Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 36

mérartavtmut s ø
Vilhelms slæde
En julefortælling fra Kangåmiut
Det var en dejlig morgen. Vil-
helm vågnede sent; han kunne
ikke rigtigt blive vågen. Han lå
og vendte og drejede sig, mens
han halvsov. Der var så stille i
huset. Lige pludselig var han
lysvågen. Hvem var det, der
råbte og hujede sådan udenfor?
Det var en hel masse børn. Hvad
mon der var i vejen?
Vilhelm rejste sig op fra sove-
briksen, hvor han lå sammen
med resten af familien. De sov
allesammen endnu: hans bedste-
far og bedstemor, hans far og
mor, hans to mindre søstre og
hans to onkler. Han listede stille
op og gik hen til vinduet. Neej!
der var jo faldet sne, et ordent-
ligt lag, så det var ikke så mær-
keligt, at de andre børn råbte
sådan. Fra vinduet kunne Vilhelm
se nogle af dem. De legede med
slæder og ski. Nogle af dem hav-
de fine slæder og ski fra Dan-
mark. Det måtte være dejligt
„Bare jeg også havde en slæde",
tænkte han. Men det blev der nok
ikke råd til i år, for hans far
havde ikke fanget ret mange sæ-
ler, ikke flere end de selv skulle
bruge til at spise og til at sy ka-
mikker af, for de var jo en stor
familie. Fiskeriet havde heller
ikke givet mange penge, så der
var ikke råd til at købe noget så
unyttigt som en slæde. Hans far
sagde tit: „Vi er fattige i år“.
Pludselig fik Vilhelm en idé:
Hvad med at lave en slæde selv?
Der lå noget træ for enden af hu-
set, det havde hans far samlet
ved stranden. Det var godt at
fyre med, når det blev koldt, for
vinteren i Grønland er jo lang
og kold.
Vilhelm trak sin anorak og sine
kamikker på og gik om og kik-
kede ved enden af huset. Der lå
alle mulige slags træ. Her var to
stykker, der ville være fine til
meder. Han måtte nok hellere
komme i gang. Han gik ind i hu-
set og fandt en økse. De andre sov
stadigvæk. Han begyndte at hug-
ge mederne til. Det ville have
været nemmere med en sav, men
sådan en havde de ikke. Måske
kunne han låne en af deres nabo,
Jakob. Han var lærer og præst,
og han og Vilhelm havde altid
været gode venner. Vilhelm gik
hen til Jakobs hus og bankede på.
Det var Jakobs kone, der luk-
kede op: „Goddav, hvad vil du
så tidligt på morgenen?". „Jeg
ville gerne lige snakke med Ja-
kob", sagde Vilhelm.
„Lige et øjeblik, så skal jeg
hente ham", sagde konen og gik
ind i huset igen. Lidt efter kom
Jakob ud.
„Goddav, Vilhelm, hvad vil
du?“, spurgte Jakob.
„Jeg ville bare spørge, om jeg
må låne din sav".
„Ja, det må da godt, men hvad
skal du lave?" ville Jakob vide.
„Jeg skal lave mig en slæde, for
jeg har ingen, og idag er der
faldet så meget sne".
„Det var sandelig en god idé,
men så skal du vel også bruge
søm, kom lige med ind, så skal
du få både saven og nogle søm".
Vilhelm tog saven i hånden, og
puttede sømmende ned i den ano-
raklomme, der ikke var hul i.
Han nåede lige at sige tak, inden
han løb ud af huset og ned mod
deres eget hus. Han gav sig til at
arbejde på slæden. De andre var
i mellemtiden vågnet, og de var
alle meget nysgerrige efter at få
at vide, hvad han var ved at lave.
„Hvad er det du laver?" spurg-
te de.
„Jeg laver en slæde til mig
selv", svarede han, hver gang
nogen spurgte. Hans familie var
vist meget stolt over at have så
dygtig en dreng i huset. Men det
tænkte han ikke selv på. Han var
så optaget af at save og hamre,
at han glemte alt omkring sig.
Det tog ham hele dagen at lave
den. Men dagen er nu også meget
kort i Grønland om vinteren.
Da det var ved at blive mørkt,
gik Vilhelm ind. Ih, hvod han
glædede sig til at komme ud og
prøve slæden næste dag.
Det var nu også en fin slæde,
han havde fået lavet. Med træ-
rygstød, lige som på de rigtige
hundeslæder.
Næste morgen var Vilhelm tid-
ligt oppe, og det første han gjorde,
var at skynde sig ud til slæden.
Nu skulle den prøves. Han fandt
en stump snor og bandt den fast i
den, og så trak han slæden efter
sig op ad fjeldet. De andre børn
i byen var vist ogs.å glade for
sneen, for de var også tidligt oppe
og lege. De kikkede allesammen
beundrende på Vilhelms slæde.
