Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Side 115

113
V°-til-I° flytning
Jeg vil tage to andre alternativer i betragtning selvom de muligvis
begge udg0r det Watanabe (1994:158) kalder en „trivialisering af
problemet“. En mulighed er at tidspunkteme ikke ligger sá langt fra
hinanden som Roberts (1993:302) og Watanabe (1994:158) mener:
Det er ikke helt klart at de ændringer i kongruensfleksionssystemet
som Rohrbachers analyse forudsætter, ikke skete noget senere (Strang
1970:201 daterer dem til omkring 1550), og desuden, som tidligere
nævnt, er det heller ikke helt klart at de syntaktiske ændinger ikke ind-
traf noget tidligere (se Rohrbachers 1994:162 fortolkning af Ellegárd
1953 og Kroch 1989:222-228). Det andet alternativ er at „en mere
hensigtsmæssig formulering af stærk kongruensfleksion kan findes“
(jf. Watanabe 1994:158), og jeg vil her argumentere for at det netop er
det der er sket i de foregáende afsnit af denne artikel.
Lad os nu betragte udviklingen i kongruensfleksionssystemet i det
sydlige England sammen med de forudsigelser som kan udledes af
min analyse som foresláet i afsnit 3.4, (18). Hvad præsens i ældre
nyengelsk angár, er det klart at denne tempus ikke mangler person-
fleksion i alle seks former. Hvad imperfektum i ældre nyengelsk
angár, sá er bpjningsendelsen i 2. person ental, -st, den sidste til at
forsvinde. Ifplge Barber (1976:237) og Görlach (1991:88) forsvinder
den ikke fpr i lpbet af 1600-tallet (samtidig med pronominet i 2. per-
son ental, thou ‘du’), hvilket helt klart er senere end forventet, uanset
hvilken af de to dateringer af de syntaktiske ændringer der er den
rigtige. En anden og tidligere datering af hvomár bpjningsendelsen i
2. person ental, -st, forsvinder findes hos Pyles (1964:205): ældre
nyengelsk imperfektum „havde ingen personfleksion bortset fra 2.
person ental -(e)st som begyndte at forsvinde i det 16. árhundrede“ og
hos Strang (1970:203): I 1570 „var der, ligesom nutildags, sá godt
som ingen distinktioner hvad angár person, numerus eller modus i
imperfektum af de regelmæssige verber“, jf. ogsá at færpske stærke
verber, som omtalt i afsnit 3.2, bliver skrevet med endelsen -st i 2. per-
son ental imperfektum uden at denne bpjningsendelse bliver udtalt.
Hvis vi fplger Pyles (1964:205) og Strang (1970:203) med hensyn til
kongruensfleksionssystemet og Roberts (1993:302) og Watanabe
(1994:158) med hensyn til de syntaktiske ændringer, sá giver den