Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 24.12.1969, Blaðsíða 25
H. C. Andersen lever H. C. ANDERSEN lever — ja, gør han nu egentligt det? Han fylder 164 år i dag og er stadig det, man i sporten kalder for „fin form". Det er ikke mange store koryfæer fra begyndelsen af det nittende århundrede endsige før den tid, hvis navne i dag findes andre steder end på kirkegårdenes hensmuldrende gravsten. Anderledes med H. C. ANDERSEN. Hans navn nævnes så at sige dagligt i aviserne, han omtales og læses af mennesker verden over, hans billede pryder ad- skillige børneværelser. Men lever han — i den forstand, at han udfø- rer en mission, virker for en sag? I et dagblads crazy-rubrik kunne man engang læse: „Hvis H. C. ANDERSEN havde levet i dag, ville han nu have været så gammel, at han kunne være ble- vet verdensberømt uden at have skrevet et eneste eventyr". Og det havde måske til syvende og sidst ikke været så tosset endda, for så havde man ude i verden om- talt ham som den 162-årige dan- ske olding. Hans billede ville på hans fødselsdag løbe verdenspres- sen rundt pr. telefoto, han ville blive udsendt i fjernsyn til klo- dens mest bortgemte egne, uden- landske journalister på besøg i Danmark ville besøge ham og i deres blade bringe interviews, hvor Danmarks navn ville blive nævnt i millionoplag af dag- og ugeblade, der dagligt læses af mange millioner mennesker af alle folkeslag. Man ville kort sagt høre lidt — og det er dog bedre end slet intet — fra et lille land, hvorom man hidtil i bedste fald kun vidste, at der går isbjørne rundt i hovedstadens gader, og at indbyggerne spiser sig gennem bjerge af mad i løbet af fem- seks daglige måltider. Nu har H. C. ANDERSEN imid- lertid skrevet så mange digte, teaterstykker, romaner, historier og eventyr, at de fylder femten bind — et tal, der formodentligt vil overrumple de fleste danskere, der selv tror, at de kender H. C. ANDERSEN ud og ind, men som dog ikke kender meget mere til vor nationale digter, end hvad der findes i de to- eller fem-binds udgaver, som findes i de fleste danske hjem. Nok findes der og- så en moderne tolv-binds udgave, men det er vist højst tvivlsomt, om de lykkelige indehavere af denne omfattende udgave har læst mere og andet, end hvad de kend- te og elskede i forvejen. For det er jo netop styrken og svagheden ved H. C. ANDERSEN, at det altid er de eventyr, vore for- ældre læste for os i vor barndom, som vi helst vender tilbage til. Kun få vover sig ud på opdagel- sesrejse i H. C. ANDERSENS ufatteligt rige produktion, og må- ske endnu færre har læst „Mit Livs Eventyr", vel nok den ejen- dommeligste og smukkeste erin- dringsbog, der er skrevet på dansk. I „H. C. Andersen-Samfundet i København" forsøgte jeg, da jeg var foreningens næstformand, at skaffe mig viden om, i hvor stor udstrækning H. C. ANDERSEN egentligt er kendt af danske og af udændinge. Det var naturligvis ifølge sagens natur ikke nogen Gallup-undersøgelse, der blev fo- retaget, men man søgte gennem „Hvem - ved - hvad“-konkur- rencer for danske og gennem samtaler med særligt indbudte udenlandske kulturpersonligheder at skaffe sig oplysning om, hvor meget eller hvor lidt H. C. AN- DERSEN og hans produktion er kendt. Og det kan desværre straks siges, at resultatet var ret nedslående. Lad os først se på, hvor meget H. C. ANDERSENS egne lands- mænd vidste. Ved en række mø- der, hvor „Hvem - ved- hvad“- konkurrencen blev afholdt, og hvor man også lavede „Spørge- karussel", hvis idé er, at de ad- spurgte skal fortsætte en påbe- gyndt linie — det kan være en del af en titel på et eventyr, eller det kan være en del af en linie fra et digt eller fra en historie —, viste det sig, at folk fra næsten alle lag (uddannelsestrin) vidste påfaldende lidt om den digter, der burde være kendt mere end nogen anden afdød eller nule- VELKOMMEN TIL HOTEL AVIV med hyggelig bar og gode senge Colbjørnsensgade 13 1652 København V Telf. (01) 21 66 50 200 skridt fra S. A. S. vende dansk person. Eksempel- vis kunne en skoleinspektør ikke nævne titlerne på blot tre skue- spil eller operatekster af H. C. ANDERSEN („Liden Kirsten", „Meer end Perler og Guld", „Rej- sekammeraten", „Ole Lukøje", „Den ny Barselstue"). Andre kendte ikke hverken ANDER- SENS fødselsdag og -år eller dødsår, atter andre anede ikke, om „I Danmark er jeg født" (der hedder: „Danmark, mit Fædre- land", hvad ingen adspurgte vid- ste) har fire eller fem vers! Ej- heller kunne man de berømte fire linier af „Min Tankes Tanke", men derimod ejendommeligt nok komponistens navn! Man kunne heller ikke citere første linie af „Fyrtøjet" (Der kom en soldat marcherende hen ad vejen) eller oplyse navnet på hovedpersonen i „Den uartige Dreng" (Amor). Det voldte også uoverstigelige vanskeligheder at besvare spørgs- målet om, i hvilken gade i Kø- benhavn, der findes et hus med en mindeplade for digteren (Ny- havn) — eller spørgsmålet om, hvor der findes statuer (buster) af H. C. ANDERSEN. I reglen lød svaret her: „Joh, der er da vist én i Odense!" En enkelt (da- me) kunne ikke besvare spørgs- målet om, hvor mange gange H. C. ANDERSEN havde været gift! Og i spørgekarussellen, der syn- tes meget let, kom man ikke me- re end 22 spørgsmål igennem, før alle otte deltagere havde givet fortabt. Der er her ikke plads til at opremse alle 67 spørgsmål på listen, men det kan dog nævnes, at det første lød: „Den grimme..