Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Blaðsíða 77

Kliniska problem
Sektion O
DYDROGESTERONS VIRKNING PÁ PRÆMENSTRUELLE SYMPTOMER.
En dobbeltblind, randomiseret, placebokontrolleret undersogelse i almen
praksis.
Vibeke Hoffmann, Poul A. Pedersen, John Philip, Pia Fly, Christian
Pedersen.
A/S Ferrosan, Central forskningsenhed for almen praksis og Rigshospita-
let, Fode- og gynækologisk afd. YA, Kobenhavn, Danmark.
Indledning: Progesteronpræparater er pá empirisk grundlag forsogt som
behandling af præmenstruelle symptomer. Velgennemforte dobbeltblinde
undersogelser mangler.
Materiale og metode: 161 kvinder gennemforte en dobbeltblind undersogelse
af progesteronderivatet dydrogesteron i 3 menstruationscykler forudgáet af
en behandlingsfri cyklus. Doseringen var dydrogesteron 10 mg x 2 dgl
fraj.2. cyklusdag til næste menstruations 1. dag, eller placebo.
Restaltat: Den generelle behandlingseffekt med dydrogesteron var pá 52%,
ög pa 44% med placebo. Den terapeutiske gevinst var sáledes 8% (95%
sikkerhedsgrænser: -7 og + 23). Behandlingseffekten pá 18 enkeltsympto-
mer viste ingen signifikant effekt af dydrogesteron udover, hvad der
skyldes massesignifikans.
Konklusion: Der er ingen klinisk relevant effekt af dydrogesteron pá
præmenstruelle gener i almen praksis.
SEKS ÁRS PROGNOSEN VED FORMODET POLLENALLERGISK ASTMA
Poul A. Pedersen, Peder Jelding-Dannemand, Susanne Rygner, Eva Weeke.
Central forskningsenhed for almen praksis, 2100 Kobenhavn 0 og Lun-
geklinikken, Amtssygehuset, 4000 Roskilde, Danmark.
Baggrund: Forlobet af pollenallergisk astma afhænger af en række
faktorer, herunder immunoterapi. Astma defineredes som anfaldsvis dyspnoe
af eksspiratorisk type. Formodet pollenallergi grunder sig pá: Enten
forekomst udelukkende i birke- og græspollensæsonen (uge 18-27) eller
patientoplysning om, at bestemte ting fremkalder eller forværrer symptomer-
ne, eller lægeoplysning om positiv allergologisk test.
Materiale og metode: I lobet af et ár rapporterede 153 praksis astma hos
2344 personer og astma + rhinit hos 922 personer. En stikprove pá 1300
blev fulgt med sporgeskema til patient og læge.
Astmapatienterne inddeles i tre grupper: Udelukkende astma, báde astma
og allergisk rhinit samt alle patienter med astma ("udelukkende astma" og
"báde astma og allergisk rhinit"). Hyposensibiliserede patienter havde
modtaget specifik immunoterapi i árene 1977-83. Personer hyposensibiliseret
tidligere eller aldrig regnes som ikke hyposensibiliserede.
Resultater: Blandt alle patienter med astma (med eller uden samtidig
rhinit) var 3-13% raske, 39-70% bedre, 18-29% uændrede og 4-26% værre
efter 6 ár. Ca 20% flere var blevet bedre og ca 10% færre var blevet
dárligere blandt de hyposensibiliserede.
Konklusion: I en 6 árs periode blev 5-10% af formodet pollenallergiske
astmatikere raske og mellem halvdelen og to tredjedele bedre. Der var
generelt bedre forlob hos hyposensibiliserede patienter.
67