Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 20

og Koncessionsspørgsmaalet ønskes derfor løst i indeværende
Sommer.
Det Forslag, der nu er fremlagt i Altinget, stemmer i alt væ-
sentligt overens med Andragendet. Dog er der paa nogle Steder
foretaget Tilføjelser og Ændringer. Det bestemmes, at Selskabet
skal sælge til særskilte Gaarde eller hele Kommuner tilstrækkelig
Elektricitet til Lys, Opvarmning og Kogning og Smaaindustri
til en Pris, der bestemmes efter Produktionsomkostninger plus
10 %. Hvis det ønskes, skal Selskabet ogsaa til samme Pris sælge
til Regeringen Elektricitet til Jernbaneanlæg fra Reykjavik til Syd-
sletten, og til Islænderne selv skal Selskabet sælge sine Produkter
»til billigst mulig Pris«. Hvis Selskabet selv udfører Jernbane-
anlæg, skal det forelægges Regeringen, hvor det skal ligge, og
hvorledes det skal være, og Islænderne skal have Lov til at bruge
dets Jernbaner, for saa vidt det ikke hindrer Selskabets eget
Rrug, mod en billig Erstatning, der ogsaa skal forelå egges Re-
geringen. Regeringen skal ogsaa have Ret til ti Aar efter, at Jern-
baneanlæget er fuldført, at købe det hele for en ved en Voldgift
bestemt Pris, hvis Parterne selv ikke kan enes. Men hele Fore-
tagendet skal Regeringen kunne faa i sine Hænder efter 55 Aars
Forløb samt hele dets Land og tilhørende Rettigheder til en Pris,
der bestemmes efter det, som Selskabet har betalt for sine Ret-
tigheder, og Anlægets Værdi. Hvis Regeringen ikke ønsker dette
efter de første 55 Aar, kan den kræve .det senere med 10 Aars
Mellemrum. Regeringen kan ansætte en Mand til at revidere Virk-
somhedens Regnskaber, der dog paa ingen Maade maa staa i
nogen Slags Forbindelse med dem, der paa en eller anden Maade
kunde anses for Selskabets Konkurrenter, og han skal ogsaa ved
Ed forpligte sig til at hemmeligholde for andre alle Selskabets
retsmæssige Hemmeligheder. Selskabets Hovedstation skal have
begyndt sin Virksomhed inden 6 Aar efter, at den nuværende Krig
er afsluttet, dersom ikke uforudsete Hindringer (vis major) træder
i Vejen.
Saadan var da Sagens Ophav. Men saa begynder man at dis-
kutere den vidt og bredt, og det viser sig, at man er langt fra enig.
Ved Sagens første Behandling i Altinget traadte denne Me-
ningsforskel allerede tydeligt frem. Det ene Parti krævede Sagens
øjeblikkelige Henvisning til Regeringen til grundigere Overvejelse
af det selv og Landets Fossesager i det hele taget. Det andet Parti
paastod, at Udvalgsbehandling i Altinget vilde være tilstrækkelig.
Og det blev den sejrende Part.
Meningsforskellen var ellers den, at Mindretallet hævdede,
at saadanne Rettigheder aldrig burde gives til private Per-
soner eller Selskaber, allermindst udenlandske, men bruges af
Landet selv. Tidens Strømning, siger det, gaar umiskendelig i
den Retning, at Nationen selv overtager og udnytter for egen Reg-
ning alle slige Virksomheder. Det skal Island ogsaa gøre og gøre
det lige fra Begyndelsen — ellers gør det det aldrig. Og det kan