Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Blaðsíða 24

Sektion A
Prevention
15
GRAVIDITET OG SYKMELDING
En unders0kelse blanc 1038 gravide kvinner i Bærum kommune, som f0dte barn i
1985. I H Lundby, G Tellnes, Inst. for Almenmedisin.Universitetet i Oslo.Norge.
B Stray-Pedersen, Aker sykehus, Oslo, Norge.
Innledning: Sykmelding av gravide i Norge er regulert av regler fra Rikstrygde-
verket. Reglene er ikke entydige, og ápner for skj0nn i vurderingen av hvilke
tilstander legen kan sykmelde. Det medisinsk faglige skj0nn kan være for-
skjellig fra en trygdejuridisk vurdering. I mange tilfeller kan legen komme i
konflikt mellom hensynet til kvinnen og hennes tilstand, og det regelverk legen
ma forholde seg til. Erfaringsmessig er gravide i enkelte yrker oftere sykmeldt
enn ikke-gravide i samme arbeid. Særlig ser vi det hos kvinner med tungt fysisk
arbeid, eller skiftarbeid.
Materiale og metoder: Utvalget er 1038 kvinner som alle er hjemmeh0rende i
Bærum kommune, Akershus fylke. De f0dte 1049 barn i 1985.
Data er hentet fra register over Medisinsk melding om f0dsel, fra sp0rreskjema
til kvinnene og fra trygdekontorets database over sykmelding i tiden 1984 -
1985. Databearbeiding págár.
Diskusjon/konklusj on: Har de yrkesaktive gravide mere plager og sykdom enn
de hjemmearbeidende gravide?Er det en páviselig sammenheng mellom kvinnens
sykmelding og hennes yrke? Kan vi si noe om hva som særpreger yrkesaktive
som ikke blir sykmeldt? Hvilke diagnoser fár de sykmeldte gravide? Blir hun
sykmeldt fordi hun er syk, eller 0nsker legen á "beskytte" henne og fosteret?
Vi har fá unders0kelser i primærhelsetjenesten av gruppen gravide. Inntil ná
har vi fátt svar fra 87.5 % av mulig forventede svar pá sp0rreskjema. Det er
for tidlig á komme med noen konklusjoner.
GRUPPEB0RNBUNDERS0GELSER I ALMEN PRAKSIS
Det sundhedspædagogiske udbytte, den sociale netværks-
skabende effekt og læge/patient-forholdet.
J-H. Larsen & LC Lassen, Lægehuset i Morkhaj, DK-2730 Herlev
Indledning: Lægehuset har siden 1978 tilbudt de
profylaktiske borneundersogelser som gruppeundersogelser med
deltagelse af sundhedsplejersken. I febr.85 iværksattes en
evaluering af denne forsogsvirksomhed.
Materiale og metoder: En árgang familier, som i 1983
startede med gruppeborneundersogelser blev interviewet af 6
medre fra en áben legestue. Undersogelsen omfattede 51
familier, besvarelsesprocenten var 92.
Resultater: 87% af forældrene havde lært noget ved
gruppeborenundersagelserne, hvilket tilsyneladende er
væsentligt flere end ved traditionelle borneundersegelser.
Forældrene fremhævede bl.a. observation af barnets almene
tilstand, forholdsregler ved feber, diare og opkastninger.
Gruppeberneundersogelserne havde positiv indflydelse pá
familiernes sociale netværk, især for de familier, som boede
i selve Merkhoj. Her havde alle haft omgang med andre
familier fra gruppen efter gruppebarneundersogelserne.
Knap halvdelen af familierne angav, at deres forhold til
lægen var blevet ændret i mere positiv retning, ingen fandt,
at forholdet til lægen var blevet dárligere.
Konklusion: Gruppebcrneundersagelser rummer en række fordele
som er knyttet til et starre sundhedspædagogisk udbytte,
etablering af et stettende socialt netværk og bedring af
læge/patient-forholdet.
18