Fróðskaparrit - 01.01.1957, Blaðsíða 17

Drunnur
23
mue», sum hálvbeiggi R. C. Rasks og vinur Hammers<=
haimbs, presturin H. K. Rask, gav út (frá 1839), grein við
yvirskriftini: «Om Brøllupsskikke paa Færø. (Efter MecU
delelse af Student W. Hammershaimb.)». I hesi greinini
stendur hetta, sum nertur við leiðarsveinarnar: «De
ledigt staaende Mandfolk søge ogsaa at tilrane sig en
eller anden Gjenstand af Brudens Stads og lykkes dette,
da paahviler Ledesvendene en stor Skam, og de maa vente
sig at høre det næste Dag ved Bordet, naar der rimes
over Oxehalen.» Frá brúðarhúskvøldinum er sagt so:
«Under Maaltiden kommer en af Kokkene eller Skjæn«
keren ind med det bageste Stykke af Oxen; den ned«
hængende Hale er prydet med Silkebaand, kolørt Papiir
o. desl.; dette sættes nu ned foran en af Brudemændene
med en lang rimmet Tale, hvori Vedkommende saa vittigt
og morsomt, det er ham muligt, fortæller den slagtede
Oxes Levnedsløb og hvad Andet der kan falde ham ind,
endelig stiler han Rimet til en af Brudemændene og nu
maa denne tage fat. Han svarer først paa det, som var
rettet mod ham, fortæller derpaa morsomme Ting, hvis
han med nogenlunde Lethed kan rime, og endelig hen«
vender han sig til en af Ledesvendene, som da atter for«
svarer sig og stiler Rimet tilbage imod Brudemændene,
dette kan gjentages flere Gange, naar det er muntre Mænd,
som kunne taale Skjemt og bide lidt fra sig igien. Paa
samme Maade gaaer det hele Bordet rundt, dog ikke i
nogen bestemt Orden, men til den, man sigter til i Slut«
ningen af Rimet. Alleslags morsomme Historier komme
op ved slige Lejligheder og gjøres end mere latterlige;
ofte tjene dog Smaating, som ere forefaldne ved Brøllups«
høitiden, til Stof for Rimeren at ralliere over; dette
kaldes at irkja ivur drunnin. Til Slutning kom Brøl«
lupsgrødeu ind; ogsaa over denne skal der rimes, men
det har dog en anden Characteer, idet man her opholder
sig ved at rose Brud og Brudgom, Brude«Mænd og Koner,
Ledesvendene, Madens og Opvartningens Fortrinlighed