Atuagagdliutit - 10.12.1998, Blaðsíða 18

Matuala qaani naasoq kusanartumik kigartorsimavoq, ataanilu niviarsissap aqqa Bjørg mammassilluarsimanngitsoq. Joel Berglund eqqarsaasersorluarpoq: Qallunaatsiaqarfunmi nukap-
pissat ilaat Bjørg-imut asannilersimavoq, eqqaamiuini najugalik. Asanninnini uppernarsaaserniarlugu niviarsiaq tunissuteqarfiginiarpaa, taamaaltumillu illerfeeranngualiorpoq kigartor-
lugulu. Taamaalluni Bjørg allamik angutaatitaarpoq, nukappiarlu narrugisaasoq sangialluni illerfeeraq naammassineqanngitsoq igippaa. Matuami ateq Bjørg ilusileriartortoq nersutaatit
inaanni nersussuup anaanut iginneqarsimavoq...
På Gården under Sandel blev fundet låget til et lille skrin. På oversiden af låget er der snittet et meget smukt plantemønster, og på undersiden af låget er pigenavnet Bjørg ikke blevet helt
færdigt. Joel Berglund har ladet fantasien få vinger: En af karlene på Gården under Sandet har været forelsket i Bjørg, måske en pige fra nabogården. Han har som bevis på sin kærlighed
villet give den udkårne en gave og er begyndt at snitte og skære et skrin. På et tidspunkt har Bjørg fundet en anden kæreste, og den forsmåede ungersvend har i jalousi smidt det halvfærdi-
ge skrin fra sig. I hvert fald blev låget, hvor navnet Bjørg var ved at tage form, fundet i en kokasse i stalden...
Thor, Bardur og den troløse Bjørg
Gården under Sandet lever videre, selv om den blev forladt for 700 år siden
Af Kurt Kristensen
Selv om Gården under San-
det i bunden af Ameralik-
fjorden blev forladt af folk
og fæ for 700 år siden, lever
nordbo-gården og dens ind-
byggere videre.
I disse år foregår der et
omfattende arbejde med at
fravriste gården sine hemme-
ligheder, og denne forsk-
ningsindsats bryder både
faggrænser og landegrænser.
Arkæologer, biologer, zo-
ologer og entomologer (in-
sektforskere) arbejder sam-
men med konservatorer og
DNA-analytikere.
I arbejdet er også inddra-
get forskere, der er speciali-
ster i nordiske runer eller i
middelalderens tekstiler, lige
som fysikere, der kan datere
fund gennem den såkaldte
Kulstof 14-metode, spiller en
vigtig rolle.
Forskere fra Canada over
Grønland og Island og Eng-
land til Danmark arbejder
for tiden med forskellige
dele af det fundne materiale
fra Gården under Sandet.
Hovedemnerne er 1) nord-
boernes udnyttele af de
naturgivne ressourcer i bun-
den af Ameralik-fjorden,
både som landmænd og som
fiskere og fangere, 2) går-
dens fysiske og sociale op-
bygning, 3) gårdens place-
ring i Vesterbygden og 4)
gårdens forbindelse med om-
verdenen på baggrund af de
mange fund.
Arbejdet skal munde ud i
en diger rapport i år 2001,
udsendt i serien »Nordiske
Fortidsminder«.
Redaktionsgruppen består
af Joel Berglund fra Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv, Svend Erik Albreth-
sen fra Rigsantikvarens ar-
kæologiske sekretariat i Kø-
benhavn, Jette Arneborg fra
Danmarks Nationalmuseums
afdeling for oldtid og mid-
delalder i København og
Gudmundur Olafsson fra
Islands Nationamuseum i
Reykjavik.
Den videnskabelig rapport
bliver skrevet på engelsk,
men det kunne også være
interessant at få rapporten
udsendt på dansk og grøn-
landsk, måske i en populær-
videnskabelig form, så kend-
skabet til Gården under San-
det nå ud til en bredere kreds.
Det er en ganske spænden-
de historie...
Gården under Sandet er
blevet Grønlands National-
museum og Arkivs hidtil
største satsning, og så be-
gyndte det hele endda som en

sen havde øjnene med sig.
