Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Blaðsíða 62

Sektion L
Prevention
80
FASTLÆGGELSE AF F0DSELSTERMIN
I hvilket omfang ændres den praktiserende læges terminsfastlæggelse
ved undersogelse pá fodeadeafdeling i 2.trimester.
Karen Vitting Andersen, Niels Hermann, Anne-Marie Nybo Andersen, Finn Borlum
Kristensen, jordemoder Vibeke Weirum Knudsen og jordemoder Hanne Kjærgaard
Nielsen.
Institut for Almen Medicin Kobenhavns Universitet DK-2100 Kobenhavn 0 og
Gynækologisk Obstetrisk afdeling Glostrup Sygehus DK-2600 Glostrup, Danmark.
Indledning: Fastlæggelse af fodselstermin pá et tidligt tidspunkt i svangerska-
bet anses for at være et vigtigt element i det svangreprofylaktiske arbejde.
I Danmark er svangreomsorgen (moderhalsvárden) delt mellem praktiserende læge,
jordemoder (barnmorskor) og fodeafdeling. Den gravide kvinde kommer til underso-
gelse hos den praktiserende læge tidligt i svangerskabet, med henblik pá konsta-
tering af graviditeten og fastlæggelse af terminen. Alle gravide kvinder til-
bydes en undersagelse af obstetrisk speciallæge i 16.-18. svangerskabsuge
m.h.p. endelig fastlæggelse af fodselsterminen.
Materiale og metode: 550 læger ansat pá landets fodeafdelinger blev anmodet om a :
besvare et tilsendt sporgeskema udfra en konkret undersogelse af en gravid
kvindes forste undersogelse i afdelingen. Skemaerne gav oplysning om bl.a.
ændring af den fodselstermin den praktiserende læge havde fastlagt, pá hvilket
grundlag ændringen blev foretaget pá: ultralydscanning, eksplorationsfund el-
ler menstruationsanamnese. Dataindsamlingen er sket fra november 1986 og af-
sluttes i marts 1987. Besvarelsesprocenten er ved abstractets indsendelse 70% .
Resultater: Hvor hyppigt sker der betydende ændringer i den af den praktiserende
læge fastlagte termin tidligt i svangerskabet ved undersogelse pá fodeafdelingen
og i hvor stort omfang er denne ændring baseret pá en ultralydscanning.___________
LÆGEFAKTORER AF BETYDNING FOR ANVENDELSEN AF CERVIXCYTOLOGISK UNDERS0GELSE I
ET AMT UDEN SYSTEMATISK SCREENING.
FREDE OLESEN, INSTITUT FOR ALMEN MEDICIN, ÁRHUS UNIVERSITET, DANMARK.
Indledning: Forebyggende undersogelser tilbydes af samfundet til det enkelte
individ, som har krav pá at opleve et rimeligt ensartet tilbud om
undersogelse. Lægevariable faktorer bor kun i minimalt omfang være betemmende
for undersogelsesgraden. Om dette krav er opfyldt beskrives idenne opgorelse.
Materiale: Sporgeskemaoplysninger fra almen praksis om cervixcytologiske
undersogelser hos en tilfældig stikprove pá 2023 kvinder i alderen 27 1/2 til
47 1/2 ár, bosat i Árhus amt, hvor der ikke udfores systematiseret screening.
Resultater: De praksis, der havde det hojeste gennemsnitlige forbrug af
tillægsydelse for udtagning af cervixcytologisk prove, havde ogsá den bedste
undersogelsesgrad blandt kvinder tilmeldt praksis. Den relative chance for at
være tilstrækkeligt undersogt var op mod dobbelt sá stor, hvis patienten var
tilmeldt en meget aktiv praksis. Praksis med mindst en kvindelig praktiserende
læge, samt praksis, som onsker indfort systematiseret screening, havde
signifikant bedre undersogelsesgrad blandt de tilmeldte patienter. Der fandtes
lidt bedre undersogelsesgrad hos patienter tilmeldt store praksis.
Praksistype, fordelt efter solo- eller kompagniskabspraksis, og lægens egen
vurdering af det nuværende undersogelsesprograms effektivitet, kunne ikke
relateres til den faktiske brug af cytologisk undersogelse.
Konklusion: Variation i undersogelsesomfang i forskellige praksis kan være
uacceptabelt stor, hvis alle patienter i populationen skal opleve et ensartet
tilbud om forebyggende undersegelser.
52