Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 22
Greenex protesterer skarpt
mod artiklen om firmaet
Under overskriften „Pablos vrøvl om Greenex“ har
direktør Erik Sprunk-Jansen, Greenex A/S, anmodet
AG om at optage følgende indlæg:
I AG nr. 20 har Kristian Poulsen
med såvel store overskrifter på
forsiden samt på side 4 og 6 med
artiklen „Canada løber med hele
overskuddet fra Sorte Engel.
Landskassen får ingenting" præ-
steret den hidtil mest forvrøvlede
og fejlagtige artikel, man har set
i AG.
Det fremgår i artiklens begyn-
delse, at den skulle bygge på en
amerikansk rapport, udarbejdet af
de selvstændige rådgivere for
Inuit Circumpolar Conference,
men KPs artikel er opbygget på
en sådan måde, at man ikke kan
se, hvad der er referat, eller hvad
der er journalist KPs bidrag —
eller hvad der er Pablos bidrag.
Det er en dårlig artikel, og det
er ringe journalistik. Artiklen er
også indholdsmæssig forkert, og
den er desværre medvirkende til
at forvrænge læsernes indtryk af
Greenex.
Af hensyn til de læsere, der ved
et uheld har læst Pablos artikel,
må jeg derfor rette følgende:
EJERFORHOLDET
Greenex er ikke stiftet i 1973, men
i 1964. Greenex har ikke to „ar-
bejderrepræsentanter" i bestyrel-
sen (det har ingen firmaer), men
Maskinistitut
iliniartitauneK
SAVIMINILERINERMUT ATUARFIK
3900 Nuuk
Kursus nr. 78014: maskinistitut iliniartitauneK ingerdlåneKåsaoK
pivfigssame 31/7—17/12-78 Saviminilerinermut atuarfingme
NungmTtume.
sujunertauvoK umiarssuarne 500 HK tikitdlugo masktnalingne
ingnåtdlagissiQtilingnilo sulissQssut motdrit tåuko påssånigssa-
nik aserfatdlatsailinigssånigdlo illniartisavdlugit, taimatutdlo
nuname maskinaKarfit pårinigssånut sutdlivingne sujulerssui-
ssunut tugdlerssortlngorniardlugit. maskinistitut iliniartitauneK
angnertunerussumik illniartitaunigssamut neKerdrutauvoK sag-
fiOtut, maskinarbejderitut, automekanikeritut, rQjorilerissutut,
finmekanikeritut, flymekanikeritut elektromekanikeritutdlo illnia-
gaKarsimassunortoK, mingnerpåmik nålagauvfiup nåkutigissånik
9. klasserne misiligtfsimassunut, imalunit Teknisk Forberedelses-
eksameneKarsimassunut.
kursusernerup nalåne aningaussat tungåt: NQngmut uterdlugulo
akeKångitsumik angalassoKarsinauvoK, Smålo aulajangersagkat
atortQssut maligdlugit illniagaKarnerme tapissutisissoKarsinau-
vok. kommunip sulivfigssarsiussissarfigtut agdlagfia aulajanger-
sagkat tåuko atortQssut pivdlugit påsissutigsstsInauvoK.
uvdloK KlnuteKarfigssaK kingugdløK: 30. juni 1978.
iliniartitaunermut inspektøre
Maskinistuddannelse
JERN- OG METALSKOLEN
3900 Nuuk
Kursus nr, 78014: MASKINISTUDDANNELSE gennemføres i
tidspunktet 31/7—17/12-78 ved Jern- og Metalskolen, Nuuk.
Formålet er at uddanne personale til betjening og vedligehol-
delse af hoved- og hjælpemaskineri i skibe indtil 500 HK, samt
i land ved pasning af maskinanlæg og som assistenter for
værkstedsledere. Maskinistuddannelsen er et videreuddannel-
sestilbud, der henvender sig til faglærte smede, maskinarbej-
dere, automekanikere, rørlæggere, rørsmede, finmekanikere,
flyvemekanikere og elektromekanikere, der har mindst 9. klas-
ses statskontrollerede prøve eller som har bestået Teknisk
Forberedelseseksamen.
