Atuagagdliutit - 10.12.1998, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
tZwÆ&afr't
SISAMANNGORNEQ 10. DECEMBER • 19
Qallunaatsiaqarfimmi assaanenni piffissakilliortoqaqaaq. Kuuk sakkortooq, pingaartumik sermersuannit Kangaarsuullu sermianit kuuttoq arriitsumik akiugassaananili illukup tungaanut
nunamik neriuivoq. 1996-imi assaasut assaanertik unitsiinnartariaqarpaat, ullumilu illukup sinera kuup kuugutereersimavaa. 1991-imiit 1996-imut itsarnisarsiuut illukup 70 procentia
assappaat, sinneruttullu 30 procentit kuugutsiinnartariaqarsimallugit. Qallunaatsiaqarfik taanna Vesterbygden-imi illut annersarisimagunarpaat. Illu 1000-ikkut aallartinnerannit 1300-
kkut aallartinnerannut inoqarsimavoq.
Udgravningen af Gården under Sandet blev et kapløb med tiden. Den brusende elv, hvis vandmasser først og fremmest stammer fra Indlandsisen og bræen Kangaasarsuup sermia, åd sig
langsomt, men sikkeert ind på gården. 11996 måtte udgravningsholdet opgive at fortsætte sit arbejde, og resten af gården er i dag skyldet bort af elven. Fra 1991 til 1996 nåede arkæolo-
gerne at udgrave 70 procent af gården, men måtte altså lade de sidste 30 procent blive skyllet bort. Gården under Sandet har måske været den største gård i hele Vesterbygden. Gården
var beboet fra begyndelsen af 1000-tallet til begyndelsen af 1300-tallet.
bredder og oversvømmede
udgravningen. De følgende
par år holdt arkæologerne
elven væk fra udgravningen
med sandsække og pumper.
I 1996 tabte arkæologerne
kapløbet med elven, og i dag
er Gården under Sandet skyl-
det væk.
Arkæologerne nåede at
grave sig ned gennem 70
procent af gårdens strukturer,
men måtte efterlade 30 pro-
cent til den grådige elv.
Tilbage er bevaret over
3.000 genstande og en lang
række optegnelser, som fag-
folk nu bearbejder for at ska-
be et så tydeligt billede som
muligt af livet i en nordbo-
gård i Vesterbygden for 700
til 1000 år siden.
Det er ikke så ringe endda.
Som et køleskab
De enkelte nordbo-gårde i
Vesterbygden var selvstæn-
dige erhvervsvirksomheder,
som kunne fremstille alt,
hvad beboerne havde brug
for: Mad og klæder, redska-
ber og møbler.
Gården under Sandet viste
sig at være en af de største
gårde i Vesterbygden, ja
måske den største af disse
centraliserede gårde.
Der blev målt bygnings-
strukturer i elvbrinken over
en strækning på godt 60
meter, og der blev fundet et
dusin rum i gården.
Øvest lå som nævnt et
sandlag på et par meter og
derefter kom et kulturlag på
en meter, bundet af perma-
frosten. Det er i kulturlaget,
at arkæologerne finder de
kulturhistoriske genstande.
Disse geologiske forhold
danner til sammen en frem-
ragende bevaringstilstand for
genstande af organisk mate-
rialer.
Til gengæld betød disse
forhold, at opgaven med at
fritlægge gården var et hårdt
og slidsomt arbejde.
Først skueile sandlaget
over gården graves væk, og
udgravningsholdet fjernede i
1993 omkring 1.000 tons
materialer med håndkraft.
Derefter kunne arkæolo-
gerne begynde at grave, men
først skulle permafrosten i
det blotlagte kulturlag tøes
op. Det skete med en hastig-
hed af omkring 10 centime-
ter om dagen.
En duft af kokasse
- Nordboerne havde i hele
perioden holdt husdyr på
stald, og efterhånden som vi
tøede os ned gennem det
permafrosne kulturlag, blev
lugten af husdyrenes gød-
ning frigjort, fortæller lede-
renaf udgravningen Joel Ber-
glund fra Grønlands Natio-
nalmuseum og Arkiv.
- Der stank simpelthen af
mødding, efterhånden som vi
gravede os dybere ned i gård-
en.
- På den ånde side var det
en fantastisk oplevelse af
indsnuse en flygtig duft,
som har været bunden af per-
mafrosten i 700, 800, måske
1.000 år, og som nu for-
svandt for altid, siger Joel
Berglund.
Gården under Sandet er
bygget af sten og græstørv,
og der er fundet fine detaljer
som dørtrin af træ, en hel dør
udført i en snedkerteknik, der
også kendes i dag, stenbyg-
gede ildsteder og stenlagte
gulve.
Gården har udviklet sin fra
begyndelsen af 1000-tallet til
begyndelsen af 1300-tallet.
Beboerne har efterhånden
bygget oven på de gamle lag,
og derfor begyndte arkæolo-
gerne at grave i den yngste
del af gården.
- Vi gravede os simpelthen
ned gennem gården og der-
med også gennem tiden,
siger Joel Berglund.
- Vi har kaldt denne form
for udgravning for en kon-
trolleret destruktion, og det
er første gang, at en nordbo-
ruin er blevet udgravet på
denne måde. Det kunne virke
brutalt at ødelægge en tids-
periode for at korne med til
en ældre periode, men alter-
nativet var at lave elven fore-
tage »udgravningen«.
Jo længere arkæologerne
kom ned i lagene, desto mere
kompliceret blev billedet af
gårdens struktur.
Der er simpelthern blevet
bygget om og bygget til i de
300 år, som gården var bebo-
et. Mure blev flyttet, nogle
rum blev gjort større eller
mindre, andre rum blev slået
sammen og døråbninger blev
fyldt ud.
Karakteristisk var det, at
rummene ændrede anvendel-
se i århundredernes løb. Der
var stalde og opholdrum, der
var lader og væverum.
Gården bliver ladt ene
I løbet af 1300-tallet bliver
Gården under Sandet ladt
ene.
Sandsynligvis har klimati-
ske ændringer i midten af
1300-tallet betydet, at det
forgrenede elvsystem ved
Gården under Sandet også
har ændret sit løb. Gården
Pisiniartut
niueqatigisar-
takkavullu
Juullimi
ukiortaas-
samillu
pilluaqqu-
ngaarpavut
Vi ønsker alle vores
kunder og forret-
ningsforbindelser en
rigtig Glædelig Jul og
et Godt Nytår
Box 173 .Telt. 321251
3900 NUUK
ASS./ FOTO: AG