Han ville selv have den første
tur. Han satte sig på den, og
neej, sikke en fart, den havde på.
Han susede ned ad fjeldet, han
styrede med fødderne. Han fulg-
te vejen og kom helt ned til hav-
nen. Han behøvede ikke at passe
på bilerne, for i Vilhelms by var
der nemlig slet ingen biler om
vinteren, men han vidste godt, at
han skulle passe på vandet, for
hvis man ikke bremsede i god
tid, ville man fortsætte helt ud
i vandet, og det var meget koldt.
Men han var en fornuftig dreng,
så han standsede et godt stykke
fra vandet. Så trak han slæden op
ad fjeldet igen, og nu fik de an-
dre børn også lov til at prøve
den. Der kunne godt sidde to på
den. Hele dagen legede Vilhelm
med sin slæde, han var vel nok
glad for den.
Der var kun en måned til jul
nu. Vilhelm glædede sig altid til
jul. Ikke fordi han fik store ga-
ver eller god mad, for det fik han
ikke. Men man oplevede alligevel
altid så meget dejligt i julen. Der
var faldet endnu mere sne, og det
var blevet endnu koldere.
En morgen, da Vilhelm som
sædvanlig skulle til at tage sin
slæde, opdagede han, at et bræt
på den var væk. Det var da mær-
keligt. Måske var nogen misunde-
lige på ham, og havde gjort det
for at drille ham. Han kikkede sig
omkring. Han kunne måske finde
et nyt bræt at slå på. Han gik om
til brændestabelen. Den var også
væk! Nå — nu forstod han det
bedre. De havde nok brugt alt
brændet i brændestabelen til at
fyre med, og så havde hans far
nok manglet brænde, og så havde
han taget brædtet på Vilhelms
slæde. Det var der jo ikke noget
at gøre ved. De var jo fattige, og
hans far havde ikke råd til at
købe træ eller kul til at fyre med,
og det kunne jo ikke gå, de frøs
inde i huset, og slæden kunne jo
godt bruges alligevel.
Et par dage senere opdagede
han, at et brædt mere var væk.
Det var ganske rigtigt hans far,
der havde brugt det til at fyre
med. Men der var jo ikke noget
at gøre ved det. Der blev mindre
og mindre tilbage for hver dag,
men Vilhelm bebrejdede ikke sin
far noget.
Der var ikke mange dage til
jul nu. Vejret var koldt og klart
og dejligt. Det gik pludselig lidt
bedre med sælfangsten og fiske-
riet nu. Vilhelms far var en flit-
tig og dygtig mand, og han fik da
tjent nogle penge, som de kunne
holde jul for. De fik igen noget
at fyre med, og alle glædede sig
til jul.
Lillejuleaften kom juleskibet til
byen. Det havde post og juletræer
med. Der var også en 'trækasse
til Vilhelms far. Alle i byen så
godt kassen, mens den lå på ski-
bet, og de kikkede på den, da
den blev hejst i land. De snak-
kede allesammen om, hvad det
mon kunne være. Vilhelm ville
også gerne vide, hvad det var,
men da han spurgte sin far, sva-
rede han bare hemmelighedsfuldt:
„Vent til juleaften", og så smilede
han hemmelighedsfuldt.
Endelig langt om længe blev
méraunermit pisimassut ilait er-
Karsautigalugit nuånårutigssar-
pagssuarnik takordlugagssaicaler-
sitsissarput. ilame taimane —
sordlo måna méncat nuånarissa-
tik nuånarigait — nuånersorpag-
ssuit atorsimassavut pértugssau-
natik pigingnigtimingne pigissag-
ssaungmata.
uvanga silagtorpunga nunaitar-
fingme piniarnerinarmik inutig-
ssarsiorfiussume. kingusinåkut
aitsåt aulisagkerivinguamik auli-
sagkeriveKalersumik. ukiardlua-
lerneranit agparpagssuaKartarpoK
måna takusavdlugit tupingnåi-
narmik OKautigineKarsinaussunik.
piniarnere pencigsåruneKarta-
Kaut. piniartutdlo isumaKatigi-
ssutåt uniordlugo — sujoncutsiv-
dlune — autdlartoK, taimailisso-
Kåsagpat, erKanarsilat! agpat ne-
riniarterKårdlugit nuerniarneKar-
tarput — „artorneråne" — . ilalo
nuersissarsimaKaut! nunaicarfik
tåuna tåssa NarssaK kujatdleK —
nordlit Katångutigingniat „Frede-
riup Korua“nik — Frederiksdal —
atser.simassåt OKautsivtinik ilisi-
matorssup Samuel Kleinschmidtip
angutåta ajoKersuissup Kunarå-
tip taimatut atsersimavdlugo...
jutdlimuna Kåumatåne pisima-
ssut ilåinik erKaimassama ilåinik
OKalualålårniartunga.
