Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 14

Minderne bruser om kap med
stormene højt over tågen. Forban-
det situation at være i, forladt og
ensom. Verden kan ikke se dig,
ingen kan se dig i denne isnende,
kolde os. Ensomheden er et hav,
uendeligt bag de femten meter, du
kan se for tåge, et hav hvis toppe
vokser og vokser med skum som
piskesnert, hvor blæstens hule
hyl skingrer mere og mere i dine
ører, og hvor strømmen smasker
med sin kæmpeflab over de fros-
ne, hvide skosser af havis og bræ-
yngel. Ensomhed er, når du på
vej hjem over fjorden fanges af
den pludselige vestkysttåge, det
■er når din familie tror, du sid-
der sikkert på land, og du så i
virkeligheden skvulper rundt i din
jolle på de døde, dræbende kolde
bølger af ishavets vand, og kun
Den almægtige ved hvor. Ensom-
hed er, når du i afmagt overlader
din gud ror og styring og trængt
og trykket af det overvældende
ansvar sætter din lid til, at Han
vil dig det godt. Du har mistet
din vilje over elementerne, viljen
over dig selv, lysten til at herske
og regere over det, som normalt
er dig underlagt.
Selv om du kan se, høre og i
begyndelsen lugte med din snude
og føle med din hud, så har du
intet ud af det. For sanserne bety-
der ikke noget som helst i din si-
tuation. Bare gasse sig i denne
helvedsvugge. Men ingen kan
sove med is i lungerne.
Ham makkeren, kammeraten
fremme i stævnen, lige nu din go-
de ven. Han har det nøjagtigt som
du. Ingen af jer vil hævde nogen
ret her på jorden, for det er før-
ste gang, I ser jeres kolde livs-
ledsager, Døden, i øjnene. Han er
en grim karl at stå ansigt til an-
sigt med. Han er forstenet i sin
ro og forekommer dig modbyde-
lig sikker i sin sag. Han er ikke
stadig, står ikke samme sted og
betragter dig, men viger under-
tiden mange mil bort, og du ser
ham alligevel gennem den tætte
tåge. Undertiden kommer han
helt klods på, omslutter dig og
jollen og er kæmpestor. Måske
han skjuler det frelsende land bag
sin sorte kappe. Hans bevægelser
er sydende, lydløse i denne hel-
vedeslarm, tomme, umulige at
sanse.
Men du er ikke bange for ham
for din egen skyld. Det er din
kone og dit barn, hans mejeslag
går ud over, ikke blot dig selv
og dit blod. Det hele virker så
underligt, for du er ung, rask,
stærk, og din leende datter er ren
og spæd, fortrolig med dig, ræk-
ker armene op og knuger sig om
din hals. Hun betyder alt, som
er trygt og godt. Nu ligger hun
i sin varme seng derinde på land
og so ver. Eller sidder hun i hjør-
net og græder for sin far.
Ved du, af ishavet er som et
selvstændigt element af ætsende
kemikalier, der vil fortære dig i
samme nu, du synker i dets salt-
kolde favn. Det er dig så tindren-
de ligegyldigt, om det er bund-
løst eller ej, hvor dybt det er.
Du får aldrig brug for den viden,
for i samme øjeblik båden kæn-
trer, du falder overbord, er du
død. Og døden er i kærlighed til
dine mennesker enden, slutnin-
gen, en grum uartighed overfor
livet. De slikkende, våde vidder
under de nordligste stjerner, ha-
vet heromkring, er ikke indgan-
gen til helvede, men helvede selv.
Vi var på laksefangst ude i et
andet land, tværs over fjorden og
længere ind bag ved, borte fra
alt det gammelkendte. Nyt land
at betræde, mos og lav, som duf-
ter, blomster, som killer, nyt fjeld
at suge sig fast til, så gammelt
som tidernes morgen. Her er duft
og luft, sol og brydninger, som
du slet ikke kender. Her er du
ikke tiden, dine daglige rammer
bevidst. Du lever af dine lungers
fulde kraft, en krydret dis af
klarluft, som ikke findes der, hvor
du bor.
Det var for tidligt på sæsonen,
og vi regnede ikke med stor
fangst. Linerne skod ud i den
dampende dis over søen og ramte
vandet uden plask i et stumpt,
snorkende plump, men der kom
ikke hug. Intet skete ud over den
stadig stigende spænding omkring
fiskeriet. Vi skiltes for aftenen,
afsøgte hver sit område syste-
matisk. Det tirrede, æggede. En-
hver afbrydelse i monotonien,
kast og indspinning, blev et de-
sperat håb om fangst, men så var
det en undersøisk klippeflade,
eller en klodset sten, snart alger,
snart rødder fra en svunden tid.
Aftenen var god. Solen sejlede
over den polare horisont. Og selv
om sindet kogte, og din længsel
efter ørred voksede i dit bryst,
bankede i dit indre, var oplevel-
sen fuldendt. Den første fisketur,
aller første dag i juni, en tirsdag
uden nat.
Men selvom solen går mod nord
i sin flimrende skikkelse, bliver
fjeldene mørke, toner over i sort
og står stille. Og brat tier lydene.
Det bliver nat. Pludselig er du
alene i en død natur. Det er kun
dig. Og ham oppe i den anden
ende af søen. Så tyst er der, at du
kan høre hans hjul knarre i den
hvilende luft. Han ligefrem rekla-
merer med sin naivitet, den nar,
venter på hug, tror der er liv i
en død sø.
Vi mødes nedenfor søen og ry-
ger tobak, på en stor flad sten.
Vi pjatter med vor iver, at vi
ikke kunne vente til sæsonen. Vi
sludrer, ånder en stund, inden tu-
ren går hjemover. Så er det, han
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl i
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83 . .
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til °8 ha GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
POKALER
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Chokolade med
original spiritus
sukulåte imigagssarKing-
mik imalik
14