Fróðskaparrit - 01.01.1961, Qupperneq 123

Óðalsrætturin í Føroyum
129
hevði sett minsta mark til eina hálvmørk. Um hetta sigur
Tillisch í skrivi frá 8. oktober 1827 (F. nr. 236);
»Minimum for den Jord, der skal kunne være Gjenstand for Odels-
løsning, har jeg i min tidligere Betænkning over denne Sag ansat til
en halv Mark Jord i Betragtning af, at Indløsning af mindre Jordlodder,
dels giver Anledning til mangfoldige Disputer og Stridigheder mellem
Indbyggerne, dels ogsaa forhindrer, at de nu overalt adspredte smaa
Jordlodder kunne blive samlede.
Desuden har jeg ogsaa antaget en halv Mark Jord at kunne afgive
tarveligt udkomme for en Familie, hvilken Mening ogsaa finder Med-
hold i Forordningen af 21. Maj 1777. der bestemmer, at Folk af Almuen
kan indlade sig i Ægteskab, naar de for deres Sognepræst godtgjøre,
at de ere i Besiddelse af en halv Mark Eiendomsjord, og med Hensyn
hertil kan det unægtelig være af megen Interesse for en odelsberettiget
at indløse en saadan Jordeiendom, paa hvilken han kan nedsætte sig
og underholde en Familie.
Men jeg kan paa den anden Side ikke nægte, at en saadan Bestem-
melse i Grunden vilde indeholde en indirekte Ophævelse af al Odels-
Indløsning paa Færøe, da det Tilfælde meget sjældent vilde indtræffe,
at en Mand solgte mere end en halv Mark Jord paa een Gang, ligesom
jeg er tilbøjelig til at tro, at denne Forandring i Begyndelsen vilde
vække en Del Misnøje her til Lands, hvor man sætter saa stor Pris
paa enhver nok saa lille Jordeiendom. Og for saa vidt det høie Col-
legium i Betragtning heraf, maatte finde Anledning til at vælge en
lempeligere Fremgangsmaade for at bevirke en Forandring i den nu
bestaaende Odels-Indløsning. saa tillader jeg mig ærbødigst at indstille,
at Minimum for den Jordlod, der skal kunne belægges med Odelsret,
i Almindelighed ansættes til fire Gylden, dog med den Modifikation,
at den odelsberettigede, som bevisliggør, at han ejer i det mindste en
Gylden Jord i det Bøigdelag, hvor han vil gjøre sin Løsningsret gjæl-
dende, skal kunne løse endog en enkelt Gylden Jord, hvorimod Løs-
ningsret til et eller flere Skind Jord aldeles maatte bortfalde«.
Tað vóru tey seinast tilskilaðu sjónarmiðini, ið gjørdust
støði undir fyriskipanini frá 14. januar 1829 »indeholdende
nærmere Bestemmelse ang. Odels=Indløsningsretten paa Fær*
øerne« gr. 7, sum ásetti, at einans jarðarlutir uppá 4 gyllin
og meira kundu heftast við óðal. (Tann undantaksreglan,
sum Tillisch skeyt upp, har tað kundi koma niður í ein
gyllin, kom ikki við í fyriskipanini). Fyriskipanin svarar
9