. taimalo kangerdlukut i-
lungmut autdlåinaKaugut inersi-
massut arfiniliuvdluta mardlung-
nik nukagpiarartaKardluta, Anca-
lup igdlua Pavia åma ilagigavti-
go.
ukioK kingugdleK nukagpiancat
tåuko mardluk tugtorngårsimå-
put, ukiordlo måna nukagpiarau-
tima auvaKatigissartagatorKama
ilåt ilagalugo auvarpoK nangmi-
nerdlo sisamarssuarnik tugtut-
dlardlune — taimalo taimailiv-
dlune autdlartivigpoK uvavtutdlo
misigissaKartalisavdlune. uvavti-
tutdle misigissaKardluartigissale-
runångilaK. nunarssuavtale pi-
ngortitausimanera avdlångortug-
ssåusångilaK uvavtutdlo ilivdlu-
ne åma auvartarneK ukiut tamai-
sa nagdlersissartugssåusavå nu-
narssuarmilo nipaeKissume a-
ngalaortualisavdlune.
Lars Svendsen.
iliveKarfitorKame
(tctip. 11-mit nangitan)
russarait arnat. måne silarssuår-
Kame teknikimut tungassutigut
atortorigsårtume, arnatdlo kisisa
pinagit tamanik peKartume, ki-
serdliornarsinauvdluni lo ilaginar-
neKarsorinarsinauvoK. KåKap Kå-
ne soKångitsume ivertineKarsima-
vok naussoK ikutagssiaK sujuar-
simassorujugssuaK sordlai åmut
norKaissut nuname nauvfigisi-
naussamingnik ujardlerdlutik.
uvdlune kingugdlerne stationip
pissortå inugtarissaminik ilagsu-
giungnaerneKartutut misigisima-
vok, KutdlersaKarnerme pissusiu-
ssartut nåpertordlugit inatsisait-
suliornerungitsumik såkugssatu-
artik atorsimangmåssuk. nikat-
dlorsimavoK ilumigutdlo åniaute-
Kardlune. malerutinarnigssane su-
jorKutdlugo sivisumik akiusima-
galuarpoK, nalungikaluarpålo ti-
kerårtitsineK tåuna soraersitåu-
ssutigisinauvdlugo. tarnime nalu-
ngissusiata åniautå nipaitdlisar-
niardlugo aliasungninilo Kånger-
niardlugo uvdloK autdlarnersima-
vå maligtuinarnik imaivdlune.
naggatåtigut igsiavingmine artu-
lersimavoK, tåssanilo Kilalerug-
tordlune silatimine hurrartupa-
lungnernit itertitausimavoK. sule
aulakordlune tikiupoK. tikitdlu-
arKussissutinik Kujåssutinigdlo o-
KalugiartOKarpoK isumaKartoKa-
Storfamilien på . . .
(Fortsat fra side 11)
i det mere jordnære interesseom-
råde, der startede ved pigernes
bare knæ og vurderende fortsatte
opover. Når blikket mødte mod-
partens, der enten indladende
stirrede igen eller sky undveg,
kunne man i mændenes ansigter
læse deres sejre og nederlag. Pa-
radoksalt, men vel ganske natur-
ligt dreje samtalen og interessen
her i det lille kvindeløse samfund
sig mest netop om kvinder. Her
En jægers . . .
(Fortsat fra side 8)
ge aftener begynder, og man be-
gynder at mindes sommerens jag-
ter — trængslerne er glemte —
vinteren går — forårsjagten be-
gynder — sommeren kommer
med laksefangst — og pludselig
føler man, at tiden er ved at være
inde, og man begynder at tælle
på fingrene til dagen kommer,
og man tager afsted igen.
Sådan blev det også denne gang,
og gutten skulle med. ArKaluk,
som de sidste somre havde fået
lov at vandre lidt med for at lære
at gå i terrænet, skulle med. Jol-
len blev stuvet og vi stod fjorden
ind 6 voksne og 2 drenge foruden
ArKaluk hans fætter Pavia.
Det var sidste år, og drengene
fik hvert deres dyr, men i år fik
drengene lov til at tage med en
af mine gamle jagtkammerater og
fik sine fire dyr, så nu er grund-
stenen lagt til at han engang som
jeg her kan lade minderne rulle.
Kun en skam er det at han an-
tagelig ikke får de store ople-
velser i indlandet, som vi, med
alle de dyr der er. Nu er det jo
at gå i dyrehaven. Men naturen
ændres ikke. Han vil som jeg op-
leve al længes efter eftersom-
meren for at få lov til at vandre
i stilhedens land.
Lars Svendsen.
midt i en teknisk højtudviklet
lilleverden, hvor man med und-
tagelse af kvinder havde næsten
alt, kunne man føle sig både en-
som og tilsidesat. På en øde fjeld-
top havde man plantet en stik-
ling af en højt udviklet kultur,
hvis rødder higende søgte nedover
for at finde grobund i naturen
selv.
