Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Page 129

127
V°-til-I° flytning
tempora“. Grunden hertil er at i hvert fald situationen i norsk fra
Tromsp er anderledes end i de andre sprog med V°-til-I° flytning:
Hvor finitte verber altid forekommer til venstre for sætningsadver-
bialet eller negationen i islandsk24, jiddisch og fransk, er denne
rækkefplge kun én af mulighedeme i Tromsp og ikke obligatorisk,
faktisk er det ikke engang den mest almindelige rækkefplge. Dette
bliver sagt helt eksplicit i Iversen (1918:83, 84) som ogsá anfprer
mange eksempler pá den anden rækkefplge, dvs. hvor det finitte ver-
bum stár til hpjre for sætningsadverbialet eller negationen:
Adv V°
(40) Tr. Nár at kjpttet fpr kosta fæmten 0re marka, ...
nár kpdet f0r kostede femten 0re for et kvart kilo, ...
(fra Iversen 1918:79)
Desværre ved man ikke nok om situationen i Kronoby til at sige om
den er ligesom situationen i Tromsp eller ligesom situationen25 i fran-
sk, jiddisch og islandsk.
BIBLIOGRAFl
Barber, Charles. 1976. Early Modern Englisli. Andre Deutsch, London.
Barnes, Michael P., & Eivind Weyhe. 1994. Faroese. Ekkehard König & Johan van
der Auwera (red.): The Germanic Languages, s. 190-218. Routledge, London.
Belletti, Adriana. 1990. Generalized Verb Movement. Aspects of Verb Syntax.
Rosenberg & Sellier, Turin.
Benveniste, Emile. 1966. Problémes de linguistique générale. Gallimard, Paris.
Bergman, Gösta. 1968. Kortfattad svensk sprákhistoria. Prisma, Stockholm.
Bertelsen, Henrik. 1905. Dansk Sproghistorisk Lœsebog, Fprste del: Oldtid og
Middelalder (400-1500), 1. Tekster og Sproghistoriske Oversigter.
Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag, Kpbenhavn.
24 Se fodnote 23.
25 Rottet (1992:277-280) beskriver en situation fra mesolektalt Louisiana Creole
som er uventet for den analyse jeg foreslár i afsnit 3.4: Dette sprog er ligesom fransk,
jiddisch og islandsk forsávidt som den form som kaldes den „lange stamrne", altid ser
ud til at deltage i V°-til-I° flytning, selvorn denne form (ligesom alle andre verbal-
former i dette sprog) ikke indeholder nogen numerus- eller personfleksion.