Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 96

— 98
Naar vi fortsætter vor Vej med Damperen ind i Sun-
dene mellem de 17 Øer og holder godt Udkig til alle Sider,
saa ser vi mange mærkelige Ting.
I Klippevæggene rundt omkring er der Huler, saa
store, at Motorbaade og Robaade kan gaa derind. De ligger
i Vandlinien og er dannede derved, at Fjældet paa det Sted
bestaar af en blødere Masse, som Havet i Aartusinders Løb
har kunnet slikke og bore sig ind i. De kan gaa flere hun-
drede Meter ind i Fjældet, forgrene sig med Kanaler til for-
skellige Sider og udvide sig til store Huler, hvor en Landsby-
kirke med Lethed kunde faa Plads. Nogle af dem menes at
gaa tværs igennem hele Øen og føre ud paa den anden Side,
hvor der jo ogsaa nok kan findes en Udgangsaabning, der
kunde synes at svare til Indgangen; man har endogsaa ment
at kunne føre Bevis for saadanne Huler tværs igennem Fjæl-
dene ved at lade Drivtømmer flyde ind ved den ene Munding,
som saa skulde være kommet til Syne ved den anden.
Naar det er uroligt Vejr og Sø, saa brøler og raser
Brændingen ind i disse lange Fjældhuler, Vandet stemmes ved
Bølgeslaget op inde i Bunden og sprænges fra hinanden med
øredøvende Brag, som kunde faa en tysk 42 ctmeters til at
forstumme af Misundelse, hele Fjældet ryster, Skum og Sprøjt
og Damp staar ud af Hullet, det hele er en sydende og ko-
gende Hexekedel. Færingerne kan ikke lide disse Huler, der
knytter sig en Mængde uhyggelige Sagn om Trolde og Uhyrer
og forsvundne Baade til dem, men det lykkedes mig dog at faa
et Par Stykker til at hjælpe mig med at undersøge mange af
dem. Vi havde naturligvis Fakler og Laterner med, for der er
sort som Graven derinde, men vi naaede til Bunds i dem alle,
for manges Vedkommende rimeligvis som de første Mennesker,
der overhovedet nogensinde havde været derinde. For enkeltes
Vedkommende fandt vi flere Udgangsaabninger paa samme
Side af Fjældet, men ingen af dem, som man troede gik tværs
igennem opfyldte disse Forventninger. Sagen er, at de er be-
boede af Sælhunde, og at Jagten paa disse Dyr er overor-
dentlig spændende i de ejendommelige Omgivelser. Vi kan se
disse Sælhunde fra vor Damper, staaende lodret op og ned i
Vandet foran Hulerne og kiggende paa os med deres kloge
Øjne, overlegne, storsnudede og sikre paa sig selv. Vi kan jo
ikke naa dem.