Stationschefen havde i den sid-
ste tid ligesom følt sig frosset ud
af det øvrige mandskab, der, vel-
kendt med rangfølgens hakkeor-
den, brugte deres eneste lovlige
middel. Det :tog på humøret og
sved i mavesåret, men længe
holdt han stand, førend han gav
sig, velvidende at dette besøgs-
arrangement kunne koste ham
hans stilling. For at dulme sam-
vittigheden og komme mismodet
til livs, havde han begyndt dagen
med at skylle drink efter drink
i sig. Til sidst var han sovende
sunket sammen i stolen, hvor han
sad og gabte som en tørstig ruge-
høne, indtil han blev vækket af
hurraråbene udenfor. Fortumlet
og ør kom han til stede, og der
blev holdt velkomst- og takke-
taler, så man til sidst troede, at
en ny og bedre verden var blevet
grundlagt. Da det var overstået
vrimlede man indenfor, og hvad
der videre skete den dag har in-
gen fortalt mig. Blot ved jeg, at
min gamle ven næste morgen næ-
sten bar fanevagten, der var hans
søster, den lange vej hjemover.
Nu lå den strøet med nederlagets
bristede illusioner, og ingen af
dem har nogen sinde betrådt den
siden.
Da vi næste gang mødtes, hav-
de man drejet tiden en snes sol-
omgange tilbage, og solbrændt og
smilende kom han padlende imod
land med fem sæler på slæb efter
kajakken. Stor og ægte var gen-
synsglæden, og vi var de første
besøgende på stedet, inden for de
sidste elleve måneder. Mens kvin-
derne med skarptslebne uloer tog
sig af fangsten, gik vi sammen
ilaKutarissuit . . .
lersitdlugo silarssuaK nutåK pit-
saunerussordlo tungavilerneKar-
simassoK. tamåko Kångiungmata
inuit isålerput, uvdluvdlo sivne-
rane sussoKarsimanersoK OKalug-
tuneKarsimångilanga. taimågdlåt
ilisimavara ikingutitorKama aKa-
guane uvdlåkut Katångune arnaK
erfalassulissartussoK avKutikut
sivisoKissukut erssuinangaj agdlu-
go angerdlåusimagå. manalo av-
Kut tåuna takordluisimagaluarne-
rup ajorssarneranik siaruarteriv-
figisimavoK, ardlåinåtalunitdlo
kingorna avKutigendgsimångilå.
tugdligssåne nåpikavta uvdlut
ardlaligpagssuarnik uteriartisi-
mavai, palersimavdlune Kungu-
julavdlunilo paordlune tikikame
puissit tatdlimat Kåinaminik ka-
ligdlugit. takorKingnerput nuå-
nerdluinarpoK, Kåumatitdlo ki-
ngugdlit arKanigdlit iluéne nu-
naKarfingme tikerårtit sujugdler-
saråtigut. arnat sulivdluarsima-
ssunik ululerdlutik pissai pilang-
nialerugtorait majuarpugut ig-
dlorujugssuarmut ivssunik ujar-
Kanigdlo sanaussumut inungnut
30 migssånut ukivfigssiaussumut.
igdlup iluane puissip neKånik
nerikutsorsinardluta titorfivut ai-
lartut tigumileravtigik kigdlisåu-
me igsiavdluta isumaKarnarpoK
uvdlut avdlångorsimångitsut.
Kanga Gibeonime seKineK Aj-
jalonivdlo Koruane Kåumat Jos-
vap unerKungmagitdle kingorna
åssinganik iliortOKarsimångilaK.
Kanga pisimassut OKaluserineKå-
ngitdlat. Kialinerme avingarusi-
maKissume ilaKutarissuit måna
pingårutigåt inunigssavigtik nav-
ssårisimagamiko. påsiuminåika-
luarnersoK inuit tåuko inuniar-
nermik artornarnerpåmik taiu-
massarput iluarnerutilersimavåt.
kisiåne inuniarnertut artornar-
nerpåtut misigingilåt. tamåne nå-
magtunik nerissagssaKarpoK i-
nuvdluarnardlunilo, tåssa tamar-
mik suleKatauvfigisinaugamik. si-
nerissame soKångitsume sermi-
nigdlo igartartulingme kiserdlior-
nartume najugartåvat Kimåvfigi-
simassanit Kimarnuvigtut issigi-
neKångilaK.
Kangale naluneKångilaK ukiut
ilåne énaissaKartarneK, tåukunu-
ngalo inuneK KanganisarpalårtoK,
nåmagigtartOK artornartordlo, tå-
ssauvdlunile pisussut, tåssaung-
mat nangmingneK inunerissåt.
Niels L. Underbjerg.
1
op til fælleshuset, der var rejst
af græstørv og sten som helårs-
bolig for henved 30 mennesker.
Indenfor hvor vi sad på brikse-
kanten med vore dampende te-
krus efter et overdådigt måltid
sælkød, syntes man, at tiden al-
tid havde stået stille.
Ikke siden Josva bød solen stå
stille i Gibeon og månen i Ajja-
lons Dal havde nogen før nu kun-
net gøre ham kunststykket efter.
Om fortiden blev der ikke talt,
og det, der gjaldt for storfamilien
her midt i Skrækkenes Bugt fjernt
fra alverden, var, at man på ny
havde fundet sig selv. Selv om
man har svært at forstå det, fo-
retrækker disse mennesker den-
ne tilværelse på det, vi ville kal-
de et eksistensminimum. Men for
dem er det ikke sådan, og her er
mad nok at leve for, fordi de selv
kan være aktivt med i det hele.
Deres nye bosted her i ensomhe-
den på den bræsprængte og øde
kyst er ikke et tilflugtssted for
noget, man er flygtet fra.
Det er noget gammelkendt, man
i en periode havde mistet, og for
dem livet, primitivt, nøjsomt og
hårdt, men en rigdom, fordi det
er deres eget.
Niels L. Underbjerg.
36