Kåumat december autdlartilår-
poK apisimavdlune silagigdlui-
nardlunilo. atuarérdluta kangiv-
tinut savarniarpugut. tårsiarsså-
lersoK tikikiartordluta savanik u-
ngorsivugut. nunaKarfivta kangi-
ngua tikitdlugo takulerparput u-
miarssuåraK „MÅGEN" Nanor-
tagdlip niuvertugssaicarfiup ti-
ngerdlautåinaliutå Ikigainit ikå-
lersoK pujortuarKamit „Arpår-
toK“mit kalingneKardlune agger-
sok. umiarssuarsiugarissaravtigo
Kimagtarångavta! fimame Kularu-
tiginginavtigo igfianik (tiggalia-
nik, timiussanik timiussianigdlo)
nagsarumårtoK, imaKalo ivingnik
(KaKortuatsånik). taimanime pisi-
niarféraKarpugut sitdlimateKar-
fingmik pissariaKarnerpåginarnik
niorKutigssaKartartumik, uvavti-
nutdle mérKanut pisiniarfigssuar-
tut issiginartumik — tikipugut.
ukiOK tåuna 1933-p migssarpiå-
nigunarpoK, sunik tamanik encai-
mangnigsinåussuserma perugtu-
lernerane.
unukut sinilerpugut sila aju-
ngitsorssuaK. sulile itertarfigput
tikingitsoK anorerssup sujorssua-
nit itertitauvugut. niggilitdlarne-
rame! Narssame kujatdlermltar-
simassut nalungilåt nigeK tikilå-
rumatsagkångame måne KanoK
amalisaoK tikiutartOK!
ilumut anorerssuarpoK1. anorer-
ssuvdle nipå Kuplnartutut iliv-
det da juleaften. Vilhelm og hans
familie havde bare et lillebitte
juletræ, men de havde selv lavet
al pynten, og det var så fint. Midt
i stuen stod den store kasse.
Først sang de alle de gamle, dej-
lige julesalmer, og så sagde Vil-
helms far: „Vilhelm, den kasse
der er til dig, vil du ikke lige
lukke den op"?
Vilhelm fløj hen og lukkede
kassen op. Og hans øjne var me-
get store, da han så, hvad der var
i den: En stor splinterny slæde
fra Danmark. „Den skal du have,
Vilhelm", sagde hans far", fordi
du var sådan en stor og fornuftig
dreng, da vi var fattige, og for-
stod, at vi var nødt til at bruge
din slæde til at fyre med".
„Tak for den, far og mor",
sagde Vilhelm glad, „det er den
allerbedste julegave, jeg nogen-
sinde har fået, og den allerbedste
juleaften, jeg nogensinde har op-
levet".
Evald Knudsen.
dlugo suaorpalugtoKarpoK: „Må-
gingivasik Nunguavta itertånut
tåpagpoK!" — piniartut inusug-
kungnailersut ilåt Ujuånåt (Jo-
han Davidsen) nukagpiararssuå-
ngordlune Tunumit uiartut ilåt
„Mågen" Nunguavta iterdlånut
tiputoK Kularnångitsumik tima-
ngerérsimavdlugo igdlut sujorå-
nit suaortuatårtOK! — nakersu-
minguna nipilik! unalo énåuniar-
tariaKartOK takuvdlugo ånåussini-
artugssanut piniartunut kalerri-
sårissoK. — niperssua kisivta tu-
sånago åma avdlat tusåsimavåt.
atuartugssaugaluarpugut taima-
ne ajoKiuneK ilisimassauvdluar-
tOK Josva Kleist iliniartitsissori-
gavtigo, mérånguanile inersima-
ssutut tukernerssorsinåungitsune
silarput åtaviungilaK, uvdlordlu-
me tåuna aningilagut.
„Mågen“ip lastia ulivkårsima-
galuarpoK nioncutigssanik mau-
nga, Augpilagtumut Sangmissu-
mutdlo pissugssanik, tamarmig-
dle tavagput Nunguavta iterdlå-
nut tipungnermigut (tipinermi-
gut) sigssamut „meriarisimang-
magit". — piniartut kapitalerdlu-
tik (tuvililerdlutik, Kåriarsiutiler-
dlutik) agssartulput katerssor-
tarfingmut ukiOK måna 2. de-
cember 60-inik ukiOKalersumut.
