Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Page 114

112
Sten Vikner
ning, og derfor forsvinder V°-til-I° flytning f0rst nár denne type af do
forsvinder igen hvilket sker i slutningen af 1500-tallet.
Watanabe (1994:170, note 21) kritiserer nogle af de svage punkter i
Roberts’ forklaring og foreslár en altemativ forklaring (baseret pá sæt-
ningsstmkturen fra Chomsky 1991 og grad-0 lærbarheds-restriktionen
(„degree-0 leamability restriction“) fra Lightfoot 1989, 1991) som
kæder denne forsinkelse sammen med en forskel m. h. t. V2, sáledes at
engelsk (som ikke er et V2-sprog) kan have en sádan afstand hvorimod
svensk (som er et V2-sprog) ikke kan. Den V°-til-I° flytning man ser i
middelsvensk og i engelsk f0r 1500 er flytning til Agr°, men den flyt-
ning man ser i engelsk 1500-1575 er kun flytning til Tns°, en forskel
som reflekteres i stigningen af omskrivinger med do i denne periode:
Hvis det fmitte verbum skal flytte til Agr°, er flytningen af verbet for-
bundet med færre „omkostninger“ (og derfor obligatorisk) end en
omskriving med do hvorimod hvis det finitte verbum skal flytte til Tns°,
sá er omskriving med do forbundet med færre „omkostninger" (og der-
for obligatorisk) end en flytning af verbet, ifplge Watanabe (1994:164).
Watanabes analyse forudsætter imidlertid fplgende ikke særlig
intuitive antagelser: Selvom rækkefplgen does never hear ‘g0r aldrig
h0re’ er et resultat af at Tns° er „stærk“ (i modsætning til rækkef0lgen
hears never ‘h0rer aldrig’ som er resultatet af at Agr° er stærk), har et
barn som er ved at tilegne sig sit modersmál, if0lge Watanabe ikke
adgang til denne viden. I stedet siger Watanabe (1994:169) at det
eneste som barnet kan fortolke som tegn pá at Tns° er stærk er række-
fplgen hears never (som kun kan opstá hvis det er Agr° der er stærk!)
og ikke does never hear (og det eneste som lader bamet konkludere at
Agr° er stærk, er en stærk kongruensfleksion). Derfor er der kun én
generation som vil fá den opfattelse at det er Tns° der er stærk, nem-
lig den generation som fár sit input fra en ældre generation med stærk
Agr° (dvs. en generation som siger hears never). Den fplgende gener-
ation fár et input hvor Agr° er svag og Tns° stærk, dvs. does never
hear, hvilket er nok til at vise en lingvist at Tns° er stærk, men dette
er altsá ikke en mulighed for barnet, og idet Agr° er svag (pá gmnd af
en svag kongruensfleksion) forsvinder flytningen af det finitte verbum
(resultatet bliver never hears hvor báde Agr° og Tns° er svage).