Búfræðingurinn - 01.01.1940, Qupperneq 90

Búfræðingurinn - 01.01.1940, Qupperneq 90
84 B Ú F R Æ ÐINGURINN sent til sölustaðar. Flokkunin og samhnoðunin er vanda- mesta starfið, sem unnið er á hnoðunarstöðinni, því að hvort tveggja krefur mikillar nákvæmni, samvizkusemi og þekkingar af þeim, sem hefir það með liöndum. FJokkunin er þannig liugsuð liér lijá okkur, að endur- senda verður það smjör til framleiðenda, sem er þannig frá gengið eða svo lélegt að gæðum, að það spilli lieildar- gatíðum liins samhnoðaða smjörs. I>að verður sérstaldega að varast alla óviðlíomandi liluti, svo sem liár, alls Jvonar óhreinindi, korn o. þ. li.; einnig verðnr að varast alls konar óhragð, sem oft vill koma af smjöri, en liinar þelvlctu smjörskemmdir, t. d. tólgarbragð, olíubragð o. f 1., er mjög vont að varast, vegna þess að þær lcoma venju- lega ekki fram, fyrr en smjörið er orðið nokkuð gamall og þó misjafnlega fljótt. Þar eð gert er ráð íyrir, að smjörið komi aldrei eldra en vilcu gamalt lil hnoðunar- stöðvarinnar, er eklci hægt að reilcna með því, að slíkar skemmdir séu orðnar það áberandi, að þess gæti á Jiragð- inu. Ef slílcar skemmdir koma fram á liinu samlmoðaða smjöri við geymslu, eru lílcur fyrir því, að upptök þeirra séu á hinum einstölcu lieimilum. Af þessari ástæðu er það mjög nauðsynlegt, að heimilunum séu kenndar liinar réttu framleiðsluaðferðir og siðan liaft eftirlit með þvi, af samlagsins liálfu, að þessar aðferðir séu viðliafðar. Það yrði of langt mál að relcja þessar framleiðsluaðferðir hér, en ég nefni þetta af þvi, að þetta er undirstaðan að gæðum samlagssmjörsins. Hvert sainlag verður því að hafa sinn „smjörráðunaut", sem auðvitað er hentugast að sé sú starfsstúlka, sem vinnur á hnoðunarstöðinni. Samanlinoðunin er þannig framkvæimd: Smjör, sem er likt að lit, þéttJeilca og gæðum, er tekið og skorið niður i smásneiðar. Ilæfilega mikið er sett á hnoðunarvélina og henni snúið (og smjörinu velt við), þar lil að smjörið er orðið sem mest samkynja. Þá er salti slráð á það og vél- inni snúið noklcra snúninga. Síðan er smjörið lálið biða örlitla stund, ea. 15—30 mínútur, svo að saltið leysist upp í vökva smjörsins. Síðan er smjörið fulllmoðað og sett
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.