Fróðskaparrit - 01.01.1957, Blaðsíða 16

22
Drunnur
tjener dem undertiden ved slige Lejligheder til beq(v)emt
Stof; saaledes, da en Færøeboer engang var bleven dømt
i Mulct for at skulle have skudt en Edderfugl, uagtet de
2de fremstaaende Vidners uovereensstemmende Udsagn i
Henseende til en ej uvigtig Beskaffenhed ved Corpus de*
licti, i det nemlig det ene Vidne bekræftede at den om«
gjeldende skudte Fugl var graae, det andet derimod at
den var hvid, — glemte den Mulcterede ikke i et saadant
Samqvem et fremdrage denne hele Sags Procedure i en saa
latterlig Indklædning, og i saa vittigen snertende Riim, at
det tjente til største Moerskab for Selskabet, undtagen for
de 2 omtalte just og nærværende Vidner, der dog stil«
tiende maatte døje den rimede Fadæse.» — Her er ikki
orð okkara, drunnur, nevnt og heldur ikki í tí pettinum,
sum C. J. Graba hevur í sínari «Tagebuch» (1830), bls.
129, um sama sið. Graba, sum var advokatur í Kiel, var
íðin náttúrugranskari, mest fuglafrøðingur, og kom hann
á ferð síni vestur í Vágar. Har gisti hann hjá prestinum
Niels Johnsen Struer (1797—1874), sum er maðurin, ið
segði honum frá føroyskum brúdleypssiði. Teir høvdu
báðir verið úti í haganum um dagin (mánadagin 16. juni
1828) og sótu nú um kvøldið og telvdu og prátaðu.
Struer segði frá stórbrúdleypi, sum verið hevði í oynni
árið fyri (brúdleypsmatur og <drekka: 1 oksi, 1 kúgv, 48
seyðir, 1 tunna av rugi og l1/* tunna av brennivíni), men
annars meiri alment frá brúdleypum. Fastur brúdleypsmat«
ur, sigur Graba, var: «Weinsuppe (!), Ochsenbraten und
Rosinenkuchen», og um drunn hevur hann hetta: «Der
Schwanz des Ochsen ist mit Bándern schón ausstaffirt
und wird zunáchst vor das Paar gesetzt, geht dann aber
um die Tafel herum, wobei jeder einen Reim sagen muss,
ánlich den alten Lebenreimen». Her er, sum hjá Landt,
drunnurin av neyti (oksa).
V. U. Hammershaimb hevur skrivað annað um brúdleyp
enn tað, sum stendur í «Færøsk Anthologi». í 1846 stóð
í tíðarritinum «Morskabslæsning for Den Danske Ah