Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Side 120

118
Sten Vikner
let (Platzack 1988:232; Falk 1993:176-177).22 F0lgende to eksempler
er typiske for situationen fpr og efter tabet af V°-til-I° flytning:
1° Neg
(26) Sw. ... æn min guþ brytar eigh niþar þin guþ
... hvis min gud bryder ikke ned din gud
(= ‘... hvis min gud ikke besejrer din gud.’)
(1350, fra Ettfornsvenskt legendarium, citeret efter Falk 1993:169, (17a))
Neg V°
(27) Sw. ... om thenne her ærende ekke faa en snar ænda
... om disse her ærinder ikke fár en snarlig ende
(1471, fra Bidrag till Skandinaviens Historia ur Utlandska Arkiver, citeret efter Falk 1993:172, (27a))
22 I sin unders0gelse af historisk svensk syntaks foreslár Falk (1993:196-99) en
analyse af hvomár V°-til-I° flytning kan og/eller skal forsvinde. Hvis det finitte ver-
bum har person- og numerusdistinktioner, sá er 1° et styrende element (hvilket tillad-
er V°-til-I° flytning), og sá kan indholdet af 1° ikke genvindes („not rccoverahle"
hvilket g0r det umuligt for verbet at blive i V°). Hvis der kun ftndes numerusdistink-
tioner, sá er 1° stadig et styrende element (V°-til-I° flytning er tilladt), men indholdet
af 1° kan genvindes (verbet kan blive i V°). Endelig, hvis det finitte verbum hverken
har person- eller numerusdistinktioner, sá er 1° ikke et styrende element (V°-til-I° flyt-
ning er ikke tilladt), og sá kan indholdet af 1° genvindes (verbet kan blive i V°). Med
andre ord, Falks analyse tillader et stadium hvor V°-til-I° flytning er fakultativ, nem-
lig pá det tidspunkt hvor der findes numerus- men ikke persondistinktioner for at
kunne forklare at V°-til-I° flytning finder sted i svensk sá sent som i 1600-tallet (Falk
1993:177).
Selv hvis man gár med til at f.eks. ældre nysvensk, færpsk og ældre nyengelsk har
optionel V°-til-I° flytning, er Falks analyses fomdsigelser ikke uproblematiske. Ikke
alene ville man forvente at fransk, jiddisch, islandsk, alvdalsmálet, oldsvensk, old-
dansk og middelengelsk har obligatorisk V°-til-I° flytning, men ogsá færpsk (som
Falk selv bemærker, 1993:198, note 25) og ældre nyengelsk (disse to har enten slet
ingen V°-to-I° flytning eller allerhpjst fakultativ V°-to-I ) og ogsá modeme engelsk
(som helt sikkert ikke har V°-to-I ). Desuden ville man ikke alene forvente at ældre
nysvensk og middeldansk havde optionel V°-til-I° flytning (hvilket muligvis passer),
men ogsá hallingmálet (som ser ud til slet ikke at have V°-to-I° flytning). De eneste
sprog der ikke burde have nogen V°-til-I° flytning i f0lge Falks analyse, er moderne
dansk, norsk og svensk.