Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Qupperneq 105

V°-til-I° flytning 103
3.2 V°-til-I° flytning hvis og kun hvis person- og tempusfleksion fore-
kommer samtidigt
Selvom fær0sk imperfektum har báde tempusfleksion og kongru-
ensfleksion, er kongruensfleksionen ret minimal. I imperfektum af de
regelmæssige verber (de svage verber) er der kun numerusdistinktion-
er og ikke persondistinktioner: Der er kun én form i ental, hoyrdi, og
en anden i flertal, hoyrdu.
Ved fprste pjekast ser dette ikke ud til at holde stik for de stærke
(uregelmæssige) verber hvor ikke alene tempus (via en ændring i
stamvokalen) og numerus er markerede men ogsá person idet 2. per-
son ental er anderledes end alle de andre former: 1./3. person ental tók,
2. person ental tókst, 1.12.13. person flertal tóku. Imidlertid bliver bpjn-
ingsendelsen i 2. person ental imperfektum, -st, ofte ikke udtalt,16
Lockwood (1955:81) og Haugen (1982:140), sáledes at alle tre former
i ental er ens og sáledes at den eneste form for distinktion i imperfek-
tum er en numerusdistinktion.
Denne iagttagelse fprer direkte til spprgsmálet om hvilke verber
der er relevante: kun svage verber eller báde svage og stærke ver-
ber? skal modalverber og hjælpeverber ogsá inddrages? Jeg vil
fplge Rohrbacher (1994:108), citeret i (12) ovenfor, som kun ind-
drager de regelmæssige verber hvilket jeg fortolker som de produk-
tive bpjningsparadigmer, dvs. de paradigmer som nye verber bliver
bpjet efter (de „svage verber“ i de germanske sprog). Jeg vil
alligevel angive hvor der ville være forskelle eller næsten-forskelle
(som i det foregáende afsnit) hvis ogsá stærke verber blev taget i
betragtning hvorimod jeg tager det for givet at paradigmerne for
modalverber og hjælpeverber er irrelevante (f.eks. i engelsk opfpr-
er modalverber og hjælpeverber sig anderledes end andre verber, jf.
appendiks I).
Hvis vi vender tilbage til bpjningsparadigmet i færpsk, kan man nu
revidere formuleringen som fplger: V°-til-I° flytning findes kun i
16 Heðin Meitil (personlig meddelelse) og Petersen et al (1998:afsnit 6.3.3) mener
at udeladelsen af endelsen i 2. person ental er typisk for dialekteme fra Sandoy og
Suðuroy.