Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1829, Qupperneq 51

Skírnir - 01.01.1829, Qupperneq 51
51 eyarmenn þykjast strjúka um ófrjálst hófud, og sæta álögum af stjórn Hollendiuga. Hagr Ensk- ra þarámóti 1 Austr-Indíum er ad ytra áliti enn æskiligasti; þeir hafa nád þvínær öllum fremri Indíum, og öflugri fótfestu í enum eptri, hinumegin Ganges fljótsins. Birmanar, er um undanfarin ár hafa átt í strídum vid Breta, hafa nú látid hugfallast, og einnig lokid á þessu ári skilvísliga peníngasummum þeim, er Bretar vid seinustu fridargjörd höfdu sér af þeim áskilid. þy^ir og líkligt, ad ííkt liggi fyrir konúngunum í Síam og Kotshinkínu, ad verda á einhvörn hátt Bretum hádir. þad er sagt ad Kína-keisari líti mjög horn- auga til þess, er Bretar þannig nálgast ríki hans ár frá ári; greiddist þeim einkum vegr í Birm- ana stridinu, sérílagi þarvid, er þeir brutu undir sig Nepálsríki, er liggr fyrir nordan Beng- álaland; er þad og fullhermt, ad Kínamenn á allan hátt hamli kaupverzlun og ödrum afskiptum milli Breta og þeirra ríkisins umdæma, er liggja næst eignum þeirra. Kínaríki er þrátt fyrir stærd sína og fólksíjölda, og þótt þad nefnist ed himneska keisaradæmi, innvortis sjúkt og af sér gengid, einsog lítid var ávikid í næstlidins ársSkirnir, þó er uppreist, sú erTart- arar hófu gegn keisaranum, nú fullkomliga sefud. Á næstlidnu sumri var höfudborg uppreistar- manna, er Kaschar nefnist, unnin, og forínginn sjálfr hertekinn ,\ og nýtr þannig ríkid rósemis ad sinni, cn cngu ad sídr er innvorlis vanmáttr 4*
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.