“ (Ælling) og det 22.: „Historien om..“ (en moder). Så lette var spørgsmålene, og endda blev fire gange ud af fem spørgsmålet: „Ole.." besvaret med „sad på en knold og sang" i stedet for „Luk- øje". Den gamle digter havde nok nogle urolige aftener i sin himmel og har vel fornærmet vendt Aa- kjær ryggen! Det er ikke uden bekymring, at jeg slutter denne omtale af spørgekarussellen med at oplyse, at „De røde.." altid blev til „Heste" i stedet for „Sko". Har det ærgret ANDER- SEN, så må det da have glædet hans landsmand Morten Korch! Hvad nu angår de udlændinge, der blev interviewet ved møder- ne, da må det desværre siges, at resultatet her var lige så rin- ge. Ganske vist blev det oplyst, at H. C. ANDERSEN læses en del her og der, men det synes kun at være i højere intellektuelle kn.*dse, at man kender mere end et fåtal af eventyrene, mens den bredere befolkning ikke kender ret meget til HANS ANDERSEN, som hans navn lyder i de angel- saksiske lande. Den første gæst var en italiener, der havde taget doktorgraden i sit hjemland på en afhandling om H. C. ANDERSEN. Han erklærede, at ANDERSEN må siges at være meget lidt kendt i Italien. Den næste var forfat- terinden Signe Toksvig, der har skrevet en ypperlig Andersen- biografi. Hun var bosat i Ame- rika i en årrække og oplyste, at vel er H. C. ANDERSEN kendt i Amerika, men også dér kun i snævrere kredse, og man har i hvert fald næppe almindeligt kendskab til, at han er dansk. En anonym dansk journalist, der har levet mange år i østen, Syd- Amerika og Mexico har konstate- ret, at ANDERSEN er på det nær- meste ukendt i disse lande. Her- fra må dog undtages i hvert fald enkelte lande i østen, idet det vi- des, at H. C. ANDERSEN næ- sten forgudes i Japan, og ifølge oplysninger fra en kinesisk læge også læses med iver i dele af Ki- na. Dette land er imidlertid af et så enormt omfang, at man har lov til at slutte, at H. C. ANDER- SEN ikke er folkeeje hos dette gamle kulturfolk — endsige kendt som dansker. Kun i England sy- nes HANS ANDERSEN efter de hidtil indhentede oplysninger at være kendt som dansker. Herom har oversætteren R. P. Keigwin, der også oversætter H. C. AN- DERSEN til engelsk, givet oplys- ninger. Det må vist desværre anses for sandsynligt, at H. C. ANDERSEN ikke er den internationalt berøm- te forfatter, som vi så gerne vil gøre ham til. Og hvorfor skulle han egentligt også være det, når han ikke engang er videre kendt af den jævne dansker? Ganske vist dyrkes han som ovenfor nævnt på et guddommeligt plan i Japan, lige som man i New York hvert år på hans fødselsdag over radioen udsender en dramatise- ring af et af hans eventyr til skolerne. Men der skal meget mere til, før det lykkes at gøre H. C. ANDERSEN til det store, det alt overstrålende litterære navn, som hvermand kender som den danske eventyrdigter. Det er derfor et spørgsmål, om H. C. ANDERSEN lever i dag. Vore turistfolk må her træde til. En tidligere leder af vort tu- ristkontor i Paris fortalte engang forfatteren af disse linier, at hun benyttede H. C. ANDERSEN i sin turistpropaganda i Frankrig. Det er storartet! Men også vore andre turistledere, der sidder ude i de store verdenscentre, må tage ANDERSEN „på programmet" og benytte ham i deres propaganda- arbejde. Han er taknemlig at ar- bejde med, fordi hans eventyr trods alt ikke er helt ukendte, de læses, omend ikke nok, så dog i så stor udstrækning, at navnet HANS ANDERSEN eller HANS CHRISTIAN ANDERSEN betyder noget. Det gælder nu blot om at få fastslået, at H. C. ANDERSEN er dansk. Så vil han kunne ud- føre en mission — virke for en sag. Og så kan man med sand- hed sige, at H. C. ANDERSEN lever! Ernst Philipson. SE HVILKE FORDELE DE OPNAR VED AT HANDLE FOTO og KINO hos os Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>. -4- 20 »/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale! Portofri forsendelse kan opnås. Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker forsendelse! Effektiv service! Effektiv vejledning af fagfolk! Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres! Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt! CHR. RICHARDT Aktieselskab FOTO - KINO 7800 Skive 12 M - 12 M STATIONCAR - 12 M VAN - 17 M - 17 M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS FORD “\C Ato I ADAM AUTORISERET FORD-FORHANDLER De får den bedste betjening og De får det største udvalg i person- vare- og lastvogne når De handler Ford med Scaniadam. Skriv efter brochuremateri- ale og priser, og De vi! få omgående svar. Referer ven- ligst til vor repræsentant Kurt Molge. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og restsum over 18 måneder. }CAhllADAM H. C. Andersens Boulevard 18 1 553 Kobenhavn V. Telegramadresse: Scaniadam ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.