Atuagagdliutit - 18.11.1997, Page 2

2
Nr. 89 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Sulifteqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
J3estyrelse^
i
j
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik 8
Chefredaktion^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik i
Redaktion |
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter j
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq |
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut I
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia i
Tryk ^
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuagassiivik/Eskim^iiessJ
Aviaq K. Hansen ‘
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
DANMARK
AKISUSSAAOATAAV00
INGASAASSINERUNNGILAQ aningaasanik
peqqinnissaqarfiup, atuarfeqamerup ilinniartitaa-
nerullu, ilageeqamerup, inissiaateqamerup nukis-
siomerullu iluini iluarsaassassarpassuamut atu-
gassanik katersiniameq. Iluarsaassassarpassuim-
mi Namminersomerullutik Oqartussat pissaane-
qarnerata nalaaniinnaq pinngorsimanngillat,
aammali inuiaqatigiinni suliaqarfiit assigiinngit-
sut tiguneqannginnerini pinngortuusimallutik.
Kikkut tamarmik peqqinnissaqarfik, naalagaaffi-
up tigusinissap tungaanut ukiuni kingullemi ani-
ngaasartorfigisimanngisaa pillugu oqallinneq eq-
qaamavaat. Assersuutitut taasassapput aserfallat-
saaliinemut, alliliinemut, atorfinnik inuttassaqar-
titassanut allarpassuamullu tunngasut. Ukiumut
aningaasaliissutaasartut appasitsinniarneqarsi-
mapput, tigusinerup kingorna naalagaaffiup ataa-
tsimoorussamik tapiissutigisartagariligassaanut
tunngaviusussaammata.
Taamaaliortoqamera isomartoqanngilaq. Qa-
normi iliortoqaruni allaanerulaartoqarsinnaava.
Pingaartumik piffissami aninaasaqamerup sukan-
nersumik ingerlanneqarfigisaani, qallunaallu
innuttaasut sipaamiarfianni.
Tamatuma kingunerisaanik Kalaallit Nunaat
aserfallatsaaliiniarnermut tunngasunik ajomar-
torsiuteqalerpoq.
Soorunami Danmark sunik tamanik pisuutinni-
assallugu mianersussaagut. Kingumummi qivia-
rutta aserfallatsaaliineq salliutinniassallugu pik-
korippallaarsimanngilagut. Aserfallatsaaliinis-
samut atugassarititaasut pigisat nalillit assigiin-
ngitsut pitsaavallaanngereersut ajomerulersinni-
arnagit suliniuteqamissamut naammanngilluin-
narsimapput.
Suliarli taannna aamma artomarsimavoq. Milli-
ard kronit, atuarfeqamerup iluani iluarsaassassar-
passuamut naliliissutaasimasut kalaallit iluatik-
kortunerinnaannik tunngaveqanngillat. Tamatu-
malu saniatigut atuarfiit ilinniartitaanerlu pillugit
kalaallit politikiat »nukillaariartorsimavoq«.
Kalaallit namminneerluta ilinniartitaanermut
piumasagut qangamut naleqqiullugu annerulersi-
mapput, aammalu ilinniartitaanerit arlallit - sana-
sunngomiat ilinniartitaanerat, GU allarpassuillu -
Kalaallit Nunaannut nuutinneqamerat akisoor-
suusimavoq. Tamatuma iluanaarutissartaa kingu-
sinnemsukkut takkukkumaarpoq, taakkununngalu
naatsorsuutit ukiunik missingersuusiorfiusunik
taasartakkatsinnut ilanngussinnaanngilagut.
SUULLI tamarmik tulleriiaagassaanngillat, naak
oqartoqarsinnaagaluartoq aserfallatsaaliineq sal-
liunnemsinnaasimagaluaripput.
Aaqqissuisoqarfimmi maani tamanna oqallisi-
gingaatsiarparput, isumaqartoqarporlu mittarfiit,
kulturikkut illorsuaq atugarissaamtillu allat sana-
artortinnagit assersuutigalugu atuarfiit aserfallat-
saalineqarsinnaasimagaluartut.