Økonomi under kursus: Der kan ydes frirejse til og fra Nuuk, og
der kan ydes uddannelsesstøtte efter gældende regler. Kom-
munens arbejdsmarkedskontor kan orientere yderligere om
disse gældende regler.
Ansøgningsfrist: 30. juni 1978.
UDDANNELSESINSPEKTØREN
to „medarbejderrepræsentanter".
De er ikke „begge funktionærer"
— den ene er funktionær (og
grønlænder), den anden timeløn-
net (og dansker), og hvem der
vælges er helt op til de ansatte
selv.
Vestgron Mines er ikke dansk,
men canadisk. Vestgron ejer ikke
63 pct. af Greenex, men 100 pct.
Westfield- Northgate ejer derfor
ikke 37 pct. af Greenex (men der-
imod 15 pct. af Vestgron. Vest-
grons „indtægter 1976: 50 mili.
dollars udelukkende fra Gree-
nex": der er ikke tale om indtægt,
men omsætning, nemlig Greenex’
omsætning i dollars.
Cominco ejer ikke 100 pct. af
Vestgron, men 63 pct. Comincos
overskud var ikke 746 miil. dol-
lars i 1976, men 48 miil. dollars
(omsætningen var 725) osv. osv. —
fejl og atter fejl i KPs artikel.
Om vrøvlet stammer fra ICCs
artikel eller fra KP-Pablo er
svært at se.
Det er en ærlig sag ikke at
kunne læse regnskaber — men så
skal man lade være. Og ikke gøre
som KP:
Greenex’ overskud for 1976,
som var 97 miil. kr., bliver i ar-
tiklen til intet mindre end 571,4
mili. — dvs. mere end omsætning,
som var 478 mili. kr.
Det lykkes for KP ved, at han
kalder Vestgrons omsætning for
overskud (fejl nr. 1), ved at regne
med forkert ejerforhold (fejl nr.
2) og så lægge to tal, der begge
er forkerte og meningsløse, sam-
men med Greenex’ overskud.
Godt gjort — men for ringe i AG.
Men hvad er så realiteterne bag
Greenex' regnskabstal? Regnska-
bet for et selskab som Greenex
kan ikke vurderes på samme måde
som regnskabet for en anden virk-
somhed. Bjergværket og dets ind-
tjening har en begrænset levetid,
efter hvilken det faste anlæg har
værdien 0.
Målestokken for vurdering af
resultatet af en investering af
denne art, er størrelsen af de ud-
betalinger, som finder sted fra
virksomheden sammenholdt med
summen af de oprindeligt foretag-
ne indbetalinger.
Greenex’ moderselskab, Vest-
gron Mines Ltd., indbetalte i åre-
ne 1965-73 en egenkapital svaren-
de til 120 mili. kr. ved bjergvær-
kets start i oktober 1973. Indtil
udgangen af 1978 vil Vestgron
Mines Ltd. som udbytte have fået
udbetalt 900 mili. kr. Tilbagedis-
conteret med en rente på 20 pct.
til oktober svarer dette beløb til
51 miil. kr. Værdien af udbetalin-
gerne til Vestgron Mines Ltd. i de
første fem år er således kun 40
pct. af den oprindelige investe-
ring.
En intern rente på 20 pct. er
valgt af hensyn til beregningen,
men en rentefod af denne stør-
relse kan næppe betragtes som
tilstrækkelig til at motivere inve-
stering, som der her er tale om.
For et internationalt minesel-
skab skal renten tillige bidrage til
dækning af de tab, der har været
i forbindelse med forgæves fore-
tagne prospekterings- og efter-
forskningsprojekter andet steds i
verden — projekter, der er et led
i de samlede bestræbelser på ud-
vikling af mineralforekomster (på
samme måde, som andre miner
betalte for Greenex 1966-73). Her
ud over skal renten give et veder-
lag for den risiko, der ligger i at
indtjeningen trods alle beregnin-
ger kan svigte på grund af mar-
kedsforhold eller på grund af, at
malmforekomsternes størrelse —
dermed levetiden — kan være en
anden end forudsat.