Ud fra en sammenskredet
elvbrink stak et par større
stykker træ, som ikke kunne
være naturens værk, men
måtte skyldes menneskelig
aktivitet. Træet stak ud fra
bunden af brinken, så det
måtte være for længe siden,
at folk havde levet i området.
De to rensdyrjægere orien-
terede Grønlands National-
museum og Arkiv i Nuuk om
fundet, og i de efterfølgende
fem år var der efter 700 års
pause atter fuld af liv på
Gården under Sandet.
1 hvert fald i en kort og
hektisk sommermåned fra
den 15. juni og fire uger
frem, hvor arkæologerne
kunne opleve at starte ud-
gravningerne i snevejr og
ende med at stå i vand til
knæene.
Et kapløb med tiden
De to rensdyrjægere havde
fundet resterne af en nordbo-
gård, som var dækket af et
næsten to meter tykt lag fly-
vesand og låst inde i stenhård
permafrost.
Ruinen blev døbt Gården
under Sandet, og udgravnin-
gen blev et kapløb med tiden.
En række stærkt forgrene-
de vandløb fra søerne og Ind-
landsisen gennemløber på
vej til Ameralik-fjorden en
ørkanagtig højslette, om-
kring 60 meter over havets
overfalde.
Strømmene ændrer med
tiden slettens randområder,
og det er både godt og skidt.
Godt fordi vandstrømmene
vaskede Gården under San-
det fri, så de to rensdyrjæge-
re fandt ruinen i 1991.
Skidt fordi vandstrømme-
de i de følgende år åd sig
med foruroligende hast ind
på Gården under Sandet.
Hvert år i løbet af juni steg
elven på grund af en øget
afsmeltning fra Indlandsisen.
I 1994 fik arkæologerne en
forvarsel på, hvad de kunne
vente. Elven gik over side
Itsarnisarsiuut 1991-imiit 1996-imut qallunaatsiaqarfimmi
pialuutinik, 3.000-t sinnerlugit amerlassusilinnik nassaar-
put. Tamakku maanna Canada-miit Kalaallit Nunaannut,
Island-imiillu England-imut Danmark-imullu siaruarter-
neqarsimapput. Suleqatigiinneq suliat nunallu killinginik
qaangiisoq isertukkanik qulaajaasussaavoq. Nassaani
uisaallannartuni annersaasut ilagaat matu ilivitsoq atlanti-
kullu avannaani qissiviit pisoqaanersaat, taakkulu januarip
ulluisa arfemat tikillugu Nunatta Katersugaasivianut
Toqqortaasivianullu takuniarneqarsinnaapput.
Fra 1991 til 1996 fandt arkæologerne over 3.000 gestande
fra Gården under Sandet. Disse genstande er i dag spredt
til forskere og laboratorier fra Canada over Grønland og
Island til England og Danmark. Et samarbejde, der spræn-
ger faggrænser og landegrænser skal fravriste Gården
under Sandet sine hemmeligheder. En del af de mest spekta-
kulære fund, blandt anden en hel dør og den ældste væv fra
det nordatlantiske område, er frem til den 6. januar udstillet
på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.
ren og skær tilfældighed en
dag i 1991.
Rensdyr j ægerne
To rensdyrjægere fra Nuuk,
Ole Lynge og Hans Jensen,
var i 1991 sejlet ind til bun-
den af Ameralik-fjorden.
Kort før Austmannadalen
søgte de mod syd gennem
den tilsandede fjordarm Naa-
jat Kuuat ned til deres sæd-
vanlige jagtområde, hvor de
to store søer Kangerluarsun-
nguup tasersua og Isertu-
arsuk og bræen Kangaasar-
suup sermia sender enorme
mængder af smeltevand mod
Ameralik.
(Senere er søen Kangerlu-
arsunnguup tasersuas afløb
mod øst blev stoppet, så al
søens overskudsvand løber
mod vest og driver vand-
kraftværket i Buksefjorden).
Ole Lynge og Hans Jen-
ASS./ FOTO: HHJ / AG ASS./ FOTOS: NKA