Tamanna soomnami ilumoorpoq, taamatulli
isumaqameq aaqqiissutissanik kinguneqarsin-
naanngilaq. Kukkuluttornigut akisoorsuit misis-
suataarlugit soqutiginarpoq. Assersuutigalugu
KNI-mi amigartoomeq, ukiuni siullerni aalisar-
nermut kukkusumik aningaasaliineq namminer-
somemlernemllu kingorna kukkunerit allat pin-
ngitsoorsimagaluarutigik iluarsaassinissamut
akissaqarsimassagaluarpugut - pingaartumik atu-
arfinni - aammalu meeqqagut qiianatik inini atu-
arfimminni issiasinnaasimassagaluarput. Taama-
tulli pisoqanngilaq. Namminersornerulemerup
kingorna ukiuni siullerni amerlasuuni kukkulut-
tungaatsiareerpugut, neriunarporlu tamanna ilin-
niarfigisimassagipput...
Taavalu mittarfiit! Sanaartornata sipaaginnar-
simassagaluarpugut? Mittarfiit imminnut akiler-
sinnaanngitsut - pisariillisaanikkut allatigulluun-
niit pisariaqartutigut sipaarfigineqarsinnaanngit-
sut - sanaartunngikkutsigit taamaaliorsinnaavu-
gut. Tamaasami sananngitsoorlugit sipaarfigigut-
sigik?
Akisussaasup tamanna upperinngilaa. Attave-
qaateqamerummi ilusianut ilaammata, tamannalu
nunatsinni mikisunnguami pisariaqartinneqar-
poq. Mittarfiliortitemermi pisariillisaanikkut ilu-
anaamissaq tunngavilersuutaammat taamaalior-
nerinnakkut aningaasat pissarsiarineqarsinnaas-
sapput. Mittarfiliortitinngikkutta aningaasanik
pissarsiassaqanngilagut, aningaasaliissuteqarto-
qartarpormi siunissami iluanaamteqamissaq -
isertitaqamissaq/sipaagaqarnissaq - eqqarsaati-
galugu. Tassami illutoqqanut qalipaatissanut
ussissaatissanullu aningaasaliinissaq annaasaqar-
nissamut ulorianartorsiorfiunemssaaq.
QINNUULOORNEQ kanngunartuuvoq, isuma-
qanngitsumik uteqattaamemvoq, tamannalu tuni-
sisup pitsaasaaneranut ajomartorsiortumillu ator-
nerluisinnaaneranut tunngassuteqarpoq. Suliami-
li matumani tamanna pineqanngilaq.
Kalaallit Nunaat Danmarkilu aningaasanik isu-
maqatigiissuteqarput, taakkulu ataatsimoortumik
tapiissuteqartamnikkut tunniunneqartarput. As-
sersuutigalugu isumaqatigiissuteqarput aatsitassi-
assanit isertitat avinneqassasut - taamatungajal-
luunniit. Maanna pissutsit taamaatsillugit nunap
iluanik atorluaasoqalissappat Danmark anner-
toorujussuarmik isertitassaqartussaavoq.
Suli Kalaallit Nunaanni pissutsinnik soqutigi-
saqaqatigiittoqarpoq, taamaammallu qallunaat
aningaasaqarnikkut sumiginnagai, Danmarkip
akisussaaqataaffigisai pillugit oqallinneq aallar-
nisassallugu ajortuunngilaq.
Tamatuma iluatsinnissaa neriuutiginiartigu.
DANMARKS MEDANSVAR
DET ER ikke spor for meget at forsøge at skrabe
nogle penge hjem til den kæmpestore pukkel af
vedligeholdelsesarbejder indenfor sundhedsvæ-
sen, skoler og uddannelser, kirker, boliger og
energi. Puklen stammer nemlig ikke kun fra den
tid, hjemmestyret har haft magten, men også fra
årene op til overtagelsen af de forskellige sam-
fundsområder. Alle husker debatten omkring de
udpinte sundhedsvæsen, som staten ikke ofrede
en krone på i årene op til hjemmestyrets overta-
gelse. Hverken til vedligeholdelser, udbygning,
normeringer eller andet. Taktikken gik i al sin
enkelthed ud på at holde de årlige bevillinger
nede, fordi de dannede grundlag for det bloktil-
skud, staten skulle yde efter overtagelsen.