Når 1978 er gået er altså kun
40 pct. indtjent, og der er lang
vej igen, før man ved, om Gree-
nex har været af værdi for ejerne.
Vestgron har ganske vist fået
udbetalt dividende fra Greenex,
Kalatdlitnunanut nalerKutuliaK
Mercedes-Benz 220D
Grønlandsversion
agsut ingerdlavigdlir nartume
åtartordlugo biliutigssiuK
akuerinøKarsimavdlutik niorKutikdlit:
Bohnstedt-Petersen Godthåb A/S
Dr. Ingridsvej, Box 33, 3900 Nuuk,
Tlf. 21385, Telex 90609
Sukkertoppen Marine
v/Chr. Norwach,
3912 Manitsox,
Tlf. 13212
Skabt til hyrevognskørsel
under de sværeste
betingelser.
Autoriserede forhandlere:
Bohnstedt-Petersen A/S
Dr. Ingridsvej, Box 33, 3900 Godthåb,
Tlf. 21385, Telex 90609
Sukkertoppen Marine
v/Chr. Norwach,
3912 Sukkertoppen,
Tlf. 13212
Mercedes®
tamanik agssartutigssiaK
Total transport
Greenexip direktøria Erik Sprunk-
Jansen.
Direktøren for Greenex Erik
Sprunk-Jansen.
men disse penge er brugt til at til-
bagebetale et lån på 10 mili. dol-
lars, som Vestgron måtte optage
som led i den oprindelige finan-
siering.
Vestgrons aktionærer har altså
til dato intet udbytte fået, og fore-
løbig har Greenex altså ikke sva-
ret til forventningerne.
Indtil nu har kun det offentlige
og de ansatte tjent på Greenex:
det offentlige vil i årene 1975-78
have fået 30 mili. kr. i afgifter og
udbytteskatter.
Hertil kommer de ansattes kil-
deskat (1978 fik UmanaK ca. fem
miil. kr., mens Danmark fik ca.
tre mili. kr.).
Det er altså ikke så lidt, Grøn-
land har fået ud af „Den sorte
Engel", og jeg tror, at mange —
både danskere og grønlændere —
i modsætning til KP — kan se en
afgørende forskel på 30 mili. kr.,
der kommer fra en grønlandsk
virksomhed, og 30 mili. kr., som
blot står på grønlandsbudgettet.
Den samfundsøkonomiske vær-
di af Greenex fremgår bl. a. af, at
over 500 nye arbejdspladser (ikke
blot taget fra en konkurrent) op-
stod i Danmark-Grønland sam-
men med Greenex, når ansatte og
leverandører regnes med. Den af-
ledede beskæftigelse, som skyldes
leverancer af forsyninger eller
serviceydelser samt offentlige, ad-
ministrative og tekniske instanser
og funktioner, er det ikke muligt
at give sikre oplysninger om, men
en samlet indenlandsk udgift for
selskabet på 70-75 miil. kr. pr. år
siger lidt herom.
De nævnte godt 500 mennesker
ville i dag i Danmark have kostet
samfundet ca. 40 mili. kr. i under-
støttelse.
Greenex’ egne ansatte tjente i
1977 50 miil. kr. før skat.
Greenex indtjening i de første
år er brugt til at tilbagebetale
gæld (ca. 200 miil. kr. samt til ny-
investering og efterforskning (ca.
100 mili. kr.).
Udbyttet til Vestgron er også
brugt til at tilbagebetale gæld, så
de egentlige ejere — herunder
Cominco — har intet fået endnu.
Grønland og staten har fået ca. 30
mili. kr.
Erik Sprunk-Jansen,
direktør, Greenex A/S.
AG beklager oprigtigt, at grund-
laget for Kristian Poulsens artikel
byger på en fejlagtig oversættelse
af ICC-artiklen. Det engelske ord
— revenue — var i vores over-
sættelse blevet til „overskud".
Det burde være oversat med „ind-
tægt". Og så ville vi have undgået
den alvorlige misforståelse.
Venlig hilsen,
AG.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
22