Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Page 123

V°-til-I° flytning
121
(30) Et SVO-sprog har V°-til-I° flytning hvis og kun hvis person-
fleksion findes i alle tempora (Afsnit 3.4 ovenfor).
Hvor Rohrbachers analyse altsá stiller spprgsmálet „Er der en tempus
hvor 1. og 2. person er distinktivt markeret i ental og/eller i flertal?“,
stiller den analyse som jeg foreslár her, spprgsmálet „Er der person-
fleksion i alle tempora?“ I begge tilfælde betyder et positivt svar at det
págældende sprog ogsá har V°-til-I° flytning.
Hvad de empiriske konsekvenser for de modeme sprog angár, ser
de to analyser ud til at give de samme forudsigelser. Det er fprst nár den
sproghistoriske udvikling bliver taget i betragtning at der opstár
empiriske forskelle: Min analyse, udviklet i afsnit 3.4, ser ud til at klare
sig bedre end Rohrbachers (1994:108) analyse med hensyn til det
yngre middelengelsk som blev talt i den nordlige del af Storbritannien.
Med hensyn til den ene eller den anden analyses teoretiske fordele
blev det pástáet i afsnit 2.5 at Rohrbachers analyse ikke var teoretisk
begmndet nár den kræver at de „distinktive“ former (1. og 2. person)
er forskellige fra hinanden, fra formen i 3. person og fra infinitiv, men
ikke fra nogen af de andre former i bpjningsparadigmet, f.eks. impera-
tiv. Det blev ogsá konstateret at inddragelsen af imperativ ville have
negative empiriske konsekvenser for f.eks. jiddisch. I min analyse bliv-
er en anden restriktion indfprt, en begrænsing af hvilke tempora der er
relevante for (30), nemlig kun præsens, imperfektum og futumm (idet
disse tempora ogsá skal dannes syntetisk, er imperfektum irrelevant i
jiddisch, og futumm er kun relevant i fransk). Jeg vil imidlertid vove at
pástá at den sidstnævnte restriktion ikke er konceptuelt umotiveret idet
den skal udelukke de tempora som bamet lærer og ikke tilegner sig
automatisk (konjunktiv, fransk „passé simple“, osv.) og som derfor for-
mentlig ikke er tilgængelige for bamet under sprogtilegnelsen. Der er
ingen tilsvarende grund til at antage at f.eks. imperativ ental ikke er
tilgængelig for bamet under sprogtilegnelsen (snarere tværtimod).
Et muligt problem for begge analyser hænger sammen med den
umarkerede situation, dvs. med hvad der sker nár bamet ikke kon-
fronteres med relevante data. I Rohrbachers analyse er det npdvendigt