Der er næppe noget at sige til den danske stra-
tegi. Hvordan kunne den næsten være anderledes,
især i en tid, hvor økonomien blev strammere, og
den danske befolkning var begyndt at suge på
lappen?
Det første til, at Grønland fik knas med vedli-
geholdelsen.
Nu skal vi ganske vist passe på ikke at skyde al
skylden på Danmark. For set i bakspejlet tyder
meget på, at vi selv har prioriteret vedligeholdel-
sen alt, alt for dårligt. Midlerne til vedligeholdel-
se har ikke engang kunnet række til at bevare den
elendige standard indenfor de forskellige værdi-
områder.
Men det har altså også været en vanskelig op-
gave. Den milliard kroner, som vedligeholdelses-
puklen indenfor skolevæsenet er vurderet til, kan
ikke være oparbejdet ved grønlandsk nærighed
alene. Desuden har den grønlandske politik
indenfor skole og uddannelse været »ekspande-
rende«. Vi har selv stillet større krav til uddan-
nelsessystemet, end der blev gjort i »gamle
dage«, og alene det at hjemtage en lang række
uddannelse - håndværksuddannelser, GU og
meget andet - har kostet mange penge. Gevinsten
herfor kommer først senere, og der kan ikke kal-
kuleres med den i det, vi til dagligt kalder budge-
tårene.
IKKE alt er prioritering, selvom man naturligvis
kan komme og sige, at vi kunne have prioriteret
vedligeholdelsen noget højere.
Diskussionen her på redaktionen har været
godt rundt i emnet, og nogle har ment, at vi kun-
ne have sparet lufthavne, kulturhus og ekstrava-
gance af enhver art for i stedet at vedligeholde for
eksempel skolerne.
Det er naturligvis rigtigt, men det synspunkt
fører ikke til løsninger. Det er da interessant at se
på de kostbare fiaskoer, vi har haft. Hvis vi for
eksempel havde undgået underskuddet i KNI, de
store fejlinvesteringer i fiskeriets første år og fle-
re andre fadæser fra hjemmestyrets indkøring, ja
så havde vi sikkert haft penge nok til renoverin-
gen - i alt fald indenfor skolevæsenet - og unger-
ne kunne have siddet godt og lunt og tørt i deres
klasseværelser. Men sådan gik det jo ikke. Vi
skulle lave nogle alvorlige fejl, og det har vi så
forhåbentlig lært af...
Og så er der det med lufthavnene! Kunne vi
have sparet dem? Ja, vi kan i hvert fald spare de
lufthavne, der ikke kan betale sig - dem, der ikke
giver en rationaliseringsgevinst eller andre forde-
le, som er helt nødvendige. Men spare alle luft-
havnene?
Den tror AG’s ansvarshavende ikke på. De er
nemlig et led i en infrastruktur, som er nødvendig
for, at trafikken bliver økonomisk overkommelig
for vort lille land. Og da rationaliseringsgevinsten
netop er argumentet for bygningen af lufthavne-
ne, kan pengene kun skaffes til veje til dette for-
mål. Der er altså ingen penge, hvis vi ikke bygger
lufthavnene, fordi investeringerne bevilges med
en fremtidig gevinst for øje, en fremtidig ind-
tægt/besparelse. Den får vi ikke ved at bruge lige-
så mange penge på renovering og vedligeholdel-
se. Det er nemlig langt mere risikabelt at investe-
re i maling og tætning af gamle bygninger end at
investere produktivt.
TIGGERGANG er en ydmygende, betingelsesløs
vandring, der appellerer til både giverens godhed
og mulighed for at udnytte den nødstedte. Det er
ikke det, der er tale om i denne sag.
Grønland og Danmark har nogle økonomiske
aftaler, der går ud over bloktilskuddet. Der er for
eksempel aftaler om, hvordan indtægter fra
råstofferne skal fordeles - sådan da. Danmark har
i hvert fald, som sagerne står i øjeblikket, mulig-
hed for betydelige indtægter, hvis der på et tyd-
spunkt kommer gang i udnyttelsen af undergrun-
den.
Der er altså stadig fælles interesser i Grønland,
og der er ikke noget odiøst i at indlede en diskus-
sion om et dansk økonomisk engagement i et
efterslæb, som Danmark selv har medansvaret
for.
Lad os krydse fingre for, at det lykkes.