unugdlune KaujartulersoK ator-
ssaroKaoK. taimanilo nal. Kulingi-
luanut aitsåt atualertaravta atu-
alernigssavta tungånut umiuv-
fingmut ilåtigut ingerdlagavta ila
uvavtinut mérKanut nuåneKate-
KéngilaK! imåikamiå:
Nunguavta iterdlåne tuapåluit
akornåne ila perpagssuit, sing-
nagtorisimångisåinagkavut: su-
kut mångertut, igfiat puatdlarni-
kut, értat, kavfit, suaussat il. il.
umiarssuårKamuna nålagato-
Karssua Jens Kleist (IjansikulOK)
nålagaussoK. erKaimavdluarpara
sule KåumångitsoK — tåssa umi-
uvfiup aKaguane — uvavtinut i-
sersimassoK atåtaga paortugssa-
mut åipiutdlugo Kinuvigiartor-
dlugo. encaimavara Matise (Ma-
thæus Enoksen) KajavigssuaK åi-
paralugo umiarneK pivdlugo Na-
nortalingmut paortut. niggencé-
mersimagame imaK magdleKissoK.
— Kaungmago tikiput.
taimaniuna „Mågen“ip umiar-
nera inersimassunut „nålagarssu-
arnutdlo" (K’alianut) nuåningit-
dluinaraluartoK uvavtinut mérKa-
nut agsut nuånersoK. asuåsit aju-
nårutit sussusinik sule Kautusima-
ssaKaratalo silarssuarme inune-
rup tårnerussortainik sule ara-
jutsisimassugut. — encaimassat
nuånersut taimane pisimassut i-
lagåt umiarnerup lastianérsut a-
muneKartalermata, sordlo måko:
KardligssiaK (klæde, grovere) i-
luitsorssuaK, Kardlit merssorigkat
(taimanime atissagssat Kavdlu-
nårtat tamangajagdluinarmik u-
ssersartariaugatdlarmata) kingor-
nalo KississoKardlune agdlåt Ka-
Korsåumik aKitsumik (brun sæ-
be) nåpartamik kilorpagssuarnik
imalingmik. — inunguit pivdlu-
arKussat, taimane taimatut isu-
maKarpugut.
taimane mérauvdluta agpani-
lernera peKatigalugo agpåraKar-
tarsimaKingmat (agpaliarssuit,
kutsulat) atåtat nuersimassaming-
nik tikiussitdlagtåleriartut uva-
gut méncat pinagtarpugut erisa-
gagssavtinik. merKungue iluati-
galugit portortarpavut jutdliler-
pat „niuvertarférKamut" akig-
ssavut (tunissagssavut). merKume
tunissaungmata. tåssalo jutdlimut
uvagut méncat aningaussat tu-
ngåtigut isumavdlutigssavut. tu-
nivdlugit aningaussarsiånguavut
paornarssuaminernik taimaeKa-
tåinigdlunit akigssarissaravtigik.
ilanile nukaralo ajutungajavigpu-
gut. tåssauna taimane måkuni-
nga Kalutautikunik (alugssauti-
nik) niuvertarféraK nioncutigssa-
Kartångingmat Augpilagtumut
Kavdluniat ilånut nagsitsisimassu-
gut pisiniardluta Kalutautinik
(taimane aluminiunik) agsut na-
piassunik. påvtinutdlo ilissiving-
mut torKortaralutigik inugssåta
åipåta — anånavta — navssåring-
magit nuånårpatdlårsimångika-
luartugut jutdliancame aitsåt tu-
niuniardlugit takussortikavtigik,
ajortugssamigdle isumaKåuneKå-
ngingmata ajortumik kinguneKar-
tineKéngitdlat, ila ilångitdlat!
jutdlip nuånersua — sordlo å-
ma OKartartugut jutdlip tipait-
sungnartua — avdlångusångitsoK
agtungikaluardlugo ilisimarner-
me — silagtornerme encaimassat
ilamernge atuagagsslssutigåka.
Thorvald Simonsen,
NarssaK kujatdleK.
Skal der På grund af sygdom er vor forretning luk- ket. Når vi åbner, vil det stå her i annoncen.
nåparsimanerup kinguneranik niuvertarfig-
være put matusimavoK. angmaruvta annoncip ilåne uvane sarKumiumårpoK.
Vi kan levere alt, om det er forenings-, havne- eller anden fest. De kan købe
Æt
g næsten, hvad De har lyst til.
test F. eks. har vi alle slags varer til TOM- BOLAER. Disse kan bestilles efter vore specielle tombolalister.
så skriv ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE, RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM og dertil hørende varer.
til os! Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG og SKÆMT til nytårsfester.
Leverandør til Skal De have basar i vinter?
Set. Georgs Gilderne. Bestil varerne til basaren i god tid.
Skriv efter brochure! For foreninger afregning efter festen.
Ballin & BADSTUESTRÆDE 15 København k.
jutdlip Kåumatåne erKaimassat
37